Denne er en variant af den populære kokosgrød, hvis eksistens var gledet ud af min hukommelse her i sommeren. Varianten her er med kakao og toppet med ristede sesamfrø. Hvis du endnu ikke har prøvet kombinationen af chokolade/kakaosmag og ristede sesamfrø, så kan du godt komme i gang. Den er speciel først, men den vokser på en!

Kokos-kakaogrød med hindbær og ristede sesamfrø
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 2 æg
- 50 ml kokosmælk gerne Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria
- 0,5 dl fløde
- 1 spsk kokosfibermel
- 1 tsk sødning
- 1 tsk kakaopulver gerne fx Valrhona
- hindbær
Drys
- sesamfrø ristede
- frysetørrede hindbær
Sådan gør du
- Hæld æg, kokosmælk, fløde, kokosfibre, sødning, kakao, kanel og vanilje i en kasserolle og kog op under konstant omrøring.
- Når den begynder at sætte sig fast i bunden, skruer du lidt ned men fortsætter med at røre.
- Når grøden nærmer sig sin ønskedekonsistens, tager du den af.
- Rør hindbær i, anret i skål eller dyb tallerken og drys med ristede sesamfrø og frysetørrede hindbær.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Grøden har jo noget mindre “bid” end en kornbaseret grød, men det vænner man sig til. Faktisk har jeg aldrig kunne fordrage grød af nogen art, men denne her er jeg kommet til at holde af.
*Normalt laver jeg grøden med 1 dl Extra Creamy kokosmælk + 1 lille spsk kokosolie. Men kartonen med kokosmælk var tom, så jeg måtte bruge 0,5 dl fløde i stedet. Det fungerede ganske fint og så var der heller ikke grund til at spæde grøden op med ekstra kokosolie.
Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere om det her: Madbandittens reklamepolitik.
Hej Jane
Jeg er klar over at din overbevisning er at man skal spise rigtig mad, og hvad der ellers får en til at have det godt, og du langt hen af vejen ikke ønsker at være fanatisk. Hvilket jeg synes er en fed tilgang til kosten :)
Du valgte så for noget tid siden at lave en side med striks LCHF for dem som helst vil gå all-in osv.
Er det så ikke en smulgle misvisende at denne opskrift står under striks LCHF?
Jeg forstår det som, kød, grøntsager, fedt og fede mejeriprodukter og æg, og ikke noget andet?
kokosfibre, sødning (Sukrin Gold, kokossukker etc.), kakaopulver, sesamfrø, hindbær er vel ikke ligefrem striks LCHF ?
Tjah, når kokosgrøden kommer på striks LCHF er det faktisk fordi det er min oplevelse, at den godt kan spises der – ud fra et ketosesynspunkt. Den indeholder få kulhydrater (medmindre man dynger den til med alt muligt) og den har en tårnhøj fedtenergiprocent. Så det var egentlig bare ræsonnementet herfra :)
Hej Jane. Jeg har lige et spørgsmål. Kan man bruge andet end kokosfiber? Jeg har det ikke lige hjemme og vil så gerne have det imorgen til morgen mad, hvis man kan bruge andet. Hilsen mia
Hejsa :)
Kan man følge denne “kur” som gravid?
Hvis det er LCHF, der er kuren, så har jeg skrevet lidt om mine tanker om graviditet på denne side: https://www.madbanditten.dk/lchf-generelle-sporgsmal/
Der skulle selvfølgelig ikke stå modermælk, men mandelmælk :)
Åh, det er næsten for sjovt! Ha ha! Jeg har tidligere lavet chiagrød med nøddemælk (blandet med kokosmælk) og jeg blev ligesom dig også hurtigt sulten igen. Men det smagte dælme dejligt :) Min er her: https://www.madbanditten.dk/tanker-om-plantebaseret-kost-og-laekreste-chiagrod-med-mandelmaelk-baer-og-sode-valnodder/
Ja, det lyder lækkert. Den vil jeg også prøve i morgen.
I morges lavede jeg også en grød bestående af malede mandler, HUSK, lidt hørfrø, lidt solsikkekerner, 2 spsk. Smør og så noget mandelmælk. Ville egentlig bruge fløde, men var udgået, og tænkte at modermælk kunne erstatte det. Så en tur i mikroovnen, og derefter kanel/golden sukrin, en klat smør og til sidst lidt hindbær.
Det smagt helt vildt godt, men jeg syntes jeg blev hurtig sulten igen. :)
Uhmm, lyder lækkert. Jeg kæmper lidt med morgenmaden i øjeblikket. Denne skal helt sikkert have en chance i morgen :-)