Klassisk ratatouille


Dette er en opskrift på en klassisk ratatouille. Med klassisk mener jeg, at den står i kontrast til den fine og mere gæstevenlige ratatouille, jeg har lavet, hvor grøntsagerne er skåret i fine skiver og bagt i ovn. Den klassiske ratatouille er mere bare en bunke grøntsager, der er stegt og simret sammen til den skønne sydfranske klassiker.

Klassisk ratatouille opskrift

Klassisk ratatouille

4,86 fra 7 stemmer
Føj til favoritter Print Pin
Klassisk opskrift på den sydfranske ratatouille
8
|
50 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hak hvidløg groft og skær løg i grove stykker.
  • Skær aubergine, squash og peberfrugt i stykker. Jo grovere stykker, des grovere ratatouille. Det er lidt en smagssag.
  • Skær tomater i grove tern.
  • Opvarm olivenolie på middelvarme i en stor gryde.
  • Steg hvidløg og løg heri, til de er klare.
  • Tilsæt peberfrugt og squash og steg godt sammen.
  • Tilsæt resten af grøntsagerne og alle krydderierne og vend det hele godt sammen. Lad det stege sammen i ca. 5 minutter.
  • Hæld hakkede tomater på sammen med tomatpuré. Vend det hele godt sammen.
  • Lad retten simre i 20-30 minutter under låg. Kig til den ind imellem og rør lidt rundt.
  • Hvis du synes, den er for tør, kan du tilsætte lidt mere hakket tomat eller lidt grøntsagsbouillon, men giv den lige lidt tid, for grøntsagerne frigiver en del væske også, og du vil helst ikke have den for våd.
  • Smag til med salt, peber, evt. timian og lidt sødning.
  • Drys med friskhakket persille eller basilikum inden servering.

Noter

Ratatouille kan opbevares i køleskab og lunes før servering og den egner sig også til frysning.
Prøv at rive lidt frisk parmesanost over ved servering. Det er superlækkert også.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Klassisk ratatouille er perfekt tilbehør

Ratatouille er perfekt tilbehør, hvis man gerne vil have noget varmt og rart. Og hvis du finder det næsten terapeutisk at stå og snitte grønt, vil du elske denne opskrift.

Det er jo egentlig en helt enkelt ret, men det er råvarerne og kombinationen af grøntsager og urter, der simpelthen gør denne til en så lækker ret, trods sit lidt jævne ydre.

Selv fik jeg lyst til at lave det, fordi jeg fik det serveret til en bøf i Paris, og jeg havde helt enkelt glemt hvor skønt det smager.

Ratatouille – genialt til Food Prep

Samtidig er det en genial Food Prep ret, altså en ret, man laver i weekenden og derefter bare luner en del af til tilbehør i ugens løb. Det er også derfor portionen er så stor. Jeg har estimeret den til 8-10, men det kan sagtens være, der er til lidt flere.

Men dvs. at jeg bare skal stege et stykke kød/fisk/fjerkræ og lune lidt ratatouille i en kasserolle og så er aftensmaden serveret. Elsker nemme løsninger.

Tip til den klassiske ratatouille

Jeg har drysset lidt persille på men det skulle egentlig have været basilikum. Jeg var bare ikke opmærksom på at Søren havde smidt min basilikum ud, imens jeg havde været væk. Men persille smager nu også dejligt.

Prøv også at rive en smule parmesan over ved servering. Det giver en skøn, skøn umamismag ovenpå den klassiske ratatouille.

Ratatouille kan både opbevares i køleskab, hvor det kan holde sig en lille uges tid og den kan også fryses.

Klassisk ratatouille opskrift
Klassisk ratatouille opskrift

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

11 kommentarer til “Klassisk ratatouille”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Den er skøn.
    Jeg har prøvet flere opskrifter med Ratatouille, men denne er den bedste
    Jeg laver den igen og igen, somme tider som tilbehør, og somme tider som ret alene.
    Når den står alene, får den en god gang Parmesan og noget hakket salvie oven på.

    Svar
  2. 4 stars
    Hej
    Hvis man får brug for at spæde op, ville jeg nok holde mig fra grøntsagsbouillonen, da jeg synes den smager for meget igennem, med de forkerte krydderier. Prøv i stedet hvidvin.
    Ellers – god opskrift!
    Venlig hilsen Lone (en frankofil)

    Svar
  3. 5 stars
    Fed opskrift
    Jeg tilføjede 1 stor bage kartoffel og 5 store champignoner begge skåret i store stykker og så en 1,5dl piskefløde og det hele røg i en gryde i airfryer på 200 grader i 35-40 minutter og det blev serveret til en Sashi hakkebøf
    med den nye Arla creme fraiche med hvidløg og parmasan uhmmmm

    Svar
  4. 5 stars
    Velsmagende kombination. Jeg havde ikke nogen dåsetomater, så jeg tilsatte flere tomater og desuden en rest champignoner. I stedet for salvie og rosmarin brugte jeg færdigblandet herbs provence.

    Svar
  5. Hej.
    Jeg skal lave denne opskrift, men i en noget større portion.
    Jeg skal lave 100 portioner og tænker at når det ikke er en middagsret række det til en halv gang mere, altså 150 portioner.
    Det er til en pladsfest som er en tilbagevendende begivenhed, og der skal være noget varmt om eftermiddagen/ aftenen og der er flutes til.
    Lyder det helt skævt, eller kan jeg regne med det er sådan, på forhånd tak
    Synes i øvrigt det er en helt fantastisk opskrift, laver den meget ofte til bare min mand og jeg selv 🤗

    Svar
    • Hej Margit
      Hold op det er da også noget af en produktion, hva?

      Jeg ved ikke lige med portionsstørrelsen. Min er jo baseret på at det er tilbehør til kød, fjerkræ, fisk og ikke som selvstændigt måltid. Jeg tror ikke jeg ville gange den op med 1,5 men det er lidt svært for mig at sige.

      Svar
      • 5 stars
        Tak for hurtigt svar.
        Jeg løber an med portionsstørrelser og så kan det overskydende blive delt ud til hjemløse 🤗

        Svar
  6. 5 stars
    Lækker, med masser af grøntsager, nem at lave til et stykke kød og så er der til flere dage – win win…..

    Svar
  7. 5 stars
    Er i forvejen glad for ratatouille. Virkelig god opskrift. Fantastisk smag. Brugte opskriften til 10 personer, selv om vi kun er 2. Blev spist som hovedret og levnede ikke alverden. Kan varmt anbefales.

    Svar