Knasende knækbrød uden mel er en af de opskrifter, jeg vender tilbage til igen og igen.
Jeg har tidligere bragt opskriften her sammen med opskriften på det toplækre kernebrød, som på alle måder kan tilfredsstille lysten til en god skive rugbrød (hvis en sådan trang findes). Begge dele er så gode, at de godt kan tåle en lille reprise, så her kommer opskriften knækbrødet uden mel.
Disse knækbrød uden mel er simpelthen så nemme at lave, at jeg næsten tror, jeg kunne få mine to 6-årige til at bage det for mig.
Du får selvfølgelig opskriften her.
Ingredienser
- 120 g hørfrø
- 80 g græskarkerner
- 55 g sesamfrø
- 50 g solsikkekerner
- 1 tsk salt
- 2 dl vand koldt
Sådan gør du
- Hæld alle frø og kerner hældes i en skål. Ingen af dem skal males til mel, de skal bare bruges hele.
- Hæld salt og vand over.
- Rør rundt og lad dejen passe sig selv i noget tid. Dejen virker utroligt våd, men vær ikke urolig. Hørfrøene skal nok suge væsken op, så dejen fæstner sig en smule.
- Hæld dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Brug hænderne eller en dejskraber til at fordele dejen ud over hele pladen. Portionen passer til en bageplade. Snit dejen med en pizzaskærer, hvis du vil kunne brække dem i lige firkantede stykker.
- Opvarm ovnen til 125 grader og bag knækbrødene i 1,5-2 timer. Jeg har eksperimenteret med tusinde forskellige bagetider og hver ovn er forskellig. 1 , 5 time ved 140 grader fungerer fint i mine nye ovn fx.
- Når tiden er gået, tager du dem ud, og du har nu en stor fast plade knækbrød, som du kan knække i den størrelse stykker, som du synes passer dig bedst.
Noter
- 2 dl = 120 g hørfrø
- 1,5 dl = 80 g græskarkerner
- 1 dl = 55 g sesamfrø
- 1 dl = 50 g solsikkekerner
Knækbrødene holder sig sprøde i dage- eller ugevis i en lufttæt beholder. Jeg plejer enten at have mine i et tætsluttende glas med patentlåg eller at fryse en del af dem, så jeg har nogle til at tage op, når trangen til knækbrød melder sig. De er faktisk sprøde direkte fra frost også. Optøet, selvfølgelig.
Så nemt er det! Det bliver da ikke meget bedre!Leder du efter opskriften på æggene i de små skåle på det første billede, så find den her: Oeufs en cocotte
Vil du have flere opskrifter på glutenfri knækbrød? Du finder mine bedste opskrifter lige her.
Fantastic! You should SELL this knækbrød ready!! Some of us who wish to eat it are handicapped!!! Reading the recipe is not enough!!!
7eleven actually sells it. Or something very similar. I think they named it “LCHF knækbrød or crackers”👍🏼
Thank you!!!! I will send my husband or friend to find it!!!!! THANK YOU!!!
Hej!
Jeg bagte knækbrødet i dag, og det smager skønt, men hænger dårligt sammen.
Det stod 1 time i skålen og trak. Hvor lang tid plejer du at lade det stå, før du bager?
Det er næsten den eneste parameter, der er at skrue på.
Hilsener
Ghita
Hej Ghita
Det ved jeg ikke. Mine hænger superfint sammen når de er bagt. Inden da er det mere sådan en lidt slimet masse, der nemt kan spredes ud på en bageplade.
Opskriften på knækbrød på denne side er uden æg. I den opskrift fra tidligere, som du linker til, er der æg. Hvad er korrekt o;)
Mvh Lone
Hej Lone
Uden æg er klart bedst. Jeg foretrækker denne opskrift: Chiaknækbrød
Jeg har spist 2 spejlæg, en bacon og en helv knækbrød med ost og peanutbutter. Er der noget forkert.
Det synes jeg bestemt ikke er spor forkert :)