Nyhed: Keto Madplan Sensommer


Jeg har lavet en ny Keto Madplan med retter, der passer perfekt til den danske sensommer. Er du en af de mange, der har brugt mine Keto-madplaner til at få nem og sund aftensmad på bordet i en travl hverdag, er der ny inspiration at hente nu.

Konceptet er det samme, som det hele tiden har været:

For 99,- får du:

✔️ 5 ugers KETO-madplan med aftensmad til hverdagene, inkl. indkøbliste til hver uge

✔️ Madbandittens nemme opskrifter, max 30 minutters madlavning og ingen mærkelige ingredienser

✔️ energiberegnede opskrifter, så du kan se indholdet af kcal, kulhydrat, protein og fedt sat op i et lækkert printvenligt hæfte

✔️  garanteret god smag og god mæthed

✔️ ingen sukker, sødemidler, gluten eller kornprodukter

Hyppige spørgsmål og svar:

Er det kun til aftensmad?

Ja. Jeg ville være en elendig sælger, hvis jeg skrev, at der var tale om en madplan til aftensmad i hverdagene, hvis det i virkeligheden drejede sig om en komplet kostplan til ugens 7 dage. 

Meningen med Keto madplanerne er at hjælpe dig til nem Keto-aftensmad i en travl hverdag, så du slipper for beslutningsudmattelse og hovsa-indkøb, når du er træt efter arbejde.

Leder du efter en komplet kostplan til alle måltider og alle dage, er det Keto på 4 uger, du skal have fingrene i.

Hvor mange er madplanen til?

Jeg har lavet madplanen, så der er aftensmad til 2 personer i fem dage.

Det er nemt at gange op, hvis I er fire i husstanden, og hvis du er alene om at spise al maden, kan du glæde dig over, at du hver dag har til både aftensmad og frokost.

En dag i ugen laver du en større portion, så du slipper for madlavning dagen efter men bare skal lune resterne.

Madplanen er desuden tilpasset, så du har mindst muligt madspild.

Hvad nu, hvis man ikke kan lide fisk eller ikke spiser svinekød?

Jeg prøver at lave madplanerne sådan, at der er 1 x fjerkræ, 1 x okse/svin, 1 x fisk og 1 x semivegetarisk pr. uge. Den dag, man laver dobbelt portion, så man har til to dage, er det typisk retten med okse eller fjerkræ.

Opskrifterne er meget enkle, og spiser du ikke fisk eller svinekød, går det som regel nemt at bytte til en anden proteinkilde som fx kylling eller oksekød.

Er det de samme opskrifter som i Keto-bøgerne?

Nej. Alle Keto-madplanerne er primært sammensat af opskrifter fra bloggen, som jeg har tilpasset Keto-retningslinjerne, energiberegnet og sat op i ugeplaner med indkøbslister

Madplanerne er lavet i tråd med mit Keto-koncept, som jeg beskriver i mine Keto-bøger og madplanerne er tænkt som et supplement til dem.

Det er mad lavet med grøntsager, kød og fedt. Ingen bagværk eller skøre ingredienser. 

Hvad med familien, kan de spise med?

Yes, det kan de fint. Og familiens yngste eller aktive medlemmer kan også fint supplere med ris, kartoffel eller lign. 

Er det et abonnement?

Nej, der er intet abonnement, og vi trækker ikke flere penge. Du køber en madplan, som er til 5 uger. Får du herefter brug for ny inspiration, skal du selv aktivt købe en mere. 

Der findes nu 6 Keto-madplaner i alt: Forår, Forår/sommer, Sommer, Sensommer, Efterår og Vinter.

Håber, det var svar på det hele. Der er flere madplaner og mere info om madplanerne her: Keto Madplaner til alle årstider og du finder direkte link til den nye Sensommer-madplan her:

Lad mig gøre dit sunde liv ENDNU nemmere!

Med MadbandittenPLUS får du:

  • energiberegninger på alle mine opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler
  • adgang til at lytte til min podcast (og stille dine egne spørgsmål, du ønsker jeg svarer på deri)

OG jeg fjerner alle reklamer fra siden🥳

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

9 kommentarer til “Nyhed: Keto Madplan Sensommer”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane.
    Vi drikke bulletproof kaffe til morgenmad.
    Og derefter spiser vi kun aftensmad.
    Er madplanen lavet så man kan nøjes med aftensmad.
    Mv kristina

    Svar
    • Hej kristina
      Nej bestemt ikke. Men jeg anbefaler jo hverken bulletproof coffee eller ét måltid om dagen, så jeg har ikke noget, der tilgodeser jeres valg på det område, desværre.

      Svar
    • Hej Dorthe
      Som PLUS-medlem har du både adgang til madplaner, jeg har lavet (de ligger under MIN SIDE i den grønne menu) og du kan lave dine egne madplaner inde på favoritsiden, hvor du selv vælger hvilke opskrifter, du vil have i og får en indkøbsliste til.

      Men sideløbende med det sælger jeg også madplaner, kostplaner, kurser osv. De er ikke med i medlemskabet.

      Svar
  2. Kære Jane
    Jeg startede ud med dine opskrifter i fredags og her torsdag, 6 dage senere, er vægten reduceret med 2 kg. Lovende men, for der er et men, morgenmaden er et problem. Jeg mangler simpelthen at få fyldt maven med fibre, tidligere spiste jeg groft rugbrød. Pt er jeg tæt på at “spise gulvtæppet” dvs kaste mig hvad som helst der måtte være af spiseligt i køkkenet … 🤪🤪🤪
    Kærlig hilsen Jette

    Svar
    • Hej Jette
      Kan du beskrive for mig hvad du faktisk spiser, altså mængder i dine måltider. ‘Min opskrifter’ er jo lidt et vidt begreb…

      Svar
  3. Hej Leif
    Det er jeg ked af at høre. Hvis ikke energiberegningerne er det vigtigste for jer (og det lyder det til at det ikke er), synes jeg, det er SUPERfint at supplere opskrifterne med det, I synes mangler. Keto-opskrifter indebærer jo en del kompromiser for at lykkes med at holde kulhydratindholdet så lavt.

    Svar