Ketonstoffer


Ketonstoffer er energimolekyler, som leveren producerer i fravær af tilstrækkelig glukose. Det helt særlige ved ketonstoffer er nemlig, at de kan overtage en del af glukosens funktion og altså overtage energiforsyningen til de glukosekrævende organer såsom hjernen.

Når du spiser så få kulhydrater som de 20-30 g som Keto foreskriver, producerer din krop såkaldte ketonstoffer. Ketonstoffer beskrives ofte som et biprodukt af fedtforbrændingen, hvilket er sandt, men det yder dem slet ikke retfærdighed at reducere dem til det.

Ketonstoffer og hjernen

Hjernen er kroppens mest glukosekrævende organ og i fraværet af tilstrækkelig hjerneenergi (glukose) er der brug for en alternativ brændstofkilde. Fedt kan ikke krydse blod-hjerne-barrieren, og hjernen kan derfor ikke anvende fedt som energi direkte. Som en løsning på dette problem, omdanner leveren fedt til såkaldte ketonstoffer. Ketonstofferne kan forsyne hjernen med ca. 70% af dens energibehov.

Læs mere om ketose her.

Men hjernen skal have sukker!

Måske har du hørt (fag)folk udtale, at hjernen skal have sukker, eller at den ikke kan klare sig uden sukker. Det er både rigtigt og forkert.

Man siger ofte, at hjernen har et glukoseforbrug på ca. 130 g om dagen. Det er sandt i den kontekst, at der spises rigeligt med kulhydrat og kroppen forsyner sig med energi fra glukose.

Men i ketose ændres dette. Her nedsættes hjernens glukosebehov, og ketonstofferne går ind og overtager så stor en del af hjernens energiforsyning. Tilbage står hjernen med et essentielt glukosebehov på ca. 20-30 g glukose pr. dag (hvilket jo sjovt nok svarer til den mængde kulhydrat, vi spiser om dagen på Keto).

Men selv i det tilfælde at du skulle vælge at spise 0 g kulhydrat om dagen, så ville der ikke ske andet, end at din krop bare selv producerer de små mængder glukose, som hjernen skal bruge, via den proces, der hedder glukoneogenese.

I evolutionært perspektiv siger dette jo sig selv. Fortidsmennesket på vores breddegrader havde selvsagt ikke mulighed for at finde 130 g kulhydrat i vinterhalvåret og måtte derfor få energi til hjernen andet steds fra.

Ketonstoffer og hjertet

Ny forskning viser også, at hjertet er særligt begejstret for ketonstoffer. I et dansk studie undersøgte forskere effekten af at give ketonstoffer i tilskud til patienter med hjertesvigt.

Her viste resultatet, at ketonstofferne fik hjertets pumpekraft til at stige med 8 %. Samtidig øgedes den mængde blod, som hjertet pumper ud med 40%, svarende til en stigning på 2 liter.

Læs mere om studiet her: Ketonstoffer kan hjælpe patienter med hjertesvigt

Tre forskellige ketonstoffer

Leveren producerer tre forskellige ketonstoffer:

  • Acetone
  • Acetoacetat
  • Beta-hydroxybutyrat (BHB).

Hvert ketonstof har sine egne funktioner i kroppen, og man kan teste for dem separat. Acetone kan testes via test af udåndingsluften, Acetoacetat med Ketostix i urinen og BHB i blodet.

At kende forskel på disse tre er relevant, hvis vi interesserer os for at måle for ketose.

Produktionen af ketonstoffer er en fuldt ud normal ting for din krop. Er du metabolisk sund og spiser du aftensmad kl. 18.00, er det sandsynligt, at du vil kunne måle ketonstoffer i dit blod næste formiddag. Uanset din øvrige kost.

Men da langt de fleste mennesker indtager en lind strøm af kulhydrater i alt for mange af døgnets timer og med en alt for kort pause fra sidste måltid til første måltid, når de aldrig til dette stadie. De er derfor metabolisk ufleksible. Dvs. at de er afhængige af ét eneste brændstof, nemlig glukose (fra kulhydrat).

Er ketonstofferne farlige og giftige?

Ketonstoffer blev længe opfattet som farlige og giftige, og det ry hænger stadig ved hos dem, som ikke har opdateret deres viden i de sidste årtier.

Grunden til denne opfattelse var dog valid nok, da man primært havde observeret ketonstoffer hos patienter med ukontrolleret diabetes (type 1). Her så man tordnende høje niveauer af ketonstoffer samtidig med et tårnhøjt blodsukker. Denne tilstand hedder ketoacidose og er en slags syreforgiftning i blodet, som kan være livsfarlig.

Tilstanden kan ikke forekomme i en rask krop med normal insulinproduktion, da insulin her holder blodsukkeret lavt/normalt.

Ketoacidose og ketose er altså to forskellige ting. I ketoacidose har du høje ketonstoffer (ofte +15 mmol/L) samtidig med et tårnhøjt blodsukker. I ketose vil du have let forhøjede ketonstoffer i blodet (0,5-3 mmol/L), men blodsukkeret vil være lavt eller normalt (3-5 mmol/L). Du kan dog stadig i dag høre fagfolk udtale sig skråsikkert om at ‘ketose er livsfarligt’, fordi de komplet misforstår denne forskel.

Ketonstoffer - ketose

Fra ketose til keto-adapteret

Første skridt mod den fedtforbrændende krop er, at din krop begynder at producere ketonstoffer. Men derfra er der stadig et stykke, til du er det, vi kalder Keto-adapteret. At være i ketose og at være Keto-adapteret er to forskellige ting. At være i ketose vil sige, at der findes ketonstoffer i dit blod. At være Keto-adapteret betyder, at kroppen har lært sig at anvende fedt effektivt til energi.

Du Keto-adapterer ved at spise Keto i en længere sammenhængende periode. Hvor lang den periode skal være er svært at sige, da det ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Nogle siger, at 3-4 uger er tilstrækkeligt, nogle siger 10 uger, mens andre peger på, at adapteringen sker henover så længe som 6-8 måneder.

Har du først lagt fundamentet for din fedtforbrænding, vil de fleste kunne hæve kulhydratindtaget til fx 50 g (nogle få heldige til 100 g) og stadig forblive i mild ketose.

Der er altså også forskel på, hvad der skal til for at komme i ketose, og hvad der skal til for at blive der, når først du har Keto-adapteret.

Du får lidt løsere tøjler foræret ved at gøre det hårde arbejde med at få kroppen til at Keto-adaptere. Det afgørende her er, at du i en længere sammenhængende periode (mindst 4 uger, gerne længere) har spist Keto uden afvigelser.

Hvordan måler man ketonstoffer?

Man kan måle for ketonstoffer i hhv. urin, blod og udåndingsluft. Jeg anbefaler dog ikke at måle for ketose, medmindre man bruger Keto terapeutisk til epilepsi eller andet, hvor ketonstofferne spiller en helt unik rolle for resultatet.

For os almindeligt dødelige Keto-entusiaster, ser jeg flere eksempler på, at målingerne giver anledning til tvivl, mismod og strategier, der går imod det endelige mål (fx vægttab) end jeg ser eksempler på, at det faktisk hjælper. Og det er jo skørt at sabotere sin egen indsats på den måde.

Du kan læse alt om måling for ketose her.

Skal jeg hjælpe dig i gang med Keto?

Jeg har guidet tusinde af kvinder og mænd sikkert og effektivt til vægttab med Keto. Skal jeg hjælpe dig?

Se hvad jeg kan gøre for dig her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Ketonstoffer”

  1. Hej Jane,

    Hvordan ved man om man er Keto-adapteret? Er det fraværet af “Hungeren” efter kulhydrater der er markøren?

    Og hvordan ved man hvor højt man kan gå op i kulhydrater når man er Keto-adapteret? Også fravær af “Hungeren”?

    Bh. Camilla

    Svar
    • Øj det er dælme også et godt spørgsmål. Det ved man jo dybest set ikke, men jeg ville gå efter den subjektive oplevelse. Jeg har tidligere gået med en slags test, hvor det handlede om at spise aftensmad, have sin vante nattefaste og så træne hårdt på tom mave (med vand og salt) og derefter spise i komfortabelt tempo. Men måske er det at gå for langt. Det kunne også sagtens bare være at man kan gå komfortabelt mellem måltider uden at blive glubsk sulten eller springe et måltid over ved behov, at man kan træne og leve sit liv uden at opleve energifald, humørfald eller koncentrationssvigt, hvis der går længe mellem måltider. Sådan noget…

      Hvor højt man kan gå op i kulhydrater, kan man kun finde ud af ved at teste det. På hvilket kulhydratniveau kan du ligge komfortabelt og stadig få disse subjektive gevinster?

      Men jeg synes måske også, at metabolisk fleksibilitet er værd at stræbe efter. Det tester du ved at gå ud af ketose, fx spise 100-150 g kulhydrat om dagen i nogle dage/uger og så gå tilbage ind i ketose. Her er målet, at du ikke skal mærke noget til overgangen, dvs. ingen keto flu, fordi det signalerer at du har optimeret din forbrænding til flere brændstoftyper. Personligt synes jeg, det er det ypperste mål. Jeg har skrevet om det her også: Metabolisk fleksibilitet

      Svar