Keto opskrifter uden mælkeprodukter.
Hvad enten du er laktoseintolerant eller mælkeallergiker eller bare helt enkelt oplever, at din krop har det bedre uden mælkeprodukter, så er der hjælp at hente her.
Jeg har samlet 50 lækre Keto opskrifter til alle dagens måltider uden mælkeprodukter, energiberegnet dem og sat dem op i en e-bog, du kan bruge på enten din iPad, eller som du kan printe ud og sætte i mappe.
Når man gerne vil spise Keto, men ikke spiser mælkeprodukter, kan det føles, som om der er mælkeprodukter i ALLE OPSKRIFTER, og det kan føles som et umuligt projekt. Men hjælpen ligger klar til dig nu.
50 Keto opskrifter uden mælkeprodukter og tip til livsstil uden (eller med færre) mælkeprodukter
Du får:
- 50 energiberegnede opskrifter uden mælkeprodukter
- Samlet dagligt kulhydratindtag: 20-30 g
- Fokus på gode råvarer, godt med protein, grøntsager og sundt fedt
- Ingen skøre ingredienser – bare rigtig mad
- tip til nem Keto-livsstil uden mælkeprodukter
NB: Der indgår smør i opskrifterne, da de fleste tåler dette. Tåler du det ikke, er der selvfølgelig tænkt det ind også, og der er forslag til at bytte det ud.
Mælkeprodukter og vægttab
Spænder mælkeprodukterne ben for dit vægttab?
At fjerne mælkeprodukter fra kosten i en periode er et ofte brugt trick i kampen mod kiloene. Så har vægten stået stille i for lang tid og trænger du til et lille boost, kan en periode på Keto uden mælkeprodukter være det, der skal til.
Det lyder som mig – Send mig straks den e-bog >>
Det pudsige er at mælkeprodukter, særligt de usødede med naturligt fedtindhold, i videnskabelige litteratur ser ud til overvejende at have positiv effekt på vægt. Men anekdotisk er der bare mange, der oplever at vægttab går nemmere uden mælkeprodukter.
Uanset om målet er vægttab eller ej, eller om du tåler mælkeprodukter eller ej, vil du kunne få glæde af disse mælkefrie Keto opskrifter.
Lav din egen Keto kostplan uden mælkeprodukter
Alle opskrifterne er energiberegnede så du nemt kan sammensætte din egen Keto-kostplan og holde helt styr på kulhydratindhold og kalorieindhold.
Ja tak – jo nemmere, jo bedre >>
Sunde, lækre, nemme opskrifter med fokus på gode råvarer, protein, grøntsager og sundt fedt.
Hvem har glæde af mælkefri Keto?
Det, synes jeg, alle kan have, men jo i hvert fald alle, som ikke har oplevet tilfredsstillende resultat med Keto med mælkeprodukter.
Jeg opfatter mælkefri Keto som et lidt avanceret redskab, vi kan tage i brug, når det grundlæggende er på plads. Er du helt ny til Keto, ville jeg fokusere på at få styr på kulhydraterne og få kroppen over på fedtforbrænding, før jeg bekymrende mig om mælkeprodukterne.
Men en mælkefri periode kunne være for dig, der:
- bakser med genstridigt vægttab
- har fordøjelsesproblemer og her tæller faktisk både forstoppelse, diarré og oppustethed
- har tendens til væskeophobninger
- oplever hudproblemer som fx uren hud
- ofte oplever sult og cravings, trods Keto
Hvis man vil teste, om mælkeprodukterne spænder ben for resultaterne, er det bedst at tage dem 100% ud i en periode. Du kan fx heller ikke vide, om du er allergisk overfor katte ved kun at omgås katte i weekenden, vel?
Men det kan man jo gøre, som man vil, og for mange vil det også være tilstrækkeligt at skære ned på indtaget.
Jeg er klar til at prøve det af – send mig e-bogen på mail >>
E-bogens indholdsfortegnelse
- Kan man overhovedet spise Keto uden mælkeprodukter?
- Mælkeprodukter og afhængighed
- Mælkefri Keto – Sådan gør du det nemt!
- Mælkeprodukter og fedtkilder
- Hvad kan jeg bruge i stedet for…?
- 50 energiberegnede opskrifter
Kære Jane
Jeg har både lactose og gluten intolerance, er der nogle af dine bøger der tager højde for begge dele.
Mange venlige hilsener
Anette Lang
Hej Anette
Alle mine bøger glutenfrie, da jeg ikke spiser kornprodukter. Mælkeprodukter kan du enten udelade eller erstatte med laktosefrie varianter. Det går helt fint👍🏼
Hej Jane
En af grundene til at jeg valgte Keto var ,foruden ønsket om vægttab, fordi min hud pludselig var begyndt at drille iansigtet. (Er lige ved at runde 39, og har ikke haft problemhud siden jeg var gravid for 9 år siden).
Lige i starten (næsten 3 uger siden) synes jeg at det lindrede min hud at spise Keto, men den sidste uge er det virkelig blevet slemt.
Er det en normal bivirkning i overgangen? (Undskyld hvis jeg har misset skriv om det, men synes ikke at uren hud har fremgået under de bivirkninger jeg har læst.)
Eller er det en decideret indikator på mulig mælke-intolerance?
(Har levet ret mælkefrit I 15 år. Kun med brug af lidt smør og gedeost. På Keto har jeg skruet op for gedeost og suppleret med parmesan, fløde og fed youghurt.)
Hej Ellie
Det mest normale er også. at hudproblemer forbedres, men der er altså også dem, som oplever forværring i fx uren hud. Noget af det kan sagtens være forbigående i forbindelse med overgangen, og det kan formentlig også have mange årsager, men mælkeprodukterne er jo en kendt trigger for uren hud, så dem ville jeg bestemt teste at tage væk for at se, om det ikke løser det. Det er jo helt uholdbart at skulle bøvle med det😔
Tak for svar:)
Ja der er nok ingen vej udenom😅.
De fungerer bare ligenu som en god ven i overgangen fra kylling/fisk et par gange om måneden, til dagligt indtag af animalske produkter.
Men jeg vænner mig så småt til
Mørkere kød også og det daglige indtag.
Har du noget læsning om hormonforandringer på Keto?
Tænker det , for især kvinder, er noget der kan blive rokeret lidt om på i overgangen.
Jeg oplevede personligt at min første menstruation efter Keto var fuldkommen smertefri, men ja – teenagehud og svedlugt oveni😅.
Hormonforandringer på Keto er også meget individuelt. Vi ved jo, at insulin for en del dikterer de andre hormoners færden og derved sker der jo også påvirkning af de andre hormoner, når vi sænker insulin. Kvinder med hormonelle forstyrrelser som PCOS eller kvinder i overgangsalderen nyder derfor tit godt af Keto. Mange med cyklusproblemer oplever helt regelmæssig cyklus på Keto. Men vi ser også nogle gange uregelmæssigheder, især i starten. Fx at kvinder, der er forbi overgangsalderen pludselig har en blødning eller at yngre kvinder bløder på uventede tidspunkter i cyklus og nogle gange trods p-piller. Det skyldes formentlig at østrogen lagres i fedtvæv og frigives ved fedtforbrænding. Det er dog oftest forbigående.
Symptomer på PMS tror jeg oftest forbedres, men jeg har også hørt det modsatte. Så du (og jeg) er heldig(e) der :) Men det mest rigtige at sige er at det er virkelig individuelt.
Hej Jane
Har lige købt denne e-bog og også fået downloadet den, men troede at jeg så kunne logge mig på din side med mit brugernavn og kode, men det kan jeg ikke??
Mvh
Jane
Hej Jane
Loginet virker ikke her på Madbanditten. Du skal følge det link, der er i mailen jeg har sendt (tjek mapper for spam, reklame, promotion osv) og skriv til support@madbanditten.dk hvis vi skal hjælpe dig yderligere❤️
Hej Jane.
Laver du ikke en fysisk bog med “Mælkefri Keto”??🙏😊
Hmm… det ved jeg ikke rigtigt. Jeg tror det ikke. Det er et ENORMT arbejde at lave en fysisk bog. Det tager mig 9 mdr og jeg tjener en lillebitte skilling pr. solgt bog. For at det skal være min tid værd, skal der sælges virkelig mange bøger. Der er ikke noget i salget af denne e-bog med mælkefrie Keto-opskrifter, der indikerer at interessen for det er stor nok, desværre..
Hej, hvor mange keto bøger er det skrivet allerede nu?
Hej Kristin
Af fysiske bøger har jeg skrevet disse to, som er målrettet Keto: Keto bøger og så min seneste bog De bedste fra Madbanditten, som er mere bred og low carb men hvor størstedelen af opskrifterne alligevel er Keto-venlige.
Herudover e-bogen med de mælkefrie opskrifter. Den findes dog kun som e-bog :)