Denne Keto proteinshake er et proteintilskud, som kan bruges før eller efter træning, enten til Pre-workout eller til Post-workout. Den smager som en usødet iskaffe og giver lige i omegnen af 30 g nemt optageligt protein og kun ganske få kulhydrater.
Protein til træning
Protein er vigtigt for alle men særligt vigtigt for dig, der træner. Protein er nemlig afgørende for muskelopbygning og vedligeholdelse. Når vi træner hård styrketræning, sætter vi vores muskler under stress, og det forårsager mikroskopiske skader i muskelvævet. For at reparere disse skader og opbygge stærkere muskler, har kroppen brug for tilstrækkelige mængder protein.
Proteiner er opbygget af aminosyrer, som fungerer som byggesten for muskelvæv. Under træning vil kroppen nedbryde muskelprotein for at tilføre aminosyrer til de arbejdende muskler. Spiser du ikke nok protein, kan det føre til muskelnedbrydning over tid.
Hvad er nok protein?
En generel anbefaling til folk, der træner regelmæssigt, er at sigte efter 1,2-2 gram protein pr. kg kropsvægt om dagen for at bevare muskelmasse og fremme muskelreparation og -vækst. Desværre er protein alene ikke er nok til at opbygge muskler, og den regelmæssige og tiltagende hårde træning er afgørende. Ingen træning, ingen muskeltilvækst. Use it og lose it – dette gælder i høj grad for din muskelmasse.
At spise nok kalorier er også en vigtig faktorer for at lykkes med muskelopbygning, så idéen om at faste hele dagen, indtage ekstremt få kalorier og tro, at din krop kvitterer med optimal energi og muskeltilvækst, må du desværre også vinke farvel til.
Læs også: Keto og træning
Er proteinpulver sundt og er det ok på Keto?
Husk at læse den uddybende artikel om proteinpulver, som svarer på alle spørgsmål om proteinpulver.
Find artiklen her: Er det ok at bruge proteinpulver på Keto?
Udstyr
- Cocktailshaker eller en proteinshaker
Ingredienser
- 3 tsk instant kaffepulver
- 30 g Whey proteinpulver neutral
- 2,5 dl vand
- 4 isterninger
Sådan gør du
- Hæld alle ingredienserne i din cocktailshaker.
- Slip din indre Tom Cruise fri og shake-shake-shake.
- Hæld på glas og drik.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Tilføjelser til Keto protein shake
Opskriften på min Keto proteinshake er helt skrabet. Den er lavet med det formål at give en dosis nemt optageligt protein og ikke andet. Den er ikke tænkt som en lækker dessertshake, en kulinarisk oplevelse eller noget andet. Den er et redskab. Helt enkelt.
Vil du gerne have en proteinrig drik, der smager som en sødere iskaffe, kan du tilføje et par steviadråber.
Skal du bruge den som Pre-workout og vil du gerne have ekstra Keto-energi til din træning, kan du overveje at tilføje 1-2 tsk MCT-olie. Det går dog ikke, hvis du, som mig, får dårlig mave af den olie. I så fald kommer du til at tilbringe til træningstid på toilettet og det bliver man ikke stærkere af😆
En sidste tilføjelse er, at du kan overveje er at tilsætte 1-2 tsk sukker eller endnu bedre dextrose/glukose. Det vil fungere som en slags præstationskulhydrat og kan måske lige være det, der gør, at du kan lave 1-2 gentagelser ekstra. Du kan også bruge druesukkertabletter til dette formål.
Jeg håber, du forstår at dette er et avanceret redskab og ikke et udtryk for, at du kan spise sukker eller druesukker på Keto (hader, at jeg er nødt til at præcisere det🤯)
Proteinshake og blodsukker
Der er lidt uenighed om hvorvidt en proteinshake kan hjælpe til at tæmme den ekstra sult, som mange oplever på træningsdage eller om det modsatte gør sig gældende, altså at sulten øges.
Jeg er lidt splittet her og har prøvet lidt frem og tilbage. Pt. er jeg landet på at sulten på træningsdage er mindst uden proteinshake, men med tre gode hovedmåltider med tilstrækkeligt protein og nok salt.
Min seneste periode med CGM (sensorbaseret blodsukkermåling) bekræfter at proteinshaken giver en blodsukkerstigning og måske er det det, jeg mærker som ekstra sult.
NB: ikke en blodsukkerstigning man behøver bekymre sig for og som måske endda kan have en fin effekt ift. mål om muskeltilvækst. Men appetitmæssigt kan det være, det ikke er bedste valg (for mig – jeg ved at andre oplever fin mæthed af den)
Træn til vores PLUS-playliste
Det er faktisk også undersøgt, at musik øger udholdenheden til træningen og derfor skal du selvfølgelig træne til vores PLUS-liste. PLUS on the move hedder den, og den er fyldt med hårdtbankende rytmer i sange, du allerede kender. Held og lykke med at sidde stille til den :)
Er du ny til træning, så tjek også PLUS-artiklen: Sådan kommer du i gang med at træne
Sulten efter mere viden om protein?
Læs alle mine artikler om protein her: PROTEIN
Jeg opper den en smule; jeg fryser kaffe som isterninger og blender 6 af dem med et enkelt espressoshot og 30 g vanilje protein – og serverer med lidt flødeskum på toppen … versågod – en protein-frappe … jeg laver dem i min smoothie-blender så det er ikke det vilde udstyrsstykke … men det er total forkælelse efter træning :D
Grunden til, at jeg har været så tilbageholdende med at dele denne opskrift var faktisk, at jeg helst ikke ville anbefale netop de der søde proteindrinks/frappes/iskaffe. Det er også derfor jeg beskriver denne som et redskab, ikke som en lækker dessertagtig sag, og derfor jeg laver den uden noget unødvendigt i.
Men det er mit forbehold. Kun dejligt at det andet er en god løsning for dig :)
Er da jeg er nyrelæge nødt til at kommentere dit opslag…
Uheldigvis er der en del som ikke kan tåle proteinpulver. Hver måned indlægges 1-2 u ge voksne med dislysekrævende nyresvigt på mit sygehus. Selv om de behandles e
Efter alle kunstens regler er det kun knap 1/3 som genvinder deres nyrefunktion. Resten kommer sig aldrig. Jeg har set det helt ned hos 16-årige
Proteinpulver er noget fanden har skabt, som jeg fraråder alle at bruge – spis en bøf eller en skål skyr mere!
Jeg fraråder alle mine patienter at bruge det.
Du er da lige vel alarmistisk anlagt, Anne Mette😅
Men lad os alligevel holde fast i, at vi ikke skal lave regler for flertallet ud fra at nogle enkelte gør noget dumt. Vi fraråder jo heller ikke træning og motion, selvom mange kommer til skade med det hver dag. En lille smule perspektiv, tak.
Og derudover: helt enig. Mad over pulver. Som jeg også gentager til næsten kvalmegrænsen i den generelle artikel om proteinpulver.
Kan man bruge vanilla protein pulver hvis man ikke har neutral?
Du kan bruge lige nøjagtigt hvad du er komfortabel med at bruge.
Læs evt. også disse to indlæg:
Keto og sødemidler
Keto og proteinpulver