Kød og cancer

Kød har i årevis været genstand for debat i sundhedsverdenen, ikke mindst efter WHO’s kræftagentur (IARC) i 2015 klassificerede forarbejdet kød som kræftfremkaldende og rødt kød som “sandsynligvis kræftfremkaldende”. Det var på forsiden af alle medier og folk blev enormt bange for at spise kød.

Organisationer som Kræftens Bekæmpelse har siden gentaget advarslerne: Skær ned på kød, især det røde og forarbejdede, hvis du vil undgå tarmkræft. Så hvis du spiser kød, er dette også et argument, du tit vil møde: Ved du godt, at kød øger risikoen for kræft? Det siger Kræftens Bekæmpelse selv. Og de må da om nogen vide det!!

Lad os kigge lidt på det.

Langt de fleste studier, som ligger til grund for advarslerne mod kød, er epidemiologiske observationsstudier. Det vil sige, at forskere har fulgt store befolkningsgrupper over tid og forsøgt at finde sammenhænge mellem deres livsstil og sygdomsudvikling.

Denne type studier kan identificere sammenhænge, ikke årsager.

Fx er der signifikant statistisk sammenhæng mellem salget af isvafler og forekomsten af hajangreb. At konkludere at hajangreb skyldes isvaffelsalget er dog latterligt, og det skyldes selvfølgelig snarere, at det er sommer, folk er mere på stranden og i vandet. I samme række af latterlige sammenhænge er der også en statistisk sammenhæng mellem at spise meget ost og dø filtret ind i sit sengetøj.

Disse eksempler er selvfølgelig latterlige, men det er for at vise, at denne type studie i bedste fald kan være hypotesedannende for, hvad man bør undersøge under mere kontrollerede forhold. Undersøgte man fx osteindtag og sengetøjsdød i et klinisk studie med kontrolgruppe, ville man hurtigt finde, at årsagssammenhængen ikke var til side.

På samme måde kan studier vise, at personer, der spiser meget forarbejdet kød, statistisk har en højere risiko for fx tarmkræft, men de kan ikke bevise, at det er kødet, der er årsagen. Til det kræves randomiserede kontrollerede forsøg, som vi ikke har på dette område og næppe får, af både praktiske og etiske grunde.

Læs: Guide til ernæringsvidenskab

Healthy user bias og confounders

Et stort problem ved epidemiologiske studier er, at det er næsten umuligt at isolere én enkelt livsstilsfaktor, som fx kød, fra alle de andre vaner, folk har. Her kommer det såkaldte healthy user bias ind i billedet. Healthy user bias er en måde at udtrykke, at mennesker, der i forvejen går op i sundhed, har andre sunde vaner.

Men det modsatte gælder også. Kødspisning har jo været udskældt i et halvt århundrede efterhånden og derfor er kødspisning set på befolkningsniveau en ‘usund vane’. Det betyder, at folk, der har denne usunde vane, altså spiser kød, selvom ‘man ved, det er usundt’, også har andre usunde vaner. De ryger mere, drikker mere alkohol, de dyrker mindre motion, har højere BMI osv.

Vi ved, at rygning, alkohol, inaktivitet og overvægt øger risikoen for cancer. At konkludere, at det er pga. kødet, er derfor ikke fair.

Disse ting kalder man confounders. Det er andre ting, der kan forvirre billedet. Og selvom forskere forsøger at justere for disse faktorer, er det næsten umuligt at gøre det præcist nok til at udelukke deres betydning.

Dette siger selvsagt heller ingenting om at spise kød som led i en sund kost og livsstil, hvilket er det, som størstedelen af læserne af denne side gør.

Hvilket kød taler vi egentlig om?

Et andet væsentligt problem er, hvordan kød defineres og måles i studierne. Ofte er undersøgelserne baseret på selvrapporterede kostspørgeskemaer, som ikke skelner mellem en fastfood-baconburger med pomfritter og cola og en hjemmelavet bøf med broccoli. I mange af de store studier er “red meat” fx ikke en entrecôte fra græsfodret kvæg, men pastrami i en sandwich, pepperoni på en pizza, kød i en færdiglasagne eller lign.

Når man ikke skelner mellem kød af høj kvalitet og ultraforarbejdede færdigretter, bliver det svært at sige noget meningsfuldt om kødets rolle isoleret set.

Men ikke desto mindre er det sådan de studier bruges.

Flere unge mennesker får tarmkræft

Et af de eksempler, jeg har med i Proteinmanifestet er, at vi i de senere år har set en bekymrende stigning i tarmkræft blandt unge mennesker. Det er som bekendt en gruppe, der generelt spiser mindre rødt kød end tidligere generationer, men som til gengæld spiser mere ultraforarbejdet mad (ofte 70-80% af deres kalorieindtag kommer fra ultraforarbejdede fødevarer), de drikker mere sodavand og andre sødede drikke og de lever mere stillesiddende liv.

Et studie fra Journal of the National Cancer Institute (2022) fandt netop en sammenhæng mellem ultraforarbejdet mad og tidlig tarmkræft, godt nok her især blandt kvinder. Men det peger alligevel på, at vi måske fokuserer på den forkerte synder i debatten om kræft og kost.

Fersk vs. forarbejdet kød

Men det er også vigtigt at skelne mellem fersk kød og forarbejdet kød. For 3-stjernet spegepølse og steak er selvfølgelig ikke det samme.

WHO’s IARC-rapport fra 2015 vurderede, at forarbejdet kød som bacon, pølser og salami kan øge risikoen for tarmkræft, især ved meget højt indtag (fx 50 gram dagligt i mange år). Det skyldes muligvis nitrit, røgning eller høj varmebehandling, som kan danne de her kræftfremkaldende stoffer.

Men rapporten klassificerede samtidig rødt fersk kød som “sandsynligvis kræftfremkaldende” og det fik jo mange til at blive utrolig bange for at spise kød. Men det, som det reelt betyder er, at man ikke har tilstrækkelig dokumentation til at sige, at kød er kræftfremkaldende, kun at der er observeret statistiske sammenhænge i visse grupper. WHO gik også selv ud og præciserede dette efterfølgende men som det altid er med alarmistiske overskrifter, så lever de længere end tilbagevisninger.

Relativ risiko vs. absolut risiko

Når organisationer advarer mod kød, bruger de ofte relative risici i deres formidling. Et klassisk eksempel er WHO’s udmelding fra 2015, hvor de konkluderede, at 50 gram forarbejdet kød om dagen øger risikoen for tarmkræft med 18 %.

Det lyder dramatisk, men tallet dækker kun den relative risiko. Den absolutte risiko fortæller en helt anden historie:

• Den gennemsnitlige livstidsrisiko for at få tarmkræft er omkring 5 %.
• Spiser du 50 g forarbejdet kød hver dag, stiger risikoen til ca. 6 %.

De 18% var nemlig den relative risiko. I runde tal betyder det, at ud af 100 mennesker, der spiste forarbejdet kød ville ca. 5 få cancer. Men ud af 100 mennesker, der ikke spiste forarbejdet kød, ville ca. 4 få cancer.

18% lyder jo af ret meget, men det er det altså ikke, for du går jo ikke fra 0-18. Hvis man skal kunne konkludere noget ud fra relativ risiko på ernæringsområdet, skal den op og ligge over 200%.

Til sammenligning er den relative risiko for at få lungecancer, hvis du er ryger omkring 2500 %.

Det sætter de 18% lidt i perspektiv, ikke?

Sagt på en anden måde: For hver 100 personer, der spiser forarbejdet kød dagligt i årtier, får måske 1 person mere tarmkræft sammenlignet med 100, der ikke gør.

Den viden kan du så gøre med hvad du vil.

Så får man kræft af kød?

Jeg forstår oprigtigt ikke, hvorfor vi bruger så meget tid på at diskutere kød fremfor at diskutere den samlede livsstil. Lever du generelt sundt, er din risiko for at få kræft mindre, end hvis du lever usundt. Ingen af delene giver dog nogen garanti og der findes stadig masser af sygdomsfremkaldende ting omkring os, som ikke er relateret til kosten.

Der er næppe grund til bekymring over at spise uforarbejdet rødt kød som en del af en balanceret kost med grøntsager, sundt fedt og fysisk aktivitet og de andre sunde vaner, der følger med der. I den sammenhæng kan kød tværtimod være en vigtig kilde til næringsstoffer som jern, zink, B12, protein og kreatin. Det forarbejdede kød… well, det kan du selv afgøre. Personligt er det ikke noget, jeg ligger søvnløs over.

Helhedsbilledet: Din sunde livsstil

Lever du usundt og spiser du kød, skal du starte med at tage dine usunde vaner op til revision. Få hjælp til at stoppe med at ryge og sæt alkoholforbruget ned til det laveste indtag du kan mestre. Spis en kost, der bringer din vægt i normalområdet. Sørg for at bevæge din krop og få frisk luft og dagslys hver dag. Sov godt om natten og sørg for at omgive dig med gode mennesker, du kan grine og nyde livet med. Alle disse ting vil nedbringe din risiko mere end at tage den hakkebøf ud af din kost.

Jeg forstår godt at bevisbyrden er unfair, når den ene part siger ‘kød giver kræft, for det siger Kræftens Bekæmpelse selv’ og så står du der og fumler med et argument, der indebærer en gennemgang af, hvordan man laver epidemiologiske studier, healthy user bias, confounders og forskellen på relativ og absolut risiko, men det er nok netop også derfor, at idéen om at kød er kræftfremkaldende lever i bedste velgående. Hvem orker at gå ind i den diskussion? Jeg gør ikke engang, for at være ærlig.