Her kan du læse om de KETO produkter, jeg tilbyder.
KETO er på mange måder en utroligt enkel livsstil men alligevel oplever jeg, at mange godt kan have brug for en stærk ressource at støtte sig op ad. Behovet for støtte varierer fra person til person, og derfor finder du her både bog, online guide & fællesskab og et 28 dages online forløb med mig ved din side.
Du kan også browse rundt på siden og finde masser af gratis ressourcer, læsestof og opskrifter.
Se listen over mine KETO produkter herunder:
BOG: KETO – OPTIMER DIN FEDTFORBRÆNDING OG GÅ NED I VÆGT
KETO-bogen er din vigtigste ressource, hvis du vil have succes med KETO til vægttab og lære at navigere udenom alle faldgruberne, der følger med at læse om KETO på internettet.
+60 siders teori, konkrete handlingsplaner og anvisninger og mere end 80 energiberegnede opskrifter med få kulhydrater.
Find bogen her: KETO – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt
BOG: KETO PÅ 4 UGER
Den praktiske og hverdagsvenlige vej til succes med vægttab med Keto.
Ingen tung teori men masser af nemme og praktiske redskaber til at lykkes med Keto i en hel almindelig hverdag,
+75 energiberegnede opskrifter med få kulhydrater og komplet kostplan til 4 uger
Find bogen her: KETO PÅ 4 UGER
KETO MADPLAN
KETO-madplaner med aftensmad komplet med indkøbsliste.
Slip for at tænke på, hvad du skal spise til aften og nyd i stedet, at jeg har besluttet det for dig og endda lavet indkøbslisten, så du bare skal købe ind.
Nemme opskrifter, som du elsker, tilsat ernæringsberegninger og sat op i et printvenligt format perfekt til at skrive ud og tage med i køkkenet.
Find Keto-madplanen her: KETO Madplan
Kickstart – 6 ugers online kursus
Hver dag i 6 uger får du en mail med tekst og lydfil med dagens emne og på den måde guider jeg dig sikkert og effektivt igennem en introperiode med Low Carb, 4 ugers KETO og en bonus-uge med hjælp til dit videre liv.
+100 energiberegnede opskrifter, hjælp til kostplaner, madplanlægning osv.
Til dig, der er parat til at lave en permanent livsstilsændring!
Info og tilmelding her: Kickstart – Online Kursus
Kickstart – Genstart
Tilbud til dig, der har været på Kickstart 2.0, men som gerne vil have de daglige mails til at starte op igen.
Kurset er 100% det samme men ved tilmelding starter de daglige mails op førstkommende mandag.
NB: Kan kun købes af tidligere deltagere på Kickstart 2.0.
Tilmelding her: Kickstart – Genstart
KETO Living
– online støtte til hverdagsudfordringer med KETO
KETO Living er et super supplement til KETO-bogen og giver dig adgang til en stor vidensbank, hvor jeg guider dig igennem de hyppigste hverdagsspørgsmål på KETO.
Hvor meget kaffe må jeg drikke? Hvad med alkohol? Hvad gør jeg med familien? Hvad sker der, hvis jeg har en cheat day? Hvad gør jeg, hvis vægten står stille? osv.
Foruden den store vidensbank får du adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan dele erfaringer med andre KETO-entusiaster.
Find KETO Living her: KETO Living
SÅDAN TABER DU DIG (e-bog)
Dette er ikke specifikt en Keto-ressource, men den beskriver det helt grundlæggende, der skal på plads for at lykkes med vægttab – uanset om din valgte metode er Keto eller ej.
Den tager følelserne ud af dit vægttabsprojekt og hjælper dig til at forstå vægttabsprocessen på en rationel måde uden magiske løfter.
Kedeligt? Tjaah… Realistisk? Helt sikkert!
Find e-bogen her: Sådan taber du dig
STRIKS LCHF – En praktisk guide
Online guide, der hjælper dig i gang med striks LCHF (KETO).
Du får en kort introduktion med de vigtigste ting, du skal vide, 30 nemme opskrifter med få kulhydrater og kostplan (max 25 g kulhydrat/dag) og indkøbsliste til de første to uger.
Guiden er online og du kan starte med det samme efter dit køb.
Find den her: Striks LCHF – En praktisk guide
GRATIS: KETO Printable og emailserie om KETO
Få din egen ALT OM KETO på 1 side perfekt til at printe ud og hænge op på køleskabet.
Leveres sammen med en emailserie om KETO i fem afsnit.
Tilmeld dig her: KETO Printable – Ja tak.
Hej Jane
Jeg er i tvivl om jeg får nok protein.
Jeg vejer 80 kg og er 65 år.
Jeg spiser kun lidt kød, måske ca 50 gr/dgl., og ca 2-3 æg pr uge.
Elsker ost, mandler, kerner…
Får nok 600 gr grøntsager/incl 1 æble dgl.
Hvad tænker du om mit proteinindtag, får jeg nok?
Og har du et godt råd?
Kh Bodil
Nej, du får langt fra nok. Du skal spise mindst 0,8 g protein pr. kilo du vejer for at undgå mangelsygdomme og formentlig et sted i omegnen af 1,5 g protein pr. kilo kropsvægt for optimal trivsel.
Kød indeholder 20 g protein pr. 100 g og et æg 7-8 g.
Måske vil du have glæde af mine Keto-bøger? De viser dig hvordan du kan sammensætte en kost med fokus på nok protein.
Hej Jane.
Er meget interesseret i dit Kickstart kursus, og har nydt dine inspirerende mail gennem et godt stykke tid nu.
Ville godt have mine noget ældre forældre med om bord også, men min far har udviklet diabetes 2, og skeptisen er stor derfra.
Vil de kunne deltage?
Mvh. Vibeke
Hej Vibeke
Mit svar vil være ja. Ældre med diabetes 2 vil også have gavn af Keto men Keto er en meget heftig intervention og ikke noget, man skal gå til let. Ved sygdom og medicin skal lægen med på sidelinjen. Keto kan på få dage ændre blodsukker og blodtryk og ændre behovet for medicin.
Jeg vil altid foreslå at foretage en gradvis nedtrapning af kulhydraterne og ikke fra den ene dag til den anden. Og aldrig nogensinde gå fra Keto til massivt kulhydratindtag. Det vil være potentielt farligt.
Måske en idé at du gør dig dine erfaringer først og derefter er bedre rustet til at hjælpe dine forældre i gang? Det er også en mulighed, synes jeg ❤️
Hej Jane.
Jeg er i tvivl i det hele taget om Keto, selvom det kan lyde som rigtigt at spise mad kroppen selv er lavet af. Men de krumspring der skal til med salttilskud og mineraltilskud gør at min skeptiker bremser min begejstring, for det giver keto et unaturligt prædikat, når madindtaget ikke er bæredygtigt i sig selv.
Håber på svar.
Bh Tina
Det argument kan jeg egentlig fint følge dig i. Alligevel synes jeg, at unaturlighedsargumentet hører mest hjemme, hvis der var tale om næringsstoffer, som det ikke ville være muligt at få gennem kosten. Som fx b12 på en vegansk diæt.
Om der er brug for tilskud på Keto afhænger jo af, hvad man spiser, kan man sige. Salter man sin mad tilstrækkeligt, er det ikke nødvendigt at supplere. Det er dog de færreste, der gør det i starten, hvor det pludselige fald i insulin får nyrerne til at slippe så meget væske, at det kan være nødvendigt at supplere for at slippe for Keto flu og utilpashed.
Jeg ved ikke hvilke mineraler, du tænker på, men gætter på Magnesium og måske kalium? Vores behov for disse gælder uanset kost og er ikke isoleret til Keto. Stort set alle uanset kost får for lidt magnesium. Behovet for kalium plejer ikke at være svært at stille gennem kosten på Keto.
Men det vigtigste, jeg vil sige er faktisk, at Keto ikke er perfekt og det er i hvert fald ikke den eneste vej til vægttab/sundhed. Som på ingen måde. Det er bare et alternativ, man kan vælge til, hvis den vej tiltaler en. Og jeg tror faktisk ret inderligt på, at chancen for succes er størst, hvis vi vælger en vej, der ræsonnerer med os. Kan du følge mig?
Kære Jane. Har dine bøger – været på kickstart – og selvom jeg følger taber jeg mig ikke meget. Men elsker den mad der spises. Nu har jeg lige været indlagt med blødende udposninger på tarm og de siger no go til faste- man skal spise 5-6 gange så tarm er i bevægelse og spise fuldkorn osv. men har nu taget det hele på igen. Hvad er op og ned – jeg er en af dem hvor det er enten – eller. Et stykke kage bliver til hele kagen . hvad tænker du? Kan jeg leve Keto med tumpe tarm
Hej Liselotte
Åh din stakkel. Jeg kan jo desværre ikke rådgive dig ved sygdom. Det er jeg ikke uddannet til og det vil være uprofessionelt af mig. Jeg forstår dog godt din frustration.
Mig bekendt findes der ingen studier specifikt på diverticulitis og Keto men anekdoter findes der jo masser af. Måske kunne det være en idé at spørge din læge om der er en måde, hvorpå I kan mødes på midten mellem deres ønske om flere små måltider og masser af fibre og dit ønske om at forblive i en Low Carb kontekst. Forklare dem at du har det bedst sådan og at du er bekymret for vægtopgang. Det er ikke sikkert, de kan imødekomme dig 100% men det vil være useriøst fuldstændigt at afvise dig. Vægttab er jo også en vigtig faktor for at få nedbragt inflammationsniveauet i kroppen.
I hvert fald rigtig god bedring – håber, du kommer dig hurtigt❤️
Jeg har fulgt din kick start pakke. Jeg har tabt 6 kg. Men nu står vægten stille. Jeg vil gerne tabe 6-7 kg mere.
Jeg trives godt med keto kosten, men der er også lidt udfordringer.
Fx vil jeg gerne ca 1 gang/uge drikke et glas vin i sociale sit.
Og jeg elsker stadig at få lidt mørk chokolade flere gange om ugen.
Jeg døjer også med dårlig keto ånde?
Jeg ved ikke, hvad der spænder ben for yderligere vægttab?.
Jeg læser også, at syre base balancen i kroppen betyder noget for vægttab.
Og syredannende er jo alt kød og mange mejeriprodukter.
Hvordan sundhed/ vægttab på keto og en Go syre base balance i kroppen?
Min kost må jo indeholde for mange kalorier når jeg ikke taber mig?
Hvad råder du mig til?
Hej Bodil
Jeg har givet et rigtig grundigt svar på det med vægtstilstanden i lørdag i Bonus-ugen. Jeg tænker, det næsten er nemmere at du går ind og læser/lytter til den dag igen end at jeg refererer det hele her 🙂
Syre-base-teorien ift. kost og livsstil har ikke bund i videnskaben og den er tilbagevist et utal af gange. Du kan helt enkelt ikke påvirke kroppens pH-balance med mad. Kroppen har et meget fint system, der regulerer den slags og det er heldigt for bare de mindste forskydninger ville slå dig ihjel. Det ville simpelthen være for risikabelt hvis den kunne påvirkes med kosten.
Så grunden til at vægten står stille skal findes i dit kalorieindtag (og de ting, jeg i øvrigt nævner i emnet i bonus-ugen) og ikke i at nogle beskriver visse fødevareemner som ‘syredannende’.
Hvilken balance du finder ift. rødvin osv. synes jeg er et helt individuelt spørgsmål. Det er lidt tilbage til emnet om at alting er en byttehandel, som den sidste dag i bonus-ugen handler om 🙂
Hej Jane.
Jeg er begyndt at tabe håret. Hvad kan være årsagen?
Det er nyt for mig, har aldrig oplevet det før.
Hvad kan jeg gøre?
Mvh. Lisbeth
Hej Lisbeth
Du giver jo ikke meget at arbejde med her, og det er svært for mig at sige, hvad du skal gøre, når jeg ikke ved, hvad du gør nu. Så jeg gætter mig frem og svarer generelt her.
At fælde meget i perioder er helt normalt. Dette er ikke hårtab. Jeg fælder helt vanvittigt i øjeblikket. Det gør jeg tit ved årstidsskifte.
Hårtab er anderledes. Hårtab er multifaktorielt og det er desværre så godt som muligt at vide hvad det skyldes. Der findes derfor heller ikke en løsning på det.
Hårtab kan være en kedelig bivirkning af vægttab. Det oplever mange. I Keto-sammenhænge ser jeg stort set kun hårtab hos dem, der ikke spiser protein nok. Enten fordi appetitten nedsættes i en grad, at de ikke lykkes med det eller fordi de følger Lifesum-keto og kraftigt underspiser protein bevidst.
At spise en næringsrig kost med nok protein er bedste bud kostmæssigt. At ikke tabe sig kan også være en hjælp.
Hårtab kan desuden være symptom på stofskifteproblemer, så det kan være en idé at få tjekket hos lægen.
Kosttilskud er ofte nyttesløse medmindre de adresserer en næringsstofmangel, der lå til grund for hårtabet.
Hårtab kan også skyldes hormonelle forandringer og mange oplever at håret tyndes ud med alderen og ofte omkring overgangsalderen. Det ved jeg ikke om man kan gøre noget ved.
Håber, det kan hjælpe dig lidt videre.
Hej Jane og andre som læser med.
Igår faldt jeg godt og grundigt i. En tur på sofaen med tour de france og lidt lavt blodsukker, vil jeg formode, fik mig til at overveje at gå på rov iungernes slikskab. Bare et lille stykke. Men ak. Det blev desværre til meget mere. Når jeg siger meget var det vel200g slik.
Efterfølgende skulle jeg på besøg og blev budt et glas rosevin. Under normale omstændigheder ville jeg bare have sagt nej tak, men nu havde jeg jo syndet så….
Pludselig begyndte jeg at svede, mit hjerte bankede helt vildt meget og jeg og min værtinde blev bange for at der skulle ske noget vildt. Mit hjerte blev roligt efter et par minutter og jeg stoppede med at svede, min bluse var drivvåd, men resten af aftenen var jeg dårlig tilpas. Hertil morgen har jeg ondt i hovedet og mest i min samvittighed. Men op på hesten igen.
Når jeg så skriver her er det dels for at dele denne oplevelse men også for at få din, jane, kommentar til om det virkelig var et resultat af mit slikindtag eller noget andet som jeg så må finde ud af hvad er.
Et andet spørgsmål.
Kan det være rigtig at en brødblanding, fiberbrød fra Sukrin, er tilladt at spise da der kun er ca. 2,5 g kulhydrat i.
Bh. Lisbeth
Hej Lisbeth
ja, det vil jeg sige, at det er. Når du spiser Low Carb/keto er din evne til at omsætte sukker nedreguleret, hvilket betyder at en ordentlig ladning kulhydrat giver en højere blodsukkerstigning og en blodsukkerstigning, der varer ved længere end man ville forvente. Af samme grund fraråder jeg kraftigt om at gøre dette. Vil man gerne spise flere kulhydrater, skal man trappe langsomt op. Kroppen kan helt enkelt ikke følge med.
Om du vil spise fiberbrød eller ej skal du lade være et personligt valg. Jeg ser bedst resultater ved at lade den slags udgøre et absolut minimum.
Hej Jane
Jeg har nu spist ketomad i et halvt år. Jeg taber mig stille og roligt og har det fint med det. Men jeg har mange smerter i mine led. Jeg har en slidt krop men oplever at det er blevet værre. Det har ikke været sådan hele tiden, så jeg tænker at der er noget jeg skal ændre.
Jeg spiser nok protein og fedt men kan have svært ved at få nok grøntsager. Jeg husker ikke altid salt men har svært ved at registrere symptomer der indikere at jeg har brug for mere salt.
Vh. lisbeth
Hej Lisbeth
Det lyder ikke rart. Jeg ved desværre ikke hvad jeg skal byde ind med. Det vil jo kræve en grundig analyse af din kost for at sige hvilke tilpasninger, du kunne have gavn af. Har du overvejet at arbejde med en dygtig vejleder om det? Desværre er det jo ofte en meget dyr løsning. Jeg har selv haft meget glæde af at samarbejde med Tine fra Roots Clinic.
Eneste anden løsning er jo selveksperimenteren.
Hvad sker der hvis du tager æg og mejeriprodukter væk fx? Det ville være interessant at teste.
Hjælper faste eller gør faste det værre? Det ville jeg også undersøge.
Betyder kvaliteten af fedtstofferne noget? Jeg ville teste en periode med overvejende animalsk fedt (oksefedt, andefedt, fedt fra det kød du spiser, smør osv) eller gør det en forskel at flytte fedtindtaget over på kokosolie, MCT-olie osv?
Hvad sker der, hvis du i en periode tager alle grøntsager væk? Som en ren carnivor-diæt.
Og test også salt. Også selvom du ikke synes, det virker relevant.
Det er nogle af de ting, jeg ville prøve af, hvis jeg var i dit sted. Giv hver intervention 2-4 uger og evaluer så om du mærker forskel.
Og måske også fint at spørge lægen. Der kan jo komme kvalificeret input derfra også.
Håber noget af det kan hjælpe dig lidt videre❤️
Kære Jane,
Jeg har begge dine KETO-bøger, den første købte jeg indbundet for knap et par år siden, den anden (“4 uger”) som e-bog for nogle måneder siden.
TAK fordi du netop afmystificerer alle disse såkaldte Keto-“regler”, der florerer på nettet, og holder det hele på et fornuftigt og logisk niveau. Jeg nyder og værdsætter meget den saglige måde, du forklarer tingene på!
Jeg smed 15 kg (hvoraf de 12 var rent fedt) i løbet af ca. 9 mdr. ved at følge din første bogs principper ret nøje. Jeg var så glad og stolt af mig selv, var fuld af energi og bevægelse, og følte at Keto-livstilen var lige det, der passer til mig. Jeg havde nået et flot delmål, og var kun ca. 8 kg fra det endelige mål.
Så blev det sommer, med hyppige gæster og besøg m.m. og jeg begyndte at “slække” tøjlerne ved at drikke vin (i perioder næsten hver dag), tage en is en sjælden gang i mellem, og så en sildemad på rugbrød eller en kartoffelmad (med de nye kartofler! Jeg bor nemlig i Sydfrankrig i de 7 “kolde” måneder og i Norden om sommeren… derfor læææængtes jeg efter sådanne smørrebrødsmader!). Tja… selv om jeg bestræbte mig til virkelig at leve Keto, så sneg der sig flere og flere “undtagelser” i min daglige kost. Og i samme takt sneg der sig mere og mere sul på kroppen… Jeg kunne godt mærke det på tøjet, og så holdt jeg op med at veje mig for ikke at ødelægge humøret yderligere. Så kom jeg i en periode med ret meget stress, og da røg der en del “småspiseri” ind i mellem, det mest trøstende var sprødt brød med “saucisson” eller bare sprødt kernebrød med en god klat smør…
Jeg bildte mig selv ind, at jeg kom ud og ind af ketose uden problemer (sandheden var nærmere den, at jeg slet ikke var i ketose længere) og til sidst gav jeg ligesom “pokker” i det hele…
Ca. 1 år senere efter flot opnået delmål kravlede jeg alligevel op på vægten – dette skete for ca. 2 uger siden: jeg har såmænd taget ca. 12 kg tilbage !
SÅ tog jeg beslutningen om at “starte helt forfra” og gøre en alvorlig og “rigtig” indsats. Og det er dér, jeg har brug for din hjælp, netop for at undgå fejlgruber (som jeg fx faldt i den første uge).
Da jeg tidligere i mit Keto-eventyrlige process fik rigtig god erfaring og resultater med “intermittent fasting”, tænkte jeg (fejlagtigt) denne gang, at jeg ville komme hurtigere i ketose, hvis jeg skippede morgenmaden. Vægten stod stille på samme horribelt tal efter endt uge (endda + 700 g).
Så genlæste jeg din “4 uger”s bog og blev klar over, at det er vigtigt i starten at spise 3 normale måltider. En uge senere, er min vægt formindsket med 2,4 kg (sandsynligvis bestående mest af vand men også en del fedt, kan jeg mærke på maven). Super!
Hvad skal jeg så bruge din hjælp til?
Jo – jeg har brug for at kunne ”referere” til dig og få svar på spørgsmål, når jeg kommer i tvivl. Jeg mener at have fuld forståelse for Keto-principperne (det har jeg jo bevist tidligere) men jeg er ikke god til ”bare” slavisk at følge en madplan (jeg ved godt at dine madplaner er bare forslag til inspiration, og det værdsætter jeg højt). Jeg har hverken tid eller interesse i at være med i en FB-gruppe. Jeg har bedst af at kunne henvende mig 1:1, når der er brug for det og få et specifikt svar på mine specifikke spørgsmål.
Jeg kender mig selv så godt, at jeg ved, det ville være svært for mig at følge et ”dikteret forløb” på 6 uger (”Kickstart”).
Jeg har derfor kigget på den formel, der hedder ”Keto-Living”, som umiddelbart lyder bedre egnet til mine behov. I så fald, hvor tit ville jeg kunne henvende mig til dig og hvor længe i tiden, og ville jeg kunne få ”personlige” svar?
Det, jeg har behov for, er svar på fx ”Gør jeg det rigtige ved at spise sådan og sådant, eller skal jeg gøre det anderledes og hvordan?”/ ”Hvad ville det indebære hvis jeg fx spiser dit eller dat”/ ”Ser min ”typiske” keto-dag fornuftig nok ud, eller skal der rettes på det?”/ ”Når jeg er vel kommet i ketose og godt ”kørende”, kan jeg så begynde at spise såkaldt ”Keto-brød”(hjemmelavet, naturligvis!)?”/ ”Hvor ofte (om ugen) kan jeg tillade mig at drikke et glas vin til maden?” osv. Jeg vil sandsynligvis ikke henvende mig til dig mere end max. 1-2 gange ugentligt, efterhånden meget mindre, men det ville være rart og støttende for mig at vide, at jeg HAR mulighed for at henvende mig, når jeg får brug for det.
Jeg er en stor livsnyder/ madelsker men absolut ikke nogen slikmund, jeg bryder mig ej heller om kager eller småkager. Bryder mig ikke om ”bulletproof coffee” og den slags meget fede sager. Mit ”problem” er at undvære brød (som jeg i øvrigt ofte erstatter med skiver af rå, friske, store champignons) og pasta (som jeg så erstatter med tangnudler eller squash). Jeg har ellers forsøgt at bruge EFT (tapping) på netop disse ”fristelser” men det har ikke rigtig virket.
Min kost har ellers altid bestået af netop godt med fisk/fjerkræ/lidt lam og mange grøntsager (men også bælgfrugter såsom linser, kikærter m.m. samt nye kartofler som jeg savner lidt i Keto-kosten). Jeg er 67 år, 1m65 høj, vejer p.t. 78 kg og vil gerne tilbage til min tidligere/ yngre ”normale” vægt på ca. 60-62 kg. Det er især på maven og lårene, fedtet lagrer sig hos mig.
Hvad synes du? Ville ”Keto Liv” være velegnet for mig, eller har du et forslag om en anden formel, der kunne være bedre?
Undskyld min lange udredning og tak for din tålmodighed. Jeg glæder mig til at læse dit svar.
Varme hilsener
Anne-Corinne
Hej Anne-Corinne
Tak for den lange kommentar 🙂
Der er ingen af mine produkter, der indeholder 1:1 sparring med mig. Ikke Kickstart og heller ikke Keto Living. Jeg vil altid gerne hjælpe og svarer på spørgsmål her på bloggen men det gør jeg uanset om du køber noget eller ej. Dine spørgsmål med hvor mange gange om ugen du kan tillade dig dit og dat er dog spørgsmål, du skal finde svaret på selv og ikke hos mig.
Jeg synes, du skal overveje Kickstart-kurset alligevel. Jeg tror, det ville give dig noget, både at blive holdt til ilden igennem den periode, hvor du lige kommer tilbage og mærker de rare effekter af den fedtforbrændende krop men også ved at dykke ned i nogle af de mentale aspekter, der er ved en varig livsstilsomlægning. Samtidig vil det give dig en forståelse for at Keto ikke behøver være noget, man gør 365 dage om året, men at det snarere er et værktøj, du tager frem efter behov og at det sagtens kan veksles med perioder med flere kulhydrater uden at det betyder en komplet tilbagevenden til gamle vaner og gammel vægt.
Der er intet dikteret i Kickstart. Ingen faste madplaner, der skal følges. Kun retningslinjer baseret på mine erfaringer men med plads til at du tilpasser dem til dit liv. Det er hele meningen med kurset. Det er mit bedste forslag til dig ❤️
Mange tak for dit svar, Jane!
OK – jeg tilmelder mig “Kickstart” og giver den og mig selv en chance. Som du siger, kan det måske være gavnligt for mig at “blive holdt til ilden”. Jeg skal nok give en tilbagemelding efter endt kursus 🙂 <3
Kh Anne-Corinne
Fedt! Jeg tror, du bliver glad for det. Det giver et lidt andet og dybere perspektiv end bøger/blogs.
Hej Jane.
Min morgenmad har over længere tid bestået af bulleproof kaffe med 2 æg og fløde. Jeg har været mæt fremtil sidst på eftermiddagen og har derfor kun haft to måltider om dagen. Men- jeg er begyndt at blive sulten tidligere. Mit aktivitetsniveau er ikke øget. Hvodan kan det forklares ?
Hej Lisbeth
Mit gæt er fordi du spiser for lidt protein/for lidt rigtig mad. Byt din bulletproof kaffe med et måltid med kød, grøntsager og fedt. Tyg dine måltider i stedet for at drikke dem. Det er hundrede gange mere effektivt.
læs evt. også om bulletproof kaffe her: https://www.madbanditten.dk/2020/06/26/bulletproof-coffee/
Hej Jane.
Har jeg forstået det korrekt at hvis jeg udelukkende spiste flæskesvær i 3 dage, så ville jeg komme i ketose og gå fra at forbrænde kulhydrater til fedt.
Grunden til jeg spørger er at jeg i 5 mdr har levet lchf men ikke oplevet dårlig måde og derfor er i tvivl om jeg får for mange kulhydrater.
Jeg taber mig, hvor meget ved jeg ikke da jeg ikke vejer mig, men min buksestørrelse er blevet 2 nr mindre. I betragtning af at jeg har været på lchf i så lang tid tror jeg bare ikke at jeg taber mig optimalt og at er fordi jeg ikke fedtforbrænder nok
Ja, det er teknisk set rigtigt. Enhver kulhydratrestriktion vil føre til ketose. Jeg har dog svært ved at finde et godt argument for at spise flæskesvær i tre dage.
Hvis du spiser LCHF og taber dig, fedtforbrænder du. Jeg ved ikke hvad du mener med at ‘tabe dig optimalt’ eller ‘fedtforbrænde nok’. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at gøre det hele mere kompliceret end det er.
Under alle omstændigheder er det stadig dit kalorieindtag og ikke dit kulhydratindtag, der afgør om du taber dig.
Jeg ved ikke om jeg svarer på det rigtige her men ellers må du lige spørge igen 🙂
Jeg skrev forkert. Jeg mente “ dårlig ånde” og ikke dårlig måde.
Jeg har tabt 8 kg siden februar.
Jeg drikker en kop kaffe med to æg ,15 ml mctc8 olie og 60 ml fløde om morgenen og så spiser jeg først igen ved 17 tiden.
Jeg er ikke særlig god til at lave nuanceret mad og det kan godt være jeg ikke får nok af protein og grønt og så sker der ofte det at jeg om aftenen spiser en pose flæskesvær.
Jeg tænker at det ikke er det sundeste jeg kan gøre men kan bare ikke forstå at jeg ikke kommer i ketose og får dårlig ånder, da jeg netop synes at jeg ikke spiser mange kulhydrater.
Hej igen
Nej, det er jeg enig med dig i. Det er ikke en sund livsstil. Du skal spise mere kød/protein i stedet for at drikke fedt.
Har du mon mine Keto-bøger? Ellers er de jo oplagte til at guide dig i den retning: https://www.madbanditten.dk/keto-boeger/
Jeg vil foreslå at du laver højskoleophold hvor der er fokus på keto kost, ketoundervisning, ketomadlavning, coaching og motion. De højskoler som har fokus på vægttab tager udelukkende udgangspunkt i den traditionelle tænkning omkring vægttab dvs. kalorietælling og minus fedt.
Der er rigtig mange overvægtige som tager på højskole optil 16 uger.
Jeg tænker at et ophold omkring keto kan være på 4 uger og så kan man med succes tage hjem med masser af viden, erfaring i madlavning , vægttab og måske et større kendskab til sine egne faldgrubber osv.
Jeg vil gerne have en tilbagemelding fra dig.
Ja, det lyder som en glimrende idé. Det eneste, vi ikke tager højde for i den sammenhæng er, at jeg er ekstremt introvert og ikke kan holde til at have folk omkring mig i hverken 4 eller 16 uger. Så idéen er god. Den er bare bedst uden mig 🙂
Du kan være med til at planlægge det.
Ps. Jeg har i øvrigt købt en af dine madplaner og fået lagt din Keto #1 bog til side hos boghandleren – glæder mig til at læse mere i dybden, udover det jeg allerede har kunne læse mig til her på dit site. 😉
Mh Cecilia
Hej Jane.
Først vil jeg lige sige dig tak for at dele så generøst ud af din viden – sagligt og overskueligt – især i forhold til de mange andre ‘udbydere’ af viden om keto.
Jeg synes du er meget dygtig! 😉
Jeg vil gerne spørge dig om noget helt konkret.
Hvilke erfaringer har du med om:
1. keto virker/er rette metode, hvis man blot ønsker et ‘lille’ vægttab? = 3-5 kg
2. Keto virker ifb med overgangsalder? (det føles jo som om min krop, uanset hvad jeg gør, bare ‘holder’ på fedtet, især på maven)
3. tager det evt. længere tid, før resultaterne viser sig?
(når udgangspunktet er at man i forvejen lever en sund livsstil)
Du får lige lidt baggrund for mine spørgsmål:
Jeg er en normalvægtig kvinde på 48 år, 176 cm høj, slank statur og normalt fysisk aktiv (går, cykler, styrketræner 1-2 x ugen). Min vægt har i mange år ligget på ml. 62-65 kg. Men ifb. med min overgangsalder, hvis symptomer startede for 3 år siden, er min vægt desværre steget med ca 5 kg, så jeg nu vejer tæt på 70 kg.. Jeg har forsøgt mig med nogle af mine almindelige tiltag, som jeg kender, (jeg har fået viden om kost fordi jeg jævnligt har gået hos diætist igennem de sidste 15 år, har/haft endometriose i 20erne med diæt osv). Men da det ikke rigtigt har virket som det plejer, har jeg nu fået interesse for Keto.
De eksempler du normalt refererer til, er jo mest mennesker som har haft behov for meget store vægttab, som de så er kommet i mål med.
Da jeg i hele mit voksenliv har levet sundt/sundere end gennemsnittet, oplever jeg heller ikke den helt store markante ‘udrensning’ – men det er virkelig rart med det stabile blodsukker. 😉
Håber du vil tage dig tid til at svare mig – og endnu engang tak.
Mh Cecilia
Hej Cecilia
Det er også nogle gode spørgsmål og jeg skal prøve at komme omkring det. Men det bliver nok ikke et helt definitivt ja/nej svar.
1) Det er altid sværere at tabe de sidste kilo end hvis man starter med 50 kg’s overvægt. I sidste ende kommer det 100% ned til at lykkes med energiunderskuddet og ofte er motivationen ikke til at gøre det, der rent faktisk skal til. Behovet for vægttabet er ikke så akut, som hvis man vejede 50 kg for meget. Første skridt er i min erfaring at sætte forventningerne ned. Sigt efter fx 1 kg fedttab i måneden. Det er mere realistisk her. Mange har opgivet længe inden den måned er gået fordi der ligger sådan en indre forventning om et tab på 0,5-1 kg pr. uge. Men det kommer ikke til at ske. Keto er det rette her, hvis man holder af at spise på den måde og man oplever det som en nem og realistisk vej til energiunderskud. Men man ‘behøver’ formentlig ikke Keto, som en, der har stor overvægt, er insulinresistent osv. Man har altså den luksus at man kan vælge den kostvej, der tiltaler en mest.
2) Men så er der overgangsalderen. Jeg synes godt man kan tale om at Low carb og keto får en ekstra berettigelse der. Vi bliver mindre insulinfølsomme med alderen og derfor oplever mange at det, der virkede engang, ikke virker mere, og de får så effekt med keto i stedet. Det har jeg skrevet mere om her: https://www.madbanditten.dk/2019/01/20/vaegttab-og-alder/
Jeg har haft mange kvinder i overgangsalder på mine kurser og de klarer sig fint. Kiloene rasler ikke af dem, som da var i 20’erne men de taber sig med en støt og vedholdende indsats.
Min erfaring er, at kvinder i den gruppe får bedst effekt ved fokus på protein fremfor fokus på fedt. Men sådan er ‘min’ Keto-metode jo bygget op og det er jo uvant Facebook-keto hvor svaret på alting er at man hele tiden bare skal spise mere fedt. Det skal man ikke. Man skal spise mere kød/protein. Vi prioriterer kød og grøntsager og bruger fedt strategisk til mæthed og energi.
3) og ja, det tager længere tid. I hvert fald sammenlignet med en, der har 50 kg’s overvægt. Den meget overvægtige krop vil ofte have høj grad af inflammation, som binder en masse væske. Vedkommende vil derfor smide måske 5-6 kg bare den første uge på Keto. Det vil ikke ske for den lille sunde krop. Dertil kommer at en tung krop forbrænder mere energi end en let krop. Så spiser de begge fx 1500 kcal dagligt, vil den tunge krop tabe 1 kg fedt i ugen og den lille krop måske 2-400 g. Og derfor er vi tilbage til forventningsafstemningen i punkt 1. Det er heller ikke sjældent set at den lille krop holder lidt på det hele (dvs. især væske) i de første tre uger, hvilket kan føles som stilstand men som faktisk ikke er det.
Så sådan alt i alt. At tabe de sidste få kilo er et mindgame mere end det er noget andet. At fokusere på noget andet, velvære, energi, mindre sukkertrang etc. kan være en rigtig stor hjælp.
Det var i hvert fald lidt overvejelser. Håber, det hjælper dig lidt videre 🙂
Hej Jane,
tak for at hjælpe mig med at finde dine svar 😉
og 1000 tak for nogle virkelig gode og brugbare input og overvejelser! – som ligger fint i tråd med mine egne oplevelser.
Jeg er klar på fortsat at holde fokus og være tålmodig – mens jeg læser mig til mere og mere vigtig viden indenfor LCHF/keto principperne. Jeg tror ikke selv på ekstremiteter ifh mad og det er en holdning jeg også synes at du underbygger.
Det stabile blodsukker med mindre appetit til følge er for mig det absolut bedste ved at følge keto principperne i et langsigtet perspektiv. Din anbefaling mht at fokusere på kød/protein mere end fedt er også god – jeg oplever ofte at jeg har lidt svært ved at fordøje (for) meget fedt (m halsbrand, sure opstød og ondt i maven til følge).
Jeg savner dog min hummus og (rød)bønne salat 😉
Hej Jane.
Når jeg slår op på siden, hvor jeg skal skrive navn, så står Danmark som landet jeg bor i, hvilket er rigtigt.
Men så skriver jeg min email og straks skifter landet til England og jeg kan ikke skifte til Danmark for det er der ikke.
Hvad gør jeg så nu?
Hilsen Anni Nielsen
Hvor mærkeligt. Det ved jeg virkelig ikke. Men jeg kan heller ikke lige genskabe fejlen, når jeg prøver at købe med din email. Kan jeg lokke dig til at sende et sreenshot af fejlen til support@madbanditten.dk ? Så kan jeg få nogle mere teknisk kyndige til at undersøge det.
hej Jane
Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal sende min betaling for et forår katalog?
Jeg vil gerne sende på kort.
Er det KETO-madplanen, du mener? Den finder du her: https://www.madbanditten.dk/keto-madplan/
Og så skal du bare trykke på linket til den plan, du ønsker at købe og så føres du til betalingsmodulet.
Sig til hvis det volder problemer.
Kære Jane så er det ved at være slut med de 28 dage, jeg har tabt 5 kg og 23 cm og er godt tilfreds med det, dog ønsker jeg at tabe yderligere 25 kg, jeg syntes ikke det er svært, men er bange for lige så stille at miste motivationen. For mig ville et lille inspirations pip en gang i mellem være en stor hjælp, tror jeg, jeg er overrasket over hvor dejligt det har været med dine daglige små indspark. Det betyder også noget at kosten ligger fint i tråd med antiflammatorisk kost da min overvægt giver nogle muskuloskelettale udfordringer, men mange tak for dejlige 28 dages kickstart.
S
Ej hvor skønt at høre, Helle.
Motivation er jo en flyvsk størrelse og den vil ikke altid være til stede. Sådan er det bare. Og her er øvelsen netop at nogle af de nye vaner helst skal blive så integrerede at vi ikke bruger ressourcer og tankevirksomhed på at opretholde dem.
Og du slipper ikke for at høre fra mig. Jeg prøver at sende nyhedsbreve ud hver lørdag. Ikke specifikt til Kickstart men altid med et emne, der lige giver lidt at tænke over. Håber, det kan være med til at du føler dig holdt til ilden 🙂
Hej jeg vil h’erne tabe mig. Men er begrænset mht motion pga hjerteproblemer og lettere Lan efter blodpropper i hjernen. Vil nå at tabe mig inden 21 marts hvor jeg skal på ferie. Efter ferien vil jeg gerne fortsætte vægttabet da jeg har taget 30 kg på det sidste år.
Hej Nelly
Keto er ikke så velvalgt til quick fix. På den korte bane er du bedre tjent med noget andet. Men efter din ferie kan du prøve at drøfte med din læge om det kunne være en god metode til dig.
Kære Jane
Af og til måler jeg ketoner med en fingerprikker. MEN er netop blevet opmærksom på, at det findes målere af acetone i udåndingsluft! Er der gode og præcise? Og er nogen bedre end andre?
Kærlig hilsen og tak for dine fantatiske artikler.
Lene
Godt spørgsmål. I min forståelse er de lige så gode og præcise som blodmåling men alligevel bruger jeg faktisk slet ikke min. Jeg forstår ikke rigtigt at tolke resultaterne, og jeg tror, det er derfor. Jeg har Ketonix.
Men dybest set måler de jo forskellige ketonstoffer og hos er det sådan, at jeg kan måle fine ketonstoffer i blodet men ingen i udåndingsluften. Min mand er anderledes. Han har aldrig kunnet få nævneværdigt udslag i blodet, uanset hvad han gjorde, men han blæser full blown ketose i udåndingsluften.
Jeg ved ikke hvad det betyder og det har ikke været vigtigt nok for til at jeg har undersøgt det nærmere 🙂
Hej Jane
Jeg har lige købt din madplan for vinteren og kan se at de kun tager udgangspunkt i aftensmad. Jeg står med madplanen alene og ville høre om man kunne erstatte frokosten med halvdelen af resterne fra dagen før, uden det har nogen betydning for det daglige indtag?
Jeg begynder først på KETO, efter nytår men vil lige have styr på alle fakta.
Jeg kan næsten ikke vente…
De kærligste Hilsner, Sofie.
Hej Sofie
Ja det kan du nemlig og faktisk uanset om du følger min madplan eller ej er det bare en super vane på Keto. Altid lave store portioner og så spise rester til frokost (eller morgenmad). Det gør livet så meget nemmere!
Du kan også altid overveje Keto-bogen, hvis du mangler inspiration til alle dagens måltider❤️ https://www.madbanditten.dk/keto-bog/
Hvad er prise på sådan en forløb på 28 dage? Mvh Ak
Jeg er faktisk ved at lave forløbet lidt om og derved kommer der også en ny pris. Jeg kender den ikke helt endnu. Sådan i omegnen af 1200 kr måske uden at det er et løfte…
Kære Jane
Jeg mener at jeg har meldt mig til keto- living for et par dage siden.
De 499kr er ikke trukket fra min konto.
Jeg vil ikke melde mig dobbelt.
Kan du se, om jeg ligger et sted, respektive min tilmelding?
Og hvad gør jeg nu
Prøv at skrive til support på support@madbanditten.dk Så kan vi lige undersøge hvad der er gået galt👍🏼
Hej. Jeg har et ønske om at tabe ca. 25 kg. Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg skal købe Keto-bogen eller guiden Striks LCHF. Hvad tror du, at jeg vil få mest gavn af i forløbet, som naturligvis bliver længerevarende pga. det forhåbentlige store vægttab?
På forhånd tak og god weekend 🙂
Jeg synes du får klart mest for pengene i Keto-bogen og det er samtidig den nyeste og mest opdaterede.
God vind med projektet💪🏼
Tak! 🙏
hej igen
hvis jeg falder i keto kuren med fsk en is
eller må man spise frugt og fuldkorns brød
kan man bruge keto hvis jeg har forhøjet blodtryk
nvh rita
Hej Rita
Det lyder som om KETO-bogen ville være en stor hjælp for dig. Den finder du her: https://www.madbanditten.dk/keto-bog/
Den forklarer grundigt hvad KETO er og hvad du skal spise for størst succes. Kort sagt er det jo grøntsager, kød og fedt og hverken is, brød eller frugt.
Tager du medicin for for højt blodtryk skal du have din læge med på sidelinjen. Det er ikke unormalt at blodtrykket normaliserer sig inden for så lidt som en uge eller to og du risikerer ellers at din mecicindosis bliver for høj.
Solgte du ikke på et tidspunkt keto rugbrød ?
Nej jeg har aldrig solgt madprodukter😆
det prøver jeg 🙂 Tak for svar
Hej Jane.
Jeg har også købt din Keto bog, men jeg savner lidt at kunne lave en god dressing til salat 🙂
Har du et forslag til hvordan jeg eventuelt laver sådan en så der ikke er så mange kulhydrater i
Mvh
Michael Nielsen
Hej Michael
Hvad med en god olie-eddike-dressing? Det bruger jeg ofte på salater, råkost etc. Jeg blander ca. 1 del olivenolie med 0,5-1 del æblecidereddike og så smager jeg til med sennep, evt. citronsaft + salt og peber. En smule sødning kan blandes i hvis man synes, men det går også fint uden.
Hej Jane, tak for en god hjemmeside, læser på den hverdag. På din fødselsdag gav jeg mig selv en gave keto-bogen. Jeg har nu i 3 dage været på blid keto, dvs. Jeg har spist nogle af bogens retter, og lidt af dine striks-opskrifter. Jeg har ikke målt hvormange kulhydrater jeg indtager, men tænker det må være et minimum. Jeg har gjort nogle observationer. Søndag var jeg faktisk ikke rigtig sulten, men spiste 3 måltider. Mandag havde jeg kuldefornemmelser om eftermiddagen, spiste også 3 måltider, i dag tirsdag har jeg også spist 3 måltider.
Jeg er overhovedet ikke sulten mere, kan det virkelig være rigtigt efter 3 dage?
Burde jeg lade være med at spise når jeg ikke er sulten?
Jeg træner moderat til hård træning: søndag 10 km løb, mandag løb og styrke i fitnesscenter, i dag roning/styrke/spinning og burde vel være sulten ikk?
Er det fordi jeg har så meget fedt på kroppen, at den smæsker sig i det?
Jeg vil fortsætte med dette her i 4 uger, da jeg gerne vil give det en chance, men er bange for jeg gør noget forkert?
Føler mig ikke træt som sådan ej heller dårlig så tænker ikke der er keto-flu på vej, kan man hoppe udenom den eller kommer den i uge 2 måske?
Jeg vil kun veje mig en gang om ugen er det godt nok?
Ved godt du måske ikke får tid til at svare i din travle hverdag, men håber selvfølgelig på det
Hilsen
Pia
Ja den udeblevede sult er helt rigtig. Det er meget forskellig, hvor kraftigt man oplever det. Nogle oplever bare en mild appetitnedsættelse andre at appetitten forsvinder helt. Det er selvfølgelig en god ting ift. vægttab at man kan spise mindre uden at være sulten og ja, jeg synes netop at appetitnedsættelsen skal bruges til det. Har man slet ingen appetit over en længere periode og spiser meget, meget lidt, skal man få spist selvom man ikke er sulten af hensyn til energi, næringsstoffer og protein. Man kan øge kulhydraterne en anelse og det vil ofte øge appetitten en smule også.
Men giv det tid. Der er så meget, der fuldstændig giver sig selv. Pyt med at der er dage her og der, hvor du spiser meget lidt. Din krop vil i langt de fleste tilfælde bede om det, den har brug for.
Det er også helt normalt at springe keto flu’en over. Faktisk er det et godt tegn, for det tyder på at din krop fint mobiliserer energi fra din krops egne fedtlagre. En slags metabolisk fleksibilitet, som formentlig kommer fra at du er meget aktiv og træner meget.
Du bestemmer helt selv hvilken rolle vægten skal spille i dit forløb. Det blander jeg mig ikke i 🙂
Så nyed den gode start – det lyder helt perfekt det hele 🙂
jeg har lige fået keto bogen,men finder det lidt svært med morgenmaden, da jeg ikke kan spise laks om morgenen, men til frokost og laver aldrig smoothies så det kører lidt på æg og bacon. madplanen er det de samme opskrifter som i bogen?
eller er det smoothies ,det bryder jeg mig ikke om.
venlig hilsen
jane stent
Hej Jane
Æg og bacon til morgenmad er da glimrende. Du behøver ikke spise noget nyt hver dag. De fleste mennesker spiser ret rutinepræget hvad angår morgenmaden, og det er ok.
KETO madplanen er primært opskrifter, der er tilpasset fra opskrifter her fra bloggen, hvis det er det, du mener. KETO madplanen er kun aftensmad og altså ikke en kostplan til hele dagen.
Tak
Jeg har allerede KETO bogen og venter på KETO madplanen(jeg glæder mig!) samt hold opstart – men er kickstart også for KETO?
Yes, Kickstart er ren KETO (striks LCHF). Keto-bogen er skrevet med udgangspunkt i den metode, jeg har brugt på kickstart-forløbet de sidste to år 🙂
Hej Jane, for nogle siden bestilte jeg et produkt til download mener at det var striks LCHF, en praktisk guide, men jeg er ikke sikker, jeg kan desværre ikke finde mit download, kan du i dit system se hvad jeg bestilte og evt. sende det til mig igen, jeg betaler gerne et mindre beløb for en genudsendelse, hvis det kan lade sig gøre at finde det, hvis ikke overvejet jeg lige hvad jeg vil bestille om det skal være “en praktisk guide” eller jeg skal vente på “ketomadplanen”
Hav en god weekend
hilsen
Pia
Hej Pia
Selvfølgelig skal du have adgang til det, du har købt 🙂 Men du skal lige skrive til support for at få hjælp (support@madbanditten.dk). Så gensender de det, du skal bruge for at få adgang.
Hej Jane
Jeg har lige startet på keto, mo jeg drikker kaffe med fløde od 2 hermestas tab.
Jeg anbefaler normalt at man undgår eller minimerer brugen af sødemidler på keto. Har du KETO-bogen? Ellers synes jeg, du bør anskaffe dig den.
Jeg er ikke på FB. Hvordan kan jeg skrive til dig?
Jeg foretrækker egentlig at du bare skriver dit spørgsmål her 🙂
Tusind tak for svar, Jane.. Jeg giver det en tanke 🙂
Hej Jane.
Har været sygemeldt siden 2015 med stress, og kæmper i dag med flere belastende tilstande i kroppen (smerter i muskler og led, hævede led, spændinger, hovedpine, dårlig søvn og hukommelsesproblemer). Er pt i gang med en udredning for at udelukke bl.a stofskifte og depression. Blev af osteopat anbefalet at prøve en antiinflammatorisk kost, hvilket jeg har gjort (21 helbredende dage), men synes at det både er dyrt og udfordrende med resten af familien. Har også “Senset” 😉 I dag har jeg været hos en ny behandler (osteopat), som gløder for KETO, og hun syntes selvfølgelig, at jeg skal prøve det.. Mit spørgsmål til dig er derfor: du skriver ang. dit Kickstartforløb, at det er kontraindicerende at deltage, hvis man er stresset. I forhold til mig, hvad tænker du så? Hvis det vil kunne hjælpe på min situation, så prøver jeg gerne, men hvis slaget er tabt på forhånd pga for høje kortisol niveauer, så venter jeg hellere.
En kærlig hilsen fra Bettina/51 år
Det er også et rigtig godt spørgsmål. Når jeg skriver det sådan, er det mest en slags sikkerhedsforanstaltning og fordi Kickstartforløbet opleves virkelig hektisk i starten. Maden er ny, måden at tænke mad på er ny, kroppen brokker sig fordi den ikke får kulhydrater og der er en lidt hektisk stemning blandt (de meget søde) deltagere. Herefter falder der ro på.
Men Kickstart er stressende idet vi sætter ind med både omlægning til fedtforbrænding og kalorieunderskud samtidig for at gå målrettet efter vægttabet. En blidere måde at gøre det på er at spise keto, dvs meget få kulhydrater, men helt uden tanke på kalorier. Så kan kroppen omstille sig i fred og ro og når fedtforbrændingen kører, kan man gå efter kalorieunderskuddet (hvis det ikke giver sig selv – det gør det ofte).
Så hvis man er ok med at tage keto i det tempo kroppen dikterer, synes jeg godt, man kan være med trods stress.
Og jeg vil også sige, at jeg har haft mange stressede med på forløbet, og de fleste beskriver, at de har ekstremt gavn af den ro i kroppen, som keto giver, når først fedtforbrændingen kører. Så der er bestemt også gode ting. Men jeg synes, man skal være opmærksom på det andet også og være lidt nænsom ved sig selv <3
Hvor når kommer madplanen? Og hvor kan jeg købe dine bøger?
Mvh
Marie
Madplanen er planlagt til april men jeg tør endnu ikke lægge hovedet helt på blokken for det.
Mine bøger fås i alle boghandlere eller online hos fx Saxo.com 👍🏼
Madplan og indkøbsliste – I love it 🙂
Vil jo gerne undgå at veje maden, så har du et tommelfinger regel med hvor meget hhv. grøntsager mm. skal fylde?
Yes, læs her: KETO uden at tælle
Okay. Tak for hurtig hjælp og vejledning.
Glæder mig vildt til madplan og indkøbsliste. Det plejer at være min søndagsbeskætigelse,
Ja tænkte også justering, og prøvede med mere olie for ca. 1 uge siden. Men har dog ikke målt.
Hvad mener du med energibalance?
Har lige bestilt KETO bogen i dag. Så den må jeg igang med at læse i.
Med energibalance mener jeg, at du spiser lige så mange kalorier, som du forbrænder og derfor ikke går ned i vægt.
Er sikker på at KETO-bogen kan give en øjenåbner eller to og guide dig på rette spor 🙂
Okay. Så lige nu er din anbefaling, spis mindre og læse bogen.
Får dog kun 1200 kcal. om dagen ca. Min fordeling er 20 k. 76 g protein (vejer 69) og ca. 100 g fedt.
Syntes det virker svært at spise mindre. Men en masse kål og grønt salat kan give mere mad ikke?
Hvis du har spist 1200 kcal dagligt i fire uger, er mit gæt, at der er røget fedtvægt, men at din badevægt bare ikke viser det endnu. Det er næsten svært andet med så lavt et kalorieindtag.
Og ellers synes jeg, at en tur omkring lægen og få tjekket stofskiftet, er helt rimeligt.
Tror bare det er fordi der ikke sker noget med vægten. Burde der ikke ske noget nu.
Jo på fire uger synes jeg også, der burde ske noget. Jeg plejer at sige, at hvis der ikke sker noget på hverken vægt, målebånd eller billeder på fire uger, så skal man overveje at justere. Når jeg tager målebånd og billeder med ind, er det, fordi der ofte sker ting og sager med centimeter og kropskomposition, selvom vægten står stille eller kun rokker sig ganske lidt. Og det er ret vigtigt at have med.
Men sker der ikke en hujende fis, er man formentlig i energibalance.
KETO er jo mange ting efterhånden og hvis du ikke allerede følger retningslinjerne fra KETO-bogen, synes jeg, du skal starte der.
Trackingen, som du også nævner, kan give et par øjenåbnere. Både ift. hvor man går over ‘budget’ men også ift. at se at alt måske er som det skal være, og der skal tålmodighed til.
Jeg tænker, du kan have glæde af KETO Living også. Der gennemgår jeg alle de her ting også og du får samtidig en gruppe af ligesindede, du kan dele erfaringer med og sparre med. Og ja, selvfølgelig Kickstart, hvor jeg personligt hjælper dig igennem fire uger. Men Kickstart starter først om en måneds tid…
Hej Jane
Ved ikke helt hvor det går galt. Syntes egentligt jeg havde styr på det. Spiser æg og noglegange bacon til morgenmad. Frokosten er grønt, kød og olivenolie over salaten. Aftensmad er ofte en af dine opskrifter. Er lige begyndt at tælle kulhydrater mm. for at se om det var der, og umiddelbart ser det ok ud. Kan slet ikke gennemskue hvor det er jeg gør noget forkert.
Jamen så er mit spørgsmål, hvorfor du synes, du IKKE har styr på det? Hvad er det, der ikke lykkes for dig eller hvorfor tror du, at du gør noget forkert? Der er ikke noget i det, du beskriver, der får mig til at tænke, at du er på gale spor. Er det ift. vægt, appetitregulering, energi etc?
Hej Jane
Er nu på 4 uge i lchf, men kan ikke rigtigt få det hele til at lykkedes. Har i denne uge prøvet at reg. hvad jeg spiser og håber det hjælper. Tænker jeg måske burde få lidt ekstra hjælp fra dig. Hvad vi du anbefale jeg gør. Mener skal jeg vente til dit online forløb starter (ville egentligt gerne videre nu), eller ??? Er lidt desperat.
Hej Rikke
Kan du prøve at forklare mig, hvor det går galt? Er det ift. at sammensætte kosten eller er det mere udfordringer i hverdagen? Så kan jeg bedre se, hvad der ville passe dig bedst.
det lyder rigtig skønt:)
Ellers venter vi👍
Ugentlig KETO-madplan med indkøbsliste. JAAAAAHHHHE!!!
Jaaaah! Håber den er klar til 1/4 🙂
Glæder mig til din madplan udkommer.
Det er jo lige om lidt. Jeg må have restemad fra køleskab, køkkenskuffer og fryser – så jeg er klar til de nye fastlagte indkøb. Sikke al det jeg sparer på impulskøb ☺️
Jeg ser meget frem til det👏
Fedt! Jeg håber virkelig, det kan være en hjælp 🙂
Venter i spænding på din KETO madplan. Har støvsuget internettet for noget i samme stil. Men jeg må indrømme at ingen virker særlig troværdige eller i overensstemmelse med dine principper. Og herhjemme er dine bøger (har alle!) og din blog min mad-bibel.
KETO-planen fra dig kan kun blive lanceret for langsomt :-). Hvornår forventer du at lancere den?
Yay! Jeg håber og satser på, den er klar til 1/4🙏🏼