I dag byder jeg på en iskold koldskål shake, som er genial til dig, der træner om morgenen.
Koldskål-shake
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 100 g kokosmælk den i karton fra Änglamark er lækker heri
- 5 g kokosolie
- 20 g græsk yoghurt 10%
- 0,5 øko-citron øko, skal og saft heraf
- 50 g vand tilføj evt ekstra
- lidt vaniljepulver
- 1 æg (kan udelades men giver en dejlig cremet konsistens – og protein!)
- Isterninger
- sødning fx 1-2 tsk Sukrin Gold eller et par dråber stevia – kan udelades
Sådan gør du
- Blend hele balladen og nyd den iskold.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
I dag ville jeg egentlig svare på et spørgsmål, jeg ofte får, nemlig:
Hvad skal jeg spise, hvis jeg træner om morgenen og ikke vil træne på tom mave?
Ikke alle synes, det er lige delikat at køre et par kogte æg ned, så derfor kommer her en virkelig lækker og frisk citrusshake, som smager lidt henad koldskål, og som giver god energi uden at ligge tungt i maven.
Kokosolie er god før-træningsmad, da 2/3 af kokosfedtet består af mellemkædede fedtsyrer, som musklerne kan anvende som energi direkte, og altså uden at skulle have det igennem en række processer først.
Kokosolie er derfor også meget lidt tilbøjeligt til at blive lagret som fedt. Du brænder det simpelthen af med det samme.
Læs også: 7 gode grunde til at bruge kokosolie
Jeg hældte et glas i Silas sammen med noget kød (jamen, den dreng vil bare have kød om morgenen), og nu er han klar til heldagsfodboldstævne. Vi andre, som bare skal se på, fik også lov at smage.
Andre idéer til let morgenmad med kokosolie:
Æg-latte, mættende morgenkaffe eller slet og ret en kop kaffe eller te med et skud kokosolie
Forfriskende sommersmoothie med hindbær
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik.
Man kan ikke længere købe kokosmælken fra Santa Marie 😅, hvad er så det bedste valg i stedet for? Mvh Jane
Ah jeg troede jeg havde fået rettet alle steder. Jeg synes den i karton fra Änglamark er en fin erstatning. Den har samme lækre konsistens.
Tak Jane, den vil jeg bruge
God ferie 😎
Jeg har lige købt bogen: Keto på 4 uger.
Den blev jeg hurtig færdig med at læse i, da opskrifterne simpelt hen er alt for fancy!
Hvorfor dog ikke lave enkle, nemme opskrifter, der ikke kræver skabe fulde af diverse ting, og et køleskab på mindst 200 liter, og et indgående kendskab til allehånde mystiske ingredienser og udtryk. (Jeg kan nævne: chaffler, tapas-tallerken, cottage pie, ostemos, cajun laks, butterchicken, kuller chorizo halloumivafler, osv, osv.
Dine opskrifter er skudt langt over målet, synes jeg.
Hej John
Det er jeg ked af at høre, du synes. Vi har virkelig prøvet at lave opskrifterne så enkle og hurtige som muligt. Med det sagt forstår jeg godt hvad du mener, for der er jo ingen, der spiser ‘opskrifter’ tre gange om dagen. Det er helt enkelt for urealistisk. Men når jeg udgiver en kogebog sammen med et forlag, er der simpelthen en nedre grænse for hvad der accepteres som en opskrift. Og æg og bacon, en dåse makrel og to kogte æg og en steak med et par broccolibuketter får simpelthen ikke lov at komme med. Selvom det jo er sådan måltiderne ofte ser ud i virkeligheden. Det kan folk godt selv finde ud af, lyder det. Når de køber en bog, er det for ekstra inspiration. Og det er derfor bogen er, som den er.
Hej Jane
Jeg er igang med et vægttab på 10-15 kg og har købt ‘Keto – optimer din fedtforbrænding’ samt ‘Keto på 4 uger’.
Jeg har en udfordring vedr. morgenmad. Jeg har meget svært ved at spise kød og andet fra ‘det salte køkken’ om morgenen, så jeg skal finde en løsning, som er holdbar for mig. Jeg spiser heller ikke brie og skæreost, dog gerne hytteost og flødeost.
Jeg tænker din kanel-omelet vil være en mulighed med lidt grønt ved siden af. Og grøn chia-grød og forhåbentlig et æg eller to. Forhåbentlig vil jeg også kunne spise spejlægs-toast med ekstra grønt.
Hvordan er det med Koldskåls shake? Jeg træner ikke om morgenen, så jeg tænker at jeg ikke skal have kokosolie i. Er det korrekt?
Hvordan med Chiagrød og ekstra grønt. Ville det være en ok morgenmad?
Mjaah altså jeg synes jo, at problemet lidt er, at du er på vej ned af den søde/bløde vej. Det fungerer for ganske få, men for langt de fleste fungerer det bare ikke optimalt, og det er også derfor du ikke finder den slags opskrifter i mine Keto-bøger.
Hvad siger du til at give Keto en ærlig chance i fire uger? Synes du derefter ikke, at det fungerer, kan du gå tilbage til chiagrød og smoothies.
Meget af det er vitterligt bare tilvænning og tilpasning af smagsløg. Og at starte ‘salt’ og proteinrigt fjerner trangen til sødt resten af dagen. You will see… :)
Kære Jane.
Vil det være ok at drikke Koldskålsshake til morgen, hvis jeg ikke træner ?
Hej Tina
Jeg ved ikke i hvilken kontekst, du spørger, men hvis det er Keto og vægttab synes jeg ikke, det er optimalt. I stedet skal du spise noget proteinholdigt som fx æg, kød osv.
Undskyld mit spørgsmål ikke var helt korrekt formuleret, men ja i forhold til Keto og vægttab. Jeg syntes det kniber med at få nok fedt fra morgenstunden, så tænkte dette kunne være løsningen.
Kan shaken evt kombineres med en form for æg?
Vh. Tina
Hmm… ‘fedt nok’ får altid alarmklokkerne til at ringe hos mig. Keto handler jo om kulhydratrestriktion, ikke om fedtindtag. Er det Lifesum, der siger du spiser for lidt fedt om morgenen? I så fald læs her: Lifesum-fælden
For vægttab uden tab af muskelmasse bør fokus i maden være på protein og grøntsager. Fedt bruger du til regulering af energi og mæthed. Dvs. det er fedtmængden, du spiser, der afgør dit kalorieindtag og dit kalorieindtag, der afgør din vægt.
Med det sagt, vil jeg jo altid råde dig til det, jeg har erfaring med er mest optimalt for de fleste, fordi jeg helt enkelt ønsker at flest mulige skal lykkes. Men det betyder ikke, at andre ting ikke også kan fungere for dig. Så du kan fint teste at drikke shaken og spise æg til og se, hvordan det går. Fungerer det fint, er det jo bare super. Gør det ikke, tester du andre ting af. Der er masser af rum til selveksperimenteren, synes jeg. Og din oplevelse vil altid være den, der tæller mest. Det synes jeg lige er ret vigtigt at få med :)
Hej Jane,
jeg har endelig meldt mig til dit 6 ugers kickstart program, men nu er jeg i tvivl om keto er for mig.
Jeg har helt klart problemer med sukker, portionstørrelser og tænker alt for meget på mad, men er KETO for mig når jeg faktisk ikke er til fed mad? Jeg kan sagtens klare mig uden ris, pasta, kartofler, men holder meget af brød og chips. At ha en sund krop er vigtig for mig, ikke bare at tabe mig. Men for man nok fiberrig kost på KETO og må man godt komme mælk i kaffen? Uhh, jeg er blevet sådan i tvivl. Tak for hjælpen.
Hej Gitte
At spise fedt er lidt en forudsætning for at spise Keto og for at opnå mæthed og energi i fravær af kulhydrater. Men der er ikke tale om at man skal vælte sig rundt i fedt, som nogle foreslår. Mange har det som dig i starten, men det ændrer sig undervejs og du kommer til at mærke at fedtet spiller en helt central rolle for din appetit, dit humør, dit velbefindende osv.
Ved du derimod med dig selv, at du gerne vil spise brød og chips, er Keto jo ikke det rette for dig. I så fald skal du skrive til support, så vi kan få afviklet din deltagelse. Linket er i din velkomstmail sammen med linket til medlemssiden, hvor du også finder den store FAQ, der svarer på alt, inkl fibre, mælk og tusinde andre ting :)
Hej Jane!
Kan denne lækre drik tælle som et helt morgenmåltid?
Eller bør man supplere op med noget? :-)
Jeg foreslår den til dem, der gerne vil have noget hurtig energi i maven inden fx morgentræning. Som måltid er jeg ikke så begejstret for at erstatte kød/protein/fedt/grønt, altså næringsrig mad, der tygges, med flydende fedtkalorier. Det er både ud fra et appetitreguleringsperspektiv men også ud fra et næringsstofsperspektiv.
Jeg er begyndt på kuren, og er meget overrasket over, at den ser ud til at virke på mig, hurra.
Jeg har tidligere spist en del skyr, Cheasy yougurt om morgenen men
blev hurtigt sulten, spist rugbrød med tomat og makrel osv. den kur virker
Ikke så godt.
Er meget glad for din kogebog og alle de gode råd, har tabt 1,5 kg på en uge.?
Hvad sker der? Hvis man synder evt. en portion is, et stk. chokolade?
Bliver man dårlig ? Og kan man bare fortsætte kuren bagefter en fest (drikker meget lidt) er en ældre kvinde.
På forhånd rak for dit svar og god sommer?
Ååh jeg må indrømme at jeg altid har det lidt svært med at man starter keto med at planlægge hvornår man ikke skal spise Keto. Hvorfor overveje det når det ikke er det, der meningen?
Jeg synes ikke man skal have en intention om at spise få kulhydrater og så spise mange kulhydrater.
Med det sagt, så sker der ingenting andet end at man forsinker sin egen proces og risikerer at sult, sukkertrang osv. vender tilbage. At kaste sig hovedkulds ud i et kæmpe kulhydratorgie er potentielt farligt og det skal man lade være med.
How fandt svaret på mit spørgsmål længere nede :-)
Er det pasteuriseret æg du bruger?
Når du skriver Græsk yoghurt, er det så 10% eller den på 2%?
Jeg bruger altid 10%. Jeg får min energi fra fedt, da jeg ikke spiser mange kulhydrater.