At spise Keto som type 1 diabetiker er meget kontroversielt. Ud fra et helt almindeligt lægmandsperspektiv virker det ellers oplagt, at folk, som har en sygdom, der gør, at de ikke producerer det hormon, som hjælper til at nedbringe blodsukker, kunne have gavn af en kost med færre blodsukkerhøjnende kulhydrater. Men sådan lyder anbefalingerne ikke. I stedet rådes de til at huske at spise kulhydrater til alle måltider.
Igennem årene har jeg været i kontakt med mange type 1 diabetikere, der har trodset de kulhydratrige anbefalinger og skiftet til en Low Carb kost. Enstemmigt fortæller de, hvordan det har gjort blodsukkerudsvingene færre og insulinmængden nemmere at tilpasse.
Se mit blodsukker!
Da jeg deltog på Bogforum i november sidste år, kom en ung kvinde op til mig efter mit oplæg. ‘Se mit blodsukker’, sagde hun og viste mig sin blodsukkermåler, der stod på 4,5 mmol/L (et meget fint blodsukkertal). ‘Jeg har type 1 diabetes, og jeg har fuldstændig normalt og stabilt blodsukker takket være Low Carb og Keto’
Kvinden var Ann-Cathrine, som du skal møde her i dag.
Type 1 diabetikere kan ikke ‘spise sig raske’
For god ordens skyld vil jeg lige understrege, at der ikke er tale om, at Type 1 diabetikere spiser sig raske eller medicinfrie. Det kan da ikke. Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem ødelægger cellerne i bugspytkirtlen, så den til sidst stopper med at producere det livsnødvendige hormon insulin.
Og for de få, der skulle være i tvivl, er dette indlæg ikke et udtryk for lægelig eller medicinsk rådgivning og der er ingen her på kanalen, der opfordrer nogen til at stoppe livsnødvendig medicin eller andre skøre ting. Dette er udelukkende en historie til inspiration om hvordan Ann-Cathrine har valgt at gå en anden vej med sin sygdomshåndtering.
Ann-Cathrine fortæller selv:
Den 28. december 2018 sover jeg på et gæsteværelse – aka min brors tidligere drengeværelse – i forbindelse med et julebesøg hos mine forældre. Min mor kommer ind på mit værelse og udbryder; ”Her lugter af acetone”. Hun åbner vinduet og går ud igen med beskeden om, at der er morgenmad. To dage senere, den 30. december, kommer jeg ind til morgenmad og finder, at min fars blodsukkerapparat ligger på min tallerken.
Jeg har i november måned samme år læst Anettes Sams bog ”Sandheden om sukker” og er både nysgerrig og lidt bekymret for at måle mit blodsukker. For jeg har jo tabt mig temmelig meget. Faktisk har jeg tabt mig ti kilo på to måneder, men jeg har jo også skåret lidt ned på kulhydraterne, om end det jo er jul nu, så de sidste mange dage, har jeg selvfølgelig spist julemad og masser af slik og julegodter. Og så er der, det satans udslæt på brystet, ryggen og i nakken. Det startede i november og ingen har kunne fortælle hvad der er, på trods af biopsier.
Jeg måler mit blodsukker efter instrukser fra min far, mens min bror, svigerinde og mor følger med. Blodsukkerapparatet tæller ned fra 5-4-3-2-1 og tallet 16 mmol/L toner frem på displayet. 16 mmol/L som fastende blodsukker er alt for højt! Jeg vasker finger og tester igen. Stadig 16 mmol/L. Min far finder et andet blodsukkerapparat og jeg tester igen. Igen tvivl – mit blodsukker er alt for højt.
Min bror begynder at græde og det gør jeg også. Vi ved hvad dette betyder, vi har set konsekvenserne af at have diabetes igennem hele vores barndom. Min far, der kramper i sofaen eller vælter forteltet til campingvognen, fordi hans blodsukker er alt for lavt. Vi kender historierne, også de rigtig grimme, idet begge mine fastre er døde, som følge af dårlig regulering af deres diabetes.
Jeg ringede til vagtlægen og fortalte min situation. Lægen fortalte, at 16 mmol/L var højt og at jeg skulle se en læge, men efter lidt overtalelse fik jeg lov til at blive hjemme og bruge min fars blodsukkerapparat løbende for at sikre, at mit blodsukker ikke blev højere. Jeg fik derfor lov til at fejre nytårsaften med min familie og hele vores menu blev ændret til low carb/keto med gåture efter hvert måltid. Det virkede. Den lille egenproduktion, jeg have tilbage, fik mit blodsukker ned på 10-12 mmol/L. Derfor kunne jeg trække mit besøg til lægen til d. 3. januar 2019, hvor min praktiserende læge, noget forvirret, sagde; ”Ja dit blodsukker og HbA1C er for højt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu? Alle nyopdagede type 1 diabetikere bliver konstateret på sygehuset, da de plejer at komme ind i koma”. Min læge kontaktede Steno Diabetes Center og over middag d. 3. januar kom jeg på insulin.
Kort tid herefter forsvandt mit udslæt, som viste sig at være Prurigo pigmentosa også kendt som keto rash.
‘DU SKAL HAVE KULHYDRATER FOR AT KUNNE TAGE INSULIN’
På Steno Diabetes Center blev jeg lært op i, hvordan man tæller kulhydrater og udregner hvor meget insulin, man skal have for at dække et måltid. Jeg havde tidligere talt kalorier, så kulhydrattælling var ikke vanskelig for mig. Derimod fandt jeg det, allerede i de første 14 dage efter min diagnose, underligt, at jeg skulle spise store mængder af kulhydrater til hvert måltid.
‘Husk rugbrød, spis lidt kartofler til. Du skal have kulhydrater for at kunne tage insulin’, var beskeden jeg fik.
Jeg var i opposition. Hvorfor skulle jeg spiser så mange kulhydrater, når det netop var dem, der gjorde, jeg skulle tage så meget insulin. Det gav simpelthen ikke mening for mig.
Jeg begyndte derfor at læse. Anette Sams, Jane Faerber, Richard K. Bernstein og på hjemmesiden dietdoctor.com kunne jeg, udover vidunderlige opskrifter, finde utallige dokumentarfilm om det at leve low carb/keto.
LOVEN OM DE SMÅ TAL
I sin bog ”Dr. Bernstein’s Diabetes Solution” anvender Richard K. Bernstein en bil-analogi til at fortælle om udfordringerne med at forudsige blodsukkeret efter et måltid.
Forstil dig trafikken. En lille mængde biler på en motorvej og trafikken forløber glidende og forudsigeligt. Bilerne kan holde farten ved glidende at skifte bane til der, hvor der er plads og kan komme på og af motorvejen uden problemer. Der er plads til små fejl. Fordobles antallet af biler, fordobles risikoen dog ikke – den stiger radikalt. Tredobles eller firedobles antallet af biler og risikoen for uheld stiger eksponentielt.
Lige som for bilerne på motorvejen er forudsigelighed kernedisciplinen for normalisering af blodsukkeret. Forudsigelighed er, når du ved, hvordan mad påvirker dit blodsukker, insulin påvirker dit blodsukker og hvordan de to ting – mad og insulin – påvirker hinanden.
KAN IKKE SPISE MIG MEDICINFRI
Som type 1 diabetikere kan jeg ikke spiser mig ud af min sygdom, men jeg kan spise mig til normale blodsukre og et normalt Hba1C. Dette er dog ikke uden omkostninger. Jeg har været nødt til at gøre op med mig selv, hvad der er vigtigst for mig? Er det at spise hvad andre spiser, nyde slik og sodavand og eftermiddagskagen med kollegaerne og dele glæderne ved maden i sociale sammenhænge, eller er det, at have muligheden for at vandre i fire timer i træk, løbe ture på 1-2 timer, styrketræne og dyrke yoga, eller at have den vildeste sex, uden risiko for at få lavt blodsukker undervejs.
I skrivende stund har jeg et HbA1C på 38 og mit blodsukker ligger mellem 3.7 og 10.0 – peaks inklusiv. Er jeg ekstrem? Tja… Det vil nogle nok mene, herunder min diabeteslæge, -sygeplejerske og diætisten på Steno Diabetes Center. Jeg har dog set hvad ”spist normalt og tag insulin til” betyder for kontrol med blodsukkeret og de konsekvenser der følger heraf. Så længe det er paradigmet i diabetesverden, har jeg det fint med at være i opposition og gå min egne veje.
Vil du vide mere om det at have diabetes og spise low carb/keto kan du finde mig i Facebookgruppen ”Diabetes og low carb/keto”.
De bedste hilsner Ann-Cathrine Thomassen
Viden om Keto og type 1 diabetes
Søger du mere viden om Keto og type 1 diabetes, er bogen, som Ann-Cathrine omtaler, Dr. Bernstein’s Diabetes Solution, den bedste ressource, der findes på markedet. Der er også fornyligt lavet en dokumentar ved navn The Diabetes Solution, som kan streames for en lille sum på bl.a. VIMEO. Se fx her: The Diabetes Solution
Hej Ann- Catrine
Hvad har du gjort, da du i opstartsfasen ikke har måttet spise kulhydrater, og du fik lavt blodsukker. Jeger så bange for, at jeg kommer til,at ødelægge de 4 uger, ved at skulle spise kulhydrater. Jeg har hørt, at man så ødelægger hele ideen med at rense kroppen. Det er en af grundene til, at jeg ikke tør starte på at spise efter keto metoden. Mvh Connie
Som biomediciner (dog indenfor et helt andet område end diabetes), så undrer det mig, at den danske lægestand er så fakta-resistente. Forståes således, at de positive historier om både type I og type II diabetikere på low carb/ketokost som kan måle fine værdier, ikke får lægerne til at dykke ned i hvad der foregår rent fysiologisk. Det er altså ikke så svært, og jeg synes det er meget svært at sundhedssystemet ikke får “læst op”. Jeg håber at alle jer der spiser jer til en god reguleret diabetes holder fast i at det virker, også må vi håbe at der stille og roligt skiftes holdning hos lægestanden.
Jeg er ganske vist type 2 diabetiker, men har oplevet præcis de samme positive ting ved at omlægge min kost til Keto: blodsukker mellem 4,5-7 med kun to 2 metformin, ingen rystelser eller dyk mere, kunne gå i timevis uden at slæbe mad med eller gå “sukkerkold”, osv – har kun lovord til overs for keto. Og blev også selv rådgivet til kulhydrat-rig kost af egen læge samt undgå kød fra firbenede dyr samt æg (pga for højt kolesterol). Efter 3 måneder på keto er mit blodsukker stabilt på i gennemsnit 6.3, kolesterol normalt (selvom jeg får æg dagligt), og ingen rystelser eller dyk mere!
Tak!
Samme historie her, dog med et twist. Jeg har en bugspytkirteldefekt, som i en høj alder har udløst en diabetes 1,5, hvilket i følge den officielle behandlingstrategi skal behandles med piller og måltidsinsulin. Hmmm.
I processen med at rumme diagnosen begyndte jeg at nørde viden. Lang historie kort: Læge, kurser, træææææthed. Så via Annette Sams over rå-nørden glykemisk indeks/load frem til keto/low carb frem til Madbanditten. Og frem til et stabilt blodsukker, farvel til træthed, (hvem genkender følelsen af at falde i søvn oven i maden?) – med et lattermildt minimum af medicin.
Og som jer andre undrer jeg mig over de officielle diabetes-kostråd, faktisk fatter jeg ikke, hvad de skal gøre godt for. Jo, det kræver en indsats at ændre sine kost- og motionsvaner, og jo, det har for mig haft nogle sociale konsekvenser, når jeg er blevet selektiv med, hvad jeg spiser (og ikke længere i venskabeligt lag bæller rødvin med chips til)! Men det krævede nærmest en større indsats at følge den officielle diabetes-behandlingsmodel.
Jeg har fået min energi og mit liv igen uden konstant fokus på for højt/lavt blotsukker og medfølgende fingerprikkeri. Noget alene med det har jeg dog følt mig under vejs, så det er noget af en befrielse, at vi nu snakker om det.
Tak for det!
Jeg er Ann-Cathrines mor. Jeg har været gift med Ann-Cathrines far siden 1981, dvs. 40 år med håndtering af min mands diabetes 1, forvaltet efter de officielle anbefalinger. Min mand fik konstateret diabetes da han var 16 måneder i 1958. Han har haft diabetes i 64 år.
Vi er så glade og trygge ved Ann-Cathrines valg af livstil, for hvad skal vi gøre, hvis hun som sin far får lavt BS, hvis hun går en tur, løber, fester? Hun bor jo langt væk fra os.
I dag har min mand et CGS system og vender sig langsomt mod en styring ud fra de små tals lov, som Ann-Cathrine formidler. Også han ligger nu inden for 85% af normalområdet/døgn.
Men, det er svært at aflære gamle paradigmer, og det kræver tal og erfaring for at erkende, at vi blev vejledt fuldstændigt forkert i 60 år.
De bedste ønsker Susanne Thomassen
Kære Susanne
Hvor er du sød at du skriver og hvor er det et stort ansvar, du har stået med i alle de år. Jeg forstår godt at I også er inspirerede af jeres seje datters valg og fantastisk, at det kan hjælpe far også. Som helt udenforstående i denne situation er det svært for mig at se, hvordan man ikke kan tolke det, der er foregået i alle de år (og stadig foregår) som et kæmpe svigt. Hvorfor er I ikke som minimum blevet gjort opmærksom på, at der var dette alternativ? Ingen tvang om ændring af livsstil men bare oplysning. Det gør mig vred og ked af det på alle diabetikeres vegne.
Kære Jane
Jeg tror, de gamle dages kål-diet, fra før opdagelsen og rensning af insulin har skylden. Ingen kunne overleve diabetes type 1 før og med muligheden for et længere liv, fulgte et behov for også at leve som “de andre normale”. Desværre får mange så langtidskader af det høje BS og angsten for det lave fylder meget.
For sundhedsprofessionelle er det svært at ændre paradigme, det ved vi skete, da rådgivning om mavesovning/vuggedød skulle ændres. Det tog 10 år i dk, trods forskning og ændringer i Norden viste nødvendigheden.
Yderligere er kostpyramiden så hårdt indarbejdet, så behovet for grundlæggende ændringer på tværs er så indgribende. Det kan kun ske langsomt.
Derfor er du og Anette Sams vor tids fightere for en hel ny kostsammensætning.
Men kampen bliver hård, da en hel fødevareindustri som lever af at sælge kulhydrater vil påvirke samtalen, ligesom tobaksindustrien gjorde gennem mange år i forhold til rygningens sundhedsskadelige virkninger.
Men alt med grundlæggende sundhedsforebyggende virkning vil vinde på sigt.
Vi har nemlig ikke råd til andet.
Mvh Susanne Thomassen
Jeg håber, du har ret. Det er i hvert fald for vigtig en kamp til at opgive.
Type 1 diabetes og low carb / keto 👍🏻 skøn beretning Ann-Cathrine Thomassen ♥️ og tankevækkende, at de danske kostanbefalinger til diabetikere er, som de er ❗️❗️❗️burde anbefalingerne ikke blive lavet om ❓
Jo det burde de virkelig. Jeg tror, eftertiden kommer til at dømme dette som et enormt svigt!
Vi har nøjagtig samme historie. Vores datter på 14 år fik konstateret sukkersyge med et blodsukker på 21 i september 21. Vi kom hurtig i behandling og Silje fik det godt igen. Vi kom til diætist og beskeden var “ husk kulhydrater”. De er vigtige i forhold til sygdom og vækst. Det virkede ulogisk på mig, at fylde hende med medicin, når vi havde andre optioner. Jeg tog kulhydraterne ud af hendes kost, hvilket stabiliserede hendes blodsukker med det samme. Men er du så færdig, hvor mødte vi meget modstand i hospitalsverdenen. De så rødt…. Nu, efter knap 5 mrd. er de begyndt at tø lidt op. Silje ligger stabilt med sit blodsukker. Hun får 5-10 enheder insulin om dagen, incl Levemir. De regner med, at man skal have en enhed pr kilo man vejer. Silje har lige rundet 50 kg….. noget af en forskel. Stod det til mig, fik hun udelukkende Low Carb mad, men hun vil gerne have en kartoffel eller en kage i ny og næ, så det får hun. Jeg vil nødig skabe modstand mod maden. ( en lille sidegevinst er, at Silje har taget næsten 3 kg på, så hun nu ikke er mega undervægtig mere. Jeg har i samme periode og på samme kost tabt 6 kg….). Tak for dit indspark. Det hjælper at vide, at man ikke er den eneste der tænker “ud af boksen” i den verden.
Hej Dorte
Tusind tak for den fine historie. Jeg er fuld af beundring overfor alle jer, der tør gå en anden vej end den slagne. Og jeg kan levende forestille mig at det ikke er uden ængstelse.
Hvor er det dejligt at høre at I fandt en god vej :)
Jeg har også været glad for low carb, så slippe rjeg også at stikke mig for meget i maven. Og ligesom din datter, hvis jeg vil nyde et styk kage eller spise en kartoffel så tager jeg insulin til det, men 5 ud af 7 dage klarer jeg mig kun med basalinsulin. De dage kan jeg trygt cykle hjem fra arbejde uden at blive lav.
Hold da op hvor kan jeg genkende hvert et ord! Blev diagnostiseret som 39 årig for to år siden. Også hos en famlende egen læge, der ikke normalt så diabetikere, der ikke var vanvittige dårlige. Jeg havde det fint men tabte mig bare. Blodsukkeret lå på 29! Idag er jeg 98% i range mellem 3,9-10 over 90 dage. Low carb er en helt naturlig del af mit liv. Og jeg elsker dine opskrifter som en hjælp på vejen. Jeg spiser ikke keto. Men begrænser mine kulhydrater til omkring 100 om dagen. Men jeg er ikke religiøs. Vil jeg gerne have en kage, spiser jeg en kage og tager konsekvensen. På Steno ryster de på hovedet. Især fordi jeg også er meget fysisk aktiv. De vil derfor gerne have, at jeg spiser 80 gram kulhydrat efter en træning 🙈
Hvis man er nysgerrig på low carb og er diabetiker, er der en fantastisk gruppe på Facebook, der hedder Diabetes and the Low carb life. Det er det mest støttende community i verden og jeg har lært så helt vanvittigt meget om diabetes og low carb ved at være derinde.
Så fantastisk – også for dig Loa. Jeg kan kun forestille mig at det må gøre livet så meget nemmere. Og shit mand, 80 g kulhydrat efter træning. Wow!