Keto Udfordringen er en meget specifik protokol, jeg har udviklet med henblik på at tabe fedt i et accelereret tempo.
Det er Keto for viderekomne og ikke for nybegynderen. Er du nybegynder, skal du starte med Keto kostplanen eller med mit Kickstart Kursus.
Keto Udfordringen er for dig, der:
- har spist Keto i længere tid og derfor allerede har en fedtforbrændende krop
- har en grundforståelse om makronæringsstoffer (protein, kulhydrat og fedt) og deres rolle i Keto-kosten
- har læst mine Keto-bøger eller været på Kickstart
- har erfaring med at tracke kalorier, kulhydrater, protein og fedt eller er parat til at lære det i en fart
- er selvkørende i din Keto-kost og selv sammensætter måltider uden opskrifter, kostplaner osv.
- er parat til at tage mere drastiske metoder i brug med det formål at tabe fedt i en fart
- godt kan lide en lidt kontant tone (Janes Real Talk) uden alle gråzonerne
- har teknisk snilde og læser og forstår engelsk (du skal bruge appen Cronometer til at tracke og den har en lidt stejl læringskurve)
Du kan også godt hoppe ombord i Keto Udfordringen, selvom du ikke opfylder disse krav, men det bliver en mere brutal oplevelse for dig så.
Er det noget for dig? Så klik herunder og få tilsendt den på mail.
Send mig Keto Udfordringen nu >>
Dette indeholder Keto Udfordringen:
Keto Udfordringen er ikke et oplæg til en permanent livsstil. Det er et specifikt redskab til at skrue op for fedttabet i en periode.
Det er hardcore, præcise retningslinjer for, hvor mange kalorier, du skal spise hver dag, hvor meget kulhydrat, protein og fedt, hvor mange måltider, hvordan du holder styr på dit indtag og hvordan du monitorerer dit indtag af vitaminer og mineraler, særligt dem, der har med elektrolytbalancen at gøre.
Der er regler for, hvad du skal hver dag og hver uge, og hvordan du måler din fremgang og justerer ind, hvis du ikke er tilfreds.
Du får de overordnede regler men forventes selv at omsætte dem til praksis. Det er derfor den er for viderekomne.
Protokollen indeholder også retningslinjer om hvilke typer træning, du bør lave hver dag og uge men igen, skal du selv finde ud af at omsætte det til praksis.
Det er lige mig – Send mig udfordringen på mail >>
Keto Udfordringen er IKKE:
- opskrifter og kostplaner
- en kulinarisk rejse
- et forløb, hvor jeg tager dig i hånden
- et oplæg til en varig livsstil
Det er en protokol – dvs. en række beskrevne retningslinjer, som du selv forventes at kunne omsætte til praksis.
Resultater som aldrig før
Jeg vil bare sige tusinde tak. Jeg har de sidste 8 uger været på keto udfordringen, og sikke en øjenåbner det har været.
Du har utallige gange sagt det…. Taber du dig er du i kalorieunderskud, mælkeprodukter kan spænde ben for vægttab, du spiser mere end du går og tror osv osv, og hver gang jeg læser det, tænker jeg: jøsses hvem er det der ikke fatter det????? Nå men det er så bla. mig.Jeg har spist kålsalat hver dag, en slags protein, lidt mayo og masser af salt og vand. Og det har overhovedet ikke været kedeligt. Elsker bare maden
Jeg har været til fødselsdage og andet socialt hvor jeg har spist så meget keto jeg kunne, men dog ikke 100 %.
Resultatet er – 50 cm fordelt på kroppen og – 8 kg. Hurra hvor er det fedt.
Så tusinde tak for at blive ved med at sige det. Jeg hørte og forstod det denne gang. Tak ♥️
Med Keto har så mange ting ændret sig radikalt. Min mave er velfungerende og jeg har ikke haft den der irriterende sultfornemmelse mellem måltiderne. Dejligt!Og jeg går ikke kold i træningen (karate) som jeg ellers godt kunne tidligere.
Ja du har helt tiden skrevet – HUSK salt…. Men jeg har ikke rigtig taget det til mig. Det lå/ligger dybt i mig, ikke at spise alt for meget salt. Så jeg bevarede min relative lave saltindtag.
Men i forbindelse med Keto udfordringen valgte jeg at følge dine anvisninger. og det fungerer!!
Om jeg synes det er supernemt at overholde – nej, det kræver lidt (meget) planlægning af kostsammensætningen for at have minimal sultfornemmelse og få de salte, mineraler mv. som jeg skal have, men det fungerer VIRKELIG godt når dine anvisninger følges.Så TUSIND tak for KETO udfordringen og de efterfølgende fif .
Er du klar til Keto Udfordringen?
Så klik herunder og skriv dig op til at modtage den på mail:
Jeg er klar til en udfordring – Send mig udfordringen på mail >>
At skrive ja tak eller lign. i en kommentar herunder er ikke nok til at få tilsendt materialet. Du skal aktivt klikke på linket og skrive dig op til at modtage det.
NB: Har du en spisesforstyrrelse, eller er du kørt helt ned under gulvbrædderne af stress, er Keto Udfordringen IKKE for dig.
Hej Jane.
Har købt Keto udfordringen- men Cronometer dukker simpelthen ikke op i den version du nævner i app store. Det nærmeste er cronometer beregnet til Apple Watch. Og er ikke gratis versioner. Jeg søger på navnet med og uden h – altså stavemåden – og heller ingen hjælp der.
Mon du kan hjælpe?
Bh Kate
Hmmm… det ved jeg ikke lige. I min App store kommer den op som første valg (efter de sponsorerede), når jeg søger på Cronometer. Appen er orange med et æble som skydeskive og en pil, der rammer plet og teksten er ‘Calorie counter by Cronometer’.
Bare lige et hurtigt spm: Hvordan er det med eddike i keto-udfordringen? (Jeg er bare glad for red eddike som lidt dressing på dampede grøntsager, men ved ikke hvordan det passer ind i din optik)
PFT, Vibeke
Det bruger du bare. Medmindre det er sådan en helt indkogt balsamicoglaze er kulhydratindholdet i eddike temmelig lavt👍🏼
Jeg tager udfordringen op – det ser striks ud, og det er lige mig!!
Jeg elsker at nørde, og nu hvor jeg her skal have protein i forhold til min idealvægt, bliver jeg i tvivl – er det samme udgangspunkt jeg bruger hvis jeg vil udregne makro for almindeligt vægttab? Nej vel? Der er det da min nuværende vægt, eller?
Jeg ved at det er estimater ved de andre udregninger end denne udfordring – jeg er bare nysgerrig og nørd..
Håber det giver mening :)
Hej Ditte
Hvor er du sej! Keto udfordringen er megafed!
Protein… ja, du bør ikke lande så langt fra hinanden men det, der er vigtigt at huske er at jo færre kalorier, du spiser, jo mere protein skal du spise for ikke at tabe muskelmasse. Så hellere for meget end for lidt. I Keto udfordringen tager vi udgangspunkt i den vægt, du gerne vil veje. Det er lidt forskelligt hvilket udgangspunkt, jeg bruger, men her valgte jeg målvægt, fordi variationen hos brugerne derved er mindst.
God fornøjelse💪🏼
TAK!
Jeg er på dag 3 – jeg ELSKER det!!
Cronometer Gold er jo vanedannende – man kan vist godt kalde mig control freak :)
I forhold til proteinindtag har jeg ikke noget problem med de ‘kun’ 85 gr.
Men jeg ville da være udfordret, hvis min vægt var højere og dermed proteinindtaget højere. Hvis man fx skal indtage 130-150 gr og man springer et måltid over fordi man ikke er sulten – man når jo at få hove!
Bare en tanke…
P.S. Nyd Malaga lidt for mig også ;)
Ej hvor fedt! Og ja, 85 g er klart opnåeligt. Jeg sigter efter 120 g og det skal jeg anstrenge mig lidt for at nå hver dag :)
Ja tak til udfordring
Dejligt du er interesseret i udfordringen men du skal lige klikke på linket. Som der står allernederst på siden er det ikke nok at skrive ‘ja tak’ i kommentarfeltet :)
Hej Jane
Jeg har nu fulgt keto i 4 uger – de første 2 1/2 uge slavisk madplanerne fra Keto på 4 uger. Resten af tiden har jeg selv lavet madplanerne med udgangspunkt i dine opskrifter.
Jeg er i tvivl om jeg får for mange kalorier (det skal normalt ligge på omkring 1600, da jeg træner og derfor har dine kostplaner passet perfekt) og om jeg derfor ikke kommer i et stort nok kalorieunderskud set i forhold til vægttab. Jeg kan sagtens faste i op til 16 timer og spiser 3 måltider om dagen (har forsøgt at springe et over et par gange – men det tror jeg ikke min krop er klar til endnu) . Har tabt Ca 3,5 – 4 kg på de 4 uger (og der er mere at tage af).
Er det for tidligt at prøve Keto-udfordringen (for at booste vægttab) ? Hvor lang tid følger man keto-udfordringen før der ses resultater (ved godt det er forskelligt fra person til person). Jeg ved godt at det måske ser ud til at jeg er utålmodig – men synes virkelig det har været vildt at mærke hvad det har gjort ved følelsen af mæthed, trang til at spise og tænker derfor at jeg godt vil prøve at tage lidt tid med forsøg på at se om jeg kan tabe mig ekstra.
Mvh
Anne
Hej Anne
Jeg tror ikke nødvendigvis, det er for tidligt men spørgsmålet er, om det er nødvendigt. Fordi du kun er 4 uger inde, kan det være svært at lave en ægte vurdering af dit ugentlige fedttab. Hvis vi antager, at 1,5-2 kg er væske og resten fedt, har du et flot fedttab på 0,5 kg pr. uge. Det svarer til et dagligt gennemsnitligt kalorieunderskud på 500 kcal og det er flot at lykkes med. Er væsketabet ubetydeligt, kigger vi på næsten 1 kg fedttab pr. uge og altså et dagligt kalorieunderskud på 1.000 kcal. Det er virkelig højt og at sigte efter at komme højere op end det vil sætte dig i betydelig risiko for muskeltab, og det er ærligt talt ikke prisen værd.
Vægttab er tålmodighedens spil. Det er en maraton, ikke en sprint.
På Keto udfordringen arbejder vi med at skrue ned for fedtindtaget, så en større del af fedtet, der forbrændes kommer fra din krop.
Jeg synes, du skal overveje at vente et par uger og så regne dit gennemsnitlige ugentlig vægttab ud. Ligger det fortsat omkring 1 kg/ugen, synes jeg, du skal bare skal klø på med det, du allerede gør. Når det gennemsnitlige tab pr. uge stilner af, kan du give dig i kast med Keto Udfordringen. Sådan tror jeg, jeg ville anbefale dig det :)
Hej Jane.
Jeg købte en Keto udfordring igår og betalte med mobil pay. Jeg har desværre ikke modtaget en mail,og har også kigget i spam. Håber du kan løse problemet for mig.
Venlig hilsen
Kristine Selmer Olsen
Hej Kristine
Ja vores system er virkelig aggressivt med at ændre emailadresser, som den tror er forkert skrevet😂. Og det havde den gjort her også. Håber du har modtaget den nu. Og skriv gerne til support@madbanditten.dk hvis der er andet❤️
Jeg har levet keto i 2 år – her til januar – MEN der er nogle udfordringer for mig – jeg bliver alt for tynd af at leve på fedforbrænding, og jeg har ikke haft det så godt, som alle andre skriver, de har haft det. Det må så betyde, at der er nogle ubalancer – måske elektrolytterne – selvom jeg spiser utrolige mængder kalium og salt – og jeg spiser måske for lidt og forkert sammensatte måltider. Jeg har fulgt dit program for 1 år siden og har fulgt andre i håbet om, at finde den rigtige vej for mig. Det er bare ikke lykkedes for mig endnu. Jeg skriver for at spørge, om det her kunne være en mulighed for mig – at få en bedre forståelse for kostens, vitaminernes og mineralernes sammensætning og og ikke mindst at få det godt i kroppen – holde vægten (jeg skal ikke tabe mig) og få en god nattesøvn. Jeg går aldrig fra den her livsstil – pga alle de helbredsmæssige fordele, der er ved det her – det skal bare fungere, så jeg får ro i kroppen og i hovedet (det larmer deroppe) kort og godt – jeg skal holde i mange år endnu – og håber på et langt arbejdsliv (har ikke lyst til at gå på pension om 2 år) – så min drøm er – at jeg kan klare mig selv – også i alderdommen :-) Med venlig hilsen Birte Becher – Jeg har dine bøger – og følger dig – fordi jeg synes, du har en god tilgang til det hele – PS – Min krop har det ikke godt med æg – selvom jeg har forsøgt utallige gange at spise det – så laver det så meget ballade i kroppen – hmmmm -Summa sumarum – jeg trænger til noget mere viden om det hele for at få det ordentligt ind på lystavlen.
Hej Birte
Umiddelbart nej, jeg tror ikke, at Keto Udfordringen er det rette for dig. Det er en temmelig aggressiv plan til vægttab og det er ikke det, du har brug for. Nok er der temmelig præcise vejledninger ift. elektrolytbalancen men jeg tror ikke, det nødvendigvis er deri, dit problem ligger (om end det er lidt bekymrende at høre, at du spiser ‘utrolige mængder kalium’. Det er bestemt hverken nødvendigt eller meningen).
Men hvad er det egentlig, der får dig til at fastholde, at din kost skal være Keto, når vægttab ikke er målet og du ikke oplever optimal trivsel? Det lyder mærkeligt i mine ører. Hvorfor ikke spise en mere liberal Low Carb kost i stedet? At spise Keto hele tiden, altid og forevigt er jo i hvert fald ikke det, jeg lægger op til i mine bøger/kurser…
Jo, du sætter tanker i gang – jeg ved heller ikke rigtig, om skrap ketokost er vejen frem for mig. Jeg gør det af helbredsmæssige grunde, og jeg tror, jeg har fået programmeret min hjerne til, at det er farligt at gå uden for rammerne. Jeg plumpede virkelig i – siden oktober, hvor jeg begyndte at tage lidt kage på kontoret og chokolade her hjemme, fordi jeg følte, at min krop og hjerne hungrede efter et eller andet. Det var dog ikke en god strategi – jeg fik det ikke bedre og fik rigtig meget væske i kroppen. Et eller andet sted – så mangler jeg hjælp til at spore mig ind på rette vej – for det er virkelig svært at stå på egen hånd, når man ikke lige passer helt ind i den keto kasse.
Ja hvis man trives med de der meget faste regler, er Keto jo virkelig en gave. Mens de mere flydende regler bliver sværere. Har du min bog De bedste fra Madbanditten? Deri finder du mange opskrifter, som vil passe godt til en Low Carb livsstil, som ikke behøver være Keto og hvor du samtidig kan holde kalorieoptaget oppe, så du undgår yderligere vægttab. Den indeholder også mere info om det her med at spise Low Carb uden Keto.
Håber det måske kan være en hjælp❤️
jatak til Keto Udfordringen, men jeg håber det er gratis, som så mange af dine gode råd.
Mvh/Tilly
😅😅 En god forudsætning for succes med Keto Udfordringen er at man læser den grundigt😅😅
Jeg gentager lige hvad der står i nederste linje på siden her:
“At skrive ja tak eller lign. i en kommentar herunder er ikke nok til at få tilsendt materialet. Du skal aktivt klikke på linket og skrive dig op til at modtage det.”
Hej Jane.
Min mand og jeg har nu været på Keto diæt i 14 uger. Min mand har tabt 16 kg og jeg har tabt godt 13 kg. Vi er yderst tilfredse med med vores vægttab og vi synes ar dine forslag til opskrifter er perfekte. Vi føler at vi daglig får nogle rigtig dejlige smagsoplevelser. Jeg har lige købt din nye bog og jeg glæder mig meget til at komme i gang med de nye spændende opskrifter.
De sidste uger har jeg dog fået det problem, at jeg taber meget mere hår end nogensinde før. Har du en ide til hvad jeg gør forkert eller om jeg evt mangler nogle mineraler.
Mange hilsener
Hanne.
Hej Hanne
Hårtab er desværre en kedelig konsekvens af vægttab. I tilfælde af energiunderskud bliver hår det mindst vigtige at tilgodese. Det er dog oftest forbigående. Der, hvor man på Keto ser hårtab oftest er, når man spiser for lidt protein. Det er bl.a. derfor mine bøger lægger vægten på protein og ikke på fedt. Så det bedste råd til dig er at øge proteinindtaget.
En veltilrettelagt Keto-kost giver ikke næringsstofmangler og kosttilskud til hår virker kun, hvis det er næringstofmangler, der er årsag til hårtabet. Det kan være svært at vide men er du interesseret i at analysere din egen kost, kan jeg anbefale et program som Cronometer, som er det bedste på markedet til netop mikronæringsstofanalyser (vitaminer & mineraler).
Kære Jane.
Tillykke med jubilæums bogen! Jeg elsker den.
Efter halvanden uge med bekymringsfri tilstand (ost og nødder på ferie) vender jeg hjem til genstart på protokollen. Jeg befinder mig godt i det system og er blevet gode venner med Crono. Mit største problem er dog at jeg får sygt meget tynd mave af det, jeg dealer også med IBS symptomer, men jeg burde ikke få reaktioner af den rene mad jeg spiser. Jeg bliver bare så fortvivlet. Har prøvet lactocare som hjalp i en dag, men det har stået på i fem dage nu. Jeg passer på med for store mængder salt og holder mig egentlig fra magnesium tilskud, da det kan give problemer.
Overvejer at køre ren carnivore, for at få ro på, men ved ikke om det er anbefalelsesværdig, da jeg kommer til at gå i helt minus på carb fronten. Skal jeg da gå op i protein? Spiser 105g nu og har rigelig appetit til mere.
Det er bare super frusterende at have sådan en drilsk mave. Det giver jo ikke mening at få the runs af en agurk 🤷🏼♀️
Åh det er også bare dødsvært. Min mave reagerer også sådan og jeg er i tvivl om hvad det skyldes. Jeg har nogle teorier om at protein-fedt-ratioen kan spille en rolle. Altså at proteinindtaget relativt til fedtindtaget kan have betydning, for det eneste, jeg reelt gjorde var at sænke fedtindtaget. Fiberindtaget kan også spille ind og hos nogle, måske mig, kan for mange fibre betyde at der trækkes for meget væske ind i tarmen og det giver diarré. Fibertypen kan også spille ind. Jeg oplever at gulerødder fx passerer noget rarere end (rå) kål. En anden tanke er, at det er kalorieunderskuddet, der trigger det. Det er de nogle af teorier, jeg sysler lidt med. I don’t know…
Carnivore giver mig ro i maven men diarré all day long. Uden ubehag godt nok men helst med et toilet i nærheden. Jeg holdt ud i lidt over tre uger og så gad jeg ikke det renderi længere. Måske var jeg for utålmodig.
Ej men det er jo så svært at ramme det rette leje, når maven er sart. Suk…😑
Det er superfrustrerende.
Men tak fordi du gav mig et svar, så føler jeg mig ikke så alene med det!
Jeg tilfører ikke fedt i store mængder, steger højst i en klat smør, resten af fedtet kommer fra kød og æg. Har også tænkt om det kunne være æggene som første måltid, som giver problemer, jeg har engang læst at nogen kan reagere på det, var det mon dig der skrev det?
Jeg synes det er svært at skulle finde en balance. Og det er udmattende at skulle tænkte på at have et toilet i nærheden. Især når det går ud over gåture og andet træning.
Spændende teori med at underskuddet kan trigge det! Jeg fortsætter og ser det an. Holdte de otte uger sidst med vægtnedgang på 9kg 😇
Oh yes, æggene om morgenen har i årevis givet mig problemer og for mig fungerer det bedst at spise dem op ad dagen eller slet ikke. Så hvis du ikke har testet det, ville jeg klart gøre det. Aftensmadsrester er en kæmpe gave her.
Jeg har ikke spist æg om morgenen i… måske 3-4 år eller deromkring og på det sidste er jeg begyndt at teste det lidt igen. Ikke hver dag men engang imellem. Kogte æg virker på mig meget bedre end røræg og omelet. Hvorfor det er, aner jeg ikke…
Tak for svar, Jane!
Jeg må være tålmodig og stædig.
Og tænke over det med æggene!
Nyd Paris ❤️
…lyder som de typiske problemer med galdeblære/lever på alm. kost. Tro mig, jeg taler af erfaring!
Ik’ sjov, men Danmark har mange toiletter 😆
Hej Jane, som flere andre skriver…har også været med på kick-start…har dine bøger….ved godt at keto er godt for mig og min endometriose, nå ja og de andre gode ting der følger med.
Dejligt med din mail her til morgen og keto udfordringen, kom lige på den rigtige dag. Keto udfordringen virker lige noget for mig med regler og simpelhed – det går løs fra næste uge. Komme tilbage på sporet på en fed måde.
Passer godt i at vi laver ugeplan hver søndag og handler én gang om ugen.
Men nu kommer mit spørgsmål ift. løbetræning som du skriver om – det vil jeg så gerne have plads til, giver mig stor glæde og haft stor motivation også henover sommerferien. Jeg løber 3 gange om ugen også efter fast plan, det er lige noget for mig. Det er typisk mellem 50-90 minutter (8-15 km). Jeg forestillede mig at jeg kunne bruge din guide om ekstra på træningsdage. Har dog prøvet at løbe en halvmaraton, hvor jeg blev svimmel og skidt de sidste par km. Min eftertanke var at jeg havde menses og nok skulle have justeret med lidt mere kulhydrat lige der.
Håbede du kunne guide og anbefale hvad jeg skal gøre på træningsdage?
Tak for Madbanditten og inpirationen fra dig igennem årene.
/Heidi
Hej Heidi
Åååh jeg er så splittet der. Min grundholdning er at træning er godt. Al træning. Og træningsglæde er det bedste, der findes.
Når jeg specifikt fraråder langvarig cardio-træning som løb i Keto Udfordringen er det fordi der er risici forbundet med meget lavkaloriediæt, som Keto Udfordringen jo lægger op til og grunden til det accellererede fedttab og langvarig cardiotræning. At styrketræne med det formål at beskytte muskelmasse, som jo også er en risikofaktor at tabe jo lavere kalorieindtaget bliver er derfor et bedre valg.
Måske kunne du lave et kompromis? Beholde løbetræningen men lægge dig i den høje ende af det foreslåede kaloriespektrum?
Du behøver ikke ekstra kulhydrater til din løbetræning men du behøver at have styr på din elektrolytbalance. Det er det, Keto Udfordringen gør via salt og mineralanbefalingen. Her vil du måske også lægge dig højt på løbedage.
Det ville være mit input :)
Hej Jane
Tak for svar (troede jeg fik det på mail også, håbede på svar…nu ser jeg du jo har svaret hurtigt, men ser det kun ved at gå ind på siden), no worries 😊
Er igang på nu dag 3. Cronometer oplevedes som showstopper for mig, når jeg skulle lede efter de engelske ord og ikke kunne bygge et måltid. Jeg er i stedet begyndt med ‘Yasio’ og kan godt se den ikke er lige så detaljeret mht vitaminer og mineraler – omvendt så opleves det utrolig meget lettere at taste ind og fx taste dine måltider ind fra Sensommer og så ‘bare’ vælge det, det er første gang jeg prøver at være så nøjeregnende nu med keto udfordringen – faktisk ret motiverende at strukturere og holde styr på det.
Det går fint med at holde mig til kulhydrater, nået op på 23 g. Fedt på 68-73 g. Jeg kan nu faktisk spotte min udfordring er at få protein nok på 100 g (har kun nået omkring 70 g begge dage), så der er jeg nødt til arbejde mere med bedre / gode valg – æg er tungt for mig om morgenen (altid været), men gør det lige nu pga let løsning.
Jeg har vejet 5 gram salt af om morgenen og får det brugt i løbet af dagen.
Kan godt mærke keto flue har sat ind med tunge ben og tungt hoved. Skal også højere op i protein. Så i min krop kan jeg mærke mit fokus er nødt til at være at få styr på den del inden jeg igen kan læbetræning forhåbentlig næste uge (savner det allerede), det ville ikke blive godt i disse dage.
Fair jeg hører hvad du siger, jeg læser som læg mig i den høje ende med fedt på 100 g + 25g protein på træningsdag og sikre mig elektrolytter.
Kan også se jeg måske ikke får kalium nok, når jeg ikke kan aflæse i ‘Yasio’. Håber pt den del går.
Har fastholdt mit tilskud af vitaminer, som jeg plejer at tage
Magnesium – Mablet (360mg) – godt til muskelkramper efter meget aktivitet….av sv 😉😊
Symbioflor+
Bio-Selen
D-pearls
B Complex plus
Omega3 – Puori
Håber jeg får både keto udfordring og løb til at fungere sammen.
Tak fordi jeg fandt dig / Madbanditten. Da jeg endelig kom på Kickstart i 2017 var simpelthen så godt til min endometriose, det virker bare!! 👏🏻😊
Vh Heidi
Kære Jane – og alle andre der læser med.
Jeg har gennemført Keto kickstart med kæmpe succes, simpelthen fordi jeg har “gennemført” – jeg har holdt ud og holdt ved og jeg har gjort mig umage. Jeg har trådt ved siden af, men fundet vejen igen. Jeg har nydt hver en daglig mail og genhørt alt materialet flere gange, det er så godt.
Jeg har nu mod på mere og har købt Keto Udfordringen. Jeg bruger ligeeee lidt tid på at blive dus med Frk. Cronometer, det kræver lidt mere end simple madlog – men der går nørd i den, på den fede måde.
Jeg vil egentlig bare høre om der findes en FB gruppe til os som følge din Keto protokol? Det kunne være genialt med et sted at vidensdele, inspirere og heppe på hinanden.
Kærligst Maria
Hej Maria
Hvor er du SEJ og hvor er jeg glad for at høre det. Virkelig❤️🔥
Og spændende med Keto Udfordringen. Det er virkelig en fed udfordring, synes jeg selv i al beskedenhed :)
Der findes ingen gruppe. Jeg forstår godt at det kunne være rart, men de grupper flyder over med fejlinformation på et splitsekund og hertil kommer alle de skuffede følelser, når naboen taber 5 kg imens man selv kun taber 1. Og alt det jazz. Og det bliver bindegalt på ingen tid. Det kræver døgn-moderering at køre de grupper, og det vil jeg ikke. Så nu fik du lige hele forklaringen :)
Kære Jane.
Tusind tak for lyn-hurtigt svar.
Og ja, du har helt ret – misinformation og “egne regler” fylder ofte ALT i disse grupper. Jeg har valgt at følge DIG – og faktisk kun dig når det gælder LCHF og keto. Jeg har været med på vognen fra Madbandittens spæde start og har aldrig haft behov for at søge information andre steder, simpelthen fordi alt hvad du laver det er SÅ gennemarbejdet, TAK for det.
Jeg vil nørde keto udfordringen lidt nærmere og begynde at tracke mine måltider i Cronometer, det gode ved at spise simpelt, er at tracking er til at overkomme og jeg ikke skal indtaste div. opskrifter og tjavs, dét er dræbende.
Jeg tror at løsningen for mig, er at følge en simpel, hjemmelavet måltidsplanlægger. To-tre eksempler på morgenmad, frokost og aftensmad, og så følge dem. Jeg er glad for din pointe med at tracke FØRST og planlægge ud fra det, ikke omvendt – det giver så meget mening.
Kærligst Maria
Hej Jane.
Først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak for din blog, dine bøger og nu Keto Udfordringen😊
Jeg er vild med at være igang med udfordringen på nu anden uge og får virkelig øjnene op for nogle ting efter to år med keto/lchf – hold da op hvor kan man snyde selv altså😅
Jeg er dog lidt i tvivl omkring træningsdelen, da jeg lidt savner en definition på forskellen mellem styrketræning og hiit. Jeg lavede før jeg startede på udfordringen noget træning med et program på YouTube som er en blanding af løft med kettelbell og øvelser med egen kropsvægt (burpees, push-ups, squats og lignende) og jeg bliver usikker på om det er styrke træning eller hiit – eller måske en blanding?
Håber mit spørgsmål giver mening, for jeg ville være ked af at misse noget vigtigt og har indtil nu tænkt at når jeg ikke er i tvivl om at jeg har muskler dagen efter træning må det være styrketræning selvom der bestemt også er høj puls🥴
God dag
Anna
Hej Anna
Fedt at høre – og du er bestemt ikke alene om selvbedraget. Den båd er vi allesammen i 😅 Det er derfor den udfordring er så fed.
Din træning lyder som begge dele men jeg tror, jeg ville klassificere den mest som HIIT/kredsløbstræning. Den høje puls kan desværre betyde, at du ikke får den samme muskelstimulans, som hvis du lavede ‘traditionel styrketræning’ med tunge løft. Men altså al træning er godt. Hvis du er glad for din nuværende træning, ville jeg ikke ændre det (træningsglæde er vigtigt og det, du laver, er stadig hundrede gange bedre end fx ren cardio som løb, spinning osv.). Er du frisk på at prøve nyt en dag, kan du kaste dig over styrketræning, som formentlig er det mest effektive, man kan lave hvis målet er muskelopbygning.