Keto shakes er til dig der træner om morgenen og har brug for et skud energi inden. Jeg har lavet to shakes, en måde blåbær og en med vaniljesmag. Hvis du vil, kan du tilsætte 1 scoop proteinpulver til keto shaken. Væg da gerne et proteinpulver med få kulhydrater og uden kunstige sødemidler.
Ingredienser
- 1,5 dl kokosmælk
- 1 æg
- 1 dl koldt vand
- isterninger
Med blåbær og mynte, tilføj:
- 50 g blåbær
- 1 spsk frisk mynte hakket
Med vanilje/koldskålsmag, tilføj:
- 1 spsk citronsaft
- 1 tsk citronskal
- ¼ tsk vaniljepulver
Sådan gør du
- Hæld alle ingredienserne i en blender og blend.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Keto men ikke så vægttabsegnet
Selvom kulhydratindholdet er i den lave ende og de to shakes derfor egner sig fint til Keto, er de ikke super egnede, hvis du bruger Keto til vægttab. Det er simpelthen for mange kalorier brugt på noget, der ikke bidrager med protein og ikke giver langvarig mæthed.
Keto for vægttab fungerer bedst med fokus på protein og grøntsager.
Det, som mange glemmer eller overser er, at Keto ikke kun er for folk, der vil ned i vægt. Vi er mange, der bare nyder de gode fordele, der følger med at spise på denne måde. Og her er der brug for mere fedtenergi for at lukke gabet til kalorieunderskuddet.
Keto mad og energi til træning
Personligt har jeg fint med energi til træning, når jeg spiser Keto. For mig er koffein og salt bedre end nogen energidrik/preworkout på markedet. Jeg træner aldrig fastende (længere) men sørger altid for at spise før træning.
Har jeg en sjælden gang ikke haft mulighed for at spise inden træning, drikker jeg en proteinshake. Den er lidt lettere i maven og så spiser jeg et større, proteinrigt måltid senere.
Keto shakes til lange løbeture
Jeg har tidligere haft kursister, der bad om hjælp til at få noget energirigt i maven før en lang løbetur og som ikke havde brug for at have for meget mad rumsterende i maven. Vi prøvede os frem og for nogle fungerede det rigtig fint med en af disse Keto shakes en halv times tid inden løbeturen.
Når det gælder energi til træning, så er der desværre ingen nemme svar. Det er virkelig meget prøven sig frem og tilbage. Ift. træningen på Keto så gælder det at Keto-adapteringen spiller en enorm rolle, altså kroppens tilpasning til den ketogene kost og forbrænding.
For de fleste tager det 3-4 uger, for enkelte længere. Find flere tips i min artikel om Keto og træning.
Har du overvejet at bruge past. Ægge hvider i stedet for et helt æg? Det vil give lidt mere protein og lidt mindre fedt.
Nej men det ville man sagtens kunne👍🏼
Hej Jane
Så lækkert, tak!
Kan man fryse det og lave det til is, tror du?
Leder efter opskrifter på keto is.
Har du egentlig en is- eller gelato-maskine? Er nysgerrig på om de er investeringen værd.
Mvh Xan
Jeg har ikke prøvet at fryse disse til is, men jeg stortester i øjeblikket en ny ismaskine, så forvent at blive bombarderet med isopskrifter snarest :)
Ej hvor lækkert, Jane, det vil jeg glæde mig til!
Det lyder da ellers som hårdt arbejde, håber du kan holde det ud ;-P