Kødboller i cremet tomatsauce med grøntsagsspaghetti


Forleden så jeg Jamie Olivers tale fra Ted Talks, og den rørte noget i mig. Især omkring det ansvar, vi hver især har, for at lære vores børn om mad og om at lave mad.

Som vi har diskuteret tidligere her på bloggen, taler vi (ikke overraskende) en del om mad og sundhed herhjemme, og det smitter naturligvis af på de to 7-årige på godt og ondt, kan man sige. Det giver nogle akavede udtalelser fra deres side ind imellem, som fx at “man ikke bliver mæt af brød” – taget ud af kontekst. Men sådan er det jo med børn – men som regel prøver vi at holde snakken til, hvor tingene kommer fra, og hvordan kroppen opfatter dem.

Børn og madlavning

Men jeg har ikke været specielt god til at drage dem ind i madlavningen. Dels fordi vi allesammen er trætte der sidst på eftermiddagen, men også fordi jeg ikke har orket det der ræs med, at man pludselig ikke kan lide frikadellerne, fordi man nu ved, at der er løg i.

Jeg ved godt, at man siger, at børn er mere villige til at smage nye ting, når de selv har været med til at lave dem. Det modsatte kan så også godt være tilfældet, vil jeg så afsløre.

Mine børn er dog generelt ikke kræsne, men jeg kunne godt tænke mig at lære dem mere om råvarerne, og om hvordan man laver hel almindelig hverdagsmad. Så vi har haft en snak om at de skal skiftes til at være i køkkenet og lave mad sammen med mig.

Det er både hyggeligere og nemmere at have et barn i køkkenet end to på en gang, der slås om, hvis tur det er til at skrælle gulerødderne. Og det går over al forventning.

Denne lækre hverdagsret lavede jeg fx sammen med min søn forleden. Kødboller i cremet tomatsauce med grøntsagsspaghetti. Han var pænt stolt over resultatet – især over kødbollerne, som han havde klattet til kugler mellem sine små hænder!

Kødboller i cremet tomatsauce med grøntsagsspaghetti

Føj til favoritter Udskriv Pin
4 personer
|
30 minutter

Ingredienser

Kødboller

Tomatsauce

  • 400 g hakkede tomater eller passata
  • 50 g løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ dl frisk basilikum hakket
  • 1 dl fløde
  • 1 håndfuld oliven
  • salt og friskkværnet peber
  • kokossukker (det fremhæver tomatsmagen)

Sådan gør du

Kødbollerne

  • Rør alle ingredienserne til en fars og lad den hvile lidt inden du samler den til boller.
  • I dovenskabens navn stegte vi disse kødboller på en bageplade i ovnen, hvor de fik ca. 15-20 minutter ved 200 grader. De efterlader sig noget værre kødsnask, som jeg tørrede væk med noget køkkenrulle og lagde dem herefter over i fadet og hældte tomatsaucen over.

Tomatsaucen

  • Sauter hakket løg og hvidløg, til løgene er klare og bløde og tilsæt herefter tomaterne og basilikum. Lad det simre under låg en halv times tid. Herefter kan du smage saucen til med salt, peber og kokossukker og hælde oliven og fløde i. Giv saucen et hurtigt opkog og  hæld den over kødbollerne.
  • Du kan også godt slippe afsted med at købe en god tomatsauce på glas og varme den op og tilsætte fløden hertil.
  • Server med grøntsagsspaghetti, som du har lavet enten på din spiralizer eller ved at skære squash og evt. gulerødder i tynde strimler. Server også en god revet ost til toppen og evt. en grøn salat ved siden af.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem
Kødboller i cremet tomatsauce med grøntsagsspaghetti

Hvis du ikke har set Jamie Olivers tale på Ted Talks, kan jeg anbefale dig at gøre det. Den er fyldt med hans sprudlende idealisme og med kærlighed til de børn, som allerede i en ung alder virker til at være dømt til et liv med overvægt.

Sommerabat på Keto kostplan ‘den fleksible’

Få et superfleksibelt værktøj til at spise Keto med henblik på vægttab.

Læs alt om kostplanen her >>
(og spar 18%)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

11 kommentarer til “Kødboller i cremet tomatsauce med grøntsagsspaghetti”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Denne ret ser super lækker ud, men hvad er grøntsagsspaghetti?
    Kan ikke se at det står nede i opskriften, men kun i overskriften.

    Svar
  2. Mmm har lige opdaget denne ret, den skal vi da så meget prøve? Hold op det ser lækkert ud..
    Min søn på 6 år vil så gerne være med i køkkenet, og det er så hyggeligt.. Så han hjælper ofte med at lave aftensmaden..

    Svar
  3. Jeg er så heldig at jeg ha været ret meget med i Køkkenet.
    Jeg var god til at inddrage E de første 11 år så blev hun sur teen.
    Men så startede hun langsomt op igen = at jeg i går kom hjem sent…til squash pandekager med feta creme, stegte pølser og salat ;)

    Svar
  4. Mine børn elsker også at være med i køkkenet. Og det er klart nemmere når man har en aftale om at skiftes, for ellers er alt netop en kamp, og så får ingen noget ud af det.

    Og alle burde se den episode af Ted talk! Det er lidt af en mission den mand har.

    Svar
  5. Jeg var rigtig tit med i køkkenet, da jeg var barn og da jeg blev ældre fik jeg også en fast maddag derhjemme. Det har helt sikkert hjulet mig senere hen. Selvfølgelig med en kærlighed til mad! Men også med kræsenhed(ikke eksisterende) og da jeg flyttede hjemmefra. Kan kun anbefale, at hive børnene med i køkkenet – det er bare sjovere, når man selv har hjulet til :) Og min lillebror på 15 – ja, han er altid på pletten og klar, når jeg er hjemme og i køkkenet – især med de søde sager ;)

    Svar
    • Jeg havde overhovedet ingen interesse for madlavning som barn. Det kom først ret sent hos mig, helt op i 20’erne faktisk. Hvilket også betød, at jeg ikke kunne koge et æg, da jeg flyttede hjemmefra. Håber, mine børn kan få lidt bedre forudsætninger :-)

      Svar