Begynderguide til KETO

I denne guide får du alt, du skal vide for at komme godt i gang med KETO. KETO er anderledes end andre kostomlægninger ved at det går ind og ændrer din krops primære brændstof fra kulhydrat til fedt. Det kræver lidt forståelse at lykkes med det på en effektiv og sikker måde.

Det er samtidig nemt at blive forvirret af alt den konfliktende information, der findes, og det forstår jeg godt, men det er samtidig ærgerligt med den  forvirring, for det er måske de mest simple mad-regler, du overhovedet kan finde.

Så her kommer alt, du har brug for at vide for at få en succesfuld start med Keto.

Start evt. med at læse: Hvad er KETO?

Mål: Fedtforbrænding

Målet med keto er først og fremmest at få kroppen til at stille om til fedtdrift.

Fedtdrift betyder, at din krop bruger fedt (og ketonstoffer) som primær energi. For at få kroppen til at gøre det, kræver det en sammenhængende periode, hvor du spiser meget få kulhydrater. Du kan altså ikke gøre det halvt og forvente fuldt resultat.

Udover at det føles rart, og du undgår svingende blodsukker, når kroppen forbrænder fedt, hjælper det til at regulere din appetit. Mange beskriver det, som at de føler meget mindre sult. Andre oplever, at appetitten helt forsvinder.

Den mindskede sult gør, at du kan gå flere timer uden at spise. Du behøver ikke fylde ny energi på, da din krop nu har adgang til energi lagret på din krop i form af fedt. Du kan derved lykkes med at være i kalorieunderskud og gå ned i vægt uden at sulte.

Men før du kommer dertil, skal du lige igennem de første uger med omstilling. Det tager 2-6 uger, afhængigt af hvor metabolisk fleksibel, du er, når du starter.

Spis få kulhydrater

Max 20-30 g om dagen er et godt sted at starte. Hvis du er eliteatlet, ultraløber eller lign. eller har du et meget fysisk krævende job, vil jeg gerne strække mig til 50 g om dagen. Alle andre bør holde sig til 20-30 g i starten og er du i tvivl, så læg dig i den lave ende.

Dette er den vigtigste og mest ufravigelige regel. Alt andet er detaljer. Magter du kun at fokusere på én ting, så lad det være dette.

I princippet er det ligemeget, hvad du bruger dine 20-30 g kulhydrater på, men med sigte på at gøre din keto-kost så sund og næringsrig som muligt, anbefaler jeg, at du vælger at få størstedelen af dem fra grøntsager.

Du får flest grøntsager ved at vælge grønne salatgrøntsager og kål ift. fx rodfrugter og søde kartofler, men i princippet bestemmer du selv.

Jeg anbefaler dog, at du spreder dine kulhydrater ud over dagen og ikke indtager dem alle i et måltid. Og på den måde giver det sig selv.

Allier dig med en online kalorietæller som fx madlog.dk eller lign. hvis du er i tvivl om, hvor kulhydraterne gemmer sig.

Spis animalsk protein til hvert måltid

Da du gerne vil ned i fedtvægt men gerne vil beholde din muskelmasse, er det vigtigt, at du spiser tilstrækkeligt med protein.

Jeg anbefaler derfor animalsk protein (fx kød, fisk, fjerkræ eller æg) til alle måltider, da det indeholder færrest kulhydrater sammenlignet med planteprotein fra fx bønner, linser etc, og da det samtidig er et komplet protein, der indeholder samtlige aminosyrer, din krop skal bruge.

Er du i kalorieunderskud pga. ønsket om vægttab, er dit behov for protein større. Det samme gælder, hvis du ikke er helt ung længere (fx +40 som mig). Med alderen mister vi muskelmasse hvert år, og det vil vi gerne undgå. Træner du meget styrketræning, har du også brug for ekstra protein.

Så hvad er nok protein? Jeg plejer at anbefale 1-1,5 g protein pr. kilo kropsvægt. Det er ikke bøjet i neon, men det er en fin rettesnor.

Husk i den forbindelse, at kød kun indeholder ca. 20 g protein pr. 100 g.

Du spiser ikke high protein på keto. Du spiser tilstrækkeligt protein.

Lad være med at falde i Lifesum-fælden og tro, at du skal spare på protein.

Spis fedt, til du er mæt

Få kulhydrater + tilstrækkelig mængde protein giver meget få kalorier. Derfor har du brug for at lægge fedt til i din kost for at få nok energi og for at føle dig mæt og tilpas.

Det gør du ved at vælge fede udskæringer af kød, kylling med skind, fed fisk som laks og makrel og vælge de fede mælkeprodukter som ost, fløde og fed cremefraiche i stedet for de magre.

Du har formentlig brug for at lægge lidt ekstra fedt til derudover, og her er smør, olivenolie, kokosolie, og avokadoolie gode valg.

Du spiser fedt, til du er mæt. Ikke forkvalmet eller så stopmæt, så du må trille fra bordet, men tilpas mæt.

Da kulhydrat- og proteinmængden, du spiser, er rimelig konstant, er fedt det eneste håndtag, du har at skrue på ift. kalorier.

Vil du ned i vægt, lægger du derfor lidt mindre fedt til. Vil du gerne holde vægten, lægger du lidt mere til.

I starten kan du have brug for mere fedt for at føle dig mæt, men efter den første tid, vil du mærke, din appetit normaliserer sig, og du føler mindre sult, og du kan nu justere lidt ned i mængden.

Kød, grøntsager og fedt

Sagt med andre ord, spiser du kød, grøntsager og fedt.

Er der en madvare, du er i tvivl om, spiser du den ikke. Eller også slår du kulhydratindholdet op og får den til at passe ind i din dagsration.

Du bager ikke brød af mandelmel eller spiser brownies lavet med mørk chokolade og smør, for det er der ikke plads til i dit 20-30 g kulhydratregnskab. Du spiser rigtig mad. Kød, grøntsager og fedt.

Jeg ved godt, at der ude på internettet findes adskillige opskrifter på keto cookies og keto dit og dat. Er vægttab dit fokus, så drop det og gå efter kød-grøntsager-fedt. Du skal ikke sabotere din indsats med den slags.

Lad være med at gøre det sværere end det er. Keep it simple. Det er mit allerbedste råd.

Læs også: Keto vægttabsresultater med før og efter-billeder

Husk salt og væske

Du har brug for ekstra salt og væske, når du spiser Keto. I starten tømmes der ud i dine glykogenlagre (“kulhydratdepoter”) og da hvert gram glykogen lagrer 3-4 g væske til sig, vil dette medføre et væsketab. Det lave insulinniveau får dine nyrer til at skille sig af med sodium (salt).

Det er derfor vigtigt, at du erstatter det tabte. Det gør du ved at drikke nok væske og ved at salte din mad ekstra og gerne ved at drikke et par glas bouillon hver dag.

Du kan også røre salt ud i dit drikkevand, tage et par saltshots eller pøse det på et par skiver agurk og spise dem.

Jeg anbefaler, at du sigter efter at supplere med 1-2 tsk salt om dagen – foruden at du salter din mad godt – og jeg anbefaler dig at se dette som obligatorisk, i hvert fald i de første uger.

Jeg ved godt, at du allerede her tænker, at det springer du lige over, for det kan da ikke passe, at det er nødvendigt og hvis det er, gælder det sikkert ikke for dig. Men du tager fejl. Og det gælder også dig.

Dette er særligt vigtigt for dig, der oplever overgangssymptomer som hovedpine, svimmelhed, energiløshed, etc. Salt og væske er svaret på 99% af alt overgangsbesvær.

Læs også: Salt og Keto

Gør det kun, hvis du virkelig vil

Sæt dig godt ind i det, før du starter og beslut om du er villig til at gøre det, der skal til.

Det giver ingen mening at bede din krop lave så store ændringer i måden, den omsætter energi (fra glukose til fedt), hvis du ikke er interesseret i en eller anden grad af low carb livsstil på den lange bane.

Vil du bare gerne spise brød, pasta, frugt og sukker som en del af din livsstil,  foreslår jeg dig, at du finder en anden metode til at gå ned i vægt. Der findes mange veje til Rom, og Keto/Striks LCHF er ikke for alle.

Spørgsmål?

Dette er den enkleste og mest ind-til-benet måde, jeg kan forklare det på.

Anskaf dig en af mine Keto-bøger, hvis du har brug for mere forståelse for vægttab med Keto.  Her får du samtidig energiberegnede opskrifter, og komplette kostplaner til at komme godt fra start.

Du kan også overveje at deltage på mit omfattende, 6 uger lange online Kickstart-kursus. Du giver mig 10 minutter af din dag i 6 uger. Jeg giver dig alt det, du skal vide og bruge for at få succes med dit vægttab.

899 kommentarer til “Begynderguide til KETO”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane
    Jeg har nu været igang i snart 3 uger, og synes at det hele er lidt svært… Jeg har svært ved at finde ud af om jeg spiser for mange kulhydrater, eller om jeg holder inde for de Max 30g
    Jeg har haft flere symptomer, og prøver at navigere mig rundt, i de forskellige grunde der kan være til dette.
    Mit spørgsmål er egentlig, om du tror at et 6 ugers kursus vil gavne mig, selvom jeg har været i gang i lidt tid??
    Jeg vil der her så meget, og kan mærke at det er meget bedre for mig og min tarmsygdom, som jeg før keto led meget under.
    Føler ikke jeg er helt på rette spor, og det giver frustrationer, da vægten pludselig steg lidt og nu står i stampe.
    Vh Stina

    Svar
    • Hej Stina
      Det er ingen forhindring for deltagelse i kurset, at du har været i gang med Keto inden. Mange, selv erfarne Keto-folk, er overraskede over hvor meget de får ud af det alligevel. Feedbacken er ofte, at de både skal aflære forkerte ting, de har lært/opsnappet andre steder, og samtidig at det ben med mentale redskaber, vi kobler på kostomlægningen, er ret afgørende for resultatet.

      Du vil helt sikkert opleve at kurset udfordrer dig, både på kosten, på dine tanker, vaner og din automat-adfærd. En af de ting, vi arbejder med at lære er at slippe ud af det destruktive forhold til badevægten, som mange har. Det er sabotør nr. 1. At forstå sin vægt og bruge en klogt (eller tillade sig selv en periode med vejningspause) er vejen frem.

      At have styr på kulhydratindtaget er jo det allermest centrale i Keto. Om du gør det ved at tælle dem eller ved at putte ‘det rigtige’ på tallerkenen kan være et individuelt valg. På Kickstart arbejder vi mest med at slippe hele tælle-måle-veje-mentaliteten for at reetablere kontakten til kroppen og kunne navigere mere intuitivt fremover.

      Jeg hæfter mig ved at du virkelig gerne vil det her og det er faktisk rigtig vigtigt. Jeg tror, du vil opleve kurset som en kæmpe vidensindsprøjtning, som du vil have glæde af i lang tid fremover ❤️

      Svar
  2. Er 52 år…

    Har forfærdeligt overgangsalder især hedeture… har læst somewhere at Hvidt brød og sukker er med til at skruebold for hedeturerne. Er træt af det. Så derfor vil meget gerne starte keto kickstart. Men bor i Grønland.. hvor der er mindre valgmuligheder i forhold til Dk. Altså især grøntsager…

    Svar
    • Hej Margrethe
      Du spiser bare de grøntsager, du har tilgængeligt, hvor du bor og evt. fra frost, hvis du har adgang til det. Vi har haft masser af kursister fra Grønland og de får det fint til at fungere❤️

      Svar
  3. Kære Jane
    De sidste dage har jeg læst og læst – lidt om Keto, men absolut mest opskrifter. For jeg hører klart til blandt de fedt-forskrækkede.
    Må så allerede her indrømme, at dine opskrifter ser super lækre ud – og at jeg må ud efter “Keto på 4 uger”.
    Min historie er en lang række senfølger efter et kræftforløb for 10 år siden – senfølger som af et par gange er blevet yderligere forværret uden forklaring, og uden nogen løsning. Jeg døjer med kronisk træthed (fatique), ledsmerter, manglende overblik, alkohol intolerance osv.
    Jeg har prøvet alt ifht. kost, træning/ikke træning, alternativ behandling, og nu må det være tid at gå modsat. For reelt kan det ikke blive værre. Er normalvægtig men de 2-3 kg der er kommet på lår/mave med overgangsalderen må nu godt forsvinde :-) Så fokus her er i første omgang på træthed, udmattethed og energi.
    Hvordan kommer jeg bedst i gang uden at få provokeret min krop unødigt ? Kan det være nødvendigt at lave en glidende overgang til Keto, eller holdes jeg bedst i hånden med “Kickstart kurset”?
    Venligst Bente

    Svar
    • Hej Bente

      Rigtig godt spørgsmål. Jeg synes faktisk idéen i at lave en gradvis overgang til Keto, altså over nogle dage/uger skrue mere og mere ned for kulhydratindtaget, er en meget overset strategi. De fleste er for utålmodige til det og kaster sig bare ud i det fra dag til dag. Det har jo nogle fordele og ulemper.

      Hvis du har mod en lidt langsommere start, kan du starte med at fjerne alt sukker, brød, pasta og ris fra din kost og køre med det i et par uger. Herefter kan du skrue yderligere ned ved at fjerne kartofler, frugt, rodfrugter, mælk osv. så du kommer endnu længere ned i kulhydrat.

      En mere liberal Low Carb-kost (som nedtrapningsperioden) kan bestemt også noget, men den største effekt får du på Keto.

      Men keto er heller ikke noget, man skal lege med uden forståelse for hvad det gør ved kroppen at fjerne alle kulhydrater. Keto på 4 uger er en god praktisk start, der fortæller dig hvad du skal gøre og ikke gøre, uden dog nødvendigvis at forklare dig hvorfor. Min første Keto-bog (Keto – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt) er mere teoretisk og går mere i dybden med kroppens overgang fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding.

      Og ja, Kickstart-kurset er selvfølgelig Rolls Royce modellen, hvor du får det hele – og mere til. Kickstart starter i øvrigt med en uge, hvor du kan skrue langsomt ned for kulhydratindtaget, imens du får generel viden om krop, ernæring, vægttab og Low Carb/Keto og først ugen efter starter Keto-fasen. Så det kunne sagtens passe til dig også.

      Håber det kan hjælpe dig lidt videre❤️

      Svar
      • Tusind tak for at give dig tid til et udførligt svar <3 Det hjalp mig bestemt videre.
        Jeg har masser af mod på en "fornuftig" opstart. Så har brugt den seneste uge på at lege lidt med nogle af dine opskrifter, og har samtidig nu klaret 7 dage uden sukker, brød og kager – ca. 90 %.
        Gulerødder figurer stadig, samt en smule frugt.
        Følger med på Kickstart-kurset fra i næste uge for at få den nødvendige teori osv. Tænker det giver mest mening.
        Det giver mig også lige en uge mere til at få lidt styr på Keep it simple, så jeg ikke drukner i indkøb og madlavning.
        Der er dog allerede styr på et par dages aftensmad, for min 15 årige teenager er vild med konceptet – Bacon og masser af ost :-D Så cheeseburger fadet var et hit – naturligvis uden indtag af grønt – kan ikke ændre ham helt .

        Svar
  4. Hej Jane. Interessant læsning. 🙂

    Jeg har et spørgsmål jeg håber du kan besvare for mig. Jeg er en mad på 33, og er begyndt at hælde lidt til den forkerte side, hvad angår min vægt, og har kigget meget på KETO som en mulig ændring af min kost, så jeg kan komme ned i vægt. MEN jeg er utrolig interesseret i øl, som i at smage en masse forskellige special øl. Men øl er jo et stort No No, i KETO.

    Er der plads til en enkelt eller to øl om ugen i en KETO diæt, uden det sætter ens vægttab alt for meget i stå?

    Svar
    • Hej Patrick
      Jeg tror, du forveksler kulhydrater og kalorier. Det er kalorieunderskuddet, der afgør vægttabet. På Keto bruger vi kulhydratrestriktionen til at opnå den appetitdæmpende effekt, så kalorieunderskuddet er nemmere at opnå.

      Svar
  5. Hejsa🌸 Jeg er to uger henne i KETO..og jeg ELSKER det💖 Jeg har det bare SÅ GODT💖…der er dog et lille men.,,jeg har SÅ MEGET uro i armene om natten…som regel en arm ad gangen. Nogle gange er det så slemt at jeg må slå på armen for at få ro…det er ca en times tid hver nat. Det er først her uge 2 det er startet. Er der noget jeg kan ændre ? Jeg drikker 2- 2.5 liter vand om dagen…løber 30 min hver anden dag og spiser som jeg må.. Tusind tak for de dejligste bøger..jeg har altid en med i tasken, som ” sutteklud” hvis jeg føler kæden er ved at hoppe af…så læser jeg lige lidt og er straks tilbage uden at falde i 🥰🥰🥰

    Svar
    • Hej Rise

      Hvor meget salt supplerer du din kost med – altså foruden at du salter din mad godt? Det ville være det første, jeg ville undersøge.

      Og dejligt at du er glad for bøgerne❤️

      Svar
  6. Hej.
    Jeg vil rigtig gerne starte på KETO-kuren, men er i tvivl om, hvilken bog, jeg skal starte med.
    Jeg har brug for, det er nemt at overskue og der er opskrifter til både morgen, middag og aftensmad…
    Altså en nem og overskuelig bog, så jeg ikke opgiver.
    Med venlig hilsen Lise

    Svar
    • Hej Lise

      Jeg tror, min bog Keto på 4 uger vil være den bedste for dig at starte med. Den har både opskrifter på morgenmad, frokost og aftensmad og fire ugers komplet kostplan, hvis du er til det. Men i de indledende kapitler får du samtidig redskaber til at gøre din start på Keto ENDNU nemmere. Jo nemmere det er, jo større er din chance for at lykkes.

      Svar
  7. Hejsa
    Jeg har en Gastric Sleeve og kan derfor ikke rumme så meget mad af gangen.
    Når jeg kigger på madplanen i bøgerne er udgangspunktet 3 måltider om dagen.

    Men hvis jeg ikke kan spise hele portionen, mister jeg så noget ved at evt tage rester af morgenmad og frokost som formiddags og eftermiddagssnack ?

    De bedste hilsner
    Sidsel

    Svar
    • Det er superfint at du fordeler det sådan ud. Det må du gøre, som det passer i din situation.

      Hvis portionerne er for store samlet set, så du oplever det som for svært at komme igennem, skal du prioritere at spise protein-delen og grønt-delen og det er altså fedtdelen, du skærer ned i.

      Svar
  8. Hej Jane.

    Har fået din bog , keto på 4 uger som jeg glæder mig til at læse og komme igang med .
    Frokost og aftens mad har jeg nogenlunde tjek på tror jeg ☺️ Men må jeg spise lidt græsk yogurht med blåbær, lidt valnødder og mandler til morgen mad ?
    Det fungere rigtig godt for mig men er i tvivl om beregningerne på kulhydrater blir for meget ?

    På forhånd tak .
    De bedste hilsner fra Tina.

    Svar
    • Hej Tina
      Du må 100% gøre som du selv foretrækker. Det er vigtigt lige at sige først.

      Jeg anbefaler ikke yoghurt med bær og nødder og derfor finder du heller ikke opskrifter på det i mine Keto-bøger. Min erfaring er, at det er langt mindre effektivt til at nedsætte appetitten på Keto. Om det er de mange kulhydrater, det høje kalorieindhold uden tilsvarende mæthed, det lave proteinindtag eller noget fjerde ved jeg ikke. Men jeg ved, at kød/æg, grøntsager og fedt er klart det overlegne valg i den forbindelse.

      Svar
  9. Jeg vil rigtig gerne i gang, men mangler men og hurtig morgenmad til kl 5. Jeg kan ikke nå at stege og brase, møder kl 6, pause kl 9 og 12. Hjemme igen kl 17. Har ingen småbørn, men er møj træt, så men formår dog at lave keto til aften en gang i mellem, sengetid ved 20-21 tiden. Men den tidlige morgenmad? Hvad hitter jeg på?

    Svar
  10. Kære Jane
    Jeg er en kvinde på 35 år. Jeg har et kæmpe ønske om et vægttab på 5-6 kg og en bedre livstil. Jeg er 165 høj og vejer ca 55 kg. Jeg har altid vejet 50 kg men har taget på her på det sidste. Jeg er på ingen måder kraftig og jeg er notmalvægtig men pga min diagnose er det vigtigt for mig at holde vægten nede. Jeg er meget mere tilpas i min egen krop og er en gladere person fyld med energi. Jeg har forsøgt med adskillige kure uden held. Keto har virkelig fanget min interesse og det giver mening for mig. Jeg vil rigtig gerne lykkes med det og har derfor brug for professionel hjælp, håber du kan være behjælpelig med dette.

    Jeg er vegetar og har været det i over 10 år. For nogle måneder siden blev jeg testet for laktoseintolerance og det døjer jeg også med.

    Jeg har brug for hjælp fordi det hele virker så uoverskueligt for mig. Jeg glæder mig enormt meget til at høre fra dig.

    Mvh
    Neslihan Erdogmus

    Svar
    • Hej Neslihan

      Et måske provokerende spørgsmål men er du parat til at spise kød (eller fjerkræ, fisk etc.) for at opnå de resultater, du ønsker dig? I så fald kan jeg godt hjælpe dig.

      Keto som vegetar kan jeg ikke anbefale…

      Svar
  11. Da jeg har diabetes tænker jeg at prøve keto har du nogle erfaringer med at det skulle hjælpe os med et bedre liv på keto ? Jeg vil jo helst ik tabe mig da jeg kun vejer 55 kg . Hvad skal jeg ligge extra vægt på evt i den forbindelse?

    Svar
    • Hej Rikke
      Ja, helt sikkert. Og det er også virkelig grundigt dokumenteret i den videnskabelige litteratur.

      Da du ikke er overvægtig har du en særlig opgave, som jeg personligt synes går ud over kost. Det ville gøre en kæmpe forskel for dig, hvis du kunne øge din muskelmasse. Det gør man via styrketræning og et tilstrækkeligt proteinindtag. Mere muskelmasse vil hjælpe dig til bedre insulinfølsomhed og det vil gøre en stor forskel for din blodsukkerregulering.

      For at undgå vægttab, skal du monitorere din vægt. Et indledende tab af væske er formentlig uundgåeligt, men du skal holde øje med at den ikke går ned efter de første uger og tilpasse mængden, du spiser, til det.

      Hvis du ikke allerede har læst Anette Sams bog ‘Ud af diabetes 2’, kan den også varmt anbefales. Har du brug for hjælp i form af lækre opskrifter, kan mine Keto-bøger være en hjælp for dig.

      Tager du medicin for din diabetes, skal du lige have lægen med på sidelinjen, inden du skærer kulhydrater fra, så du kan få hjælp til at tilpasse din dosis.

      Rigtig god vind❤️

      Svar
  12. Hej
    Jeg drikker 3-4 cola max hver dag, da jeg er gået fra alm cola.
    Men som jeg læser det, er det så bedre at drikke 1 alm cola som er 35 g kulhydrat ? End en med sødemiddel ?

    Svar
  13. Hej
    Overvejer denne kur sammen med min mand. Må man drikke zero sodavand? Eller går de under sukkerholdige drikke, som man skal undgå?

    Vh Bente

    Svar
    • Hej Bente
      Det er et spørgsmål, som ikke nødvendigvis har et helt entydigt svar. Jeg vil gerne gøre alt for at folk lykkes og får et godt resultat med Keto og tager derfor ikke så mange chancer ude i gråzonerne. Jeg anbefaler derfor oftest at undgå dem de første 3-6 uger. Læs uddybningen her: Keto og sødemidler

      Svar
  14. Kære Jane. Tusind tak for alt din viden, både her på siden og i dine bøger. Jeg har levet på Keto siden 1.januar 21 og det er gået rigtig godt. Går efter vægttab og har smidt knap 34 kg. Men ketosen ligger meget lavt, 0,5 eller under, selv om jeg ved 100 % at jeg spiser ml. 15 og 20 kh om dagen. Hvad kan det være og kan jeg være fedt adapteret og betyder det så ikke noget at tallet er lavt ? Håber så meget du har tid til at svare. Venlig hilsen Neja

    Svar
    • Hej Neja
      Det er 100% normalt. Prøv at læse kapitlet om keton-målinger i min første Keto-bog.

      Kort sagt fortæller ketonmålingerne dig… ingenting. De fortæller ingenting om vægttab, ingenting om keto-adaptering, ingenting om hvordan du har det, ingenting om… noget, andet end at der på et givent tidspunkt er en given mængde ketonstoffer til rådighed. Og alle konklusioner på baggrund af dem vil være 100% gætteri. Så spar dine penge og brug dem i stedet på et par gode bøffer og nogle gode grøntsager (medmindre du har vildt mange penge, så kan du måle lige så lystigt, som du vil😅).

      PS: Megasejt med 34 kg🔥🔥

      Svar
  15. Hej

    Jeg er igang med uge 2, og følger dine skønne opskrifter.
    Jeg har aldrig været til morgenmad, så jeg koncentrere mig på de 2 hovedmåltider.
    Jeg har bare det problem, at jeg meget hurtigt bliver mæt, og får ikke spist hele portionen. (Normalt har jeg en god appetit) Nu er jeg bange for at jeg får for lidt at spise. Maden er lækkert, så det er ikke problemet.
    Andre med samme problem?

    Svar
    • Hej Anne-Marie
      Det er jo på en måde det, som er hele pointen med Keto. At kosten virker appetitundertrykkende, så man lykkes med at spise mindre end man forbrænder og derfor går ned i vægt. Er vægttab dit mål, gør du altså helt rigtigt i at stoppe med at spise når du er mæt.

      Har du meget lav appetit, skal du prioritere at spise protein og grøntsager og ikke fedt for at beskytte din muskelmasse. Dvs. at du skal spise din proteinkilde før, du spiser det andet. Er din appetit meget, meget lav i meget lang tid (ugevis), kan du lempe lidt på kulhydratrestriktionen og derved få appetitten tilbage.

      Men at spise to måltider om dagen er 10% normalt på Keto og også helt fint ift. at stille kropppens behov for protein og næring.

      Svar
  16. Hej Jane
    Hvis jeg “følger” din bog Keto på 4 uger, men kun kan spise frokost og aftensmad, jeg kan simpelthen ikke spise morgenmad.
    Ville det så være ok?
    Så ville jeg tage morgen maden helt fra og spise aftenmaden fra dagen før til frokost.
    Eller er det helt forkert? Det skal helst være så simpelt som muligt.
    Mvh Ingrid

    Svar
    • Hej Ingrid
      Det synes jeg er helt fint. Jeg synes, du skal overveje at enten gå efter de mest proteinrige retter eller øge proteinmængden på de måltider, du spiser. Dit proteinindtag hver dag skal være tilstrækkeligt, hvis du ikke vil tabe muskelmasse (og det vil du ikke :))

      Svar
  17. er det almindeligt at starten på kuren udløser sved i spandevis, gir lidt kvalme og lidt hovedpine????

    Svar
    • Hej Jette
      Ja, det er almindeligt og det hedder Keto flu. Begge mine Keto-bøger gennemgår dette grundigt men måske har du ikke haft mulighed for at læse dem endnu? Det bør du, hvis du vil slippe for den slags problemer.
      Helt kort skyldes det ubalance i din krops elektrolytubalance, fordi du ikke har spist tilstrækkeligt salt til at opretholde normal elektrolytbalance i den ketogene tilstand :)

      Svar
    • Hej Camilla

      Ja det gør du. Men Kickstart-kurset er faktisk specifikt lavet med udgangspunkt i den opfattelse at det ikke er en kostplan, der er løsningen. I stedet handler kurset om hvordan du lærer spise Keto og bruge Keto til vægtnedgang ved at spise med udgangspunkt i dit liv, din hverdag, dine præferencer og indholdet af dit køleskab. Kostplanen, der medfølger, er til at støtte sig op ad i starten, hvis man er meget utryg ved at skulle stole på sin krop. Men jo før, man slipper planen, jo før kommer de varige resultater.

      Du kan læse alt om kurset her: Kickstart 2.0 (her er også link til medlemssiden, så du kan se hvordan det foregår og hvornår det forskellige indhold frigives).

      Mangler du bare en kostplan, er min bog Keto på 4 uger et bedre valg. Heri er der 4 ugers komplet kostplan.

      Svar
  18. Hej Jane.
    Min kæreste og jeg ønsker at starte på Keto. Har købt dine 2 Keto bøger og de er super, plus din sommer Keto pla .
    Dog vil vi rigtig gerne vide, er der slet ingen Keto desserter? Vi er bange for at køre død i det uden lidt sødt indimellem.
    Mvh. Kimberley

    Svar
    • Hej Kimberley
      På keto er det eneste mål at spise max 20-30 g kulhydrat. Om man vælger at bruge dem på desserter er helt frit. Jeg beskæftiger mig mest med Keto i forbindelse med vægttab og her går det bedre, når man spiser grøntsager, kød og fedt end når man spiser desserter.

      Men selv ‘keto eller ej’ er jo lidt uvedkommende. Et bedre spørgsmål er: Passer desserter ind med jeres mål og kontekst. Gør det det, er alt jo godt.

      Svar
      • Tusind tak for svar :-).
        Har du nogle former for te el andet der kan mindste sukkertrangen i hverdagen?

        Svar
        • Jeg kan bedre lide at spise sådan at sukkertrangen ikke opstår. Det synes jeg er meget nemmere end at skulle finde erstatninger. Sukkertrang er som en hjemløs kat. Fodrer du den, kommer den hele tiden tilbage.

          Nok protein og nok salt, dvs. orden i elektrolytbalancen, fjerner sukkertrang fuldstændigt.

          Du kan dog fint drikke te, hvis du holder af det.

          Svar
  19. Hej , ville høre om det kunne være interessant for dig at prøve vores nye Keto barer. Der er to slags : mærket hedder GoodGood, crunchy salty caramel nut og crunchy liquorice.
    De koster 19,95kr stykket og jeg har en anden Keto vejleder som sælger godt af dem. Skriv hvis du vil høre mere😊

    Svar
    • Tak for tilbuddet men pænt nej tak. Jeg laver slet ingen kommercielle samarbejder og har valgt en generel ‘nej tak til gaver’-politik❤️

      Svar
  20. Hej.
    Jeg har nu læst en hel del her på dit site, har købt dine online opskrifter og en af dine bøger via Saxo.
    Jeg glæder mig til at skulle i gang, da jeg her efter medicinsk overgangsalder har taget 10 kilo på – som simpelthen ikke vil af!
    Normalt kan jeg bare kalorie regulere og så fungerer det bare.
    Men ikke mere…
    Så håber det her vil virke!
    Har brug for en “kur” som ikke er fyldt med beregninger, måle/veje og alle mulige regler.

    Lige et par spørgsmål;
    Har jeg forstået det korrekt, at man i bund og grund skal følge følgende regler.
    Ingen kulhydrater – hvilke grøntsager er bedst ift lavest kulhydrat? Og hvilke er værst?
    Spise hovedsageligt protein og fedt – skal der beregnes hvor meget fedt man indtager, til hvert måltid?
    Kun spise i løbet af en 8 timers periode i løbet af en dag – faste de resterende 16 timer?

    Så for at kort opresumere, om jeg har forstået det korrekt;
    Man kan spise i løbet af de 8 timer, ens spisevindue lyder på – og her må man spise hvad man vil – uden måle, veje, beregne – af protein og fedt og så få kulhydrater som muligt.
    Er det nogenlunde korrekt forstået?
    For bliver en smule i tvivl, når der begynder at blive talt om at beregne fedt indtag mm

    Glæder mig til at høre fra dig 🤩

    Vh Ann

    Svar
    • Hej Ann

      Det lyder som om du samler informationer om Keto op forskellige steder og derfor bliver forvirret over de modstridende informationer. Jeg synes, du skal vælge dit ståsted og følge de retningslinjer, du finder der og ikke stykke det sammen fra forskellige holdninger. Der findes mange skoler indenfor Keto og alle er bestemt ikke lige effektive (eller sunde). Og nogle strategier er for viderekommende og ikke nogen, man tager i brug for dag 1. Det er vigtigt at lave overgangen med respekt for kroppen. Keto er en heftig intervention og noget, man skal have god forståelse for inden start.

      Jeg håber, det er Keto op 4 uger, du har købt. Den synes jeg, du skal følge og lade de andre informationer, du finder falde i baggrunden. Den vil samtidig også svare på alle de spørgsmål, du stiller her.

      Men for lige kort at svare på de ting, du spørger til: Der findes ingen kost, hvor du kan spise ad libitum uden tanke på mængder. Keto kan føles sådan fordi du mættes på færre kalorier, men spiser du for meget, går du ikke ned i vægt. Du behøver ikke faste men må gerne. Jeg ville dog aldrig anbefale det til en nybegynder og det er vigtigt at have forståelser for måltidernes rolle, når man pludselig har lange spisepauser.

      Men virkelig. Læs bogen, følg den og kom godt og sikkert fra start. Herefter laver du dine egne twists, så du personaliserer kosten, så den er perfekt til dig og dine mål. Og meld dig ud af de grupper. Det er mit bedste bud til dig.

      Svar
  21. Hej
    Min mand og jeg vil gerne tabe os og for mit vedkommende spiser jeg for brød som jeg gerne vil af med, da jeg føler jeg bliver oppustet af
    Men hvad er forskellen på Keto og LCHF ?

    Vh Tina

    Svar
  22. Kære Jane
    Jeg har spist keto nu i snart 4 uger. Jeg spiser kun fisk, når det kommer til kød. Muligt at få lidt hjælp her? Kan se dine bøger er m kød sååå???
    Kh Merry

    Svar
    • Hej Merry
      Nej desværre, jeg laver ikke individuelle planer. Alle mine Keto-produkter indeholder en næsten lige fordeling af de forskellige proteinkilder. Du er dog altid velkommen til at bytte dem ud med fisk.

      Svar
  23. Hey Jane,
    Jeg er 72 of fornyelig fik konstateret forhøjet blodtryk og startede medicin.
    Jeg prøver at følge Keto for at tabe mig.
    Er der noget jeg skal tage særlig hensyn til?
    Mvh
    Kasia

    Svar
    • Hej Kasia
      Jeg kan ikke rådgive ved sygdom og min generelle anbefaling er altid at have lægen med på sidelinjen, når der er tale om medicin. Ved for højt blodtryk ser vi ofte at medicindosis bliver for høj efter kort tid på Keto og der kan derfor være brug for at justere ned, så blodtrykket ikke bliver for lavt. Det er en sag for lægen, synes jeg.

      Svar
  24. Hej Jane
    Tak for de mange gode opskrifter fra KETO 4 uger, skal ud og have den anden købt også.
    Jeg er en smule forvirret over hvordan man beregner opskrifterne i forhold til ens egen vægt?
    Startede i mandags og det går rigtig godt, maden smager jo skønt og holder mæt længe.
    Hvis jeg nu falder i med begge ben en dag og går amok i kulhydrater, er det så forfra?
    På forhånd tak.

    Svar
    • Hej Charlotte
      Som udgangspunkt behøver du ikke udregne opskrifterne til din vægt. Du skal bare spise dem, som de er. Ønsker at sammensætte dine egne måltider, skal du tage udgangspunkt i at du på dagsbasis skal ramme max 20-30 g kulhydrat, mindst 1 g protein pr. kilo du vejer og så skal du lade fedtmængden diktere dit energiindtag. Brug et program som madlog.dk (og hold dig væk fra Lifesum og lign.)

      Det er en fjollet tanke at du skulle ‘falde i og gå amok i kulhydrater’. Du er et voksent menneske med 100% kontrol over egne beslutninger, der nu har besluttet at spise Keto. Det betyder at du ikke spiser kulhydrater.

      Læs også om ‘cheat days’ her: Keto og cheat days

      Svar
  25. hej Jane
    jeg har levet efter keto i 1 år nu og brugt begge dine bøger flittigt
    jeg har tabt mig og alt er enlig super godt
    men den følelse jeg havde i starten af at jeg var lidt et ” super ” menneske er forsvundet dvs jeg er begyndt at føle mig træt midt på dagen og jeg er heller ikke fuld af overskud.
    kan det være en fordel at stoppe keto et per dage for at starte forfra ? mvh Dennis

    Svar
    • Hej Dennis
      Godt spørgsmål. Jeg forstår godt hvad du mener, jeg tror ærligt talt ikke, at ‘supermenneske’-følelsen holder ved i længden. Ofte ser jeg den mest i starten, hvor der er en del stresshormoner på spil foruden ketose.

      Med det sagt, kan der også sagtens være noget at hente i kosten. Ting, du kunne undersøge her er, om dit kulhydratindtag er så lavt, som du tror, det er (det er det ofte ikke – vi kalder det Carb Creep), om dit kalorieindtag måske er blevet for lavt (det ser vi også ofte på Keto), og om dit saltindtag er utilstrækkeligt, så du har lidt ubalance i elektrolytbalancen. En sidste overset faktor er mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler). Hvad du spiser, har også betydning og det er her vigtigt at du prioriterer godt med protein og grøntsager, da det vil give dig den mest næringsrige kost.

      Og til det sidste: Ja, jeg synes sagtens, det kan være en idé at have en uge eller to hver 6-8. uge, hvor du øger kulhydratindtaget til måske 50 g. Op til 100 g hvis du træner meget. Denne vekslen kan fungere rigtig fint.

      Håber, det kan hjælpe dig lidt videre :)

      Svar
  26. Hej Jane,
    Undskyld det var mig der tog fejl. Jeg ved ikke hvorfor lige jeg tænkte at det var HUSK i dine knækbrød. My bad.
    Nu har jeg ihvertfald fundet pofiber til mine Oopsies.
    Mvh
    Anne

    Svar
    • Pofiber fungerer super. Men også vigtigt at forstå at HUSK i det her tilfælde er mærket. Du kan købe loppefrøskaller fra alle mulige andre producenter. Jeg køber fx dem fra Urtekram, som koster en tredjedel.

      Svar
  27. Hej Jane
    Nu hvor HUSK frøskaller alle produkter er blevet tilbagekaldt, kan man så stadig bage dit lækre knækbrød, altså uden frøskaller? Findes der et alternativ?
    KH Anne ??

    Svar
    • Hmm… der er ingen loppefrøskaller i mine knækbrød…

      Selv køber jeg aldrig Husk. De er jo voldsomt overpriced fordi de er et medicinsk produkt. Jeg køber loppefrøskaller fra Urtekram. De koster en tredjedel.

      I øvrigt er det vist kun kapslerne, der er tilbagekaldt, men hvis du er nervøs, så smid produktet ud.

      Svar
  28. Hi jeg er ny og ved at lære at jeg pludselig skla have fedt og ikke grønsager som jeg jo har været vant til på alle mine andre mislykkedes kure ? så jeg syntes godt nok det er lidt svært ? du skriver man skal have 1g protein pr kropsvægt, hvis man så vejer 100kg er det så 100g protein pr måltid eller? Du skriver nemlig neden under at 100g kød kun er 20g protein så? Og hvad med fedt, hvor mange gram pr måltid der? Det er virkelig svært med det fedt for jeg er bange for at spise for meget men jeg syntes også jeg er sulten hele tidne (startede mandag) ? Og peanutbutter må det bruges som fedt? Tak for en god hjemmeside med god inspiration ??

    Svar
    • Hej Josephine

      Jeg synes, du skal anskaffe dig en af mine Keto-bøger. Keto er ikke en kostretning man bare lige læser lidt om online. Som du selv er inde på, er det virkelig anderledes end noget, du har prøvet før. Det er måske den heftigste kostintervention, du kan lave, da den fuldstændig ændrer måden, din krop omsætter energi. Det skal man ikke underkende. Start fx med Keto på 4 uger. Der er både viden og opskrifter og kostplaner og du kan få en fornemmelse for hvordan du sammensætter måltiderne.

      Du må hjertens gerne spise grønne grøntsager som salat og kål og protein er rigtigt nok supervigtigt. 100 g kød indeholder 20 g protein og 100 g protein pr. dag (ikke pr. måltid) er et fint sted at starte (bogens opskrifter ligger deromkring også). Der er altså ikke tale om 100 g kød pr. dag men 100 g protein. Ret vigtigt!

      Der er ingen mængde fedt, du skal have, men at du er sulten, tyder på du spiser for lidt af det (og formentlig også for lidt protein). Peanutbutter er ikke en god kilde. I hvert fald ikke til daglig. Gå efter smør, olivenolie, kokosolie, vælg kød med højere fedtprocent, piskefløde osv. osv.

      Du skal også sørge for at have styr på dit saltindtag men igen, bogen guider dig igennem alt det. Giv dig selv en ordentlig chance for at komme godt fra start.

      Svar
  29. Hej Jane.
    Du skriver at man skal spise omkring 20-30 g kulhydrat om dagen.
    Er det alle typer kulhydrat, hvor de er jo hurtigt brugt, hvis man normalt spiser en del grove grønsager?
    Eller tæller du ikke fibre (polysakkerider ) med i det regnskab ?

    Svar
    • I Danmark deklarerer vi kostfibre for sig, så dem trækker vi ikke fra igen. Og ja, det kræver et kæmpe fokus at lykkes med den kraftige kulhydratrestriktion.

      Jeg synes, det er vigtigt at forstå, at Keto er en meget specifik diæt kendetegnende ved meget kraftig kulhydratrestriktion. Man kan leve sundt og slanke sig og alt muligt andet godt med en kost med flere kulhydrater end det. Det er bare vigtigt, at vi skiller tingene ad, så det ikke er enten Keto eller ingenting. En liberal Low Carb kost med mange grøntsager kan være et super fint valg også. Det vil ikke være keto men det kan jo for mange være ligemeget.

      Læs evt. også dette: Kan man spise ubegrænset med grøntsager på Keto?

      Svar
  30. Hej Jane
    Vi er en familie på 4 hvor af den mindste er 10 år, hvordan får man det til at hænge sammen, er der ikke nogle særlige regler mht. Til børn?

    Hilsen Randi

    Svar
  31. Hej Jane,
    Jeg har fulgt Kickstart siden januar, og efter de 6 uger er der lige så stille og roligt sneget sig frugt ind i min hverdag igen.. så min vægt står BUM-stille nu gennem 5 uger. Så er startet ud fra idag med en ny omgang kickstart uden frugt og dropper nu fløden i morgenkaffen (forresten super god mail du lavede om at skære ned på mælkeprodukter!, den motiverede mig meget).
    Men jeg er ved at være så kæmpe træt af æg, nærmest uanset i hvilken form de anvendes, fraset hytteostpandekagerne.. og jeg er nu totalt ide forladt mht morgenmad. Synes det er svært at spise kylling, fisk og kød til morgenmad.. Hvad foreslår du?
    DBH Anne-Mette

    Svar
    • Hej Anne-Mette

      Jeg har ikke spist æg til morgenmad i årevis. De falder bare lidt sært i maven på mig, hvis jeg spiser dem fra morgenstunden. Jeg spiser kød i stedet eller aftensmadsrester. Det fungerer supergodt. Det giver et godt skud protein og aktiverer det belønningssystemet minimalt og begge dele er virkelig vigtigt for mit velbefindende. Det kræver lidt tilvænning men det kan jeg varmt anbefale❤️

      Svar
  32. Hej, jeg er så småt ved at gøre klar til ny livstil, vil dog gerne høre om det stadig er ok og spise skyr og drikke mælk (kaffe latte), i dag får jeg en smoothie med spinat, broccoli, granatæble og skyr til morgenmad :-)

    Svar
    • Jamen det er det jo ikke, hvis dit mål er at spise Keto. Hvis dit mål er almindelig sund livsstil, lyder det super. Men Keto er en meget specifik diæt, som man ikke kan gradbøje.

      Er du interesseret i Keto, synes jeg, du skal overveje en af mine Keto-bøger. Så slipper du for at falde i alle begynderfælderne men kommer godt og sikkert fra start.

      Svar
  33. Hej

    Vil man tabe sig hvis man udelukkende spiser med fra dine bøger 3 x om dagen? Og naturligvis er i kalorieunderskud ? Er især interesseret i at tabe fedt i taljen. Har et BMI på 23,5.

    Der kommer jeg hurtigt op på omkring 30 gr kulhydrat om dagen syntes jeg

    PFT :)

    Svar
    • Hej Camilla
      Ja, du vil tabe dig af enhver kost, der bringer dig i kalorieunderskud. I keto-bøgerne har jeg energiberegnet opskrifterne, så du nemt kan holde øje med både kulhydrat og kalorieindhold. Da begge dele svinger, er det jo selvfølgelig ikke så smart, hvis du kategorisk kun vælger dem, der ligger højest i spektret. Men skeler du lidt til indholdet, bør det være nemt at sammensætte.

      I praksis foregår det tit sådan at morgenmad og frokost ofte kører på rutinen og er temmelig kulhydratfattige. Det er fint nok i kogebøger at pynte sin morgenmadstallerken med grøntsager men i praksis er det mere realistisk at det bare er 3 spejlæg med ost og ingen grønt. Frokost er også tit på rutinen, og det levner et aftensmåltid hvor man har fx 10-15 g kulhydrat til rådighed.

      Svar
  34. Kære Jane
    Jeg har købt din bog “Keto på 4 uger” og har været i gang i 2 uger nu. Det går sådan set fint, men jeg har et par opklarende/afklarende spørgsmål:
    1) Hvorfor er det væsentligt for kroppen at komme i ketose? Er fedtforbrændingen højere eller der andre fordele? Man taber sig vel uanset, om man er i ketose eller ej, bare energiindtaget er negativt?
    2) Dine opskrifter er rigtig gode, men jeg er forvirret omkring mængden af grøntsager, kød og fedt til henhv. morgenmad, frokost og aftensmad. Ved nogle måltider indtager man f.eks. 250 g grønt, ved andre 150 g grønt, mens det i andre tilfælde blot er 20 g salat. Det samme gør sig gældende for kød og fedt. Kan du angive nogenlunde hvor meget, man skal have af hver fødekilde pr. døgn?

    På forhånd, tak for hjælpen :-)

    De bedste hilsner,
    Karin

    Svar
    • Hej Karin
      1) det er det heller ikke. Men det lave kulhydratindtag + det tilstrækkelige proteinindtag + ketose giver en appetitdæmpende effekt, som kan være ret væsentlig at have med på holdet, hvis målet er at leve med kalorieunderskud i lang tid imens vægten går ned.
      2) på dagsbasis skal du holde dig under 20-30 g kulhydrat, spise godt med protein (mindst 1 g protein pr. kilo kropsvægt og gerne mere) og så skal du bruge fedt til at regulere din appetit, din energi og dit kalorieindtag.

      Inden for disse rammer bestemmer du selv hvor mange grøntsager, du vil spise. Vil du gerne spise mange, prioriterer du de grønne, som bogen beskriver. Er grøntsagsmængden ikke så vigtig, kan du inkludere de gule/røde osv.

      Prøv at genlæse bogens indledende kapitler. De beskriver det ret grundigt også.

      Svar
  35. Hej.
    Må man gerne bytte om på protein kilderne på Keto, hvis man fx har en opskrift på tunsalat, men ikke kan lide tun, kan man så godt bytte tunen ud med kylling?
    Hvis der ikke er mulighed for at spise ost eller syrnede mælkeprodukter kan man så stadig godt være på keto?

    Svar
  36. Hej Jane
    Jeg vil gerne prøve keto kuren, men er i tvivl om, hvor jeg skal starte og hvilken start bog jeg skal købe for at komme godt igang og få den nødvendige viden omkring hvor meget jeg skal og må spise om dagen.

    Svar
  37. Hej

    Har lige købt din bog…
    Er der olier jeg skal undgå?
    Må jeg drikke kaffe, te og vand hele vejen?
    Glæder mig
    Carina

    Svar
    • Hej Carina

      Hvis det er Keto på 4 uger, du har købt, er der en liste over ting, du skal undgå på side 14.

      Det er de industrielt fremstillede omega 6-rige olier, du skal undgå (solsikkeolie, tidselolie, vindruekerneolie, margarine, ‘plantesmør’ osv)

      Der er også en liste med ting, du med fordel kan spise/drikke og for drikkevarer er det netop vand, te og kaffe.

      God fornøjelse ❤️

      Svar
  38. Hej Jane
    Jeg har lige taget hul på uge to af Keto,og det går fint. Jeg har tabt 2.5 kilo.
    Dine opskrifter er super lækre, ???og selv min kæreste er glad for din mad.
    Nu mit spørgsmål :
    Hvornår og hvor tit skal man veje sig? Jeg har hørt, at det er bedst om morgenen, eller gør det ingen forskel? På forhånd tak for svar og for en fantastisk diæt. ?❤️

    Svar
  39. Tak for alle dine gode bøger og blogs – jeg er startet på egen hånd og det går strygende på fjerde uge og minus 6 kilo.
    Appetitten er aftaget meget og jeg holder mig ret let under mit mål på 1400 kcal. Faktisk er mit spørgsmål om det er vigtigt at holde et rimeligt kalorieindtag eller om det er OK at lægge under nogle dage. Jeg tænker at siden jeg forbrænder fedtlager så risikerer jeg ikke at nedsætte stofskifte som på en almindelig carb low fat diæt. Håber du er frisk på et svar :-)

    Svar
    • Hej Line
      Det er helt fint at ligge under, især hvis det sker fordi du følger den naturlige appetitnedsættelse.

      Det, som dog er vigtigt, sådan set på den lange bane, er at du får stillet din krops behov for protein og næringsstoffer og jo mindre, du spiser, jo sværere er det. Det betyder at du skal prioritere protein og grøntsager, når du spiser ❤️

      Svar
  40. Hej Jane
    Jeg er lige startet på din Keto kur. Jeg hører desværre til dem der har taget på under nedlukningen og har 9 – 10 kilo, jeg her vil af med.
    Jeg er Sergeant i Hjemmeværnet og skal i den forbindelse på øvelser her i foråret. Vi får udleveret mad som kan være feltrationer eller andet. Det indeholder mange flere kulhydrater end de tilladte. Øvelserne varer som regel fra fredag til søndag.
    Hvad gør jeg? Det er ikke muligt at have mad med selv. Vil det ødelægger det hele, hvis jeg spiser det der bliver udleveret og så går tilbage til Keto mandag?
    Kan jeg også bruge opskrifter fra en anden Ketobog, som jeg købte inden jeg fandt din? Den hedder “Succes med Ketokuren”?
    Tak for en fantastisk bog med lækre opskrifter.
    KH Anne

    Svar
    • Hej Anne
      Det har jeg ingen erfaring med men det lyder som om din eneste mulighed er at spise det, du får udleveret og så må du jo gøre det. Vi er jo altid nødt til at tage udgangspunkt i den livssituation, vi nu engang er i. Så ingen grund til at overtænke det, synes jeg.

      Jeg har ikke skrevet den anden Keto-bog, du nævner. Jeg har udgivet disse to Keto-bøger og det er dem, jeg kan stå inde for.

      Svar
  41. Hej. Det lyder rigtig spændende. Jeg vil rigtig gerne af med min “fodbold”-mave. Intet har hjulpet indtil videre. Det lyder klogt at omstille kroppen til at forbrænde mere fedt. Der er bare lige det, at jeg er vegetar. Så hvad kan jeg udskifte kødet med? Jeg spiser æg, ost og fisk, men der er grænser for, hvor meget jeg orker at spise af dette. Hvad med fx seitan, tofu og quorn?

    Svar
    • Hej Jeanett

      Keto er ikke det rette for dig som vegetar. Det hjælper at du spiser fisk men det vil stadig være enorme mængder æg, ost og fisk, du skal sætte til livs. Jeg tror ikke det er en langtidsholdbar løsning (og hvis det ikke er det, er det jo ligemeget).

      Måske er en mere liberal Low Carb kost et bedre valg. Jeg har lavet et forslag her uden kød: Low Carb Vegetar

      Svar
  42. Hej Jane
    Jeg har prøvet nogle af dine opskrifter, og de er virkelig gode.
    Jeg er 162 cm og vejer 51 kg, så er ikke overvægtig, men jeg har taget 3 kg på i løbet af de sidste par år uden at ændre livsstil. Har ellers altid haft en stabil vægt bortset fra under graviditeter. De ekstra kilo sidder mest omkring bæltestedet, så meget tøj er begyndt at stramme og lavtaljebukserne gør ikke noget godt mere. Jeg er midt i fyrrene og ved ikke, om jeg kan kæmpe mod alderens følger. Vil kuren virke på en som mig?
    Kh Christina

    Svar
    • Kuren – som skal opfattes som en permanent livsstilsændring for at få varige effekt – virker for alle og bestemt for os i midt 40’erne. Men det kræver at man har lyst til at spise få kulhydrater.

      At tabe 3 ‘kosmetiske’ kilo kan dog godt kræve en lidt anden strategi end hvis man starter ud med 30-40 kg’s overvægt. Jeg har et lidt andet take på det, som du kan læse om her: Hvordan taber man de sidste kilo?

      Svar
  43. Hej Jane,

    Som jeg skrev på facebook så er mit mantra Keep calm and follow process:) I 8 uger uden slingre i valsen og med et fint vægttab på 5.5 kg og jeg har tjekket løbende mine ketoner og jeg ligger fra 1.5 – 4.2 så jeg er i ketose. Har begge dine keto bøger og holder det simpelt. Det er jo mega godt – jeg er 39 og på ingen måde i overgangsalderen – men jeg har alligevel oplevet at jeg har været små sur og svingende i humøret uden at vide hvorfor i små 8 uger – kan dette skyldes manglende salt? Kan ikke rigtig finde ud af om det er Corona irritation eller om det er noget i kosten som jeg mangler? Måske du har et råd??

    Dbh
    Hegaard

    Svar
    • Åh det er også svært at sige. Spiser du nok protein? Protein er meget vigtigt for signalsubstanserne og for humørreguleringen.

      Salt løser cirka 95% af alle problemer, vi har på Keto, og det er både gratis, ufarligt og kaloriefrit at teste af.

      Og ellers vil jeg sige, at dit eget bud med Corona-irritation bestemt også kan være rigtigt. Jeg er ærligt talt også skidesur i øjeblikket. Jeg er SÅ træt af at vente nu og vil bare gerne i gang med at leve igen ❤️

      Svar
  44. Hej Jane
    Virkelig spændende blog!
    Har du skrevet nogen artikler om de fordomme der er omkring keto? At det kan være usundt eller bevise det modsatte?

    Har du nogen erfaring med mavekramper i forbindelse med keto?
    Har flere gange forsøgt livsstilen men oplevet kramper/diaree og håber der er noget jeg kan ændre for at få det til at fungere.

    De bedste hilsner Karina

    Svar
  45. Hej Jane

    Tak for en fin blog!

    Jeg vil gerne stille et spørgsmål: der er avocado i rigtig mange keto opskrifter, men desværre er jeg allergisk overfor avocado. Er der et godt alternativ til det?

    Mvh Tanja

    Svar
  46. Hej Jane.
    Jeg har for nyligt fået konstateret pcos, og er derfor igang med at skal starte på keto.
    Jeg har købt et par af dine bøger og fulgt med på Blogger, og er virkelig blevet nysgerrig på dine lækre opskrifter.
    Jeg kører på arbejde kl 5.30 om morgenen og har aldrig været så god til at spise morgenmad.
    Jeg kan ikke stå så tidligt og lave morgenmad og spise hjemmefra. Har du nogenideer til morgenmad på farten evt æggemuffins ?
    Er mængden af fedt på keto afgørende i forbindelse med vægttab ? – kan man lave opskrifterne men med mindre fedt og stadig nå et tilfredsstillende resultat ?
    Mvh

    Svar
    • Hej Henriette
      Super valg med Keto til dig med PCOS. Det bliver du glad for :)

      Æggemuffins er en fin idé til hurtig morgenmad men bare tænk ud af boksen. Så mange ting smager helt fint koldt og kan laves dagen før. En omelet smager dejligt koldt fx og du kan også spise en bøtte tunsalat, kyllingesalat eller aftensmadsrest. Tjek evt. de mange forslag her også: Keto morgenmad til travle morgener

      Keto handler om kulhydratrestriktion og ikke ikke om fedtindtag. Fedt er et redskab til at blive mæt og have energi nok i fravær af kulhydrater. Der er ikke tale om at ‘man skal spise en bestemt mængde eller procentdel fedt’ for at det virker men snarere at fedt er nødvendigt for at blive ordentligt mæt.

      Jo mindre fedt du spiser, jo mere kropsfedt forbrænder du. Men jo mindre fedt du spiser, jo hurtigere vil du blive sulten igen, og det er imellem de to, balancen skal findes. Er du mæt og tilfreds er der ikke en eneste god grund til at spise mere fedt (Keto ude på internettet er et meget skørt og ureguleret sted).

      I starten vil du have brug for mere fedt for mæthed/energi, og når din krop har lavet skiftet til fedtforbrænding, kan du sætte mængden ned og den vil komfortabelt forbrænde dit kropsfedt. Håber, det er mine Keto-bøger, du har og hvis ikke, kan de virkelig anbefales.

      Svar
  47. Hej jeg har lavt stofskifte og har fået at vide at jeg skal holde mig fra æg og mælkeprodukter, jeg spiser ikke fisk. Som sådan har jeg ikke behov for at tabe mig, kun omrokere lidt og måske smide et højest 2-4 kg har du en liste over hvilke slags grøntsager man må spise? Og har du et godt råd omkring stofskiftet og keto kost?

    Svar
    • Hvem har sagt at du ikke må spise æg og mælkeprodukter og hvad er meningen med at undgå dem? Der er intet i vejen med at undgå dem men nogle gange gør folk det fordi en eller anden behandler engang har sagt det og nogle gange er det noget sludder, der bare gør livet sværere.

      Anyway, det var jo ikke det, du spurgte til. Min bog Keto på 4 uger indeholder lister, du kan tage udgangspunkt i.

      Men siden der ikke er tale om den store overvægt, vil du måske også have glæde af dette indlæg: Hvordan taber man de sidste kilo?

      Svar
      • Hej
        Jeg tillader mig lige at fortsætte tråden her.
        Jeg kan ikke tåle mælkeprotein og æg, hvilket er lidt udfordrende ift Keto.
        Jeg vil dog rigtig gerne spise efter KETO, da jeg kulhydrater får mig til at fryse/ryste helt åndsvagt (ja set lyder fjollet, men sådan reagerer jeg på sukker ??‍♀️)
        Er det urealistisk med Keto når nu jeg er nød til at holde mig fra disse fødevarer?
        PFH TAK.

        Svar
        • Hej Henriette

          Det kan du kun selv svare på. Min holdning er at Keto ikke er betinget af at du spiser bestemte madvarer men snarere af fravalget af kulhydrater. Om du spiser æg og mælkeprotein er derfor ligegyldigt. Keto er kød, grøntsager og fedt. Læs evt. her om forskellige typer Keto: Forskellige typer Keto

          Men hvis du har en følelse af at du skal bruge ‘keto-opskrifter’ for at lykkes, vil du nok syned, det er svært. Så i sidste ende er det en subjektiv vurdering fra din side.

          Svar
  48. Hej Jane.

    Jeg er gastric bypass opereret i 2015. tabte mig 74 kg. Efter en lang vedligeholdelse, så fik jeg et mentalt fald, hvor jeg så er begyndt at tage på igen. Jeg er ønsker at tabe mig, og livsstilsændringen her lyder spændene.

    Men jeg oplever at animalskfedt, giver mig de velkendte dumpings, samt de alt for meget fedt. Tror/eller ved du noget om, at ændring til keto. vil give mig udfordringer? eller om det ville være midlertidigt?

    bedste hilsner
    Bjørn

    Svar
    • Hej Bjørn
      Jeg ved kun lidt om det, men bl.a. ved jeg, at Vibeke her beskrev, at det faktisk viste sig kun at gælde, når hun spiste animalsk fedt sammen med kulhydrater og det var aldrig rigtigt et issue på Keto, hvor kulhydraterne var taget væk.

      Men ellers vil jeg sige, at du må prøve dig lidt frem eller gå lidt stille frem. Keto handler om kulhydratrestriktion og ikke om fedtindtag, så start med det vigtigste, vil jeg sige :)

      Svar
  49. Hej Jane
    Kan det godt få at bruge smoothie Bowl til morgenmad +æg når der er frugt i
    Har lige købt 4 uger madplan vinter og nu skal det bare være det rigtige hele dagen
    Bedste hilsner
    Lotte

    Svar
    • Nej du skal ikke spise frugt på Keto. Du skal spise rigtig mad (kød, grøntsager og fedt).

      Tjek mine Keto-bøger, de indeholder opskrifter til alle måltider og forslag til komplette kostplaner, man kan følge eller støtte sig til.

      Svar
  50. Hej Jane

    Jeg døjer med virkelig slem hovedpine, nærmest dagligt. Jeg har selv for meget sukker og light sodavand mistænkt for at spille en stor rolle i, hvorfor jeg har hovedpine. Men jeg ved det ikke med sikkerhed. Jeg overvejer LCHF/KETO, måske dit kickstart forløb. Men da det er en ret stor forandring for os som familie, så vil jeg først høre dig, om du har erfaringer med at hovedpine mindskes med den livsstil? Altså efter tilvænningsfasen, hvor jeg er forberedt på at det måske bliver værre.

    Tak for dine virkelig gode bøger og siden her, som bliver flittigt brugt.

    Vh Camilla

    Svar
    • Hej Camilla

      Ja, det har jeg helt bestemt. Både almindelig hovedpine og migræne. Men jeg tror, du har ret i, at i hvert fald sukker spiller en rolle her og alene det at få stabiliseret blodsukkeret vil være en hjælp for dig. Du behøver som sådan slet ikke involvere din familie, hvis du ikke vil. Du kan fint spise æg til morgenmad imens ungerne spiser havregryn (selvom de sikkert ret hurtigt hellere vil have dine æg ;-)) og til aften vælger du bare grøntsager som tilbehør og lader de andre om at spise ris, kartofler osv.

      Jo enklere og nemmere, du kan holde det, jo bedre❤️

      Svar
      • Tak Jane.

        Det giver SÅ god mening!! Jeg er vild med tanken om at holde det så enkelt som muligt. Det er vist lige præcis der, jeg har brug for at starte??

        Svar
  51. Hej Jane,

    Først vil jeg gerne takke dig for din fantastiske blog og dine bøger, som hjalp mig med at tabe mig 20 kilo inden mit bryllup for 2 år siden. Jeg stoppede med at amme for 1 måned siden og nu er total klar på at vende tilbage til keto/LCHF, som jeg tidligere trives så godt med.

    Jeg er nu på keto (dag 11) og i de sidste 2 dage, har jeg oplevet et meget grimt syreangreb i min mund. Jeg kan huske fra mit tidligere forløb, at jeg i en kort periode i starten fik en acetoneagtig ånde(som jo er meget normalt), men slet ikke på denne her måde.
    Jeg drikker rigelig med vand og husker at salte.
    Er det normalt, altså med den meget grimme syre agtige smag?

    Venlig hilsen
    Lisa

    Svar
    • Hej Lisa
      Det er også et godt spørgsmål. Jeg synes ikke lige, jeg er bekendt med den syreagtige smag, du omtaler. Jeg oplever mere smagen som metallisk men om det er det samme, tør jeg ikke sige…??‍♀️

      Svar
    • Hej Stig
      Hvor ville det glæde mig, hvis flere læger ville interessere sig for LCHF/keto. Der er virkelig meget at hente for de patienter, der har lyst til at gå denne vej.

      Jeg ved ingenting om medicin, men jeg kan anbefale dig at tage en snak med Anette Sams (tidligere director i Novo og forfatter til bogen Ud af diabetes 2). Hun vil kunne give dig et mere kvalificeret svar om samspillet mellem lavkulhydratkost og medicin.

      Jeg ved kun, at blodsukkeret kan sænkes uhyrligt hurtigt, i nogle tilfælde indenfor få dage, og anbefaler derfor altid diabetikere at have deres læge med på sidelinjen til at hjælpe med rette dosering af medicin.

      Svar
  52. Hej Jane

    Jeg har været på Keto siden nytår, og det har virkelig været en spændende øjenåbner.
    Jeg har dog som bivirkning oplevet at min afføring har ændret sig, hvilket betyder, at jeg ikke længere går på toilettet regelmæssigt, og den er blevet meget hård.
    Hvad kan jeg gøre?

    Dbh. Henrik

    Svar
    • Hej Henrik

      Det skyldes i de fleste tilfælde at du ikke spiser salt nok. Ofte ses der også fordøjelsesproblemer hos dem, der spiser æg om morgenen så det kan også være værd at teste uden. Du kan læse flere tips her: Fordøjelse og maveproblemer

      Svar
  53. Hej Jane
    Tak for dit fantastiske arbejde. Jeg har fået det så godt i kroppen efter 4 uger. En ro i maven jeg ikke har haft i 14 år. Jeg arbejder på keto for mit helbred skyld. At jeg så har knækket en stigende vægtøgning er bonus. Så er gået 7 kg. den modsatte vej, giver blot humøret et ekstra skud.
    Jeg kan se at jeg ikke får salt nok. Jeg har svært ved at drikke vand med salt i. og oversalter min mad, mister jeg lysten til den. Er der andre veje, måder at få salt nok på? uden jeg føler at jeg drukner i havvand ;o)

    De bedste hilsner Dorte

    Svar
    • Hej Dorte

      Hvor dejligt for dig ❤️

      Du skal kun øge dit saltindtag, hvis du føler behov for det. Dvs. hvis du føler dig træt, energiløs, svimmel, har hovedpine osv. Har du det bare glimrende, er det fair at antage, at du ligger hvor du skal.

      Hvis du ikke bryder dig om salt i vandet, kan du drikke bouillon i stedet. Det er som at drikke en dejlig varm suppe. Du kan også pøse salt på nogle agurkeskiver eller du kan prøve den populære saltlakrids-te.

      Håber det kan hjælpe dig lidt videre❤️

      Svar
  54. Hej Marianne
    Har brugt din side nogle dage her og synes du gør rigtigt flot ?? er på min første keto life er spændt på sukkermanglen og ændringer her de første uger har god guide
    Jeg kan godt lig slik/chokolade hvordan kan det påvirke en sukkerfri idræt som keto life kan man få sukkersyge og lign.?
    Tak for en fed side

    Svar
    • Jeg er slet ikke med her. Hvem er Marianne og hvad er Keto life????‍♀️

      Man kan ikke få sukkersyge af at spise Keto…

      Svar
  55. Kære Jane!
    Jeg er på uge 3 i Keto. Har sat mig grundigt ind i principperne. Og bruger meget dine opskrifter, fordi de er lækre og nemme at gå til. MEN jeg er SÅ flad på batterierne – selvom jeg spiser som foreskrevet – drikker 3 liter vand dgl. og tager 7 gram salt også dgl. Har fået SÅ ondt i benene fra knæ og ned. Skal ikke tabe mig – vejer 58 kg – gør det af sundhedsmæssige årsager grundet inflammation.
    Har du mon nogen råd – er bange for om jeg gør det rigtigt ( men følger jo virkelig keto opskrifter)
    De bedste hilsner
    Jette

    Svar
    • Hej Jette
      7 g salt til 3 liter vand lyder i mine ører som alt, alt for lidt. Jeg ville anbefale dig det dobbelte – eller sætte vandmængden ned. Er det din tørst, der dikterer at du skal drikke 3 liter vand?

      Jeg vil anbefale dig i stedet at drikke til tørst og salte din mad godt. Foruden saltet på din mad kan du supplere med 1-2 tsk salt ekstra og se om det gør en forskel. Måske har du brug for tilskud af Magnesium også. Det har mange, uanset kost, men det kan måske hjælpe på smerterne også, da det virker muskelafslappende.

      Ved meget lav energi kan du også have behov for at spise mere og især mere fedt. Læg fx et par spiseskefulde kokosolie til pr. dag. Kokosolie er hurtig energi på Keto.

      Nogle gange kan det kræve et par forsøg at få Keto til at fungere rigtig godt. Prøv evt. at tage en periode med et lidt højere kulhydratindtag, måske 50-100 g. Når du føler dig klar til det, kan du sænke kulhydratindtaget igen og se om det fungerer bedre.

      Det ville være mit input – man skal ikke have det så skidt at det nedsætter aktivitetsniveauet. Det synes jeg er for meget at forlange :)

      Svar
  56. Kære Jane!
    Jeg er på uge 3 i Keto. Startede med Nicolai Varneys bog og har sat mig rigtig godt ind i principperne. Jeg er lige blevet 79 år – og vil det her virkelig seriøst på gr. af inflammation i knæ og fødder. Jeg har ikke brug for at tabe mig – vejer 58 kg – så det skal jeg være opmærksom på ved jeg. Jeg bruger meget dine opskrifter, fordi de er lækre og nemme. MEN kan ikke forstå: er helt flad (træt) – selvom jeg drikker 3 liter vand daglig og 7 gram salt. Har SÅ ondt i benene – stive og ømme fra knæ og ned. Det gør mig rigtig ked, fordi det forhindrer min daglige gåtur. Jeg VIL denne måde at leve på -. på grund af sundhedsfordelene. Men kan man være for gammel til at starte op på den. Energien har jeg ihvertfald ikke mærket endnu ? ville så gerne et lille livstegn om, at det er det rigtige, jeg er igang med. De bedste hilsner Jette

    Svar
  57. Hej Jane
    Vi er startet på keto kostmolægning og trives godt på det.Nu tænker vi på hvad der sker, hvis vi skal i byen en aften med gode venner og får både vin,brød,kage/slik.
    Vi har købt dine bøger og følger også med på madbanditten, men her kan vi kun læse os frem til at man kan tage to til tre kg.på på sådan en aften, fordi kulhydrat depoterne bliver fyldt op.
    spørgsmålet er nu 1 går der så igen tid før man er i ketose og har tabt de ekstra kilo igen ?
    2.hvordan skal man forvente at kroppen reagerer efter sådan en aften.
    Vh
    Sten Borland

    Svar
    • Hej Sten
      Det vil jeg bestemt ikke anbefale. I vil kunne opleve at blive noget så dårlige ved at gå fra ultra LOW til ultra HIGH carb.

      Læs gerne mere her for uddybning og svar på dine andre spørgsmål: Keto og Cheat Days

      Svar
  58. Hej.
    Jeg vil så gerne tabe mig. Jeg er lige blevet skilt og har taget rigtig meget på siden jeg flyttede i juni. Jeg kan ikke passe mit tøj længere. Men jeg tror at min ‘rygrad’ er blevet stærkere, nu efter jeg ikke bliver kritiseret næsten hver dag længere.
    Jeg var godt på vej ned i et dybt ‘alkohul’ men tog en alvorlig snak med mig selv og har ikke drukket alkohol siden nytår.
    Hele min familie og vennerne har jeg informeret om at jeg ikke drikker en dråbe i 2021.
    Til gengæld har jeg så kørt is og chokolade ned i mængder. Det skal stoppe.
    Jeg overvejer 6 ugers kurset, for at mærke at jeg ikke står alene.
    Jeg har brug for at få at vide at det er realistisk at jeg kan smide de 30kg jeg vejer for meget.
    Kærlig hilsen Sanne

    Svar
    • Hej Sanne

      Hvor er du STÆRK!! Så vigtigt med alkoholen – virkelig godt gået af dig.

      Det er altid svært for mig at svare på, om Kickstart er det rette, når man står midt i en livskrise. For nogle bliver det et holdepunkt og de kanaliserer energien over i det og motiveres af at stå op hver dag til den daglige mail/tekst.

      For andre risikerer det at skubbe dem ud over kanten, fordi man lægger stress ovenpå stress. At omlægge sin kost til Keto er omfattende og stressende i starten og det skal man være parat til at tage på sig. Det kræver virkelig noget af en i starten.

      Hvor du befinder dig på det spektrum kan jeg ikke vide, men jeg synes, det er det, du skal gøre op med dig selv.

      Håber, du forstår hvad jeg mener ❤️

      Svar
  59. Hej, efter at være faldet af “cyklen” er jeg nu fast besluttet på at komme tilbage til KETO, og alt det gode der følger med.
    Mit spørgsmål går på, om det man være rigtigt jeg ikke mærker nogle rigtige symptomer her 2. Gang? Jeg har været i gang i 3 dage, men har ingen hovedpine, træthed, eller ømme ben. Jeg led meget af ovenstående første gang jeg prøvede keto, og fik også den der “drage ånde” i en periode.
    Jeg er ikke svær overvægtig.
    Elsker dit eksempel med det er ok at fejle, det med hvis du ville lære fransk.

    Svar
    • Hej Kenneth

      Det kan sagtens være, at du går fri af Keto flu. I så fald er du heldig. Jeg ser ofte at folk, som er normalvægtige og metabolisk sunde ikke rammes så hårdt af keto flu. Deres kroppe er det, vi kalder metabolisk fleksible, hvilket vil sige at de er vant til at veksle mellem brændstoftyperne kulhydrat og fedt.

      At man spiser nok salt (hvilket de færreste gør) kan også hjælpe til at holde symptomerne for døren.

      Så heldige dig – nyd det!

      Svar
      • Tak for hurtig svar :) omkring det med salt, hvor længe vil du mene man skal drikke salt vand f.eks.? Noget man fortsætter med hele tiden? Eller hører det op?

        Svar
        • Godt spørgsmål. I teorien er behovet der så længe kulhydratindtaget er helt lavt. I praksis er det især vigtigt i starten, hvor man med rekordfart mister væske pga. kulhydratrestriktionen.

          Jeg oplever selv at man henad vejen kan tage det med salt lidt mere intuitivt. Altså at man simpelthen kan mærke hvornår man mangler det. Det kan jeg i hvert fald. Jeg føler mig off, har lidt småhovedpine, bliver svimmel når jeg rejser mig osv. Generelt har jeg det faktisk bare markant bedre ved at sørge for at få salt nok.

          Svar
          • Perfekt! Dine svar er simpelthen så dejlig informative!

            For havde ikke taget salt i starten, men så i går kunne jeg nemlig lige mærke et snert af svimmelhed og træthed – så 2 tsk fulde salt i vand og vupti, væk var det :)

            Kæmpe High five fra en stor fan!

  60. Jeg har virkelig svært ved at gennemskue det regne stykke med med vægt og indtagelse af fedt og protein! Jeg starter på Keto i morgen alt er handlet ind.

    Må man gerne spise både kød og æg eller skal man kun vælge den ene del?

    Svar
    • Har du overvejet mine Keto-bøger? Fx Keto på 4 uger er jo en rigtig god og nem begynderbog med nogle faste planer, du kan starte med at støtte dig til, indtil du lige får en fornemmelse for det.

      Og du må bestemt gerne blande dine proteiner. Altså spise både æg og kød :)

      Svar
  61. Hej Jane

    Jeg overvejer dit 6-ugers-forløb, men er i tvivl om Keto duer med min laktoseintolerans? Jeg drikker laktosefri mælk og spiser laktosefri mælkeprodukter.

    MH
    Marianne

    Svar
    • Hej Marianne

      Det er intet problem at bruge laktosefrie produkter og dem findes der jo heldigvis flere og flere af. Men det gælder jo stadig at du skal holde kulhydraterne helt lavt og fx ikke drikke mælk, laktosefri eller ej??

      Svar
  62. Hej Jane,

    Jeg overvejer kraftigt denne nye livsstil, men hvordan fungerer det hvis man eksempelvis skal i byen, er det så helt nogo at spise sukker og stivelsesholdige madvarer denne ene dag, og så vende tilbage eller er det helt forbudt og ødelagt hvis man gør det?

    Og tak for virkelig lækre opskrifter!

    Vh. Louise

    Svar
    • Hej Louise

      ‘Nu er alt ødelagt’ er en utrolig destruktiv måde at se tingene på og jeg vil virkelig anbefale dig at være forsigtig med den slags tanker.

      Med det sagt er Keto mest effektivt for dem, som rent faktisk følger det. Det betyder ikke at man ikke kan lade nogle former for kulhydrat passere ens læber resten af ens liv men bare at man skal være parat til at spise få kulhydrater de aller, allerfleste dage. Er man ikke det, skal man hellere vælge en anden vej, der tilgodeser det. Det kan man heldigvis sagtens få succes med også. Det er det oplæg, jeg beskriver i denne guide.

      Ift. at spise Keto og så en dag spise kulhydrater, kan du læse mere om her: Keto og ‘cheat days’

      Svar
  63. UPS , måske kommer starten på denne kommentar på 2 gange , men tager alligevel lige chancen.
    Jeg har siden 25. august været på NUPO , som har hjulpet mig af med ca. 23 kg.
    Er nu godt træt af at alle måltider skal “drikkes” /er flydende, og kikker mig rundt efter alternativ hjælp til at tabe de sidste 8-10 kilo.
    Er der , herinde , nogen der har erfaring med at gå fra et langvarigt forløb på NUPO , og så skifte til KETO. Er der specielle udfordringer i det jeg skal tage højde for , eller er det “bare ” at sætte i gang.
    Skal lige oplyse at jeg er i behandling for Diabetes 2 samt let forhøjet kolesterol.
    Ser frem til at høre fra jer .
    Mvh Jens

    Svar
    • Hej jens

      Desværre ikke meget erfaring med det herfra. Det, der sker, når du begynder at spise fast føde er at vægten vil stige lidt. Det skal du ikke blive skræmt af. Det er helt almindeligt og skyldes helt enkelt at du igen giver din krop mad. Har din NUPO-kur været meget kaloriefattig og uden tilstrækkeligt proteinmængde, kan du have tabt muskelmasse og derved have sænket din forbrænding. Den skal også lige i gang igen.

      Så jeg synes egentlig bare du skal sætte i gang, fokuserer på de langvarige vaner, sørge for at spise protein nok, så du ikke taber yderligere muskelmasse og lige give vægten et par uger til at komme efter skiftet. Men det er egentlig det.

      Læs evt. også lige indlægget om Keto og sygdomme og overvej om lægen skal med på sidelinjen. Og ellers vil jeg bare ønske dig rigtig god vind.

      Svar
  64. Hej
    Jeg er i gang med at blive klogere på det her KETO. Og er også i gang med at læse en af dine bøger.
    Kan det passe du skriver noget om hvor mange gram kulhydrater vi skal kigge efter på varen, når vi køber ind i supermarkedet, og på den måde lette kan guide os selv i at finde det der er færrest kulhydrater i? Hvis ja hvor mange er det så max?
    Eller skal man slå varen op hver gang på nettet?

    Et andet spørgsmål er: kan man begynde at spise brød osv igen på et tidspunkt når man har tabt det man ville? Eller det sådan her for altid nu (altså med kun få kulhydrater i kosten)?

    På forhånd tak ?

    Svar
    • Hej Anette
      En tommelfingerregel, jeg plejer at bruge er max 5 g kulhydrat pr. 100 g.

      Forskellen mellem vægttab og vægtvedligehold er kalorieindtaget og så længe man ikke overskrider sit daglige kaloriebehov vil man ikke gå op i vægt, uanset hvad man spiser. Med kulhydraterne kommer appetitten tilbage og dermed ofte også de problemer, der gav vægtproblemet i første omgang. Det er det, min e-bog Sådan taber du dig handler om. Men alting skal jo ses i et større billede og der er jo enorm forskel på at spise en skive brød engang imellem og drikke sodavand og spise pizza, slik, kage og junk ofte.

      Svar
        • Ja mandler er ikke helt optimale som fedtkilde, da du får for mange kulhydrater med i købet. Der kan sagtens være plads til en smule mandler men tænk det mere som knas eller smagsgiver på en salat end som fedtkilde.

          Svar
  65. Er i gang, ved ikke om det er for mig for altid, men lige nu føler jeg det “rigtigt”!
    Der skal “sluges nogle kameler”, men det kommer jeg nok over. Brød er nok det værste at undvære da det er et let mellemmåltid (en/et par skiver rugbrød/knækbrød m. ost o.a.), men så må man jo prøve sig frem. Kan sagtens undvære pasta/ris, og kommer trangen til den gode kartoffel, giver jeg nok efter (har jeg aftalt med mig selv), så må det blive sådan!
    Nå, jeg har set en del opskrifter, og det slår mig, at der er en del, hvori der skal bruges kokosbaseret olie: DETBRUGER JEG IKKE (holdningsspørgsmål), hvad kan jeg bruge alternativt? Jeg er til fedt/smør og olie (Raps/solsikke/tidsel, oliven o.l.)
    Til sidst: Jeg spiser ALDRIG kogte/stegte æg!

    Svar
    • Hej Leif

      Du kan fint bruge smør i stedet for kokosolie. Det vil være et fint alternativ.

      Du kan også helt fint lade være med at spise æg. Selv spiser jeg aftensmadsrester til morgenmaden. Det har fungeret super for mig i årevis.

      God fornøjelse med det – også med kamelslugningen (ved godt, der er mange i starten :))

      Svar
  66. Kære Jane. Jeg har læst begge dine ketobøger og har været på ketokost siden oktober. Jeg får mindre og mindre lyst til mad og nogle dage spiser jeg kun let eftermiddagsmad sammen med ungerne samt aftensmad. Jeg fungerer godt på et måltid, men er i tvivl om det går i længden og om jeg får nok næring. Når det kun er et måltid får jeg ca. 20g kulhydrat 50g protein og 40-50 g fedt – og så er jeg mæt. Hvad skal jeg være obs på at spise nok af, de dage, hvor jeg kun får et måltid?
    Mvh Tine

    Svar
    • Hej Tine
      Nej det synes jeg bestemt ikke går i længden. At spise så lidt protein vil give dig store problemer. Du vil tabe muskelmasse i raketfart, du vil miste knoglemasse, dine hormonbalance vil lide og du vil begynde at tabe dit hår. Du skal spise tilstrækkeligt med protein hver dag og kan du ikke det pga. den nedsatte appetit fra Keto, skal du øge kulhydratindtaget, indtil appetitten kommer tilbage.

      Af hensyn til hormonbalancen ville jeg heller ikke gå under 50 g fedt.

      En enkelt dag her og der ville ikke bekymre mig men det må ikke blive et dagligt mønster at ligge så lavt.

      Det ville være min anbefaling❤️

      Svar
  67. Hej Jane,

    Da den ketogene diæt danner nyresten, skal det formentlig forebygges, har du nogle forslag forebyggelse?

    Mvh
    Necip Kara

    Svar
  68. Hej Jane

    Har købt keto bogen og er på 2 dag. 1 dag var sindssyg hård og jeg fik alle symptomer på keto flu. 2 dag så meget bedre.

    I dag hvor jeg skulle handle, kunne jeg se kulhydrater alle vegne, den ene afdeling efter den anden. OMG der er nærmest ikke andet!

    I denne fase, er jeg nød til at se “kulhydrater som en fjende” for ikke at falde i.
    Jeg har besluttet mig for, ikke at vende tilbage til den fælde ;)

    Tak for alle de gode råd og lækre opskrifter

    Svar
    • Stærkt gået! De første dage er klart sværest og jeg synes også det hjælper at sige 100% nej til kulhydrater. Alle gråzonerne forvirrer mig :)

      Fortsat god vind ❤️

      Svar
  69. Hej Jane
    Jeg har købt dine bøger de er super :-). men jeg er stadig i tvivl. Jeg er 158 høj vejer 60 kilo og er 54 år. Ikke særlig veltrænet dvs mit fedt sidder på mave og arme :-(.
    Jeg vil gerne spørge om jeg ikke skal passe på med fedtet ? og hvilket fedt er bedst for sådan en som mig tror du ? Jeg har nu i 4 dage undgået kulhydrater helt næsten, og kun spist grønsager/kål og magert kød fordi min mand og jeg gerne vil tabe os og det er vores plan at gøre hele januar måned – men jeg tror på at jeg ville få en bedre følelse hvis jeg bliver mættet af lidt fedt….og derved nok godt ville kunne holde diæten men men men begynder min krop så at bruge af mit eget fedtlager? Det er det der er så uvirkeligt bare ved at undvære kulhydraterne????

    Mange hilsner en forvirret kvinde :-)

    P.S. og så vil jeg gerne spørge om du syntes at jeg skal købe Ketopiller og hvilke slags for hurtigere at komme i Keto???

    Svar
    • Hej Pia

      Lad mig starte med det sidst: Du skal IKKE købe nogen piller, der lover dig guld og grønne skove. Det bliver du kun fattigere af. De snyder dig og der findes INGEN genveje.

      Kød og kål er super men jeg tror, du har ret i at du vil få bedre langvarig succes ved at lægge lidt fedt til, så du bliver ordentlig mæt. Du vil forbrænde kropsfedt i kalorieunderskud – altid. Du behøver ikke overgøre det men brug fx 1-2 spsk olivenolie eller smeltet smør over din mad pr. måltid. Det vil gøre en stor forskel for dig.

      Svar
  70. Hej
    Jeg har for 2 år siden fået en gastric sleeve og kan derfor ikke spise så meget ad gangen. Kan jeg få keto til at fungere for mig? Jeg tænker især på om jeg kan nå at få dækket mine daglige behov.

    Mvh Camilla

    Svar
    • Jeg tænker lige umiddelbart mest hvorfor du tænker at dine behov skulle være sværere at møde på Keto end på kulhydratrig kost? Kosten på Keto er jo ekstremt næringsrig. Kød, fisk og æg er jo blandt det allermest næringsrige, du kan spise. Læg lidt grøntsager og mejeriprodukter til og det bliver kun bedre.

      Jeg kan se udfordringen i hele bulletproof-coffee Keto-varianten men det er ikke den, jeg promoverer. Men Real Food Keto (i mangel af bedre ord) kan jeg ikke se skulle stille dig anderledes dårligt..

      Svar
  71. Hej Jane ….
    Jeg har før spist lchf og har bøgerne … Der er en del opskrifter med fisk . Mit spørgsmål er om man i disse opskrifter kan udskifte fisken … og om det ” kun” er kylling det evt kan skiftes ud med ??
    Mvh Trine

    Svar
    • Hej Trine

      Du er velkommen til at bytte fisk ud med en hvilken som helst anden proteinkilde. Hvis du vil matche energiberegningen sådan nogenunde, er kylling ofte et godt bud.

      Svar
  72. Hej har højt kolesterol og er er bekymret over alt det fedt der skal spises. Jeg har lavt stofskifte oveni.vh hj

    Svar
    • Hej Helle
      ‘Alt det fedt’ er generelt en misforståelse, hvis vægttab er målet, om end der selvfølgelig er tale om at man spiser mere fedt end på en kost, hvor man får sin energi fra kulhydrat.

      Læs om Keto og kolesterol her: Keto og kolesterol
      Og læs om Keto og diverse sygdomme her: Keto og sygdomme

      Svar
  73. Hej?

    Jeg tænker at starte op med dine principper om at skære kulhydrater fra da jeg synes jeg efterhånden har en del overflødige kg.. Jeg er startet småt op ved F.eks at droppe ris/pasta og i stedet spise spidskål/blomkålsris til?

    Jeg blev dog lidt forvirret da du skriver at bruge kulhydrater på grøntsager?
    Er der grænser for hvor meget grøntsager man tilfører, eller tænker du der er nogle grøntsager man helst skal undvære?

    Vh Betina

    Svar
    • Hej Betina

      Ja i princippet skal man være opmærksom på kulhydrater fra grøntsager på Keto, da man skal holde kulhydratindtaget helt, helt lavt. Keto er en meget specifik diæt.

      Meeeen… i praksis har jeg simplethen ikke set nogen, der har spist sig overvægtige i grøntsager, så min personlige holdning er at det kommer langt nede af listen over ting, jeg ville bekymre mig om. Læs gerne mere her: Kan man spise ubegrænset med grøntsager på Keto?

      Svar
  74. Hej Jane
    Min mand og jeg har prøvet en anden keto kur. Vi er begge i tvivl om nogen af hendes metoder og skæver til andre sider med keto og jeg er ret vild med din måde at gøre tingene på. Mit spørgsmål er : Anbefaler du at man spiser 1-2 eller 3 gange om dagen. Vi spiser når vi er sultne, hvilket ofrer kun er til aften.
    Vi får kaffe med lidt fløde, smør og et æg om morgene og så får vi først Mad igen til aften.

    Svar
    • Hej Alice
      Antallet af måltider I spiser er helt underordnet og jeg synes, det er super at spise når man er sulten fremfor efter et bestemt skema. Tre måltider plejer at passe godt til dem, der er nye på Keto og efter noget tid er det helt normalt at lande på 2 større måltider. Et måltid om dagen er for lidt til at stille kroppens behov for protein og næringsstoffer, så det vil jeg ikke anbefale som daglig praksis.

      Uden nok protein vil I tabe muskelmasse og det vil nedsætte forbrændingen og gøre det sværere at holde vægten efterfølgende. Så måske bytte fedtkaffen om morgenen til et proteinrigt måltid. Ud fra et sundhedsperspektiv vil det være min anbefaling til jer.

      Svar
    • Det synes jeg er lidt en individuel sag. Jeg bruger den så lidt som muligt og foretrækker at bruge olivenolie i stedet.

      Svar
  75. Hejsa ?
    Den evige kamp mod skibukserne starter for mig altid efter nytår. Denne gang er der dog tale om 10 kg….og ingen skiferie – før i påsken forhåbentlig.
    Jeg overvejer at tilmelde mig dit onlineforløb, men er lidt i tvivl om hvordan det forløber.
    Dbh. Lene

    Svar
    • Hej Lene

      Fedt projekt! Kurset fungerer lidt som en julekalender, hvor du hver dag i seks åbner en låge til dagens indhold. Eller sagt på en anden måde: du får en lektion hver dag, som passer til det sted, du er i processen.

      Jeg har prøvet at beskrive kurset mere dybdegående her: Kickstart kursus

      Spørg endelig, hvis noget er uklart :)

      Svar
  76. Hej
    Jeg har lige læst om Keto og synes det kunne være interessant at ændre kost og få en lille vægt tab på 8 kg.
    Måske mere energi og bedre fysisk velvære.
    Men jeg har et spørgsmål inden jeg melder mig til og det er, om du har pensionistrabat .
    VH
    Anna Grete

    Svar
    • Hej Anna Grete
      Ingen pensionistrabat desværre. Alle min produkter er prissat så lavt, som jeg overhovedet kan, så jeg har ikke noget at give rabat af :)

      Svar
  77. Kære Jane
    Jeg overvejer at købe mig til din support ift. vægttab
    Et lille spørgsmål:
    Hvordan får jeg fibre nok på LCHF – kuren?
    Vh Maja

    Svar
    • Hej Maja

      Du får fibre fra grøntsager, når du spiser Low Carb/Keto. Men dit behov for fibre er nedsat, når du spiser Low Carb, så det er sjældent en bekymring. Et af fibres stærkeste træk er at de forsinker blodsukkerstigningen, hvilket er grunden til at brune ris anbefales over hvide ris fx. Men det siger jo ingenting om ikke at spise ris overhovedet :)

      Svar
  78. Hej Jane
    Nu suser jeg rundt på siden her og fandt forleden SIDEN:-) noget med forberedelser i hverdagen til feks middagsmaden men nu kan jeg ikke finde den side igen Kan du linke til siden? Hvis du altså kan følge mig i, hvilken side det er. Der var en del skriv om hvad du gerne laver til fryseren, og forskellige smør, og dressinger.
    Kan du hjælpe mig?
    Mange hilsner Bodil

    Svar
  79. Hej, hvad er forskellen på keto og lchf…? … og hvilke grønsager tæller ikke i kulhydrat regnskabet ? Altså hvilke grønsager kan man spise ubegrænset af…?
    Hilsen Mette.

    Svar
  80. Hej, jeg læser i øjeblikket en masse, for at sætte mig ind i det hele og forberede mig på, at starte keto efter nytår… og dermed forhåbentlig på sigt en smertefri krop og 20-30 kilo lettere.
    Jeg har lige læst om og overvejer nu dit 6 ugers online hjælpe kursus…
    Har lige et spørgsmål; da jeg simpelthen ikke kan lure forskellen på keto og lchf (har din lchf bog stående og vil ikke købe en keto også hvis det stort set er det samme).. Hvad er forskellen på de to måder?
    Mange hilsner fra Mette.

    Svar
    • Hej Mette

      Start med Keto. Keto og LCHF er dybest set det samme men Keto er den helt kulhydratfattige variant. Her er færre faldgruber og bedre chance for gode resultater. Du kan læse uddybende om forskellen her: Hvad er forskellen på LCHF og Keto?

      Og supergod idé at bruge december på at læse op. Keto er en heftig kostintervention og det skader bestemt ikke at være velforberedt.

      Og spørg bare hvis du bliver i tvivl om noget undervejs❤️

      Svar
    • Det levner ikke meget plads til grøntsager hvis du skal holde dit kulhydratindtag så lavt som 20-30 g. Men det står dig helt frit at bruge dine kulhydrater på det, du vil..

      Svar
  81. Hejsa. Jeg er 70 år og har haft diabetes i 7 år. Jeg er ikke for tyk, har det godt, men har svært ved at slippe brød og kartofler og frugt. Sladreblodsukker på 50 moll.
    Kan jeg bruge keto kuren for at vænne mig af med dårlige vaner.?

    Håber på et svar
    Vh, r.øster

    Svar
  82. Hej Jane,
    Jeg er super begejstret for keto livsstilen.
    Jeg er kommet i overgangsalderen og ved du skriver, at vi så skal fokusere på proteinindtagelsen.
    I forhold til dine opskrifter, skal jeg da ned justere fedt og op justere protein for et vægttab ? Eller skal jeg bruge dine opskrifter slavisk :-)
    Er meget i tvivl omkring dette :-) :-)
    Ha en skøn dag og tak for alle dine skønne opskrifter og dejlige bøger du har skrevet !!

    Svar
    • Det synes jeg faktisk heller ikke jeg kan svare på sådan i stålfaste vendinger, for opskrifterne i mine Keto-bøger vil jo aldrig ramme 100% i skabet for alle. Til gengæld synes jeg, de er et ret så fornuftigt startsted for alle – inkl. dem i overgangsalder. I bøgerne er der netop fokus på protein og grønt og fedt brugt til energi/mæthed. Hvis jeg var dig, ville jeg starte der og bruge dem som en overordnet skabelon. Efter et par måneder ville jeg evaluere og er resultat ikke tilfredsstillende, ville jeg rykke proteinindtaget en anelse op og fedtindtaget en anelse ned. Det er ikke sikkert, det er nødvendigt men det er den rækkefølge, jeg ville tage det i.

      Rigtig god fornøjelse ❤️

      Svar
  83. Hej Jane. Jeg er på 5 dagen med din madplan fra “keto på 4 uger”, jeg har dig spist lowcarb i ca 9 dage. De sidste 2 dage har jeg ikke haft nogen appetit overhovedet, og jeg kæmper med cravings. Jeg testet min Urin for ketogener og jeg ligger over 4. Jeg er også ved at få min menstruation og tænker at måske trængen til slik også skyldes det. Mit spørgsmål er: må man springe måltider over, eller måske spise mindre måltider og i så fald, hvad er så en god ide at spise?

    Svar
    • Hej Line

      Mit gæt er at dine cravings skyldes, at du spiser for lidt samlet set og at du spiser for lidt salt. Appetitnedsættelsen er jo rar ift. vægttab men det er også vigtigt at der kommer noget næring indenbords. Og du har helt sikkert også en pointe i at mange oplever flere cravings før menstruation.

      Prøv at starte med at genlæse de indledende kapiteler i bogen. De giver en bedre og længere forklaring på dit spørgsmål om måltider end jeg kan give dig her.

      Hvis du har min første Keto-bog ved du også hvorfor jeg ikke er begejstret for de urinstix og hvorfor tallet ikke kan sammenlignes med de tal, vi taler om når vi måler ketonstoffer i blodet.

      Snacks og mellemmåltider kan du læse mere uddybende om her: Keto snacks og mellemmåltider

      Svar
  84. Hej Jane
    Min hjerne er fuldstændig ude af kontrol.
    Jeg er irritabel, grådlabil og hidsig.
    Er det normalt, når man er i ketose?
    Jeg føler ikke min hjerne kan klare at jeg er så lav i kulhydrater?

    Jeg har været på keto i 25 dage og jeg synes det bliver være med mit humør.
    Hvad kan jeg gøre?

    Svar
    • Jeg synes ikke, det er normalen, men jeg har mødt det før. Spiser du nok? For lavt energiindtag kan især give de effekter. Og får du nok protein, som er vigtigt for stabilt humør? Er saltindtaget på plads?

      Og sidst men ikke mindst, hvorfor ikke prøve at øge til fx 50 g kulhydrat om dagen og se, om det giver lidt ro på…

      Svar
      • Jeg tror måske det kan være at jeg ikke spiser nok. Det er tit jeg kun får spist 2 måltider om dagen.
        Der skal jeg vel spise større portioner?
        Jeg har glemt at få salten et par dage, men ellers spiser jeg 1-2 tsk salt om dagen.
        Det kan være jeg ikke får nok protein, nu hvor jeg kun har spist 2 gange om dagen.
        Jeg har lige haft menstruation og et lavere kalorieindtag og menstruation, går vil hellere ikke ret godt hånd i hånd?

        Jeg har overvejet at hæve det til 50 g kulhydrater om dagen.
        Er det så at jeg f.eks indtager lidt frugt i løbet af dagen?

        Svar
        • Jeg synes, du skal prøve tingene af en efter en og evaluere hvad du synes har effekt. Måske vil du gerne i en periode teste at spise tre gange i stedet for to også.

          Når du øger kulhydraterne, er det uden betydning, hvad du vælger at gøre det med, men grøntsager, nødder, frugt, rodfrugt og den slags vil være fine bud, synes jeg.

          Svar
  85. Hej Jane,

    Jeg har levet KETO gennem 3 mdr for et år siden, og tænker på at sparke det igang igen med dit kursus.
    Jeg stoppede pga sukkertrang, og samtidig stod vægten stille, og jeg blev demotiveret.
    Jeg har begge dine bøger med lækre opskrifter, men “hader” at lave mad, samtidig er jeg alene og syntes det er tidskrævende og lidt spil af tid. Min mad blev til sidst lidt kedelig fordi det var de samme hurtige retter igen og igen.
    Så jeg mangler et spark bagi og måske hjælp til nemme, varierede og overskuelige retter, med henblik på at tabe 25 kg.
    Har man personlig kontakt med dig, eller modtager man “kun” kursusmateriale?

    Hilsen Marianne

    Svar
    • Hej Marianne

      Kickstart er et kursus, der er tilrettelagt til, at man gennemfører det på egen hånd. Der er ingen gruppe eller hold, du følges og der er ingen sparring med mig. Eller det vil jo sige, at du jo selvfølgelig ALTID er velkommen til at skrive til mig her på bloggen, men det er du altså, uanset om du deltager på kurset eller ej.

      Dette tillader mig at holde prisen så lav for et kæmpe 6 ugers kursus og samtidig har det den positive effekt, at du tvinges til at tage ansvar for din egen proces. Og det mener jeg er virkelig vigtigt. Det sidste, jeg ønsker, er at gøre folk og deres succes afhængige af mig, for hvis du er vant til at gå til mig, hver gang du er i tvivl om du må spise frugt, skyr, drikke alkohol osv. så ryger du ud over kanten den dag, kurset er slut og jeg ikke står ved din side hver dag for at svare på om du må det ene eller det andet. Og den type kortvarige forandringer ønsker jeg ikke at være med til længere.

      Derfor vil du finde denne sætning på forsiden af den medlemsside, du får adgang til:

      Give a man a fish and you feed him for a day; teach a man to fish and you feed him for a lifetime.

      Det er sådan, vi skaber varige livsstilsændringer❤️

      Svar
  86. Hej
    Vi er i gang med dit kvik start kursus , vi er så meget på ?
    Men min mand har svært ved at undvære brød , jeg har nu bagt det grove sandwichbrød , men bliver nu i tvivl om det er godt ?

    Hvornår får vi madplanen ?

    Svar
    • Hej Helle
      Du kan følge kursusoversigten inde på medlemssiden. Der kan du se hvornår de forskellige emner og ting frigives. Opskrifter osv. ser ud til at være i morgen for dit vedkommende sammen med gennemgangen af Keto-fasen.

      Check også den store FAQ inde på siden med spørgsmål og svar om brød og alt muligt andet.

      Og spørg endelig hvis der er noget, du ikke finder svar på ❤️

      Svar
    • Nej bestemt ikke. Kartoffelmel er måske det mest High Carb produkt, du overhovedet kan finde. Pofiber er tørrede kartoffelfibre og bidrager med utroligt få kulhydrater.

      Svar
  87. Overvejer at prøve Keto-metoden (vil gerne tabe 15-20 kg) Men er i tvivl ang frugt. Elsker frugt og vil nødigt undvære det. Men må man overhovedet spise frugt, mens dette forløb står på?

    Svar
    • Hej Lærke

      Keto handler om at spise så få kulhydrater som muligt. Det gør det svært med frugt.

      Men man behøver ikke spise Keto. Faktisk er det bedst at vælge sig en kost og livsstil, hvor man kan få de resulater, man gerne vil og samtidig spise de ting, man gerne vil. Man kan sagtens spise en fin Low Carb kost med frugt. Men Keto er meget specifik og har du kun 20-30 g kulhydrat til rådighed, er det bedst at bruge dem på grøntsager.

      Svar
  88. Kære Jane.

    Jeg er vild med dig og dit. Har bare tabt 4-5 kilo. Skulle have været 6-7 kilo. Men corona kom i vejen (er 81 år. Vi gemte os i sommerhus med sjældne indkøb). Men jeg holder de 4-5 kilo. Og ved jo faktisk godt, hvad jeg gør forkert nu .Siden jeg ikke kommer videre.

    Men: lige nu vil jeg bare spørge dig om PERLEBYG. Kan det gå i stedet for ris og lign.??
    Mange hilsener

    Svar
  89. Kære Jane.
    Jeg er virkelig i tvivl om Keto kunne være vejen for mig, så nu må jeg hellere spørge dig til råds.
    Baggrunden for at vælge Ketovejen er ikke så meget ønsket om vægttab, det er ønsket om stabilt blodsukker og dermed forhåbentligt ikke have følelsen af at være sulten konstant.
    Jeg har kronisk migræne, som bliver trigget, når jeg er sulten. Mit håb er derfor, at stabilt blodsukker dermed ville kunne være med til at mindske migrænen, bare den smule. Hvad er din erfaring her?
    Min migræne bliver også trigget af nødder, men tænker at dette enten kan undlades i dine opskrifter eller finde en helt anden opskrift (ser ikke dette som nogen afgørende faktor)
    Vh Dorthe

    Svar
    • Hej Dorthe
      Åh kronisk migræne lyder godt nok drøjt!

      Keto er jo faktisk undersøgt i studier med gode resultater, så hvis du kan finde overskud til det, synes jeg, det ville være et forsøg værd. Ulempen, eller hvad man skal sige, er at Keto kan være lidt drøjt i starten fordi kroppen lige skal omstille sig. Nok mad, fedt, salt og væske kan hjælpe dig igennem den tid. Hvis du har mod på det, synes jeg, du skal give det et skud.

      Jeg har arbejdet med flere med migræne, der er blevet migrænefrie. Men jeg har også set enkelte, som har oplevet at overgangssymptomerne til Keto i starten triggede det. Det har været i en vægttabskontekst, hvis det har noget at sige.

      Spørg endelig hvis du har flere spørgsmål❤️

      Svar
      • Hej Jane.
        Mange tak for din tilbagemelding!
        Du kan tro det er drøjt og overskud er generelt en mangelvare.
        Tænker at jeg bruger din blog, keto tilgangen og dine opskrifter som inspiration; må erkende at jeg ikke har overskuddet til at gå helhjertet ind i det.
        Skriver en anden gang, hvis jeg har brug for det.
        Vh Dorthe

        Svar
  90. Kære Jane
    Hvis jeg vil bage en rababertærte, hvor opskriften er alm. sukker og mel og jeg vil erstatte den med hhv. sukrin og mandelmel, hvordan omregner jeg så mængden?

    Håber I kan henvise til et sted hvor jeg kan se det eller hjælpe mig med omregningen?
    På forhånd tak

    Venlig hilsen

    Svar
    • Jeg synes slet ikke det giver mening at arbejde ud fra almindelige opskrifter. Det giver meget bedre resultat at tage udgangspunkt i en lignende low carb opskrift og så tilpasse den til den slags, man gerne vil lave.

      Svar
  91. Hej Jane
    Vi er et par som skal i gang med Keto livsstilsændring/ kost.
    Ved motion og især ved lange cykelture vil vi gerne vide hvorvidt der skal/ kan indtages ekstra “brændstof”?
    Vi har ikke rigtig kunne læse os til noget svar.
    Håber du har mulighed for at svare os.
    Mvh Annette

    Svar
  92. Kære Jane,

    Jeg er så småt gået over til Keto livsstilen men har nogle få spørgsmål herom:

    Starter jeg ‘forfra’ hvis jeg falder i en dag og fx spiser en dl. ris til maden?
    Vil fedtstofferne sætte sig på sidebenene hvis man ikke er i ketose? Sådan at det faktisk er enten/eller – at hvis jeg ikke er 100% på kostplanen, så hellere droppe alt den fedt?
    Jeg er ikke her for at tabe mig (måske 3-4 kilo ville være godt) men hovedsageligt er det for sundhedens skyld og for mine IBS problemer, men jeg kan simpelthen ikke slippe tanken om min kaffe latte. Det styrer mig og jeg håbede at den craving ville gå over, men end ikke når jeg er under de 20 gram kulhydrat om dagen + masser af fedt, kan jeg lade være med at tænke på den kaffe…..
    Får man stadig gavnlig effekt af livsstilen hvis man indtager 50-60 gram om dagen?

    Jeg skal med i dit 4 ugers forløb, så jeg kan blive holdt i hånden og komme helt ind under huden af Keto livet – det er virkelig FANTASTISK at føle sig sund og ikke oppustet, samt igen smerter, juhuuuuu :O)

    Tak for svar og god weekend.

    Svar
    • Hej Henriette
      Din krop forbrænder hele tiden både fedt og kulhydrat. Jo færre kulhydrater, du spiser, jo mere fedt forbrænder den. Og omvendt. Se det som en slags vippe.

      Keto er en meget specifik gren af Low Carb kost, hvor man spiser så få kulhydrater at kroppen går i ketose. Men man kan sagtens få fin succes med en Low Carb kost med flere kulhydrater. Især når man er normalvægtig.

      Men jeg synes, du skal give dig selv en længere sammenhængende periode på Keto først. Især når du oplever at ting som kaffe latte styrer dig. Det skal det ikke. Madvarer skal ikke have så kraftig følelsesmæssig påvirkning. Så er en kold tyrker en god idé. Det kan tage tid før cravings slipper men de slipper. Og det er altså en kæmpe frihed, når det sker. Og tro mig, jeg har afvænnet tusindevis af mælkedrankere. Du er ikke alene med den følelse.

      Jeg har dog ikke noget 4 ugers forløb længere, men jeg har et 6 ugers online kursus. Her guider jeg dig både i Low Carb og Keto men også i at ændre måden du tænker om mad og dine valg, så du fx forstår, at du sagtens kan tilvælge noget kulhydratrigt og at ‘falde i’ ikke længere findes i dit ordforråd, fordi alt du gør er bevidste valg og ikke noget, der sker for dig. Det kan virke ubetydeligt men det er det faktisk ikke :)

      Svar
  93. Hej Jane ?
    Jeg har igennem længere tid har flere forsøg med Keto
    Jeg har købt opskrifter til aftensmad hos dig og har fulgt den slavisk
    købt dine bøger ?? Når jeg har været på Keto to uger
    og så falder jeg i ?
    hvad er det jeg gør forkert ? Det der sker efter to uger er at min sukker- Trang Bliver så voldsom at den næsten ikke til at holde ud ? jeg har svært ved at styrte hvilke jo fuldstændig galimatias fordi man jo lige har haft hovedpine og virkelig haft det dårligt fordi kroppen er ved at omstille sig
    Håber du kan give mig et godt råd
    for jeg vil så gerne lykkes med det
    Hvad gør ved den forfærdelig sukker Trang
    Mvh Winnie

    Svar
    • Jeg vil gerne give dig nogle tanker med på vejen, men jeg tror, du skal starte med at vende spørgsmålet mod dig selv. Hvorfor saboterer du en god indsats efter to uger? Hvad er der sker for dig for inden fx? Hvad er det for tanker, du har, som får dig overbevist om, at du skal gøre noget andet end det, du har aftalt med dig selv? Det er det, du skal identificere. Den eneste, der kan ændre denne situation er dig selv. Ingen tvinger dig til at spise de kulhydrater. Et eller andet sted i processen, tager du et bevidst valg om at gøre det.

      Understøttende er der mange ting, du kan gøre. Du kan fx sørge for at spise nok, fx hellere spise for meget end for lidt i de perioder, du oplever som risikoperioder. Det er her vigtigere at du holder kulhydratindtaget lavt end at du lykkes med kalorieunderskud. Det er ikke helt uvanligt, at man kommer til at spise for lidt deromkring to ugers mærket, fordi det jo netop er meningen med den nedsatte appetit men for lidt energi ind kan være en trigger for sukkertrang. Der opstår ofte også en slags kedsomhed, rastløshed og utålmodighed efter at se resultater NU. Og det trigger også.

      At have styr på saltindtaget er jo desuden helt afgørende.

      Du kan også overveje at tage 6 uger på mit online kursus. Der arbejder vi dag for dag med både madstrategier men også med at blive bedre til at vide hvilke tanker og følelser, vi skal reagere på og hvilke vi skal ignorere.

      Håber, det kan hjælpe dig lidt videre ❤️

      Svar
  94. Hej Jane,

    Jeg har været på Keto i ca. 5 mdr. Jeg har tabt de kilo jeg ønsket indtil for to uger siden hvor jeg i weekenden spiste lidt sødekartofler fries, en milkshake, og drak et par drinks. Jeg tog et kilo på efter det, og ifølge ketosticks, er jeg ikke længere i ketose  .
    Behøver det ikke mere end det til at komme ud af ketose?
    Jeg har efterfølgende kun spist på keto maner, spiser kun frokost og aftensmad, og alligevel ikke tabte det ene kilo eller kommet i ketose igen.
    Tager det lige så lang tid at komme tilbage i ketose for en der har været i ketose, som for en der ikke har været i ketose før?
    PÅ forhånd tak!
    Mvh
    Anna

    Svar
    • Ja søde kartofler, milkshake og drinks er da for alvor vejen ud af ketose. Det ville være overraskende hvis det ikke skete.

      Men vægtøgningen er bare væske (størstedelen i hvert fald) og den skal nok ryge igen.

      Det er meget usædvanligt overhovedet at kunne få udslag på Keto-stix efter så lang tid. De fleste stopper med at udskille ketonstoffer i urinen efter den første måneds tid. Af samme grund anbefaler jeg dem ikke. Min første Keto-bog (kapitel 5) gennemgår dette grundigt.

      Og nej, generelt går det nemmere at komme i ketose, jo længere tid man har været der tidligere.

      Så dybest set skal du ikke gøre andet end bare klø på og sørge for at holde dit kulhydratindtag så lavt som muligt. Falder vægten fortsat ikke, er du i energibalance og skal sætte dit kalorieindtag ned. Men det er usandsynligt at det kilos vægtøgning er andet end væske. Medmindre selvfølgelig du har spist de 7000 kcal over dit ligevægtsindtag, det kræver at lagre et kilo fedt. Mit gæt er at du ikke har det ;-)

      Svar
      • Hej Jane,
        Tak for svaret :-)
        Nej, det har jeg ikke. Jeg har holdt til det minimum i forhold til kulhydratindtag (Agurk med tun til frokost, blomkåls-brød, tun mousse, osv.).
        Jeg håber og krydser finger for at det er væske og a det går af igen snart 
        Der er en anden ting jeg vil gerne spørge om. Jeg har laktose intolerance, og har derfor valgt laktosefri fløde og smør ost til min kost. Jeg tror faktisk at jeg ikke længere bliver så påvirket af det, hvis jeg spiser ikke laktose fri produkter, men, har det nogen indflydelse i Keto diet hvis jeg bruger laktosefri produkter?
        På forhånd tak!
        Mvh
        Anna.
        Ps.: Jeg har købt dine bøger og bruger dine opskrifter :-) De er rigtige gode :-)

        Svar
        • Hej igen

          Nej, det er helt fint at bruge laktosefrie produkter, hvis du ikke tåler laktose. Og det er sjovt, du nævner det, for det er ikke helt ualmindeligt at tolerancen for laktose øges efter en tid på Low Carb/Keto. Det er sket for mig også. Jeg spekulerer om det kan være den lange periode på glutenfri kost, der på en måde har helet tarmen, så laktosen ikke længere driller. Men det er ren spekulation…

          Svar
  95. Hej Jane,

    Først tak for alle dine gode råd og al din hjælp på vejen, når man lever på keto. Jeg har nu været på keto siden den 15. Juni 2020. Jeg spiser kun i tidsrum 12 – 18. Det der med at faste i så lang tid hvad er den præcise årsag udover at det bestemt sætter gang i fedtforbrændingen. Jeg har købt din bog keto på 4 uger og bruger den flittigt. Noget jeg har tænkt over er: hvorfor spiser man slet ikke brød. Sker der noget ved at spise rugbrød. Er det fordi der er for mange kulhydrater i brød f.eks rugbrød? Jeg spiser det ikke men er blevet spurgt om det? Skal jeg have brød bager jeg stenalderbrød. Jeg har valgt keto grundet min hudsygdom rocasea. Fra at have bylder i mit ansigt … det var virkeligt slemt så er mit ansigt nu ved at være fuldstændig fint igen. Dette har jeg kunne lykkes med grundet al den hjælp og inspiration jeg finder her. Igen stor tak til dig. Vh. Lea

    Svar
    • Wow hvor skønt at slippe med rosacea!

      Faste øger ikke forbrændingen men det gør det nemmere at lykkes med kalorieunderskuddet. Faste er ofte en naturlig konsekvens af at spise Keto, fordi appetitten er mindre, hvilket gør faste nemt eller ofte spontant. Faste er ikke noget, jeg anbefaler over en kam. Jeg ser det som et redskab, man kan bruge efter behov og under de rette omstændigheder er det en super løsning. Men det er bestemt ikke obligatorisk.

      Og ja, rugbrød indeholder for mange kulhydrater til keto, hvor man spiser 20-30 g kulhydrat om dagen. Det betyder ikke, at rugbrød er usundt, det betyder bare, at det ikke passer i denne kontekst. Folk blander ofte disse to ting sammen :)

      Svar
  96. Hej.
    Jeg er lige begyndt på LCHF, med formål at ændre min livskvalitet.
    Men jeg har lige et par spørgsmål.
    – Kan man bruge SunKrin sirup I stedet for Yaconsirup?
    – Og er SunKrinMelis det samme som SunKrin gold?

    Svar
    • Hej Josephine
      Yaconsirup tror jeg slet ikke man kan købe længere og sukrinsirup lyder som en fin erstatning.

      SukrinMelis og Sukrin Gold er ikke det samme. Jeg har skrevet en længere forklaring om forskellen HER

      Svar
    • Det er lidt et underligt spørgsmål, synes jeg, for det er mere relevant, hvad du spiser. Det vigtigste er, at du spiser nok protein. Både din alder og det at du er i kalorieunderskud med henblik på vægttab (antager jeg), øger dit proteinbehov. Så du har en stor opgave i at sikre tilstrækkeligt proteinindtag på de måltider du spiser. Sigt efter 1,5 g protein pr. kilo kropsvægt.

      Hvor meget fedt, du spiser og hvor meget du lader komme fra din krops lagre er i denne sammenhæng mindre vigtigt. En minimumsgrænse for normal hormonproduktion vil være omkring 50 g. Men vigtigst synes jeg, det er at bruge fedt til at opnå mæthed og god energi.

      Svar
    • Hej Tina
      På Keto skal du jo spise max 20-30 g kulhydrat pr. dag og det gør jo frugt mindre velvalgt, hvis du gerne vil spise grøntsager. I princippet bestemmer du dog selv, hvad du bruger dine kulhydrater på men for den mest næringsrige kost, er grøntsager det bedre valg.

      Men dit primære fokus er altså at holde kulhydratindtaget så lavt som muligt.

      Måske vil du have glæde af mine Keto-bøger for at få et konkret bud på hvordan en sund og varireret Keto-kost kan sammensættes.

      Svar
  97. Hei,
    Jeg lurer på hva som skjer hvis man er uheldig og spiser mer enn 20-30 g karbohydrater en dag?
    Er det forskjell på om dette skjer i tilvenningsprosessen ila de første 4 ukene ift senere når man har blitt bedre fettadaptert?
    Og er det forskjell på hvor hvor disse Karbohydratene kommer i fra- om det er fra grønnsaker eller mørk sjokolade?

    Svar
    • Hej kjersti

      Der sker ingenting, andet end at man måske lige forsinker sin proces lidt.

      Jeg synes, man skal gøre sig almindeligt umage men uden at hænge sig i enkelte gram. Så vigtig er den milimeterpræcision ikke.

      Men ja, det er bedst at vente med at øge kulhydratindtaget til efter adapteringsperioden.

      Svar
  98. Hej Jane
    Nu har jeg læst og spise hvad du anbefallet. Har tabt mig 2 kg. Det er også godt nok i starten, , men hvor meget ved du om blodmangel, og mad jeg får ca 250ml hver 8 uge kan ikke optage det selv, Sygeplejerskerne tror ikke jeg vil kunne tabe mig når jeg har blodmangel,
    Hilsen Lkj3400

    Svar
    • Hej Lis
      Det ved jeg desværre ingenting om, men jeg kan heller ikke rigtigt se, hvad de to ting skulle have med hinanden at gøre…

      Svar
  99. Hejsa.

    Jeg synes at min vægt står stille, og jeg er i tvivl om jeg i det hele tager et i ketose, hvordan jeg sætte gang i det igen ?

    Jeg spiser morgen og aftens mad og vil gerne ned på at bare at spise en gang om dagen.

    Svar
    • Hej Morten

      Du kan læse om vægt, der står stille og om hvornår det er tid at operere med tålmodighed og hvornår det er tid til at justere her: Når vægten står stille

      Jeg synes ikke OMAD bør være et mål. To måltider er bedre, hvis vi tænker sundhedsaspektet ind også. Og formentlig også mere effektivt vægtmæssigt, hvis vi ser på den lange bane.

      Svar
  100. Hejsa
    Jeg har fået et stor problem, det er at jeg er i overgangs alder og har lige pludselig taget 10kg. På inden meget kort tid, har ellers altid spist sund, og passet meget på. Nu er mit spørgsmål kan der gøres noget? Venlig hilsen Charlott

    Svar
    • Hej Charlotte
      Det lyder ikke rart. Jeg synes, du skal overveje at drøfte det med lægen også. 10 kg på kort tid er meget – selv for overgangsalderen. Og det kan jo være, der er noget, der skal kigges nærmere på.

      Derefter er det kvinder i overgangsalderen en aldergruppe, jeg har god succes med at hjælpe ned i vægt. Jeg har gravet lidt læsestof frem til dig. Start her:

      Vægttab og overgangsalder

      Svar
  101. Hej Jane .
    Tak for din e bog.
    Jeg startede på kuren for en uge siden og det går rigtigt godt. Jeg kan mærke jeg er fuld af energi , højt humør og så glad.
    Maven har trukket sig lidt ind , jeg er ikke oppustet længere og ligner ikke en der er gravid. Jeg har ikke haft ubehag eller hovedpine eller haft det skidt overhovedet .som jeg har haft med andre slankekur.jeg har lidt søvn problemer . Det er det eneste og jeg tisser 3-4 i løbet af natten , det ødelægger lidt nattesøvnen -:)Jeg glæder mig dog til, at tabe 7-10 kilo fedt. Samtidig med min keto kur er jeg også begyndt , at styrke træne 4-5 gange om ugen og vil jo gerne ha muskel masse og beholde mine oppyggede muskler . Det kan man ik altid når man skal tabe sig og være lidt i kalorie underskud ? Har jeg ret ?
    Jeg spiser ikke mange grøntsager men ok med fedt , ikke overdrevet , bar så jeg kan mærke mætheden som du skriver også får jeg masser af proteiner. Det er ikke forkert jeg får mange proteiner vel ? Nogle siger for mange proteiner bliver omdannet til glukose i kroppen og det er ikke godt ?? Jeg vejer 80 kilo og får ca. 100-130g protein om dagen . I følge det du skriver burde det være fint og jeg kan endda spise en smule mere.
    Gør det noget jeg ikke spiser mange grøntsager ?
    Og virker kuren hvis jeg spiser meget protein mindre fedt (Til jeg føler mig mæt)og endnu Mindre grøntsager ??
    Mit fedt får jeg fra fisk , æg , mandler , lidt mejerie produkter , oliven olie kokos mælk.
    Mvh
    Alex

    Svar
    • Hej Alex
      Jeg synes, det lyder som om du gør det hele fuldstændig PERFEKT! De der proteinskræmte mennesker skal du ikke lytte til. De tror fejlagtigt at det at spise protein og det at spise kulhydrater er det samme og det kunne ikke være mere forkert. Tværtimod har du ekstra brug for protein, når du skal være i kalorieunderskud for at tabe fedtmasse uden at tabe værdifuld muskelmasse – og styrketræner du er dit behov forøget endnu. Så protein er dybest set din bedste ven. Ved muskelopbygning kan du også fint øge til 2-2,2 g protein/kilo kropsvægt.

      Du kan godt bygge muskler og tabe fedt samtidig. Det kræver tilstrækkeligt med protein og veltilrettelagt styrketræning. Processen ville være nemmere, hvis du tillod dig selv at spise mere, men det vil jo så gå ud over vægttabet. Måske bare acceptere at det går lidt langsommere og når du er i mål med fedttabet, kan du give den ekstra gas med træningen og tilpasset kost.

      Jeg spiser heller ikke så mange grøntsager og det er ikke en stor bekymring, må jeg indrømme. Grøntsager er sunde, helt sikkert men altså… det er kød, æg, mejeroprodukter osv. jo også. Spiser du slet ingen, ville jeg supplere med måske C-vitamin men det er nemmere bare at spise lidt peberfrugt fra tid til anden.

      Men alt i alt synes jeg, det lyder perfekt :)

      Svar
      • Tusinde tak for dit svar Jane og dine råd. Og ja jeg kan jo mærke en kæmpe forskel og jeg kan også se det og mærke bukserne er begyndt at side løst ,så Jeg må gøre det rigtigt. Og jeg lytter ikke længere til andre og holder mig til debprofessionelle -:)
        Jeg har anbefalet dig til rigtig mange.Og køber nok din bog også så jeg kan få endnu mere viden og gode opskrifter .
        Så jeg ikke køre fast i mine egne retter .
        Tak for hjælpen og god dag.
        Mvh Alex

        Svar
  102. Jeg er meget i tvivl ang. Grøntsager. Jeg har slået det op og fået et nogenlunde svar på hvilke grøntsager jeg må spise, men jeg er godt nok i tvivl om jeg så bare kan spise løs af de grøntsager dagen lang, eller om jeg kun skal spise det i små mængder og altid mest kød og fedt? Jeg vil bare rigtig gerne have grøntsager til mit kød. De rigtige grøntsager selvfølgelig. A la avocado, tomat, salat, kål osv. Må jeg spise det dagen lang sammen med kød og ost?

    Svar
    • Det forstår jeg godt. Jeg synes, det afhænger af dit mål. Er målet at spise en meget striks ketogen diæt er du nødt til at have kulhydrater fra grøntsager med i regnskabet. Er målet bare sundhed og vægttab, er min personlige holdning at du ikke behøver skele til grøntsagsindtaget. Jeg har simpelthen svært ved at komme på et eneste eksempel, hvor det er mængden af kål, der har spændt ben for vægttabet.

      Prioriterer du ovenjordsgrøntsager, særligt de grønne som salat, kål osv. skal du desuden spise absurde mængder for at nå et betragteligt kulhydratindtag. Det går hurtigere med de røde og søde (tomater, peberfrugter osv) og det kan du vælge at skele til eller lade være. Langt større kilder til kulhydrat og til udeblevne resultater er nødder, mælkeprodukter, sødemidler og ‘low carb’ bagværk.

      Min bog Keto på 4 uger gennemgår dette også så måske vil du have glæde af at læse/genlæse den.

      Svar
  103. Jeg vil gerne i gang igen…..Jeg har trænet intensivt vægttræning i 3 måneder, og spist forholdsvis fornuftigt på det “alm. kure”…du ved max 1600 kalorier om dagen. Men det fungere ikke for mig, og jeg mister energi, fremfor at FÅ energi, som jeg gjorde på LCHF/KETO. Jeg har nogle kroniske sygdomme som jeg slås med, men jeg ved de bedres på LCHF/KETO…..hvorfor ved jeg ikke, men det gør de. De sygdomme gjorde også at jeg tog 15 kg på, som jeg BRÆNDER efter at tabe igen (1.74 høj- 88,5 kg) men jeg skal bruge et sted at starte, og jeg skal have nogle -gerne dig- til at sparre med. Kan du hjælpe

    Svar
    • Hej Karina
      Jeg tilbyder desværre ingen individuel sparring, altså udover at du jo altid er velkommen til at stille spørgsmål her :)

      Min mest omfattende ressource til at hjælpe folk i gang, er mit 6 ugers online kursus. Måske vil det kunne give dig en hjælpende hånd: https://www.madbanditten.dk/kickstart-2-0/
      Det handler selvfølgelig om mad og vægttab men det handler rigtig meget også om de mentale ting, der skal på plads, for at få succes med en varig livsstilsændring.

      Mangler du bare et frisk pust på opskrifter og kostplaner, er min bog Keto på 4 uger nok: https://www.madbanditten.dk/keto-paa-4-uger/

      Det er mine bedste bud. Håber, det kan hjælpe dig lidt videre :)

      Svar
  104. Kære Jane.
    Jeg ville ønske, du kunne fortælle lidt mere til mennesker der har stofskifteproblemer. Jeg har lavt stofskifte og har tidligere spurgt dig om det vil være godt for mig at gå i igang med ,keto og det har du ikke kunnet fortælle om det er … af de 3 ting du nævner…træning, faste og keto, ved jeg at for overdreven træning kan skubbe til min latente stress, og jeg har læst at faste er at skubbe til hasimostos thyreoditis, som det jo hedder,trivedes ellers godt på 2-5 i over et år, hvorefter jeg fik konstateret for lavt stofskifte, og er nu for evigt på medicin…og for evigt forsøger at undgå sukker og gluten…og gluten er det eneste jeg egentlig lykkes med….har for nylig tabt 10 kg. Fra januar-marts og har nu taget alt på igen… jeg er 184 og vejer 112 kg … så jeg vil gerne tabe 22 kg.
    Bedste hilsner
    Iben

    Svar
    • Hej Iben

      Ja super god idé! Jeg har jo haft kontakt med masser af kvinder med lavt stofskifte, som har stor glæde af Keto og det kunne være interessant hvis jeg kunne få en af dem til at medvirke her.

      Men som du også ved, rådgiver jeg ikke ved sygdomme, for det er ikke mit område. Men jeg vil da gerne sige, at hvis det var mig, der havde den diagnose, så var Keto det første, jeg ville prøve.

      Svar
  105. Hej Jane
    Jeg synes generelt maden er spændende og god , og bliver også mæt …
    men kan ikke mærke noget på mit tøj ? endnu , og har virkelig holdt mig til alt indenfor keto .. i starten var jeg positiv havde mere energi men nu er det ligesom pusten er røget ud af ballonen !!!
    Jeg må give dig ret i at bade vægten er noget F….. har skabt for hvis der er noget der af motiverer så !!! “ godt råd “
    Så derfor har jeg værken været på vægt , målt noget af nogen art heller ik krop da jeg ik rigtig synes det mærkes ?
    Startede på egen hånd på keto 3 uger før kursusset … sååå
    Håber du vil kunne gi mig et lille pust i “?” motivationen
    Mvh jytte

    Svar
    • Hej Jytte
      Det er et meget diffust spørgsmål for det er jo rigtigt meget et mindset spørgsmål. Du føler, at du gør rigtig, rigtig meget og føler derfor at du fortjene en stor belønning for det. Det er jo helt menneskeligt at føle det sådan. Men kropslige forandringer sker bare ikke på den måde.

      Det, du har brug for, er at turde stole på processen. Du er i gang med en livsstilsændring, som skal gøre dig slankere og sundere. Ingen af delene sker på få dage eller uger men kommer af den stabile, langvarige indsats. Der vil være gode dage og mindre gode dage og det er også 100% normalt.

      Igennem kurset skal vi arbejde med dette også. Men det, du vil lære er også, at motivation er en flygtig størrelse. Ingen er topmotiverede hver dag. Øvelsen her består i at gøre ‘arbejdet’ selv på de dage, du synes, det ikke nytter. Jeg garanterer dig at denne strategi giver pote.

      Læn dig tilbage og lær fra kurset. Vi kommer ud i alle hjørner af de her tanker du gør dig. ❤️

      Svar
  106. Hej Jane

    Jeg skriver til dig fordi du er mit sidste håb i behandling af de forfærdeligste nattekramper.

    Jeg – og resten af min familie er begyndt at spise efter Ketometoden (ca 1. juni) og det går virkelig godt. Jeg er type 2 diabetiker og fik både piller og insulin, insulinen har jeg HELT sluppet – og det er fantastisk. Kiloene ryger også stille og roligt af.

    Men jeg har et stort problem: Nattekramper. Og jeg taler ikke om lægkramper, men krampe i fødder, ankler, ovenpå fødderne, skinneben osv. Og det gør frygteligt ondt og ødelægger også min nattesøvn (er ofte oppe 5-7 gange og som regel er det sidst på natten).
    Det er ikke et helt nyt problem for mig, da jeg har haft det de seneste år – men i den forbindelse som regel kun et par nætter efter jeg har drukket alkohol. Nu har det været hver nat i over en måned.
    Jeg spiser Magnesium Bisglycinate, tager 1 – 3 tsk salt om dagen udover at jeg salter min mad meget. Har været ved lægen og få taget blodprøver – og hun kan ikke se, jeg mangler noget og kan derfor ikke hjælpe mig.

    Jeg har dine 2 bøger om Keto og har købt flere produkter af dig på nettet.

    Mit håb er, at du kan give mig et råd med alle de erfaringer, du har gjort dig gennem tiden.

    Mvh Heid

    Svar
    • Hej Heidi
      Av for pokker, stakkels dig. Jeg ved ikke hvor meget, jeg har at byde ind med, når du gør så meget allerede. Jeg tænker måske supplement med kalium kunne være værd at teste. Det skal man dog gøre lidt forsigtigt på egen hånd, da overdosering kan give uregelmæssig hjerterytme. Kalium kan du også få fra kosten ved at drikke kyllingebouillon, spise stegesaften fra kød, gerne noget, der har langtidssimret, avokado, spinat osv.

      Den magnesium, du tager er fin, men prøv evt. at eksperimentere med andre typer. Nogle gange kan der være forskel på hvor godt man optager dem.

      Og så hæfter jeg mig ved, at det ikke er et helt ukendt problem for dig – også før Keto – og jeg spekulerer om der kan være mild dehydrering. Også værd at undersøge, synes jeg. At supplere med salt og ikke bare øge væskeindtaget er selvfølgelig fortsat vigtigt.

      Og en sidste ting, som du kan overveje at dykke ned i: Kinin. Min far har lidt af det samme (ikke keto) og har haft stor glæde af tilskud af kinin. Måske sammen med lægen dog.

      Håber noget af det kan hjælpe dig lidt videre.

      Og MEGAFLOT resultat du har opnået allerede. Håber virkelig det sidste smertefulde punkt her falder på plads også ❤️

      Svar
      • Mange tak for svar :). Kan lige indskyde, at jeg var startet på kalium, men min læge frarådede det.Må prøve at få mere af det gennem kosten. Men tror du, at jeg kan tage mere salt end jeg gør nu – sammen med mere væske?

        Mvh Heidi

        Svar
        • Jeg synes, der er ret stor forskel på at supplere med 1 tsk og 3 tsk. Har du prøvet at teste fx 1 tsk supplement i en uge, så 2 tsk supplement i en uge og så 3 tsk i en uge. Bare for at se, om det gør en forskel.

          Hvis du rigtigt vil nørde det, kan du tracke i Cronometer. Læringskurven er lidt stejl men Cronometer er det bedste værktøj (mig bekendt) til at tracke mikronæringsstoffer og fx salt. Ved at tracke det der, får du saltet i kosten med også.

          Og en sidste løsning er selvfølgelig også at eksperimentere med at øge kulhydratindtaget en smule og se om det gør en forskel. Det kan bare være lidt bær, nødder, revet gulerod eller lign…

          Svar
          • Jeg havde også kramper i ben / fødder før Low carb, og ja av av . Mit kom i forbindelse med en diskusprolaps i lænden og år senere spinal stenosis også i de nederste ryghvirvler i lænden. Jeg startede LCHF sept 2013 og begyndte også med magnesium (som jeg stadig tager hver dag). Kramperne fortsatte dog ikke hver dag / nat men ofte, og jeg prøvede meget, men det der hjalp mig mest, var da jeg blev mere opmærksom på mængden af hvor stor en mængde vand, jeg drak hver dag. Jeg begyndte at måle 1,5 l vand op om morgenen og kom lidt salt / citron i, og denne mængde drak jeg ca i små portioner af ca 2 dl fordelt over dag / aften. Og jeg drak også bouillion / kaffe hver dag. Drikker man meget vand og meget vand på én gang kan man ikke optage vandet og man må så ofte på toilettet og sammen med urinen skylles også elektrolytter ud (salt, kalium, magnesium etc.) . Er man i stort underskud med magnesium (hvad mange er), da tager det tid (år) at få niveauet op igen.

        • Hej Heidi

          Har du overvejet om du måske lider af restless legs syndrom?

          Døjede selv med det i mange år, inden lægerne opdagede det.

          Svar
  107. Hej Jane
    Jeg har fulgt din Keto på 4 uger bog siden den 8/8. Jeg har tabt næsten 3 kg i den periode og er så gået fra 66.5 til 63.2 på under en uge. Det er jo rigtig rart men jeg føler mig slap og som om jeg skal besvime nogen gange. Er det bare keto flu? Føler min krop mangler et eller andet. Der er lidt uro i den. Jeg er i tvivl om jeg er i ketose eller ej. Har ingen dårlig ånde feks. Men mini kramper i læggen. Jeg supplerer op med salt i et glas vand hver dag. Hvad kan jeg ellers gøre?

    Svar
    • Hej Christina
      Du får alt for lidt salt. Sammen med al den væske, du har tabt, har du mistet en masse salt og det er årsagen til at du oplever energiløshed, svimmelhed og kramper. Så selvom du synes, du prøver at spise mere salt, er dit indtag stadig alt for lavt.

      Svar
  108. Hej Jane

    Jeg har fulgt Keto striks siden mandag og kan virkelig mærke symptomerne på Keto- flu.
    Ovenpå Corona lockdown og sommerferie har vægten været stigende og jeg har ikke brudt mig ikke om mit spejlbillede. Så nu skulle der ske noget nyt !
    Mit spørgmål er til dig, er det normalt man får vandtynd diarre i overgangsperioden – eller handler det om at jeg spiser for meget fedt ?!
    Til min morgenmad drikker jeg altid en kop kaffe med en lille sjat fløde , kan det have indflydelse på mit problem ??

    Svar
    • Ja det kan det godt men når du siger ‘keto striks’, så frygter jeg lidt, at det er Lifesum-fælden, du er faldet i. Det er ikke et ord, jeg bruger i mine bøger. Er min mistanke rigtig?

      Svar
      • Tusind tak for dit svar ☀️
        Nej jeg bruger ikke lifesum eller madlog, jeg bliver simpelthen forvirret over de tal. Så jeg køre slavisk efter dine opskrifter ??
        Jeg er SÅ mæt efter hvert måltid og hopper faktisk over middagsmaden og først spiser til aften igen uden at føle sult.

        Svar
        • Godt :) Det der udtryk ‘keto striks’ gør mig altid lidt urolig.

          Husk at supplere med godt med salt. Det gælder hele tiden men især ved diarré. Og eksperimenter gerne med fedttyper og mængder. Det kan spille en rolle også. Og ellers er diarré i starten ikke spor unormalt men det skal selvfølgelig helst ikke fortsætte for længe af hensyn til næringsstofindtaget.

          Og fantastisk med den gode mæthed. Det er et godt tegn!

          Svar
      • Tusind tak for svar☀️

        Nej jeg bruger ikke lifesum , jeg bliver forvirret over alle de tal! Jeg kører minimalt med kulhydrater , jeg mener at jeg holder mig til de 20-30 gram kulhydrat om dagen.
        Jeg har begge dine bøger og køre slavisk efter dine opskrifter. Jeg er utrolig mæt ved hvert måltid , jeg har allerede måtte skære et måltid fra, da jeg ikke har følt mig sulten.

        Svar
  109. Hejsa. Mig og min kæreste har netop købt dine bøger, da vi begge ønsker at blive et par kilo lettere.. Jeg har for en månedstid siden født vores lille søn og fuldtidsammer. Vil der være nogle ændringer på min produktion af mælk når jeg begynder på KETO og skal man være særligt opmærksom på noget?

    Svar
    • Ja jeg anbefaler ikke kostomlægning til Keto under amning. Keto har sin berettigelse, når man ønsker hjælp til at spise mindre. Du er i en situation, hvor du har brug for at spise mere, ikke mindre. Det er et stort og vigtigt arbejde at producere føde til et andet menneske.

      Keto løber ingen steder og er der stadig, når du er færdig med at amme din søn.

      Ønsker du at se bort fra dette og spise Keto alligevel, skal du sikre tilstrækkelig mængde kalorier + balance i elektrolytbalancen. Ellers vil det påvirke din mælkeproduktion.

      Svar
  110. Hej Jane
    Tak for spændende info og tilbud om kursus.
    Jeg har et spørgsmål, jeg håber du kan hjælpe mig med at få afklaret.

    Jeg har læst (af en overgangsalder ekspert) at kroppen har brug for en vis mængde kulhydrat når man er i overgangsalderen. Særligt om aftenen, hvis man har problemer med at få en god søvn, da det får kroppen til at falde mere til ro. At det ideelle er antiinflammatorisk kost med ikke så mange kulhydrater, dog en lille mængde fuldkornspasta e.l. om aftenen.
    Hvad tænker du om det?

    Jeg er 61 år og vejer 70 kg, er 164 cm høj (nu er jeg nok egentlig kun 160, da knogler og holdning jo falder lidt sammen.
    Jeg burde vel tabe mig 7-10 kg.

    Mange hilsner fra Iben

    Svar
    • Jeg tænker, at der kan være flere veje til Rom. Med det mener jeg, at mange forskellige ting kan fungere :)

      Jeg har god succes med Keto til kvinder i overgangsalderen og det bliver min egen strategi, når det en dag bliver min tur. At kroppen har ‘brug for en vis mængde kulhydrat i overgangsalderen’ er ikke sandt. Det kan fint være, at nogle har glæde af det, men rent fysiologisk er det ikke et sandt udsagn. Der kan sagtens være noget om snakken ift. en lille portion kulhydrat til aftensmåltidet, men mange på Keto oplever, at det ikke er nødvendigt og at de sover tungt og godt i ketose.

      Men der vil altid være plads til selveksperimenteren med forskellige strategier. Vi er ikke robotter der alle skal gøre det hele ens :)

      Jeg har samlet lidt links til læsestof, som jeg tror, du vil have glæde af:
      Keto og overgangsalder
      Vægttab og alder
      Keto og antiinflammatorisk kost

      God læselyst ❤️

      Svar
  111. Hej Jane,
    Er på 2. Uge på Keto på 4 uger og mangler sådan at jeg må få “fredagsslik”
    Jeg plejer at spise 1 stk chokolade 20 gram fra Easis
    Er der et andet alternativ eller skal jeg holde mig helt straight til Keto?

    Svar
    • Det skal du være din egen dommer over. Det vil jeg helst ikke blande mig i. Den generelle anbefaling i bogen er jo at undgå sukker og sødemidler i de første 3-6 uger, men du er et voksent menneske og bestemmer selv, hvad der er mest rigtigt for dig.

      Det er ret vigtigt, at vi husker den del, synes jeg :)

      Svar
  112. Hej Jane.
    Jeg har begge dine bøger og er pt på dag 10 i Keto-kuren. Jeg har tabt 3,2 kg og Ca 30 cm, så det er jo dejligt. Men. Jeg har en dræbende træthed og føler mig enormt energiforladt. Derudover har jeg ofte hovedpine, men det har jeg kunne afhjælpe med noget salt i et glas vand.

    Mit spørgsmål er, om disse ting ganske enkelt skyldes, at jeg stadig er i omstillingsfasen og ikke er i ketose endnu? Og har forstået det ret, at man oplever at få energien og overskuddet tilbage, når man kommer i ketosetilstanden? Jeg er med på, at det er individuelt, hvornår man kommer i ketosetilstand, men jeg ved ikke, om jeg burde være det nu, eftersom jeg har fulgt kost til punkt og prikke og drikker kun vand og kaffe med fløde.
    Jeg har fået en nedsat appetit og spiser derfor kun frokost og aftensmad, som regel. Er det en dårlig ting for kuren, men også for energien, at jeg ikke spiser 3 måltider om dagen og måske ikke får kalorier nok? Er lidt bange for, om jeg tærer på nogle vigtige ting, som muskler og hjerne, hvis jeg ikke danner ketosestoffer nok, pga et for lavt kalorieindtag.
    Det skal nævnes, at jeg laver mad ud fra dine opskrifter og jeg har købt Ketostix på apoteket, hvor jeg svinger imellem 0,5 – 8 (8 som værende den næstsidste farve på skalaen). Men jeg kan vel ikke være i ketose, når jeg stadig ingen energi har?

    Håber, du kan opklare lidt for mig.
    På forhånd tak,

    Mvh Sif

    Svar
    • Hej Sif
      Alt det, du beskriver, lyder 100% normalt og lige som det skal være. Lad være med at overtænke det. Du har brugt et helt liv på kulhydratdrift. Det tager tid for din krop at vænne sig til det nye brændstof.
      At være i ketose og at have kroppen vænnet til fedtforbrænding er to forskellige ting. At komme i ketose tager 2-3 dage. At vænne kroppen til fedtforbrænding tager 3-6 uger. Måske vil du gerne (gen)læse min første Keto-bog (den sorte), som går i dydbden med denne. Den vil formentlig også motivere dig til at smide de keto-stix ud, velvidende at de er super upålidelige ;-)

      Men altså, alt lyder perfekt. Bare hæng i og fortsæt med det, du gør. Test at øge dit saltindtag yderligere og ellers bare hav tålmodighed og stol på processen.

      Svar
    • Ja, det kan sagtens være normalt. Stort set alt er normalt i den første tid, hvor kroppen omstiller sig. Nogle fryser, andre sveder. Begge dele normalt.

      Svar
  113. Kære Jane,
    Jeg har købt og læst keto på 4 uger, kan se der indgår rigtig meget ost/smøreost !
    Er der noget jeg kan erstatte dette med ?
    Jeg spiser ikke ost i nogle form ?
    Kh Lene

    Svar
    • Det er lidt svært at sige over én kam, da ost ofte spiller lidt forskellige roller i opskriften. Jeg synes det nemmeste er helt enkelt ikke at spise de ting, man ikke kan lide og bare spise noget andet. Opskrifter kan du hoppe over eller du kan justere så de passer til smagsløgene. Jeg tror, det er både nemmere og mere effektivt end at tænke i erstatninger 1:1.

      Jeg har skrevet generelt om Keto uden mælkeprodukter også. Måske kan det give lidt inspiration: https://www.madbanditten.dk/keto/keto-uden-maelkeprodukter/

      Svar
  114. Kære Jane

    Jeg følger dig her på bloggen og modtager dit nyhedsbrev. Er meget begejstret! Jeg har siden midten af april tabt 15 kg vha keto. Købte din bog Keto på fire uger, læste den første del, købte ind, fulgte første uge 1 og jammer nu der ud af med ingredienser ud fra principperne. Det er gået super let og jeg er meget glad for den mad man kan lave og den følelse man får i kroppen uden pasta, ris osv. dog savner jeg flere grøntsager frem for kød.
    Jeg mangler fem kg for at nå mit mål!

    Der er så uheldigvis sket det, at jeg har fået en låst kæbe, så jeg helst skal spise fyldende eller meget blød mad i de næste 14 dage – har du nogle ideer? Blomkålsmos er godt – men ikke hele tiden. Det er meget anstrengende for mig at tygge. I forvejen spiser jeg for tiden kun to gange om dagen for at undgå at tygge (og fordi jeg ikke er sulten før ved middagstid her i ferien)
    Håber du kan og har mulighed for at hjælpe med ideer til lidt mere flydende kost, hvor der indgår proteiner og kulhydratniveauet er minimal så jeg kan forblive i ketose.
    Eller vil du råde mig til at gå over til en mindre striks LCHF kost?

    Vh Vera

    Svar
    • Av for pokker, det lyder da ikke rart :(

      Hvad med ting som æglatte og de der keto-shakes fra min første Keto-bog? (kokosmælk, æg, citronsaft og skal fx)? Måske kunne et produkt som skyr også have sin berettigelse her. Det er en ret nem måde at øge protein uden at tygge. Hvis du har adgang til et godt proteinpulver, kunne det også være et fint supplement. Men ellers ja, diverse supper, mange af de der frosne MOU-supper fra frost er ret anstændige og er lavet på kogte hønseskrog. Fisk som fx torsk er nem at mose/blende ind i supper også.

      Håber det kan hjælpe dig lidt videre – og rigtig god bedring ❤️

      Svar
  115. Hej
    Jeg er 2 dage inde i uge 3. Jeg kører ret hårdt på og tabte i løbet af de første 10 dage 3 kg., men de sidste 5 – 6 dage har vægten ligget fast.
    Jeg spiser kun en smule i løbet af dagen – absolut intet kulhydrat – og så spiser jeg keto aftensmad.
    What to do?

    Carsten

    Svar
  116. Hej
    Jeg er lige startet på keto og er lidt i tvivl ! Er der noget ost der er bedre end andet ? Kan fx se at der bliver brugt cheddar i mange opskrifter !
    På forhånd tak

    Svar
    • Næ det synes jeg egentlig ikke. Bare vælg en ost, du kan lide. Hårde/faste oste er alle så godt som kulhydratfrie. Bløde oste som mozzarella osv. indeholder nogle kulhydrater. Men du kan altid bare læse på næringsdeklarationen.

      Svar
  117. Hej ☺️
    Jeg er nu en uge inde i keto for første gang siden corona. Det er gået fint og meget nemmere end tidligere. de sidste to dage har jeg dog været åndsvagt tør i munden. Jeg har prøvet at drikke en del mere, men det hjælper ikke. Det undre mig fordi jeg denne gang ikke har haft keto-influenza overhovedet! ingen hovedpine, ikke svimmel overhovedet. Hvad tænker du? Er der noget at gøre? og er det bare en ‘ny’ bivirkning?

    Svar
    • Mundtørhed er superhyppigt i starten på Keto. Drik vand og sørg for nok salt er bedste råd her også??

      Svar
  118. Hej Jane.

    jeg er super glad for at høre at du heller ikke spiser så mange grøntsager som jeg syntes man “får proppet i hovedet” at man skal.
    jeg har kørt keto/lchf længe nu, men falder ofte ud af det, og det er SÅ svært at komme tilbage på sporet igen :( det værste er, at jeg endnu engang er tilbage til meget ømme led, så jeg halter når jeg starter med at gå og en ryg der gør så ondt at jeg ikke kan sove.
    jeg VED jeg har det meget bedre på denne kost her og tror simpelthen det er gluten og sukker (generelt for mange kulhydrater) der giver de ømme led.
    kan det passe der ikke skal mere til??
    jeg vil faktisk gerne igang igen men jeg falder tilbage efter et par dage (når kroppen virkelig mangler kulhydrat, tænker jeg)
    problemet er nok også at jeg faktisk er løbet lidt sur i alle de grøntsager, og det er lidt svært at blive mæt var min erfaring sidst.

    jeg spiser generelt meget, men jeg går også mellem 20-30.000 skridt på en alm dag.
    jeg vil gerne smide de sidste kg, men jeg bliver simpelthen ved med at være sulten hvis jeg skal holde mig på fx mængden fra dine opskrifter. så prøver jeg at spise det ekstra, i grøntsager og lidt fedt,

    måske er jeg bare frustreret over at det er pokkers svært for mig at holde kosten, men jeg mærker tydeligt at jeg har mere energi og mindre ondt på den kost, men så snart der bare en eller to dage har sneget sig for mange kulhydrater ind, så tricker det åbenbart noget i kroppen.
    jeg har også været bange for om jeg får nok vitaminer osv hvis jeg spiser mindre grønt. virker det lige så godt med ekstra vitaminpiller så?
    andre kloge mennesker siger jo også at kosten måske fungere bedre hvis man får LIDT korn osv, men her stikker det jo så af for mig.
    hvis ikke jeg køre stramt. har det noget at gøre med at jeg er insulinresistens?

    sorry for det lange skriv :)

    Sanni

    Svar
    • Hej Sanni
      Det lyder ikke helt forkert at ømme led og kost sagtens kan hænge sammen.

      Der findes desværre ingen nem løsning på at blive bedre til at holde det andet end at simpelthen gøre det. Beslutningen om at vælge at spise kulhydrater, når du gerne vil spise Keto, er stadig din. Dag 2-4 er det ikke ualmindeligt at man kan opleve det, man kalder ‘carb crash’, som jeg tror er det, du oplever. Det kan være ubehageligt men måske hjælper det bare at vide det og så køre igennem det.

      Nok mad, nok væske og nok salt er bedste bud på en lindring.

      Men du skal tilpasse mængden af mad til dit aktivitetsniveau og i starten skal du hellere spise for meget end for lidt. Når appetitten normaliserer sig, kan du skærer lidt ned, hvis det er nødvendigt og hvis det ikke kommer helt af sig selv.

      Oplever du at du bliver ved med at køre mellem helt få kulhydrater til at spise alle kulhydrater i verden, er det bedre for dig at droppe keto og finde fred i en mere kulhydratholdig kost. Keto kræver at man er parat til de fravalg, der følger med og at veksle mellem de to yderligheder er ikke en god kombi. Med insulinresistens er det sandsynligt at du vil opleve bedre mæthed med en low carb kost men det kræver stadig at du gør det.

      Det er en kendt misforståelse at frugt og grønt er vores primære kilde til vitaminer og mineraler men sandheden er at det mest næringsrige, du kan spise, er produkter fra dyreriget. Så du kommer næppe i vitaminmangel. At tage en vitaminpille kan være en fin sikkerhed. Jeg gør det dog ikke.

      Måske kunne du have glæde af at bruge sommeren til at summe lidt over hvad der faktisk er vigtigt for dig. Nogle gange kræver det at der er nogle ting, der skal falde på plads i hovedet, før man er parat til at lave en varig ændring i kost/livsstil.

      Rigtig god vind med det ❤️

      Svar
    • Hej Dorthe

      Hvis du tager udgangspunkt i mine Keto-bøger, er der ikke tale om ‘alt det fedt’. Vi bruger fedt strategisk på Keto og presser det ikke i os for enhver pris. Men grundlæggende ja, det er svært at få succes med Keto, hvis man ikke er villig til at øge fedtindtaget i hvert fald en smule.

      Salt er lidt sværere at svare på. Hvis dit forhøjede blodtryk skyldes insulinresistens og inflammation i kroppen, vil den kraftige kulhydratrestriktion og det væsketab, der er tale om i starten normalisere dit blodtryk ganske hurtigt. Og du vil da have brug for ekstra salt. Men du kan sagtens starte med at forholde dig afventende og bare salte din mad tilpas og så vente med at supplere til du mærker eventuelle symptomer (hovedpine, svimmelhed, lav energi, osv.).

      Og tager du medicin, skal du lige have lægen med på sidelinjen, så du ikke risikere at få for lavt blodtryk lige pludselig.

      Svar
  119. Har nu holdt en strikt Ketodiæt efter din seneste bog. Har tabt 2,5 kg – og det er vist fint med et stofskifte som 60-årig. Tænker, at fortsætte, idet mit generelle velvære er højnet. Vil gerne opnå et vægttab på 10 kg.

    Mit spørgsmål går på et brud, forleden, i forbindelse med en festmiddag, hvor jeg indtog flere kulhydrater end 30 g – drak også alkohol.
    Hvor lang tid skal der nu gå, inden jeg er tilbage i ketose?

    Tak for de mange lækre opskrifter – også til gæstemad?
    Bedste hilsner Birgitte

    Svar
  120. Hej Jane
    Jeg er nybegynder på Keto.
    Mælkeprodukter indgår ikke i Keto, men hvad med Skyr, som jeg mener er et oste produkt

    Svar
    • Mælkeprodukter kan fint indgå i Keto og jeg bruger mælkeprodukter i mange af mine opskrifter både her på bloggen og i mine Keto-bøger. Mest velvalgte er de fuldfede produkter.

      Skyr er lidt mindre velegnet, da det er svært at blive mæt på Keto uden fedt.

      Svar
  121. Kære Jane,

    Mange tak for dine inspirerende mails og især bøger.

    Jeg har et spørgsmål vedrørende keto kost i forhold til alder. Er sammensætningen af keto kosten den samme uanset alder?

    Jeg har med stor succes (læs: vægttab uden sult) gennemgået en keto proces over 6 uger i marts/april. Efterfølgende har jeg oplevet et unaturligt stort hårtab – som om min krop er i stress tilstand. Jeg er 56 år og godt i gang med min overgangsalder ?

    Har du nogen erfaring med keto og hårtab? Evt. hørt om lignende oplevelser?

    Svar
    • Hej Pia
      Godt spørgsmål og nej, det er ikke nødvendigvis helt de samme anbefalinger, jeg ville give til en i 20’erne og en i 50’erne. Generelt kan man sige at jo ældre man er jo højere er proteinbehovet og har man samtidig ikke haft fokus på styrketræning og anden muskelbevarende træning siden man var i 30’erne, vil man have tabt en del muskelmasse (det gør man med alderen medmindre man aktivt modvirker det). Mindre muskelmasse betyder lavere forbrænding og lavere kulhydrattolerance. Omsat til kost betyder det kost med få kulhydrater, godt med protein og et øje på at fedtindtaget ikke bliver for højt.

      Hårtab kan være en kedelig konsekvens af vægttab men i Keto-sammenhænge ser man mest hårtab hos dem, der ikke har spist protein nok og især hos dem, der har tolket Keto som en fedtrig kost hvor bulletproof kaffe og den slags erstatter rigtige måltider med kød, grønt og fedt. For en kvinde i 50’erne ville jeg sigte efter mindst 100 g protein pr dag men helst 150 g. Det kræver virkelig en indsats at komme derop men det er ret vigtigt for både helbred og hår.

      Og så skal der styrketræning på programmet, hvis der ikke allerede er det. Muskelmasse er virkelig det tætteste vi kommer på ungdommens kilde.

      Hårtab kan dog skyldes mange andre ting end kost, vil jeg lige nævne også. Hormoner, stress osv. er andre faktorer, som ikke altid er lige så meget indenfor vores kontrol. Selvfølgelig påvirkes det ene af det andet men jeg synes, det er vigtigt at nævne. Ofte siger man pga. den måde hårstrå gror på, at ens hår er resultatet af det, der skete 3 mdr. tilbage. Det kan gøre det lidt svært at fejlsøge, for hvem pokker kan huske hvad man gjorde for 3 mdr siden…?

      Det var i hvert fald lidt tanker. Håber, det kan hjælpe dig lidt videre :)

      Svar
  122. Hej Jane
    Jeg er nu startet på det kick start forløb med keto. Må Joan gerne spise græsk yougurt 10% med bær til morgen.
    Hilsen
    Lisbeth Ann Olsen

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Det anbefaler jeg jo faktisk ikke rigtigt. Hvis du genlæser gennemgangen til Keto-fasen (fredag i intro-ugen) eller kigger i den store FAQ inde på medlemssiden, beskriver jeg det også der.

      I sidste ende vil jeg dog sige, at hele meningen med kurset er at du skal gøre det, du vil. Alt, jeg siger, er bare anbefalinger, som du kan gøre brug af eller ej.

      Rigtig god fortsat fornøjelse med kurset.

      Svar
  123. Hej – har spist efter dine madplaner i snart 3 uger nu, men synes ikke rigtig jeg tabe mig.

    Spiser typisk formiddag/middag (i de varme dage en shake/smoothie med (2-3 dl. frost blomkålsris, 2-3 spsk græstkyoughurt 10%, lidt citron, 1 spsk mct olie) og det mætter som regel fint indtil aftensmaden. Nogle dage med et stegt æg til.
    Ellers får jeg en af morgenopakrifterne med æg.

    Aften, en af dine opskrifter til jeg er godt mæt.

    Får daglig salt og holder mig fra cola mm

    Hvad gør jeg galt?

    Svar
    • Hej Bente

      Det ved jeg ikke lige men hverken shake, smooothie eller græsk yoghurt er jo en del af mine anbefalinger. Har du mon haft lejlighed til at læse mine Keto-bøger?

      Men ellers vil jeg sige, at det lyder som om du vil gå ned i vægt. Det lyder til at være tilpas få kalorier til at du er i kalorieunderskud. Så det er også sandsynligt, at det bare er væskemanipulationen, der kamuflerer fedttabet. Det er helt normalt i starten og du kan læse dette indlæg for uddybning: https://www.madbanditten.dk/2019/10/21/vaegten-staar-stille-paa-keto/

      Og er det sådan, at det viser sig, at din vægt ikke falder fordi du er i energibalance, skal du skære ned i mængderne. Jeg ville da skære i fedtmængden og holde proteinindtaget tilstrækkeligt.

      Svar
  124. Tak for dit dejlige kontante svar.
    Går fra fra næste uge igang med Keto – bogen er på vej.
    Mange sommerhilsner
    Sanne

    Svar
  125. Hej?
    Er som en kickstart igang med nupo. To uger alene på nupo, 1 uge med nupo + aftensmad (dårligt resultat), igen to uger på alene nupo – og lige nu på nupo og LIDT aftensmad, hvor jeg undgår kulhydrat.
    Vil om nøjagtig en uge droppe nupo – og et hav af anbefalinger om dine bøge mv. og keto har overbevist mig om, at det er vejen jeg vil gå.
    168cm høj – start: 81,0 – lige nu: 74,5 kg. (jeg er 75 år)

    Hvordan kan NUPO på deres hjemmeside tale om keto, når mandede at indtage 6 portioner om dagen på daglig basis får 60g kulhydrat (+ 75g protein og 15g fedt)????? Jeg er da rundforvirret ?

    Mange sommerhilsner

    Svar
    • Jeg ved det ikke og jeg vil gerne tage kraftigt afstand fra alt, der har med Nupo at gøre. Jeg anser det for direkte sundhedsskadeligt.

      Jeg beklager det direkte svar. Men nupo er nøjagtigt det modsatte af alt, jeg står for.

      Svar
  126. Kære Jane
    Jeg har et stort vægttab foran mig, (og har mange ikke blivende vægttab bag mig) Jeg og er 48 år, 185 cm høj og vejer 166kg.
    Jeg er indstillet til fedmeoperation, men er meget bekymret over de permanente problemer den giver.
    Jeg er i gang med 4 ugers forløb med dine opskrifter via forløb hos Anette Sams, og er blevet nysgerrig på om jeg skal springe over på keto efterfølgende.
    Mit spørgsmål går på om der er nogle ting jeg som meget overvægtig skal være opmærksom på? umiddelbart tænker jeg selv at 1-1,5 g protein pr kg legemsvægt bliver en udfordring at spise, da det er op i mod 1 kg kød om dagen.
    Og er der bestemte steder du vil anbefale mig at søge viden om keto med min vægtudfordring?
    Tak for de skønne opskrifter som jeg allerede bruger og elsker!
    De bedste hilsner
    Trine

    Svar
    • Hej Trine

      Godt du spørger – og supersejt at du prøver at styre udenom operation.

      Først og fremmest vil jeg sige, at du er i gode hænder hos Anette og at keto nærmest kun er et lille skridt mere til den ene side.

      Ift. protein er det helt rigtigt, at den tommelfingerregel mister sin anvendelse, når vægten og fedtmassen er høj, for det er jo kroppens muskelmasse, vi prøver at vedligeholde med et tilstrækkeligt proteinindtag. Brug i stedet måske 1,5 g pr. kilo målvægt eller normalvægt. Hvis vi fx tager udgangspunkt i en vægt, som gør dig normalvægtig efter BMI, det kunne fx være 70 eller 75 kg og så ganger det med 1,5. Det vil give dig i omegnen af 100 g protein om dagen. Det er mere realistisk at spise.

      Lån eller køb mine Keto-bøger, hvis du ikke har dem allerede: https://www.madbanditten.dk/keto-boeger/ De er et godt værn mod meget af det misinformation, der findes på nettet. Og hold dig fra de personer/grupper, der fortæller dig, at du skal spare på protein og spise vildt meget fedt. Det er den største fælde, jeg ser. Fokuser på at spise kød/protein og grøntsager og brug fedt som et værktøj til at blive mæt og have nok energi, så du forbrænder fedt fra din krop i stedet for udelukkende fedt, du spiser. Det er det vigtigste råd, jeg kan give dig.

      Og så får du et kæmpe HEP fra mig. Spørg endelig, hvis der er andet, du bliver i tvivl om undervejs ❤️

      Svar
      • Tak for dit dejlige svar❤️
        Jeg er meget imponeret over dine svar her på siden, du må gøre en stor forskel for rigtigt mange.

        Svar
        • Hej igen
          Jeg måtte ud og købe dine bøger om keto i går, skulle have noget mere konkret viden?
          Jeg tror, jeg vil komme til at savne kål på de opskrifter der er i bøgerne. Kan jeg tilføje eks 150g snittet hvid- eller grønkål og stadig opnå keto?
          Og hvad med greenies? Holder meget af dem, typisk lavet på spinat, broccoli, avocado, ananas eller mango, mandelmælk og citron. Skal jeg stoppe med dem, eller tage dem på bestemte tidspunkter?
          Trine

          Svar
          • At spise mere kål har jeg svært ved at se nogensinde bliver et problem, så det synes jeg bare, du gør. Men tyg dine grøntsager l i stedet for at drikke dem. Uanset kontekst er det et bedre valg.

            Men dybest set har alle kulhydrater, også dem fra grøntsager, betydning ift. ketose. Men ketose og vægttab er to forskellige ting og jeg har svært ved at lave et argument for, at grøntsager skulle spænde ben for vægttab, må jeg indrømme :)

  127. Hej Jane
    Jeg er vild med dine opskrifter og vil gerne leve efter ketobogen – men har desværre en forsnævring i mavesækken( mavesæk, som et time glas), så jeg har det bedst med mange små måltider – kan man det med keto (vil gerne af med 10 kg), da du egentlig anbefaler 2 – 3 måltider

    God dag

    Svar
    • Hej Hanne
      Ja, det synes jeg sagtens. Du spiser bare måltider i den størrelse og frekvens, der passer dig.

      Svar
    • Fedttab nej. Fedttab er udelukkende påvirket af forholdet mellem energi du indtager og energi du forbrænder.

      Vægten derimod påvirkes af alt muligt og det er ikke unormalt at vægten svinger med helt op til 3 kg. Væskemanipulation og fedttab er dog to forskelige ting.

      Svar
  128. Hej Jane.
    Jeg er nu igang med 4. Uge på keto og har ikke så meget appetit mere – og når jeg er sulten kan jeg ikke spise ret meget før jeg er temmelig mæt. Det er jo sådan set godt nok når nu jeg gerne vil tabe mig, men jeg synes det er stort set umuligt at nå mit protein mål så? Jeg vejer 100 kg og skal jo så spise minimum 100 gram protein – har du et godt forslag til hvordan det kan lykkes mig? På forhånd tak.. :)

    Svar
    • Ja godt spørgsmål.

      Ved lav appetit, som jo er godt i den her sammenhæng, er det helt enkelt et spørgsmål om at prioritere protein, når du spiser. Dvs. spis proteinkilden først og resten derefter. Selv synes jeg, det kan hjælpe lidt at vælge lidt magrere proteinkilder (roastbeef, fisk, skaldyr, kylling osv.). De retter, også dem fra bogen, har tendens til at ligge noget højere i protein.

      At prioritere protein betyder også at ting som bulletproof coffee, kaffe med fløde osv. som kan virke appetitundertrykkende, ikke har plads. Det er jo heller ikke det, bogen anbefaler men jeg vil bare nævne det.

      I praksis kan det være en hjælp at fokusere på to gode måltider pr. dag, gerne med fx 30-40 g protein og så måske et lille måltid en oste-skinke-rulle eller andet proteinrigt. Spiser du fx 2 æg + 100 g skinke til morgen og 200 g roastbeef med grøntsager til aften og en snack halvvejs med en oste-skinke-rulle rammer du faktisk deromkring.

      Ofte synes jeg at det udligner sig over tid og det er også fint at indtaget er svingende. Mere matematisk behøver det ikke være.

      Håber, det kan hjælpe dig lidt videre og det er jo skønt at det virker efter hensigten :)

      Fortsat god fornøjelse.

      Svar
    • Ååh, jeg er jo ingen stor fan af hverken pulver eller at spise mellemmåltider. Jeg synes, man i stedet skal spise gode proteinrige måltider og holde spisepause mellem måltiderne.

      Er der et bestemt formål med proteinpulver mellem måltiderne?

      Svar
  129. Hej Jane hvis nu skulle for lyst et lækkert mellem måltid., hvad kunne det være uden at ødelægge det hele vh Karen Dethlefsen

    Svar
    • Det kunne være hvad som helst uden kulhydrater. Kogte æg, ostestykker, salamipølser, flæskesvær osv. Snacks og mellemmåltider er sjældent optimale sammenlignet med måltiderne men nogle gange er livet jo ikke optimalt :)

      Svar
  130. Hej Jane
    Jeg går på dit kursus kickstart og vil spørge om du anbefaler noget omkring core c8 mct olie.
    Vh. lisbeth

    Svar
  131. Igen er det jo fedtstof – studenter mm
    Har du forslag til grill retter? Evt et lille glas vin eller lignende?

    Svar
  132. Æg er en genial proteinkilde, så der synes jeg, du er helt på rette spor. Og ellers synes jeg bare alle proteinkilder, som pengepungen tillader. Jeg ville jagte tilbud og købe ind, når prisen er god. Fryse ned, hvis du har plads til det.

    Supermarkedernes frysediske rummer også ofte proteiner til en god pris også, hvis du mangler variation og det samme gør konservesafdelingen. Tun, torskerogn, makrel, sardiner osv. Mine supermarkeder har desuden en køledisk med madvarer, der er ved at gå på dato. Der finder jeg tit mange gode ting også.

    Rigtig god fornøjelse og god jagt :)

    Svar
  133. Kære Jane

    Jeg er kursist på dit Keto kickstart forløb, der kører nu. Håber det er i orden, at jeg stiller et spørgsmål her. Synes ikke jeg har læst i materialet, at vi har en FB gruppe lige som på Lchf Kickstart hold 10.

    Jeg døjer meget med væske i kroppen. Især mine ben og fødder. De hæver virkelig meget op.
    I dine liste over almindelig symptomer på Keto Flu/overgangsbesvær samt din liste over tegn på saltmangel, er væske i kroppen ikke nævnt.
    Er det fordi, at man ikke får væske i kroppen på Keto start?

    Uanset hvad, vil jeg høre om du har nogle gode råd til at komme af med væske i kroppen?

    På forhånd tak.

    Svar
    • Hej Line

      Det er også så svært! Jeg døjer selv med væskeophobninger og har altid gjort det. Det er værst på bestemte tidspunkter i cyklus (for mig omkring ægløsning) så noget af det er helt enkelt hormonelt og varme generer mig generet også.
      Når væskeophobningerne skyldes højt insulinniveau i blodet eller inflammation, smider man ofte væsken på Keto. Men væskeophobninger kan have mange andre årsager også.

      Både for lidt salt og for meget kan spille en rolle. Jeg spiser jo normalt en god del salt, men har jeg en periode, hvor jeg ophober væske i høj grad, altså fx at min vægt er steget uforklarligt med 3 kg, skærer jeg ned på salt, indtil væsken er sluppet. Ift. Keto er det lidt tricky, så jeg prøver mig lid frem. Andre ting, der hjælper mig er at bryde inaktive perioder, altså ikke være stillesiddende for længe, hoppe på trampolin, ligge på langs (giver bedre tilbageløb for mig). Intet af det virker mirakel-agtigt men det er hvad jeg har fundet mest effektivt.

      Kostmæssigt medfører nærmest enhver ændring væskeophobninger i 2-3 uger. Jeg har fx aldrig det der væsketab, når jeg skærer fra Low Carb (100 g kulhydrat) til Keto. Det kommer først efter et par uger. Skør krop :))

      Så desværre ikke nogle supergode råd herfra. Er væskeophobningerne fulgt af forhøjet blodtryk vil du nok gerne lige vende det med lægen.

      Svar
  134. Hej Jane
    Jeg startede på Keto-diet for 3 uger siden, efter at jeg læste om den på Madbandite-siden.
    Jeg har spist protein, fedt og grønsager til frokost og middag, men til morgenmad spiste jeg hjemmelavet Chiaknækbrød (50 gr) med flødeost og smør & kaffe med fløde.
    de første 2 uger tabte jeg 3 kilo og nu efter 3 uger har jeg fået 1 kg på.
    nogle dage var jeg meget træt, nogle gange måtte jeg springe et måltid over.
    Jeg går hver anden dag (9- 10 km).
    Jeg kan ikke forstå, hvad jeg laver forkert?
    Jeg købte en “CareSens, N Dual, blodsukkermåler, startpakke – Blood Sugar & Keto”, og min blodprøveværdi er: 0.4
    Jeg blev virkelig overrasket og skuffet over, at jeg ikke er i ketose.
    Kan du please hjælpe mig ?

    Svar
    • Hvorfor tror du, at du gør noget forkert? Jeg synes det lyder ret normalt det hele.

      Jeg tænker, at du sikkert vil have glæde af mere salt ift. bedre energi og mindre træthed. Salt kan du læse om her: https://www.madbanditten.dk/2019/07/26/keto-og-salt/

      Mht. vægten er det jo helt normalt det, du oplever og jeg forklarer hvorfor her: https://www.madbanditten.dk/2019/10/21/vaegten-staar-stille-paa-keto/

      Det mindst vigtige i denne sammenhæng er dine Keton-værdier. Oprindeligt har man talt om at ketose starter ved 0,5 mmol/L men det er også et udtryk for at det er et nyt felt og at vores forståelse hele tiden bliver bedre. På den Keto-konference, jeg deltog i i L.A. i januar, talte de for at 0,3 bør være grænsen, fordi nogen aldrig måler højere end det.

      Keton-værdier og vægttab har ingenting med hinanden at gøre og det er vigtigt at skille de to ting ad.

      Så mit bud er alt er lige som det skal være. Måske tid til at stole lidt på dig selv og på processen?

      God læselyst – og fornøjelse.

      Svar
  135. HEj Jane.

    Tak for dine inspirerende indspark.

    Jeg har et spørgsmål vedrørende rødvin. 100g rødvin indeholder 1,5g kulhydrat og 9,5g alkohol, hvilket jo ikke overholder min målsætning om at holde mig under 10%. Kan jeg fortynder rødvinen med 50% vand, og stadig overholde ketose begrænsningen?. Jeg har købt en Ketoscan, der viser at mit niveau er 5,1.

    Svar
    • Hej Ole
      Jeg er ikke sikker på jeg helt forstår spørgsmålet. Jeg bruger aldrig procenter men gram. Det er det samlede kulhydratindtag, der er vigtigt og ikke hvilken procentdel af dine kalorier, der er kulhydrater. Så hvis du mener om det gør en forskel at drikke den samme mængde vin men blandet med vand, så nej. Mener du at drikke den halve mængde rødvin, så måske ja, da du der får den halve mængde alkohol + kulhydrat. Jeg tror ikke jeg har forstået dig helt :))

      Jeg kender ikke Ketoscan og ved ikke hvordan man tolker de værdier.

      Jeg har i øvrigt skrevet om alkohol her: https://www.madbanditten.dk/keto/keto-og-alkohol/ hvis det kan hjælpe.

      Svar
  136. Hej Jane
    Min kæreste og jeg har købt dine to keto bøger og er på dag 5 nu med høj motivation.
    Vi følger din madplaner i bøgerne som cirka +/- giver et kalorie indtag på 1500 om dagen og +/- 100g fedt og protein. I bogen skriver du dog at mænd skal have ca. 150g fedt og protein. Derfor har vi taget udgangspunkt i at han må få 2 potioner til aftensmad, men det gør så også at han kommer op på 2000 kalorier on dagen. Vi er jo stadig i første fase, og ved derfor ikke om dette vil fungere eller er for meget, det er blot for ikke at gøre noget forkert. Vi har tidligere været på bootcamp hvor jeg måtte indtage max 1300kacl om dagen og han 1700kacl om dagen, derfor er vi en smule kalorie forskrækket med dette, da der ikke står nogen steder i bogen hvor mange kcal man reelt må få for at tabe sig.
    Kan du give et godt råd her?
    Dbh. Nanna

    Svar
    • Hej Nanna

      Der er ikke ét universelt tal for, hvor mange kalorier hhv. mænd og kvinder skal indtage for at tabe sig. Det vil være en 100% individuel sag, som afhænger af alder, aktivitetsniveau, muskel/fedtmasse osv.

      1500 kcal er virkelig lavt og man skal være meget gammel og inaktiv for, at det ikke vil føre til vægttab. For mange vil det være i underkanten.

      Det nemmeste i verden for mig ville være at bede dig spise 12-1300 kcal uden tanke på, at du vil være drønsulten og ende med at overspise, når du bliver træt af den konstante sult. Jeg har ikke lyst til at være den person. Jeg vil gerne tilbyde dig en langtidsholdbar vej, hvor din krop ikke ender med at sende så stærke spisesignaler, at du en dag giver op og spiser alt indenfor rækkevidde.

      Jeg har arbejdet med masser af mennesker, som ikke går ned i vægt på deres diætist-kostplan på 1000-1200 kcal, som taber sig fint på Keto på 1500 kcal.
      Omvendt har jeg også arbejdet med mange, som føler sig så mætte på Keto, at de ikke kan presse en bid mere end 1000 kcal i sig.

      Det er netop derfor jeg i bogen tager udgangspunkt i, at man drager nytte af den appetitdæmpende effekt, som Keto har i stedet for slavisk at følge en plan. Her i starten interesserer kalorier mig ikke synderligt, men så snart I er kommet godt i gang, vil I mærke, at appetitten er mindre og I vil derfor spise mindre. Det vil ske enten helt af sig selv eller I kan bevidst sætte indtaget lidt ned, hvis det er nødvendigt. Jeg vil gerne, at du samarbejder med din krop i stedet for at kæmpe imod den.

      Og på intet tidspunkt skal nogen spise mere for at nå en bestemt mængde fedt. Er din kæreste mæt efter en portion, skal han altså ikke spise en portion mere ‘bare fordi’.

      Så brug retningslinjerne i bogen som vejledende og brug den appetitdæmpende effekt til at spise den mængde, som gør at det er langtidsholdbart, men som bringer jer i kalorieunderskud, så vægten går ned. Evaluer hver 4. uge og se om der skal justeres op eller ned – hvis det ikke giver helt sig selv (det plejer det).

      Rigtig god fornøjelse.

      Svar
  137. Jeg er nu gået i gang med Keto og været på den i 4 dage, jeg har også købt din 4 ugers plan bog, og læser dagligt her på madbanditten.
    Modet er højt, og indsatsen stålfast – jeg vejer og måler ikke min mad, fordi så knækker motivationen med det samme, men er i tvivl om mit kulhydrat indtag. Jeg rører intet andet end grønsager (grønne) kød, og creme frise (18%) og evt bacon til morgenmaden.
    Spiser ca. 50% af tallerken med grønt, men kan jeg spise for meget kød/æg? Tror nemlig jeg gør det pt? vi har en datter som skal have have kulhydrater, jeg er nødt til at smage om pastaen er kogt ordentlig, sker der noget ved at jeg smager nogle af hendes skruer max 3 pr. dag? Vil det stoppe processen i kroppen?
    Derudover skal jeg giftes om ca. 1,5 måned, vil jeg ødelægge alt ved ikke at tænke “keto” denne ene dag?
    Jeg er ikke begyndt at spise ekstra salt, men vil jeg gøre fra i morgen.
    Beklager det lange indlæg – men er blot så motiveret for at lykkes med dette

    Svar
    • Hej Kenneth

      Jeg synes, det lyder helt perfekt. Så længe du har ‘grøntsager, kød og fedt’ i tankerne som grundprincip og primært spiser til hovedmåltiderne, er du nået virkelig langt. Og pyt med pastaskruer og den slags. Lad det falde under bagatelgrænsen.

      I starten skal du bare spise til du er mæt og jeg synes ikke, du kan spise for meget kød/æg. Snart vil du mærke at appetitten mindskes og du vil enten spontant eller bevidst spise mindre. Hvis det overhovedet er nødvendigt.

      1-2 dage før dit bryllup vil du måske gerne trappe kulhydratindtaget lidt op. Kommer du direkte fra Keto til højere kulhydrat- + alkoholindtag risikerer du at blive temmelig fuld hurtigere end du er vant til, da din alkoholtolerance er nedsat. Og det vil jo være lidt ærgerligt :)

      Du kan læse mere om alkohol her, hvis du ikke allerede har gjort det: https://www.madbanditten.dk/keto/keto-og-alkohol/

      Og rigtig god fornøjelse med det hele :)

      Svar
      • Tak for hurtig svar ☺️ Spiser nemlig kun til hovedmåltiderne. Og har forsøgt med et glas vand med salt, nok noget af det værste – men hjalp virkelig på energien, så det gør jeg hver dag nu – og må bare holde ud. Skal jeg blive ved med det så længe jeg spiser keto? Eller bliver det mindre nødvendigt?
        Hvis jeg f.eks. Skal på polterabend 2-3 uger inde i det første 4 uger, ødelægger jeg så alt jeg har opbygget? Eller kan man komme tilbage hurtigt dagen efter?

        Svar
        • I princippet er dit behov for salt øget så længe du spiser så få kulhydrater men om du får saltet fra din mad eller supplerer med det ved siden af er uden betydning. Min erfaring er at du kan mærke hvornår du har brug for mere, når du lige lærer at tolke kroppens signaler. Og så bliver det lidt mere intuitivt.

          Jeg synes, man skal passe på med at begive sig ud i ‘det hele er ødelagt’-tanken. Den er meget destruktiv. Træf ansvarlige valg for dig selv og næste dag fortsætter du som om intet var hændt.

          Alle valg har konsekvenser og sådan er det bare. Lidt som når vi accepterer tømmermænd for en sjov aften i byen.

          Svar
          • Tak for super konstruktive og brugbare svar :)

            Det er virkelig værdsat her på den første del af rejsen. Og hvad jeg allerede kan mærke nu, giver blot mere blod på tanden til at fortsætte.

  138. Jeg savner lidt oplysninger Keto/diabetes patient . Kan du oplyse mig hvor jeg kan læse noget om dette ? På forhånd tak.

    Svar
  139. Hej Jane

    Tak for fantastisk gode opskrifter, som selv min mand kan være med på (og som desuden har tabt sig over fem kilo bare på sidelinjen)!

    Jeg har kørt LCHF i godt en måned, er kommet igennem de værste overgangssymptomer og oplever mere stabilt blodsukker. Jeg ville dog gerne opleve at få mere energi. Pt. har jeg stadig svært ved at komme ud af sengen om morgen og har MEGET tunge ben om morgenen.

    Jeg har ikke kørt striks LCHF/keto, da det for mig handler mere om en livsstilsændring med sundere kost, bedre immunforsvar, mere energi og mindre inflammation i kroppen. Jeg er dog kommet i tvivl om, om man skal igennem keto i starten for at blive effektivt fedtforbrændende? Eller om det også kommer efterhånden på mere liberal LCHF?

    Svar
    • Hej Helene
      Åh ja, de tunge ben er et træls symptom i starten.

      Både Keto og en mere liberal low carb kost kan hjælpe til at gøre kroppen fedtforbrændende men når jeg helst anbefaler en Keto-periode i den første tid er det for at undgå, at man bliver fanget i en slags ingenmandsland, hvor det bare aldrig bliver helt godt. Det er dog ikke sikkert, det er det, du oplever.

      En ting, som er afgørende for energi på Low Carb/Keto er at der er balance i kroppens elektrolytter. Har du fulgt saltanbefalingerne?

      Og så vil jeg sige, at især fordi du er normalvægtig, har du den luksus, at du kan vælge lidt bredere. Dvs. at du både kan eksperimentere med en periode på Keto og se, hvordan du oplever det og du kan også prøve at øge kulhydratindtaget til måske omkring 100 g kulhydrat om dagen og se hvad det giver dig.

      Og af en eller anden grund er de tunge ben et af de mere sejlivede symptomer. Hvorfor ved jeg ikke rigtigt. Din beskrivelse af det lyder lidt voldsommere end jeg normalt hører, så jeg tænker først og fremmest at du mangler salt. Kulhydraterne kan du så eksperimentere med, til du finder et leje, hvor du føler dig godt tilpas.

      Rigtig god fornøjelse :)

      Svar
      • Tusind tak for svar?

        Jeg putter i forvejen godt med salt på maden, sørger for vand nok og drikker et glas med salt og loppefrøskaller morgen og aften, så tænker, jeg burde være dækket ind?!?

        Jeg har i forvejen nogle problemer med kroppen, som jeg mistænker skyldes inflammation i kroppen og måske endda en uopdaget autoimmun sygdom. Jeg har nemlig i forvejen levet mange år med laktose- og glutenfri kost, da det har gjort, at jeg faktisk kan fungere rimelig normalt i hverdagen.

        De tunge ben om morgenen er altså ikke noget helt nyt. Det er blot blevet noget værre for tiden? Men tænker, jeg skal væbne mig med tålmodighed, og så håber jeg på, at også det bliver bedre efterhånden…?

        Svar
        • Jeg tænker også umiddelbart du godt kan være dækket fint ind men du kan altid prøve at måle fx 10-15 g salt op i en lille skål ved dagens begyndelse og så se hvor meget af det, du kommer igennem på en dag (inkl. det salt du putter på mad). Det er altid nemmere at måle end at gætte, når man bøvler med noget bestemt.

          Måske vil du gerne have mere Magnesium, hvilket mange har glæde af og evt. også øge indtaget af kaliumrige madvarer som spinat, avokado, champignoner, laks, kød – og husk at få stegesaften med i din mad. Det er der kalium gemmer sig. Og ellers håber jeg, at tiden arbejder for dig :)

          Svar
          • Tak for svar igen ? Jeg er faktisk netop gået i gang med magnesium, da jeg oplevede at mine ben var lige ved at krampe flere gange.

            Jeg prøver generelt at tænke over at variere mit indtag af kød og grønt, men vil prøve at have lidt ekstra fokus på de ting, du nævner?

  140. Hej Jane
    Jeg er på 3. uge på Kickstart.
    Jeg oplever en ekstrem varme. Jeg sveder ikke så meget, men oplever en ubehagelig varme i kroppen. Har det noget med Keto at gøre?

    Svar
    • Ja det tror jeg godt det kan have. I hvert fald har jeg hørt det beskrevet flere gange.

      En tanke er at det er den øgede forbrænding. Mange oplever det efter at have spist protein/kød men mange oplever det også efter fedt, især kokosolie.

      Er det i forlængelse af måltiderne?

      Svar
    • Hej Maria

      Det er pr. dag. Men dit spørgsmål får mig til at mistænke, at du forveksler makronæringsstoffet protein med ‘proteinkilder’ som fx kød. Er det ikke rigtigt luret?

      Her taler vi makronæringsstoffet protein. Kød indeholder ca. 20 g protein pr. 100 g, ost ca. 30 g pr. 100 g og et æg 7-8 g protein.

      Håber det giver mening :)

      Svar
  141. Hej Jane
    Tak for god støtte her i KETO fasen.
    Jeg følger den og nyder maden fra dine opskrifter.
    For 10 år siden fik jeg fjernet skjoldbruskkirtlen pga kræft. Det betyder, mit stofskifte er reguleret af piller. Det efterlader mig træt og energiforladt. Har du erfaring med denne situation om, hvad der er bedst for mig i KETO og senere LCHF?

    Hilsen Ria

    Svar
    • Hej Ria

      Nej den specifikke situation har jeg ingen erfaring med. Jeg har erfaring med kvinder med lavt stofskifte, der bruger Keto med fin succes. Måske er det bare at give det et skud og se hvordan det går. Giv det 4, gerne 6, helhjertede uger og evaluer derefter. Sådan ville jeg gribe det an, tror jeg.

      Svar
  142. Hej Jane
    Jeg har før været på keto og tabt mig ?
    Havde det godt men fik mega ondt i mine underben som føltes tilsyrede hele tiden.. droppede det derfor med vægtøgning som resultat ?
    Vil derfor gerne tilbage på det igen men har du nogle råd til mig inden hvad skal jeg skrue op eller ned på? Tager dgl 2 mablet tabl a 360 mg vitaminer fiskeolie zink selen og eltroxin mod lavt stofskifte..
    Mvh Jing

    Svar
    • Hej Jing

      Ben, der syrer til er desværre normalt i starten. Det er et af de overgangssymptomer, som kan hænge ved lidt længe, måske op til 2 mdr.

      En ting, som de færreste er opmærksomme på er dog, at det ofte også skyldes ubalance i elektrolytbalancen, fordi man ikke har fulgt saltanbefalingerne. Så det skal du have i baghovedet ved næste forsøg.

      Hvilken rolle medicinen evt. kan spille ved jeg desværre ikke.

      Svar
  143. Hej Jane!
    Først tak for din viden, det er meget meget dejlig, at få så meget konkret viden. Det øger min motivationsfaktor.
    Da jeg altid har svinget meget i min vægt, jeg er 65; og har vel tabt mig 1/2 ton igennem mit liv, er det helt fantastisk, det der sker for mig. Meget af den viden jeg har fået igennem livet, bliver lige samlet i et. Selvom jeg savner mine rodfrugter, så er alt godt pt.

    Jeg var med på dit LCHF i januar, Tabte mig 8 kilo og følger nu Kickstart. Det er godt. Har nu tabt mig 10 kilo yderligere. Jeg kan se, det er fedt, der forsvinder.
    Så Jeg er tilfreds. Jeg vil gerne ned så min BMI er 25 eller derunder, så jeg har 10 kilo tilbage, det føles let og enkelt, så det er fint for mig.

    Jeg kan ikke se du bruger tomater i dine retter, er der en årsag til det?

    Jeg bliver ved med, i modsætning til i januar, at have influenza lignende symptomer, mest lidt ondt i halsen og løbende næse. I mellemperioden gik jeg op i kulhydrater, jeg spiste spiste rugbrød med sild og drak vin og snaps (til silden), når jeg havde gæster eller var i byen selvfølgelig ikke daglig alkohol, så jeg var ikke i keto i mellemperioden, men lige nu har jeg valgt at følge dine foreskrifter, dog med min egen Madkreativitet.

    Har du nogen råd? Jeg ved, du vil sige salt, der er jeg med – men er det normalt, at fluen fortsætter så længe.
    Lagt skriv på to spørgsmål….

    Venlig hilsen
    Anne

    Svar
    • Hej Anne

      Hvor er du sej :)

      Hvor bruger jeg ikke tomater? Jeg synes, jeg har dem med i alle mine produkter. Med det sagt er tomat vel teknisk set en frugt. Prøv en dag at måle 200 g tomat op ved siden af 200 g hvidkål og overvej hvilken, du hurtigst får spist. Min pointe er, at tomat er nemt at spise hele sin dagsration i kulhydrater i uden overhovedet at tænke at man har spist noget nævneværdigt. Tomat er også et punkt under vores FAQ i Kickstart 2.0.

      Ondt i halsen og løbende næse er ikke Keto flu-relateret og altså ikke relateret til kostomlægningen. Når vi kalder det ‘influenza’, det, vi kan opleve i overgangsfasen, er det hovedpine, træthed, utilpashed osv., vi taler om, men altså ikke regulære influenzasymptomer. Har du ægte influenza-symptomer over længere tid, skal du tale med lægen, synes jeg. Det kunne jo også være noget allergi…

      Håber det hjælper dig lidt videre – rigtig god videre fornøjelse :)

      Svar
  144. Hej
    Jeg har meldt mig til det næste kick off 6 ugers kursus og betalt 997 kr for det. Men har ingen kvittering modtaget eller anvisninger på hvad nu.

    Svar
  145. Hej Jane ?

    Jeg er igang med kickstart forløbet 2.0. Uge 4, fordi jeg netop har brug for et kickstart. Jeg har i efterhånden mange år, spist efter LCHF principperne. Og en ting går igen. Jeg vågner med hovedpine, og lidt kvalme. Det første jeg gør er at drikke vand. Det går typisk over efter 1 times tid. Jeg tager dagligt et glas med salt. Og salter min mad efter dine anbefalinger.
    Har du nogen forslag til at komme af med det? Eller evt nogen forklaring, selvom du jo kun kan gå udfra det jeg lige har skrevet ?

    Vh Malene ?

    Svar
    • Hej Malene

      Åh det er træls med hovedpinen. Er det rigtigt forstået at den går væk efter en time og ikke er der resten af dagen?

      Kunne salt inden sengetid måske hjælpe? Hvis det er ubalance, tænker jeg. Magnesium før sengetid måske også, hvis du ikke tager det allerede. Prøv evt. at måle 10-15 g salt op i en lille skål en dag og se, om du kommer igennem det på en dag (det er inkl. det salt, du drysser på din mad).

      Enkelte gange har jeg oplevet at det er selve kalorieunderskuddet, der trigger hovedpinen og det er jo superærgerligt, når det er tilfældet. Men hvis du kun oplever det om morgenen, vil jeg ikke tro, det er det.

      Og ellers synes jeg, det er et forsøg værd også at prøve at øge kulhydratindtaget til fx 50 g om dagen og se om det gør en forskel.

      Håber det kan hjælpe dig lidt videre :)

      Svar
  146. Hej Jane

    Jeg har sådan brug for dit input og håber, det er okay, jeg skriver her.

    Jeg startede 1. maj op på KETO, efter at have brugt tid på at sætte mig godt ind i det. Jeg har begge dine bøger og har endvidere læst andet materiale, så jeg følte mig godt forberedt. Jeg er normalvægtig og er startet på KETO i håbet om at slippe af med kronisk hovedpine, mavesmerter, oppustethed og manglende energi. Endvidere i håbet om at kunne undgå hele tiden at være sulten (da jeg får det ret fysisk dårlig, når jeg bliver sulten). Jeg er blevet undersøgt på kryds og tværs og lægerne har ikke kunnet finde en forklaring på mine symptomer, og jeg fejler således ikke umiddelbart noget.

    Jeg fik forholdsvis voldsomme KETO-flu symptomer et par dage inde i forløbet (voldsom svimmelhed, kvalme og øget træthed og hovedpine). Jeg har indtaget ekstra salt og væske helt fra starten, men oplevede ikke det havde den store effekt. Nu er jeg på dag 18, og jeg bliver ved at have en forholdsvis voldsom reaktion på min kostomlægning. Jeg er unormalt træt, har værre hovedpine end normalt og er fortsat svimmel (hvilket har taget ekstra til de sidste par dage igen). Endvidere oplever jeg, jeg fortsat bliver sulten efter 3-4 timer, som før min kostomlægning. Jeg oplever altså ikke rigtig nogle af de fordele, mange andre beskriver ved denne kost, og jeg kunne sådan ønske, jeg også kunne komme til at opleve at have det fysisk bedre i min hverdag.

    Jeg er begyndt at notere, hvad jeg spiser i madlog-appen (og ligger inden for de anbefalinger, du giver i dine bøger), jeg har skruet endnu mere op for fedtet og jeg drikker fortsat saltvand. Jeg ved, det er normalt at reagere på kostomlægning til KETO, men jeg har indtryk af, at jeg ikke på dag 18 fortsat burde have så forholdsvis voldsomme symptomer?

    Jeg er derfor i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Jeg overvejer, om jeg skal droppe det helt og gå tilbage til min gamle kost, men det føles også omsonst at stoppe nu, hvor jeg har kæmpet mig igennem 18 dage, hvis der faktisk kunne være bedring lige om hjørnet, eventuelt med nogle små justeringer. Alternativt kan jeg fortsætte som nu og håbe på, at det snart bliver bedre. Jeg har også overvejet, om det kunne give mening at skifte fra KETO til LCHF og se, om det gør en forskel at få en smule flere kulhydrater.

    Hvordan ville du gribe det an? På forhånd mange tak for hjælpen.

    Venlig hilsen en der virkelig gerne vil have det her til at lykkes :)

    Svar
    • Godt spørgsmål. Det er virkelig drøjt, når det trækker sådan ud og det er sejt at holde ud til trods. Jeg vil sige, at jeg har set det flere gange, da jeg kørte mine online forløb, så du er ikke helt alene, men det er selvfølgelig en ringe trøst :)

      Vil du dele dine macros med mig? Altså bare cirka antal kulhydrat, protein og fedt pr. dag? Og prøv evt. at tage en dag, hvor du måler 14-16 g salt op i en lille skål og så se, hvor meget af det, du kommer igennem på en dag (dette er inkl. det salt, du bruger til drysse på din mad).

      Men det vil lige give mig et lidt bedre overblik over hvor vi evt. skal skrue.

      Svar
      • Hej Jane

        Mange tak for dit svar. Det er rart at høre, andre har oplevet overgangsfasen på samme måde som mig, da jeg kom til at føle mig lidt alene i det, eftersom de fleste skriver om, hvordan de ret hurtigt får glæde af at spise efter KETO :)

        De sidste par dage, efter jeg har skruet op for fedtet, har jeg ligget på ca. 100 g protein, 125 g fedt og ca. 27 g kulhydrater (jeg vil skyde på at jeg gennemsnitligt ligger på ca. 20 g kulhydrater). Jeg mærker i øvrigt markant flere mavesmerter, efter jeg de sidste par dage har skruet op for mit fedtindtag, og jeg er lidt i tvivl om mit tarmsystem simpelthen bliver for udfordret af alt det fedt.

        Jeg kan også nævne, jeg er 33 år og vejer ca. 62 kg.

        Jeg vil teste det af med saltet de næste par dage.

        Venlig hilsen MS.

        Svar
        • Hej igen

          Tak for uddybning. Min første tanke er at du spiser for lidt. Du er normalvægtig og skal jo ikke spise vægttabskost. Der skal altså helt enkelt flere kalorier indenbords.

          Hos nogle skaber kalorieunderskuddet hovedpine (og jo helt sikkert træthed og den slags) og da din vægt er lav/normal er det ikke underligt, at din krop værger sig mod at skulle forbrænde kropsfedt.

          ‘Desværre’ er løsningen jo at spise mere fedt. Det er fedtet, der skal øges på, når vi skal udligne forskellen mellem at være i energiunderskud og energibalance. Test evt. om det er bestemte fedttyper, der giver maveproblemer. Det er ret individuelt. Kokosolie/MCT-olie kan give ret heftig kvalme, men de kan samtidig være gode, hvis energien er lav. Det kræver lidt selveksperimenteren og måske også en langsom optrapning.

          Måske kan det også hjælpe dig at øge kulhydratindtaget til fx 50 g pr. dag. Selv har jeg det også bedre der og nogle gange tænker jeg, om det måske er et bedre leje, når man er normalvægtig.

          Men det er sådan lige hvad jeg kan ryste ud af ærmet. Håber det kan hjælpe dig lidt videre.

          Svar
          • Tak, det er en meget stor hjælp.

            Jeg har været en af dem, der tidligere har kæmpet med vægten. Det har betydet, jeg altid har været fedtforskrækket og altid kæmpet med, hvad der er de rette portionsstørrelse (og altid haft en ide om, jeg ikke må spise for meget). Jeg har for nogle år siden tabt mig 12-13 kg og har stadig ikke vænnet mig til, at jeg ikke længere skal tabe mig.

            Jeg var kommet til at fokusere meget på det her med, at man på KETO kan nøjes med at spise 2 eller 3 måltider, men når du nævner, at det jo kræver, der er fedt at forbrænde, giver det god mening, at min krop reagerer anderledes end tiltænkt, hvis jeg spiser efter vægttabspræmisser. Eftersom jeg forholdsvis hurtigt bliver mæt til hovedmåltiderne, og altså ikke kan spise mere der, må min udgave af KETO så betyde, at jeg må lægge hovedet i blød for at finde på gode mellemmåltider :) Og jeg vil helt klart eksperimentere med at skrue lidt op for kulhydraterne og med forskellige fedtkilder.

            Mange tak for at du tog dig tid til at svare, det sætter jeg stor pris på.

  147. Hej, jeg er en kvinde på 47 år gammel , jeg vejer 66. Jeg har lavet Sleeve operation til min mave , og jeg har tabt mig , men fra sidste sommer til nu , har taget på 7 kilo og jeg er meget bekymret over det. Jeg ved det at det er min skyld , da jeg spiser meget brød om dagen , da det er det nemesete for mig at spise. Jeg kunne ikke sluge kød, fisk, kyllinger , ris osv. derfor spiste jeg meget Ost med flatted Bread (pita brød, arabisk brød ) . Så nu begyndte jeg med at skære brød og alle Carbs fra mine måltider og begyndte med keto . Derfor har jeg bruge for dit hjælp at fortælle mig , hvormeget må jeg spise fisk, kød, kylling , eller æg (protein ) i hvert måltid. Jeg har prøvet at søge selv, men jeg blev forvirret . Tak på forhånd ❤️??

    Svar
    • Hej Afrodite

      Begynderguiden her giver jo ellers et ret konkret bud på det.

      Det vigtigste er helheden, altså din kost for dagen og ikke så meget til det enkelte måltid. Nogle spiser fire måltider om dagen, andre kun to. Og lige med protein synes jeg, det vigtigste er at du spiser det til hvert måltid. For lidt er klart et større problem end for meget. Jeg plejer at estimere 100-200 g kød/fisk/fjerkræ pr. måltid, når man spiser tre måltider om dagen.

      Kunne det måske være en hjælp for dig at anskaffe dig en af mine Keto-bøger? De har jo opskrifter med helt præcise portionsstørrelser og helt fastlagte kostplaner til alt du skal spise på en dag. Måske kunne det være en idé til at komme godt i gang? Min bog Keto på 4 uger tror jeg vil være et godt match for dig: https://www.madbanditten.dk/keto-paa-4-uger/

      Svar
  148. Hej Jane.
    Min familie er på keto, men jeg synes det er svært at leve et ungdomsliv på keto. Hvordan vil det påvirke mig at spise de store måltider som keto, men stadig spise kulhydrater nogle gange og drikke alkohol?

    Hilsen Katrine

    Svar
    • Hej Katrine

      Jeg kender jo ikke din alder, men hvis jeg skal sammenligne med mit ungdomsliv ville Keto + kulhydrater/alkohol være et skidt match.

      Hvorfor ikke i stedet droppe etiketten ‘keto’, spise sund mad med fokus på gode råvarer, gode proteiner og godt med grøntsager og så nyde de kulhydrater og det alkohol, når det byder sig?

      Man skal ikke gå fra en super low carb Keto-kost direkte ud i store mængder kulhydrater og alkohol. Det vil jeg gerne kraftigt fraråde.

      Svar
  149. Hej Jane

    Jeg er i tvivl om, hvilken bouillon det anbefales man drikker. Er det en bouillonterning eller skal det være en særlig slags?

    På forhånd tak.

    Svar
  150. Hej Jane,

    Jeg har købt den seneste bog og jeg er rigtig glad for at spise den lækre mad.

    Der står i bogen, at man skal have 80 – 120 gram fedt om dagen og jeg har derfor indtastet 100 gram som mål i Lifesum og hvad angår protein, så har jeg indtastet 125 gram.

    Selvom jeg følger kostplanen, så ‘mangler’ jeg 30 – 60 gram protein om dagen og 30 – 40 gram fedt. Hvordan skal jeg forholde mig til det?

    Jeg forbrænder 600 – 700 kcal dagligt jvf mit Apple Watch og jeg indtager ca 1600 kcal. Skal der justeres noget på den front?

    Jeg ser frem til at høre fra jer.

    Mvh Camilla

    Svar
    • Jeg er ikke sikker på jeg helt forstår. Kostplanen i bogen indeholder 100-120 g protein og 100-120 g fedt. Det kan jeg ikke få til at gå op med at du skulle mangle 30-60 g protein og 30-40 g fedt. Måske forstår jeg dit spørgsmål forkert.

      Men ellers vil jeg sige, at kostplanen jo er lavet som et forslag, som skal ramme flest mulige. Men et standard-produkt på den måde vil aldrig matche 100% på individuelle forhold og det er helt fint at tilpasse det til sig selv.

      Om du har brug for at justere kalorieindtag afhænger af hvordan du har det, hvad dit mål er osv. Idéen i bogen er jo at man spiser til mæthed i starten og skærer en anelse i portioner/fedtmængden, når appetitten har reguleret sig, hvis altså ikke det giver helt sig selv.

      Svar
  151. Jeg er igang med et onlinekursus og har et spørgsmål
    Jeg køre lidt i samme menu til frokost, og mangler lidt ideer (har keto bog, køb af vare er mega dyrt i Nuuk)
    Kan man spise æg morgen og frokost? Æg er lidt nemmere ?

    Svar
  152. Hej Jane.
    Jeg håber du kan hjælpe mig med et spørgsmål til nedenstående, som jeg har tænkt på efter dit nyhedsbrev om “sult”eksperimentet´.
    Jeg har gennemført de første 3 uger med keto. Jeg har de sidste 2 uger ikke oplevet den store sulttrang, men er efter gennemlæsning af din mail blevet bekymret for om jeg får for lidt kalorier.
    jeg har en hvileforbrændring på ca 1550 kcal. Den sidste uges tid har jeg levet af ca 1200 kcal om dagen. Jeg kan stadig godt mærke lidt ketoflu. Skal jeg spise noget mere fedt/flere kalorier eller er det ok med indtaget på 1200 kcal om dagen ??
    på forhånd tak for svaret – dine infomails er meget interessante og jeg lærer noget hver gang.
    venlig hilsen

    Svar
    • Hej Ulla

      Pointen med sulteeksperimentet er netop at illustrere forskellen på at gå ned i vægt på High carb og Low Carb. Når du spiser Low Carb/keto sænkes insuliniveauet og der ‘åbnes op for’ at kroppen kan hente energi i fedtcellerne. Der opleves altså ikke sult, som det, vi så i sulteeksperimentet. Jeg er derfor ikke urolig for det lave kalorieindtag, så længe det sker med respekt for de signaler din krop sender og du stadig har fokus på at spise godt med protein, så du ikke mister værdifuld muskelmasse :)

      Svar
  153. Hej
    I forhold til keto, som nybegynder, hvordan forholder det sig så med mejeriprodukter. Er det bedst at holde sig helt fra creme fraice, mælk, skyr mv? Hvilke erstatninger kan bruges?
    Mvh Jytta

    Svar
    • Hej Jytta
      Det vigtigste ift. Keto er at dit kulhydratindtag er lavt. Om du spiser mælkeprodukter eller ej, er uden betydning herefter. Mælk, yogurt og den slags løber dog hurtigt op og anbefales sjældent.

      Har du haft mulighed for at læse en af mine Keto-bøger? https://www.madbanditten.dk/keto-boeger/

      Svar
  154. Hej
    Kan du hjælpe mig?
    Er dette noget for mig som absolut definitivt ikke skal have et vægttab, men bare vil gøre mit liv bedre med diabetes 2
    Jeg vejer 53 kg.
    Jeg spiser fuldkorn produkter m.m. men føler aldrig jeg er mæt.
    Jeg føler en sult altid selv om jeg spiste gele tiden.
    Jeg er i så meget syv sind!!!

    Svar
    • Hej Hanne

      Hvis du scroller bare lige en anelse ned, finder du dit spørgsmål fra forleden og mit svar til dig :)

      Svar
  155. Hej Jane.
    Kvalme ved indtagelse af Bullet kaffe, når ikke og drikke det hele og når det gælder fast føde når jeg heller ikke og spise meget før det sidder i halsen.
    Her til morgen kl. 05.00 fik jeg 4 små hapser (hamberryg med mayo og agurk) og havde lavet en Bullet på ca. 300ml. kaffe med 30 gr. lurpak og 30 ml. MCT men drak nok kun det halve. Vil/kan der komme et punkt hvor man kan få mad-lede?

    Svar
    • Hej Berit

      Jeg anbefaler slet ikke bulletproof kaffe, så jeg ved ikke rigtigt om det spørgsmål er landet rette sted her hos mig?

      Har du mine Keto-bøger? Deri er det jo tydeligt beskrevet, hvordan jeg anbefaler at gribe Keto an….

      Svar
      • Ok, jo jeg har den “sorte” Jeg tjekker lige og finder helt sikkert noget der.
        God dag :-)

        Svar
  156. Kære Jane

    Først vil jeg sige tak for dine nyheds/opdaterings mails. Jeg har et enkelt spørgsmål, som trænger sig på
    lige nu. Det er sådan at jeg arbejder om natten hver anden uge, altså det man kalder 7/7, så min dagligdag
    er jo forskellig alt efter om jeg er på job eller har friuge. Nu er vi her i huset startet på LCHF/Keto og har været
    i gang i små 2 uger, det fungerer fint.

    Mit spørgsmål er jo så, er der noget vi kan gøre ifht denne kost, så det kan forblive optimalt for UT, når jeg har
    natuge kontra når jeg har fri? Håber spørgsmålet kan forstås ?

    Mange hilsner
    Ann Friis

    Svar
      • Hej Jane

        Jeg beklager at et af mine fagudtryk kom med – UT betyder Undertegnede.

        Jeg håber at mit spørgsmål giver mening, ellers kan jeg supplerer med, at fra mit sidste mål som ligger ca kl 02-02-30 og til det næste, går i gennemsnit 15-17 timer.

        Mvh
        Ann Friis

        Svar
        • Ups, der skulle stå måltid -:) og tidspunktet er kl 02.00 til kl 03.30 (for mit måltid om natten).

          Svar
        • Jeg har ikke så meget erfaring med det men jeg ved at mine kursister, der arbejder om natten eller har skiftende arbejdstider beskriver det som meget nemmere, fordi de ikke er sultne længere og derfor ikke behøver fylde energi på så tit.

          Skiftende arbejdstider og nattearbejde er jo i sig selv ikke det bedste kroppen ved. Men det er jo et grundvilkår. Jeg tror det har mindre betydning hvornår du placerer dine måltider end hvad du vælger at spise dine måltider. Som jeg ser det er der ikke en rigtig og forkert måde at gribe det an på. Hvis jeg kunne vælge, ville jeg spise et solidt måltid før og efter vagten og ingenting eller bare et mindre måltid undervejs. Men det er måske også for nemhedens skyld.