KETO vægttab


Vægttab med Keto er anderledes end vægttab med kalorietælling og i denne artikel vil jeg beskrive, hvad du skal gøre for at tabe dig med Keto.

Keto virker til vægttab ved, at det normalisere eller nedsætter din appetit, så du enten spontant spiser mindre, eller så du nemmere bevidst kan spise mindre. Det gør det nemmere at opnå det kalorieunderskud, som er en forudsætning for, at vægten går ned.

Der findes mange misforståelser derude om Keto vægttab, og de går fra, at du skal spise fedt for forbrænde fedt til, at det er kulhydraterne, der særskilt feder. Begge dele er dog forkert.

Når du taber dig med Keto, taber du dig stadig, fordi du er lykkes med at være i kalorieunderskud. Og det lyder jo nemt nok men der er ikke noget nemt ved at opnå kalorieunderskud. Det er derfor så få rent faktisk lykkes med det.

Men det vigtige at forstå her, er, at vi på Keto bruger kulhydratrestriktion til at lykkes med at få styr på appetit og sultsignaler.

Mindre appetit på Keto

Nogle oplever et komplet fravær af appetit på Keto. De mister simpelthen fuldstændig lysten til mad og til at spise. De føler ingen sult og skal minde sig selv om at spise.

Dette er jo det modsatte af, hvad der normalt sker ved vægttabsforsøg med kalorietælling, hvor det første, man oplever, er, at når man spiser mindre, bliver man mere sulten. Det er det, der gør traditionelle slankekure til en styrkeprøve i at udholde sult længst muligt.

I denne appetitnedsættelse ligger efter min mening Ketos største merit til vægttab. Tænk at kunne gå ned i vægt uden at være konstant sulten.

Ikke alle oplever, at appetitten fuldstændig forsvinder. Nogle oplever bare en forbedret appetitregulering, og at det at være sulten ikke føles så ubehageligt. Sult er en mildere følelse på Keto, der nemmere kan ignoreres.

Kalorier tæller – men du behøver ikke tælle dem (men elsker du kalorietælling kan du fint kombinere Keto med kalorietælling)

Den bedste Keto kost til vægttab

Når vi taler om at bruge Keto diæt til vægttab, er det heller ikke helt ligemeget, hvordan man griber det an. Og her står internettets mange grupper også klar med en masse vildfarende råd, som fx at du skal sørge for, at fedt udgør 70-80% af de kalorier, du indtager og derfor skal drikke bulletproof coffee og spise fedt i stedet for rigtig mad med kød og grøntsager.

Heldigvis også forkert.

Det er nemlig omvendt. Hvis du skal bruge ketogen kost til vægttab, skal du i stedet fokusere på at holde dit kulhydratindtag helt lavt og dit proteinindtag højt. Fedt skal du stadig spise, for det er jo din energikilde på Keto, men der er ingen grund til at pøse store mængder fedt på al din mad, hvis målet er, at du gerne vil forbrænde dit eget kropsfedt.

Af en eller anden grund er denne begrænsning på fedtindtag kontroversiel i Keto-miljøet.

Der er ikke tale om en glædesløs fedtfri kost. Det, vi taler om er bare at hvis dit mål er vægttab, så skal dit fedindtag være lavere, end hvis dit mål var vægtvedligehold.

Keto vægttab med stor overvægt

At have mange kilo at tabe, lad os sige +30 kg, er en særlig situation, og det kan kræve en tilpasset metode. Jeg synes, det fortjener al respekt i verden at kaste sig ud i et vægttab som kraftig overvægtig, for det er en ekstremt kompleks situation. Alligevel er succeshistorierne om, hvor folk går på Keto og pludselig taber mange kilo for mange, til at vi kan sidde dem overhørig.

Men hvor starter man, hvis man har stor overvægt og gerne vil i gang med vægttab? Lad os kigge på det.

Guide til vægttab med Keto

Denne guide til vægttab på Keto har jeg skrevet til dig, der har mange kilo at tabe. Alle kan dog have glæde af den også.

At skulle i gang med et stort vægttab kan virke som en uoverstigelig opgave, men i denne guide vil jeg vise dig en metode i tre faser, som jeg synes er ærlig, venlig og realistisk.

Ærlig og venlig er måske ikke ord, man normalt bruger om vægttabsmetoder, men jeg synes faktisk, det er meget passende. At hjælpe mennesker af med stor overvægt er en opgave, der skal behandles med respekt.

To vigtige forudsætninger for at lykkes med denne metode til Keto vægttab

Inden vi starter, er der to ting, som er vigtige at forstå.

Den første er, at metoden har udgangspunkt i Keto, hvilket vil sige, at man spiser mad med meget få kulhydrater.

Det betyder, at vi opprioriterer protein og fedt i kosten og helt overordnet sammensætter vores kost af kød, grøntsager og fedt. Metoden her virker kun, hvis man holder kulhydratindtaget helt lavt, og hvis det ikke er et præmis, du er klar til at acceptere, så find hellere en anden vej.

Læs evt. mere her: Hvad er Keto?

Det andet er, at der ikke er noget vægttabsproblem, der er løst på få uger. Det kræver en lang og vedholdende indsats, og det er vi nødt til at være enige om inden start.

Metoden her virker kun, hvis man gør det hver dag. Man kan ikke tage en ugentlig fridag fra kulhydratrestriktionen. Den er på programmet hver dag. Men det er også den eneste og ufravigelige regel.

Så disse ting skal man være indstillet på. Men derudover er metoden, jeg vil præsentere her, alt andet en pinefuld.

Den går sådan her.

Keto vægttab i 3 faser

Fase 1: Spis alt det kød og fedt, du vil

Ja, der er her tale om en ad libitum kost. Du kan spise alt det kød og fedt, du vil, så længe du begrænser kulhydratindtaget til så lidt som muligt og ikke til mere end 20-30 g pr. dag.

Sulten? Steg en bøf og spis den. Spis en bunke kogte æg. Rul en skive skinke med noget ost og smør. Spis en dåse tun og 1-2 kogte æg.

Du skal spise reelle måltider bestående af rigtig mad, der skal tygges (kød og fedt og lidt grønt som fx salat eller kål) og ingen sødemidler (men hvem putter også sødemidler på kød??) og ikke noget sødt, blødt og rart og ingen (eller minimalt med) drikkekalorier. Mad er noget, der serveres på en tallerken.

Denne fase varer, indtil du føler dig parat til at gå videre til næste fase og det kan være alt fra 1-2 uger til en måneds tid.

Risikerer man ikke at gå op i vægt, når man spiser ubegrænset med kød og fedt?

Jo, det er muligt, at der vil være tale om en kortvarig vægtøgning, men alle studier på keto viser faktisk, at det ikke er det, der sker. Tværtimod er vægttab resultatet.

Det, vi arbejder med, er nemlig at opnå den appetitdæmpende effekt, som opstår, når man spiser så få kulhydrater, at kroppen skifter over på fedtforbrænding.

Men selv hvis du oplever, at vægten stiger lidt i starten, er det uden betydning, for i fase 1 støber vi hele fundamentet for din fremtidige vægtnedgang.

Dette er ikke et quickfix. Det er en langsigtet strategi til at hjælpe dig af med overvægt og den kan kun hjælpe dig, hvis du ser den som en sådan. Tag din tid. Vi skal nok nå målet.

Når du mærker, at du føler dig mindre sulten og at du kan udskyde måltider eller springe dem over uden at blive ramt af paniksult senere, er det tid til fase 2.

Fase 2: Indskrænk dit spisevindue

I denne fase introducerer vi det, vi kalder periodisk faste. Dvs. at vi deler døgnet op i en ‘spiseperiode’ og en ‘fasteperiode’.

For langt de fleste kommer det helt af sig selv, at de begynder at hoppe morgenmaden over, fordi de simpelthen ikke er sultne og derfor først spiser til frokost. Eller måske er morgenmaden så mættende, at frokosten hoppes over og der først spises igen til aften.

Sker dette ikke af sig selv, kan du selv sætte det lidt i system. Men gør det først, når du føler dig klar til det.

Forslag til periodisk faste

Start med 12 timers faste. Dvs. at du spiser aftensmad kl. 19.00 og morgenmad kl. 7.00. Det var 12 timers faste.

Herefter kan du eksperimentere med at indskrænke dit spisevindue, til du kommer op på fx 16 timers faste. Det giver dig 8 timers spisevindue i døgnet. Det præcise timeantal kommer sig ikke så nøje, men mange rammer i omegnen af et 16:8-spise/fastemønster.

I dit spisevindue følger du reglerne fra fase 1, dvs. du spiser kød og fedt og grønt, når du er sulten, stopper, når du er mæt og spiser først igen, når du er sulten igen.

I din fasteperiode indtager du nul kalorier men kan drikke vand, kaffe og te (uden noget i).

Dette gør du hver dag eller de fleste af ugens dage. Det behøver ikke være et fast skema, du følger og du kan sagtens have forskellige faste/spiseperioder hver dag men sørg for at du har mindst 12 timer mellem dagens sidste måltid og næste dags første måltid.

Det får du ud af fasteperioderne

At have længere fasteperioder tvinger din krop til at mobilisere energi fra din krops egne fedtlagre og samtidig har det en regulerende effekt på dit kalorieindtag, at du har færre timer i døgnet at spise i.

Og for de fleste er det faktisk nemmere sådan end at skulle sigte efter et dagligt kalorieunderskud.

Samtidig er de lange fasteperioder eminente til at lære dig, at du ikke falder død om, hvis der ikke kommer mad ind hele tiden, at sult faktisk ikke føles specielt farligt i den fedtforbrændenede krop og det vil med garanti lære dig at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor du spiser så meget eller så tit til daglig, når du faktisk godt kan få 16 timer eller mere uden at føle nævneværdig sult.

Fase 3: Motion

Fase 3 begynder, når en stor del af vægten er tabt. Her sker nemlig det, at du automatisk får lyst til at bevæge dig mere.

At bede et menneske med stor overvægt løbe sin overvægt væk er ondt og urealistisk. Men når kroppen føles lettere, leddene ikke længere værker og gør ondt og energien flyder frit, opstår lysten til at bevæge sig mere.

Og denne fase står derfor på en tilføjelse af bevægelse og motion.

Det er uden betydning, hvilken type motion, du vælger. Alt tæller.

Hvis jeg skal komme med en lille anbefaling, synes jeg, at styrketræning bør have en plads i din træningsrutine. Både fordi det vil styrke din krop, dine knogler og din forbrænding.

Hav det i baghovedet men vid også, at den bedste træning er den, der bliver gjort og det vigtigste er, at du får bevæget kroppen.

Måske har du trænet hele vejen igennem faserne og det er bare super. Men har du ikke, er det nu, du lægger det til.

Og det var sådan set det.

Se også: Keto vægttabsresultater med før og efter-billeder

Spis mindre – motioner mere

I stedet for at fokusere på kalorie og kalorieunderskud og på, at du skal spise mindre og motionere mere, starter vi et andet sted, som du kan se.

Vi starter med at få styr på din appetit, så du ikke er sulten hele tiden.

Når din appetitregulering er kommet på plads og fedtforbrændingen kører, lægger vi periodisk faste til, hvor vi tvinger din krop til at forbrænde fedt fra dine egne lagre.

Til sidst sætter vi dig i gang med motion. Motion har egentlig ikke nogen effekt på dit vægttab, men motion er drønvigtigt for dit helbred.

Slutresultatet af dette bliver, at du spiser mindre og motionere mere. Men hvis vi var startet ud med det som fokuspunkt, havde du formentlig givet op efter en uge eller to (som alle gør med den metode).

Så det er stadig kalorieunderskuddet, der bærer ansvaret for dit vægttab, men det er kulhydratrestriktionen og den optimerede fedtforbrænding, der tillader dig at lykkes med kalorieunderskuddet.

Lad mig hjælpe dig godt i gang

Jeg håber, denne guide til KETO vægttab har hjulpet dig godt på vej.

Ønsker du et helt fast oplæg at starte med, så overvej Keto kostplanen. Den er lavet uden gråzoner og tvivl og så nem og enkel at det er umuligt at gå galt i byen.

keto kostplan med indkøbsliste, nemme måltider til hele dagen

Brug for mere hjælp?

Lad mig guide dig til vægttab med Keto med mit Online Keto-Kickstart kursus. Henover 6 uger lærer jeg dig alt, du skal vide og hjælper dig sikkert igennem den første svære tid, hvor din krop omstiller sig til fedtforbrænding.

Læs mere her: Keto Kickstart kursus

Er du over 40 og driller vægten?

Så er du ikke alene – kroppen forandrer sig i de år og det kan være enormt forvirrende.

Jeg hjælper dig her (gratis)

Trænger til en frisk start?

Få styr på måltiderne og portionsstørrelserne med mine madplaner. Du slipper for dyr takeout og hovsa-måltider og sparer tid, penge og kalorier.

Se alle kostplaner og madplaner her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

119 kommentarer til “KETO vægttab”

Skriv en kommentar

  1. Lige et tillæg til nedenstående spørgsmål.

    I dag har jeg prøvet at tælle mine kalorier, og har fået 875 kcal og kan bare ikke få mere ned.

    Svar
  2. Hej Jane
    Jeg har nu spist keto i en mdr. og kan virkelig nu mærke den manglende appetit. Jeg spiser 2 måltider om dagen, fordi jeg ikke er sulten nok og har lidt for meget madlede til at spise et 3. måltid.
    Det betyder, at jeg ikke får ret mange kalorier, er det et problem?
    Jeg oplever også dårlig smag i munden og dårlig ånde, går det væk igen?

    Kh. Mette

    Svar
    • Ja det er er et problem. De to største problemer forbundet med det, er det accellererede tab af muskelmasse, som nedsætter din forbrænding og gør det sværere at holde vægten efterfølgende. Et andet stort problem er den velkendte rebound effect, som betyder, at du en dag overspiser i alt muligt som reaktion på perioden med alt for få kalorier.

      Så op med energiindtaget. Det er ikke en konkurrence om at spise mindst. Det er din krop og dit liv, det handler om og du skal passe godt på begge.
      Er det helt umuligt at spise mere, skal du øge kulhydratindtaget, indtil appetitten kommer tilbage.

      (er der tale om en enkelt dag her og der eller en kortere periode, er det ligemeget. Men hvis det er en vedvarende situation over flere uger, skal du tage dig af det, før du kommer i problemer).

      Svar
          • Jeg troede dårlig ånde havde noget med ketoner i kroppen at gøre og ikke muskelnedbrydning?

          • Det kan være begge dele. I starten af ketose kan man udånde overskudsketonstoffer men det regulerer sig som regel hurtigt. Det har en sødlig luft. Når den dårlige ånde fortsætter skyldes det tit muskelnedbrydning. Det har en mere skarp og meget ubehagelig lugt, sådan næsten ammoniakagtig.

  3. Hej
    Har du erfaring med Keto i overgangsalderen?
    Mit problem er at jeg kan vågne om natten af sult og have det virkelig dårlig. Jeg har derfor måtte spise noget inden jeg går i seng, og tager en Skive tør brød med i seng, just in case jeg vågner.

    Jeg har forsøgt mig med Keto men føler konstant sult.
    Har aldrig haft det sådan før og er normal vægtig. Har altid været slank..men nu har jeg taget lidt på. Det ønsker jeg ikke at blive ved med.
    Tåler ikke godt mælke produkter med lactose, så det får jeg ikke noget af og for meget æg brokker min mave sig over.

    Har du kendskab til at kvinder i OA. Kan have det svært med Keto?

    Svar
  4. Jeg har tabt 20 kg på 3,5 mdr med striks keto. Efter 1 mdr var det meget nemt og nu her 4 mdr efter stadig ufattelig aåpetitnedsættende selvom jeg spiser lidt flere kulhydrater. Spiser nærmest kun 1 gn Per dag men både sushi Etc.

    Jeg har 5 kilo igen før målet er nået og så tænker jeg at køre det alle hverdage og Alm mere loose kost i weekenden dog uden stort sukkerindtag som er min tricker til mere sukker og sult.

    Svar
  5. Hej Jane
    Jeg har prøvet ført og tabte mig 8 kg, hvilket var dejligt. Desværre blev jeg syg og måtte helt opgive. Nu har jeg et stofskifte der driller, flere gigtsygdomme, en dårlig lever, spiserørsbrok og andet. Jeg vil gerne i gang igen, men kan jeg risikere det og har det nogen effekt så længe stofskiftet er ude af kontrol.

    Tak for dine gode hint og fantastiske opskrifter.

    Svar
    • Hej Anne
      Det er jo ret langt udenfor min ekspertise, da jeg ikke er læge, så jeg synes at spørgsmålet først og fremmest hører hjemme der. Læger stejler ofte ved ordet Keto, så det kan være en idé at omformulere det lidt. Jeg har tips til det i denne artikel: Keto og sygdomme

      Om det har effekt trods disse? mit bud vil være ja. Og måske vil kost og sygdomme i virkeligheden også gå op i en højere enhed, så de understøtter hinanden til at komme bedre videre.

      Svar
  6. Hejsa
    Jeg har været på keto nu i lidt over en måned og har tabt 7,1 kg og allerede efter 14 dage kunne jeg mærke at jeg fik mere energi og mine smerter fra min neverbetændelse er stort set væk så siden den 1/9 har jeg gået en tur på 5-6 km om dagen og har været med i mit livs først løb hvor jeg løb/gik 3 km på 27,18 i en byen og 3 km på 25,59 i anden by og jeg har aldrig brugt opskrifter så meget som nu 😂😂
    Lige står jeg dog stille angående vægten men kan da se at der sker noget med tøjet så jeg hænger i tak og være min familie der hjælper mig meget ❤️

    Svar
      • Ja jeg er også meget overrasket så jeg er så glad for at tag chancen og prøve dette her og jeg elsker det og lidt vildt når jeg normalt ikke spiser grønsager men kartofler og hvid brød men slut ikke mere det er slut og jeg er mega glad for din hjemmeside ❤️❤️😍💕

        Svar
  7. Hej Jane.

    Jeg er opstartet keto for 3. gang i mit liv. De to andre gange har jeg oplevet hurtigt og stort vægttab, men denne gang er den proces meget træg. Jeg kan mærke at keto er godt i min krop, men jeg er død frustreret over at der ikke sker noget ift. vægttab.
    Jeg er på min 5. uge nu. De første 1-2 uger røg 5kg (væske, i know). Siden hen er der røget 1kg. Så 6kg på 5 uger. Jeg føler ikke længere sult, hvorfor jeg kun spiser 2 store måltider om dagen. Spiser sidste gang kl. 18 og først igen kl. 10-11 dagen efter.
    Jeg tæller mine kacl (ikke via lifesum) og indtager næsten altid under 30g kulhydrat dagligt. Ligeledes kommer mit daglige indtag af kacl op omkring 11-1200 kacl. Altså meget mindre end jeg indtog førhen.

    Jeg er vild med keto principperne og jeg er vild med maden. Jeg er dog ved at miste tålmodigheden ift. det vægttab.

    Kan du hjælpe mig med lidt kloge ord? Eller endnu bedre.. Kan du lige gennemskue hvad der foregår?

    Vh. Natasja

    Svar
    • Ps. Jeg arbejder 3-holds skift og har 3 børn, så det æder meget af mit overskud. Derfor har jeg endnu ikke fået koblet motion på min dagligdag. Jeg får dagligt gået op mod 10.000 skridt, men kommer sjældent over.

      Svar
    • Hej Natasja
      11-1200 kcal er jo meget, meget lidt, og det er umuligt, at så lavt et kalorieindtag ikke fører til fedttab, medmindre du er i koma. Så mit bedste gæt er, at du taber fedt. Det er sandt, at der er et væsketab i starten, men du skal tænke på, at en del af det væsketab vindes tilbage over tid. Det kan derfor opleves, som at vægten står stille mens det, der faktisk sker er, at det, der tidligere var et væsketab, nu er et fedttab. Det er det, jeg forklarer i denne artikel: Derfor står vægten stille på Keto (faktisk i en grad, at din oplevelse stemmer 100%😅) Dine centimetermål eller spejlbillede bør også afsløre dette.

      Et godt tip er derfor altid at arbejde med et gennemsnit af din vægt i stedet for tallet på badevægten på dagen/ugen. Lige nu har du et flot ugentligt vægttab og jo længere du når hen, jo mere pålideligt vil dette være.

      En anden mulighed er, at du spiser mere end du tror. Det er ekstremt almindeligt og meget nemmere at gøre end man skulle tro. Se fx eksemplet her.

      Men ud fra det, du beskriver, går min stemme til den første mulighed :)

      Svar
      • Hej Jane,

        Tusinde tak for dit svar. Det giver god mening og tak for den gode forklaring.

        Jeg har, i mine gamle madvaner, virkelig bøvlet med konstant oppustethed. Det har jeg slet ikke på keto. Manglen på oppustethed tænker jeg, at jeg har tabt nogle centimeter på omkring taljen. Men jeg blev nysgerrig efter din besked og målte mig. Jeg har faktisk smidt 10 cm ialt omkring tajle + hofter. Det var en dejlig opdagelse!

        Ift. indtag af kacl. Tænker du så at jeg skal spise mere? Jeg går slet ikke og er sulten, men spiser hvis jeg føler “ulvesult”. Som jeg forstår er det, den rigtige måde at følge keto?

        Svar
        • Så længe du får protein nok og du ikke sulter, synes jeg ikke, der er grund til at justere. Så kan du bare nyde de rare effekter og se på at resultaterne stille og roligt indfinder sig :)

          Svar
  8. Hej Jane
    Et enkelt spørgsmål 😊
    Jeg har lige købt en af dine madplaner
    Og til et af måltiderne (m4) skriver du 50 g parmaskinke
    Kan denne evt skiftes ud med eks røget fillet eller hamburgerryg
    Eller skal jeg bare lære at spise paramaskinke 😊

    Svar
    • Hej Louise
      Det ser jeg ingen problemer i. Hvis du kigger på kulhydratindholdet i de produkter, vil du se, at de ikke varierer nævnemæssigt. Der er bestemt intet magisk i parmaskinke :)

      Svar
  9. Kære Jane

    Tak for alle dine gode svar. Jeg har faktisk været på Keto siden slut juli sidste år, tabt 24 kilo, det har været fantastisk. Jeg er så glad for det!
    Jeg læste i dine bøger og har skrevet med dig om ind i mellem i en kortere periode at bryde keto i nogle dage. Det ville være fornuftig, når kulhydratindtaget lå på 20-30 gram pr dag. Det har jeg gjort.
    Nu har jeg uden at tænke meget over det ændret kosten til flere grøntsager (mere kål, bl.a), stadig meget kød og en del fedt i form af olivenolie, græsk yoghurt og ost i weekenden, hvor jeg også spiser to boller (dine fiberboller). I hverdagen spiser jeg ikke morgenmad.
    Jeg oplever lige nu at jeg har taget 3 kilo på. Dertil skal siges at jeg er begyndt at snacke, om aftenen. Det er f.eks græsk yoghurt med kerner, mandler og evt flæskesvær.
    Jeg mangler stadig at tabe nogle kilo. For at nå mit mål vil jeg prøve at finde tilbage til ‘basics’, altså ketosen og det lave kulhydratindtag. Skal jeg kigge nærmere på mit kalorieindtag, evt gå ned i mit fedtindtag og har det at jeg spiser flere grøntsager indflydelse på ketosen?? Fordi det kan vel ikke være pga varmen og manglende saltindtag at jeg synes kroppen reagerer med mathed? Jeg tager salt hver dag.
    Er det fortsat fornuftigt at bryde ketosen ind imellem??

    Håber du kan se hoved og hale i mit skriv.

    Vh
    Pia

    Svar
    • Hej Pia
      Jeg tror egentlig godt, du kender mit svar på forhånd :)

      De ting, der skal væk, er alt det ‘ekstra’. Farvel snacks, farvel græsk yoghurt, farvel nødder og kerner, farvel flæskesvær, farvel ost i store mængder og formentlig også farvel fiberboller. Du skal nemlig back to basics, som du selv skriver. Tre måltider med protein og grønt i centrum. Kun tilsæt fedt til dine måltider hvis du har brug for det (hvis proteinkilden er mager) eller hold mængden moderat som fx lidt olivenolie på en salat.

      Har du prøvet Sommerklar-protokollen? Det lyder som lige det oplæg, du har brug for for at komme tilbage til det, der virker.

      Jeg kan ikke rigtigt svare på, om det er fornuftigt at bryde ketose. Men der er ikke noget i den videnskabelige litteratur (eller i vores forhistorie), der indikerer at vi bør være i ketose hele tiden. Jeg er bestemt heller ikke. Det er langt mere sandsynligt at ketose historisk set har været en periodisk ting. Det er sådan jeg selv bruger det også.

      I det hele taget er det bedre at se ketose som en konsekvens end som et mål. Ketose er en konsekvens af et lavt kulhydratindtag. Ikke målet med den. For vægttab er ketose ligegyldigt.

      Rigtig god vind og god tur tilbage til de gode vaner❤️

      Svar
      • Kære Jane
        Har nu i 1 uge holdt mig til 3 hovedmåltider, ingen snack eller mellemmåltider, har ikke fået optimal motion men dog noget motion hver dag og tabte alligevel 2,2 kilo – og er dermed tilbage på sporet, det er virkelig skønt. Tak for tilbagevende vejledning, når jeg løber ind i kriser. Kan forhåbentlig tage de resterende og sidste kilo i løbet af efteråret.
        Bedste hilsner
        Pia

        Svar
          • Kære Jane
            Er nu inde i tredje uge af ‘back to basics’, dvs. følger dine råd til ‘Sommerklar’, med den tilføjelse at jeg forsøger at holde kulhydratindtaget ret lavt, uden at spise sødt eller snacke, spiser tre hovedmåltider dagligt med meget kød, meget forskelligt grønt og lidt fedtstoffer. Spiser faktisk efter appetit til de tre hovedmåltider og husker salt. Resultatet er at jeg har tabt 4 kg (på de tre uger).
            Vi var endda på ferie i sidste uge, all inklusive, spiste stadig masser af kød+grønt+fedtstof. Jeg var forud lidt nervøs for om jeg ville være i stand til at undgå kage/dessert-bordet. Det gik ud over al forventning. Jeg havde ingen skrupler over at se familien gå i dessertmode. Jeg var mæt og havde det fint med min kop kaffe eller kop te.
            Mvh
            Pia

          • Hvor er det bare fedt, Pia! Sikke det kører! Back to basics belønner sig bare altid. Megafedt med ferie også! :)

  10. Har fulgt dig og Ketoliv app 172cm start vægt 83 kg nu 7 uger efter 71kg 👍🏼 Og 67 cm for delt på krop .Holdt ud dyrket ca 30 min motion samt gåture hverdag samt 20 kulhydrat pr dag og 1500 kcal ca

    Svar
  11. Hej Jane

    Jeg har været 100% på keto i 6 uger og kan mærke at min vægt langsomt går nedad. Er meget tilfreds, føler mig godt tilpas og er da en smule stolt også 🙂 Jeg har rigtig mange kilo at tabe og er klar over at den kost jeg normalt havde før er no go i fremtiden også selv om jeg når min normalvægt. Tænker med at den står på low carb efter at jeg har nået målet og “bare” skal holde vægten. Men jeg er også klar over at der i løbet af et helt år på keto kan komme dage hvor man af den ene eller anden grund er fristet over evne og indtager en masse kulhydrater. Mit spørgsmål er så, er ens krops omstilling til fedtforbrænding så ødelagt og man starter fra nul igen?

    Mvh. Lotte

    Svar
    • Hej Lotte
      Fedt at du er kommet godt fra start💪🏼

      Jeg vil anbefale dig ikke at gå fra Keto til at binge i kulhydrater, da det er højst ubehageligt og potentielt er farligt. At have en dag her og der med højere kulhydratindtag, er ubetydeligt i det store billede. Det er mængden, der gør forskellen her.

      Jeg har samlet lidt læsestof til dig her:
      Er det hele nu ødelagt?
      Keto og cheat days
      Sådan har du et socialt liv på Keto

      God vind❤️

      Den sidste er en PLUS-artikel men du kan læse den i prøveperioden, hvis du ikke allerede er medlem.

      Svar
  12. Hej Jane
    Kan man rette op på sit skyhøje kolesterol ved at spise efter keto og tabe sig, kan ikke tåle så mange æg og medicin er yt, så ser efter en spise ændring som kan hjælpe på den lange bane.🙂

    Svar
    • Der er mange ting i det spørgsmål, synes jeg. Det første er at forstå, at kolesterolfordelingen er vigtigere end det totale kolesterol. Det kan du godt rette op på med Keto. Men Keto og kolesterol er et kontroversielt spørgsmål, især spørgsmålet om kolesteroltallet på Keto overhovedet skal måles i de samme værdier som hos dem, der spiser kulhydratrigt. Læs evt. her: Keto og kolesterol

      Et pænere kolesteroltal efter normale standarder får du formentlig med en mere liberal Low Carb kost, som kan være fin og sund også. Ikke så effektivt til vægttab som Keto, så der skal du jo gøre op med dig selv hvad der er vigtigst. Risikomæssigt vil du vinde mere ved at komme af med overvægten end ved at få et ‘lavere kolesteroltal’. Kolesterol kommer langt nede på listen ift. risikofaktorer (taljemål, vægt, blodsukker og blodtryk ligger fx før)

      Så måske få styr på vægten først og så tage kolesteroltallet i anden omgang, hvis det da ikke har artet sig helt naturligt som følge af vægtændringen…?

      Svar
  13. ok ,det virker voldsomt at se ,jeg vile godt tabe 3-5.kg.det næsten helt pinligt at skulle tabe så lidt ,men det er svært ,da jeg dyrker en del motion og har masser af muskler.men fra januar 2022,og til nu har jeg tabt 2kg.

    Svar
    • Hej Dorte
      Hvad virker voldsomt at se?

      Og selvfølgelig er det ok ikke at have mange kilo at tabe.

      Hvis du spiser Keto allerede og har brug for at skrue op for fedttabet i en periode, kan du overveje Keto Udfordringen. Den er supereffektiv (men mest til folk, der godt kan lide at nørde lidt)

      Svar
  14. Hej Jane,
    Kan jeg sagtens starte på et Keto vægttabs forløb ved “bare” at fælge og sammensætte opskrifter herinde fra? Jeg er plusmedlem. Eller skal jeg først starte gennem din bog “keto på 4 uger”

    Tak på forhånd

    Svar
    • Hej Mathilde
      Det synes jeg godt du kan. Du skal bare sikre at dit samlede daglige kulhydratindtag ikke overskrider 20-30 g. Og du kan samtidig skele til kalorierne også.
      Hvis Keto er helt nyt for dig, er det en god idé lige at læse lidt på det. Enten i denne begynderguide eller i mine Keto-bøger. Og ellers bare spørg hvis du løber ind i noget undervejs :)

      Svar
    • Hej Alpana
      Når din vægt står stille længe af gangen, fx 3-4 uger, betyder det, at du spiser i energibalance. Dvs. at du spiser samme antal kalorier, som du forbrænder. For vægttab skal der være et kalorieunderskud. På Keto opnåes kalorieunderskuddet ved at skære ned i fedtet og holde proteinindtaget højt.

      Læs mere her:
      Vægttab og kalorier på Keto
      Når vægten står stille…

      Svar
  15. Hejsa

    Er i gang med Keto .. i opstarten af min 3. uge
    Det går rigtig fin, hvis jeg selv skal sige det :)
    Jeg vil lige høre dig; Kan man spise for lidt? …. jeg er kommet dertil, at min appetit ikke er så stor (ikke madlede) jeg er bare ikke sulten

    Så ; Kan man spise for lidt? ☺

    Svar
    • Hej Mai-Brith

      Du kan ikke spise så lidt at vægttab går i stå. Det er en gammel skrøne.

      Men du kan godt spise for lidt ift. til at stille kroppens behov for protein og næringsstoffer, og det kan give problemer på sigt. Især protein synes jeg du skal sørge for at få den tilstrækkelige mængde af hver dag, da du ellers vil miste muskelmasse.

      Svar
  16. Hei,

    Min mann og jeg trenger å gå ned i vekt, jeg 4-5 kilo, og min mann 15 – 20 kilo. I dag spiser vi mye kjøtt og grønnsaker til middag, men vi kan spise havregrøt og rugbrød til frokost og på kvelden. Mannen min har dypdykk i brødskivene på kvelden før han legger seg. Vi spiser i liten grad vanlig hvetemel, sukker og andre store karbohydrat kilder. Så vi er i stor grad i keto tankegang og vet egentlig hva vi kan spise og ikke, selv om vi nå har sklidd ut. Mannen min drikker øl i helgene. Vi trenger hjelp til å strukturere oss å bli konsekvente på hva i spiser og lurer på om du kan hjelpe oss med det. Jeg opplever at jeg og min mann er på ulike steder. Jeg trener og er frisk, mens mannen min tar medisiner for høyt blodtrykk, har dårlige ledd og rører seg lite. Vi har et vennepar som har tapt seg mye med en meget streng lavkarbodiett og de måler opp det de spiser også i forhold til kalorier. Selv om det er strengt er det på mange måter enklere i en periode for å vite at det gir resultater. Jeg tenker spesielt på min mann, han trenger å gå ned og trenger å vite hva han skal spise.

    Kan du hjelpe oss?

    Svar
    • Hej Anne
      Ja helt sikkert. Et godt sted at starte er med min bog Keto på 4 uger. Den er også udgivet på norsk, så du burde kunne finde den i en boghandel i nærheden af dig. Den giver lige en hurtig og nem introduktion til Keto og reglerne og en masse lækre opskrifter, hvor I kan se indholdet af kalorier, kulhydrat, protein og fedt og en kostplan, I kan vælge at følge efter behov.

      Din mand skal dog have lægen med på sidelinjen til at hjælpe med ar reducere i medicinen. Især blodtrykket kan normalisere sig efter så lidt som få dage på Keto og det kan betyde at han får for lavt blodtryk, hvis han holder samme dosis. Under alle omstændigheder er det en god idé at have lægen med, når der er medicin involveret.

      Rigtig god vind!

      Svar
  17. Hej Jane
    Jeg har fuldt Keto nu i 3 mdr og det har været en god rejse. Jeg har tabt 10 kg.
    Søndag faldt jeg i sukkerskålen og rugbrødet. Jep op på hesten igen.
    Mit spørgsmål lyder: Hvad sker der nu med vægttab? Jeg har ikke rokket mig overhovedet i 5 dage nu. Gik det hele lige i stå pga sukker?

    Rigtig god weekend

    Svar
    • Vægttab er ren energibalance og vægten vil sjældent kvittere med et fint fald hver dag. Men er du i kalorieunderskud, taber du fedt og er du ikke, gør du ikke.

      Når man blander Keto med kulhydrater, er der en masse væskemanipulering. 1 gram glykogen lagrer jo 3-4 g væske.

      Svar
  18. Hej Jane

    Jeg er på dit Kickstartforløb i uge 2, og jeg har tabt 5 kg, så alt er godt! Min største udfordring er dog morgenerne. Jeg er nemlig rigtig sulten, men har absolut ingen appetit. Hvad gør jeg? Kan jeg nøjes med en kop te med fløde, eller skal jeg tvinge noget mad i mig (det har jeg gjort indtil nu, for man har jo hørt hele sit liv at morgenmaden er dagens vigtigste måltid, og jeg er jo virkelig sulten)?

    Mh
    Marianne

    Svar
    • Hej Marianne

      Du er sulten men har ingen appetit? Mener du ‘ulyst til mad’? Det er jo en kendt bivirkning af ketose og det er jo i nogen grad den, vi forsøger at opnå. Så så langt så godt :)

      Men det er klart, at man jo skal tage næring til sig. Ellers går det ikke på sigt. Men du behøver bestemt ikke spise morgenmad og det er helt fint at du bare tager en kop kaffe/te og kører igennem til senere på formiddagen eller til frokost. Det er faktisk et ret normalt spisemønster på Keto.

      Det, du bare skal være opmærksom på er, at det da er ekstra vigtigt at du prioriterer protein, når du spiser, da du nu skal stille din krops proteinbehov på færre måltider. Så her gælder det at der skal godt med protein på tallerkenen og så kommer fedt i anden række.

      Men prøv dig lidt frem og se hvad der fungerer bedst for dig. Og det kan sagtens være også at du veksler mellem det ene og det andet. Fx spiser morgenmad nogle dage og andre ikke. Det er helt almindeligt at appetitten/lysten til mad kan svinge.

      Rigtig god vind med det hele❤️

      Svar
      • Tak for svar. Ja, det er netop “ulyst til mad” jeg har om morgenen. Også selvom jeg er sulten. ret mystisk. Men jeg vil prøve mig frem :-)

        Svar