KETO Kostplan til vægttab – med indkøbsliste
★★★★★
“Den nemmeste kostplan jeg længe har set og med helt reel mad 👍🏻 Jeg har tabt 24 kg og vægten går stadig nedad. 👏🏼👏🏼”

Kostplan til vægttab
Alle dagens måltider
27 simple madforslag
Komplet med indkøbsliste
“Mit mål er at vise, at alle, som ønsker at spise Keto, kan få succes med Keto. Uanset hvordan deres liv og hverdag i øvrigt ser ud.”
Jane Faerber
Den nemmeste Keto-kostplan på markedet
Keto kostplanen er bygget op omkring 27 ultra-nemme og simple madforslag, som du skal bruge som dine basis-måltider. Se dem som Ketos pendant til skålen med havregryn eller rugbrødsmadderne, som du spiste i dit tidligere liv.
De simple og enkle måltider er dem, vi spiser flest af. For vi har allesammen et liv, der skal leves udenfor køkkenet. De simple opskrifter kan vi så veksle med, at vi ind imellem laver lækrere og mere kreative retter i køkkenet.
De simple måltidsforslag har jeg brugt til at lave fem forskellige kostplaner med indkøbslister til.
Vi taler altså komplet kostplan til alle dagens måltider, 7 dage i ugen. Komplet med indkøbsliste.
Det bliver ikke nemmere!
Hvad indeholder Keto-kostplanen?
Keto kostplanen er bygget op om 27 ultra-nemme måltidsforslag, som alle er afbilledet og energiberegnet (kalorier, kulhydrat, protein og fedt)
Keto-kostplanen indeholder 24 sider i alt fordelt på:
- Kort introduktion til konceptet i Keto kostplanen
- Kort introduktion til Keto som kostretning
- 27 supernemme måltidsforslag
- 5 komplette kostplaner (morgenmad, frokost, aftensmad) med indkøbslister
- svar på de oftest stillede spørgsmål
- no bullshit retningslinjer for at sikre din succes.
Kostplan til dig, der vil have det ULTRA-nemt
Keto kostplanen er bygget op om, at du spiser de samme måltider flere dage i træk. Det er et strategisk og veldokumenteret kneb til at få styr på appetitten og undgå overvældelse.
Vil du gerne have stor variation i din kost og spise kreative og spændende retter hver dag, skal du i stedet vælge at følge kostplanerne i min bog Keto på 4 uger.
Forstår du derimod, at de simple basis-måltider er et supereffektivt redskab til at opnå appetitnedsættelse, regelmæssighed og kalorieunderskud i en travl hverdag, er Keto kostplanen her til dig.
Alle måltidsforslag, kostplaner og indkøbslister er til 1 person.
Du får 5 Keto-kostplaner
Der er fem Keto-kostplaner med indkøbslister med i produktet og de repræsenterer forskellige grader af enkelthed og variation.
Du får dem allesammen med.
Min tanke er, at man prøver kræfter med de forskellige strategier på en måde, hvor jeg har sørget for al planlægning og herefter laver man sin egen plan med de retter, man synes fungerer og med det niveau af enkelthed/kompleksitet, man foretrækker.
- Kostplan 1: Repetition & tryghed
- Kostplan 2: Nem hverdag & fleksibel weekend
- Kostplan 3: Repetition & variation
- Kostplan 4: Fleksibelt men realistisk
- Kostplan 5: Til dig med frokostordning
Keto kostplan til vægttab
Konceptet er Keto til vægttab. Dvs. at kulhydratindholdet er holdt helt lavt (max 20-30 g pr. dag), protein er i centrum for at sikre så næringsrig kost som muligt og for at beskytte mod tab af muskelmasse, imens du taber fedt, og fedtindtaget (dvs. kalorieindtaget) er holdt i et leje, hvor vi sikrer, at vi forbrænder fedt fra kroppens egne depoter og ikke kun fra maden.
Kostplanen følger mantraet kød, grøntsager og fedt – til alle måltider. Men helt enkelt. Tænk spejlæg og avokado. Hakkebøf, broccoli, smør.
Tænker du, at ‘det kunne du sgu da lige så godt selv have fundet på’, har du helt ret. Der er INTET fancy eller avanceret i denne kostplan.
Intet abonnement – ingen binding
Der følger intet abonnement og ingen binding med Keto kostplanen. Du betaler 145,- engang for alle og får tilsendt kostplanen øjeblikkeligt efter på mail.
Jeg understreger dette, fordi så mange af mine læsere snydes af en Keto-madplans-service på Facebook, hvorefter de pludselig er skrevet op til et dyrt abonnement hos en virksomhed, der har hovedsæde i Letland eller Bulgarien og efterfølgende er umulige at komme i kontakt med.
Sådan spiller klaveret ikke her. Keto kostplanen her er en engangsbetaling – ikke noget med abonnement eller tilbagevendende betalinger.
Enkelthed og regelmæssighed… forklar lige det…
Enkelthed og regelmæssighed er måske ikke det mest sexede budskab, men det er til gengæld super effektivt, og jeg tilskriver det en stor del af min succes med at spise sådan her i mere end et årti.
Skønheden i det enkle og i regelmæssigheden er, at hjernen godt kan lide det. Måltidet er forventeligt, du kan lave det i søvne, du ved, hvordan det fungerer i din hverdag, hvordan føles at spise det, og hvor længe det mætter.
Du slipper for at bruge ressourcer og tankevirksomhed på at skulle tage stilling, vælge til og fra og vurdere mængder og sammensætning, for de ting er allerede på plads.
Hvem er den lavet til?
Keto-kostplanen har jeg lavet:
- til dig, der gerne vil have et fast oplæg at starte ud fra, som er 100% realistisk
- til dig, der synes at Keto virker svært og overvældende og som tiltrækkes af at holde det så enkelt som muligt
- til dig, der har efterspurgt en indkøbsliste, så du bare kan købe ind og vide, at der nu er styr på alle måltider i den kommende uge
- til dig, der ikke har nogen intention eller interesse i at tilbringe dit halve liv i køkkenet, men som bare gerne vil have noget mættende og sundt på tallerkenen i en fart
- til dig, der er ok med at spise de samme måltider flere dage i træk og slippe for beslutningsudmattelse
Dvs. at den IKKE er til dig, der gerne vil spise en hel masse forskelligt, og som gerne vil tilbringe timevis i køkkenet med at lave spændende og kreative retter. Eller det kan du sådan set godt gøre som en del af Keto-kostplanen. Men grundmåltiderne er baseret på enkelthed og regelmæssighed.
Bliver du provokeret ved tanken om at betale for at få at vide, at du skal spise de samme tre spejlæg til morgen hver dag og den samme hakkebøf til frokost, er planen IKKE til dig.
Hej Jane
Jeg har flere af dine kostplaner og bøger, mange tak for dem.
Jeg er p.t. på tredje uge af keto, og det går overordnet rigtig godt.
For et par dage siden spiste jeg over 20g kulhydrat, måske snarere 30-40g kulhydrat (det skyldtes uopmærksomhed + en regnefejl). Jeg rettede straks ind og er nu atter under 20g om dagen. I forhold til fedtadapterings-processen, skal jeg regne med, at kroppen starter forfra efter min “fejl”? Jeg havde holdt mig godt under de 20g i to uger allerede, men så havde jeg den dag, hvor jeg klokkede i det. Skal jeg begynde at tælle forfra? (ift. at kroppen tager gennemsnitligt 3-6 uger sammenhængende af min. kulhydratindtag for at fedtadaptere). Eller kan kroppen godt “forstå” projektet, selv om der kommer en “fejl” undervejs i processen?
Åh gud nej, stop øjeblikkeligt med at bruge tankekapacitet på de små detaljer. Det er jo et enormt pres at lægge på sig selv.
På intet tidspunkt er der tale om at du ‘skal starte forfra’. Det er en enormt destruktiv tanke. Du skal bare fortsætte. Og hold fokus på de store linjer og giv et kæmpe stort PYT til de små detaljer.
Haha, tak for din støtte Jane, det er sødt af dig.
Når man er ny og ved at lære det, er det ikke nødvendigvis åbenlyst, hvad der er små detaljer, og hvad der er de væsentlige store linjer… Derfor spørger jeg.
Fx undrer det mig, at du kalder det en lille detalje at have spist over 20g kulhydrat, når målet er at holde sig under 20g for at kunne lykkes med at fedtadaptere. Bliver lidt forvirret (lad os give keto-flu hjernetåge skylden ;-) selv om jeg ellers følger dit super gode råd om masser af salt + vand og har sikkert takket være dét egentlig ikke haft nogen issues, 7-9-13) — hvad mener du med de store linjer? Hvornår er det små detaljer?
Tak for tålmodigheden, beklager min forvirring.
Det er virkelig godt, at du gør dig umage og jeg fornemmer virkelig, at du gør en stor indsats og gerne vil gøre det hele så godt som muligt. Det er super, hold endelig fast i det❤️
Men forstå også at alle de tal, du baserer dit kulhydratindtag på er 100% estimater. Der kan være store variationer til begge sider. Og på ingen måde er der tale om, at du falder ud over en kant, hvis der en dag passerer mere end 20 g kulhydrat over dine læber (ekstremt stressende tanke at det skulle være sådan). Din krop er ikke et excelark. Det er en levende organisme med et hav af variationer, hvoraf du kun har kontrol over en lille del.
Du forbrænder altid både kulhydrat og fedt. Uanset hvad du spiser. Jo færre kulhydrater du spiser, jo mere skubber du den del over på fedtforbrændingen. Det er der ikke noget magisk i, det er bare to energikilder. Jo mere i den lave ende af kulhydratspektret du befinder dig, jo mere tilpasser din krop sig til at den skal bruge en anden energikilde. Og omvendt. Men det er en flydende overgang, ikke en kant du falder ud over.
Det store billede er: lad være med at spise de store kulhydratkilder, spis grøntsager og godt med protein til alle måltider og hav et øje på dit fedtindtag.
De små detaljer er om der en dag er 3 tern æble i din salat eller om der er 0,000002 g sukker i din mayonnaise.
Det er enormt stressende at sætte så firkantede grænser for sig selv og risikoen for overspisning og anden ukontrolleret adfærd stiger, når man er der. Fordi ingen mennesker kan leve i så lille en firkant. Så giv dig selv lidt luft og lidt bredere marginer. Du gør det godt og du gør nok. Pyt med de ubetydelige detaljer❤️
1000 tak, Jane, det var lige det, der manglede. Alt godt
Hej Jane
Jeg har dine bøger og har tidligere købt mDplaner og ingen tvivl om det virker.
Den sidste tid har vi “været lidt udenfor nummer” og har spist for meget brød. Dette kan både ses og mærkes.
Så vi skal tilbage på sporet, men du kender alle undskyldninger: så skal vi til fest, i byen osv…
Nu kommer mit spørgsmål
Er der nyt i de nye kostplaner? Altså vil det være godt at købe den/dem ? Eller kan jeg bare gå tilbage i de gamle jeg har?
Mange hilsner og tak
Jette
Hej Jette
Keto madplanerne er de samme. Det ser umiddelbart ud til at du har fire af dem og mangler den til Sensommer og Forår/Sommer. Kostplanen her er en komplet kostplan til alle måltider. Så den er anderledes end madplanerne, som kun er til aftensmad❤️
Hej Jane
Har købt keto kostplan og forår planerne og medlem skab .. kan dog ikke lige finde dem burde de ikke være i plus medlemskab/siden
Hej Helle
Nej desværre, de ligger ikke her på siden. De ligger på separate sider i Simplero, som du har fået adgang til ad anden vej. Skriv til support@madbanditten.dk så hjælper vi dig med at få adgang❤️
Kan ikke se kostplanen længere har betalt til April 2024
Hej Jonna
Du er altid velkommen på support@madbanditten.dk hvis vi skal hjælpe dig med at få adgang til købte produkter igen. Vi er ikke så glade for at udlevere loginkoder og den slags her i åbent forum.
Hej Jane,
Jeg har købt denne plan og glæder mig vildt til at komme igang (igen), men jeg jeg synes ikke jeg kan se målene på ingredienser i opskrifterne. Er det bare mig der blind?
På forhånd tak for hjælpen 😃
Mille
Hej Mille
Ja, det er dig, der er blind😅😎
Du skal bare læse alle siderne, så er det der altsammen. Men du skal også læse alle sider, fordi der gemmer sig virkelig vigtig info, som kommer til at gøre Keto endnu nemmere for dig.
Rigtig god fornøjelse💪🏼
Hej Jane.
Jeg er i syv sind, da jeg ikke helt kan gennemskue, hvad det bedste for mig vil være. Jeg har ikke meget viden om keto, men jeg finder det super interessant! Jeg er lidt i tvivl om jeg skal gå med denne kostplan eller om jeg skal købe din bog “Keto på 4 uger”. Jeg vil egentlig gerne have det nemt, men jeg har også brug for redskaber til, hvad man skal gøre, når man er til arrangementer, fødselsdage osv. Får jeg det samme i bogen som ved denne kostplan eller? Jeg håber, at det giver mening
Kh. Mette
Hej Mette
Det giver super mening. Begge dele kan fint fungere, det er mere et spørgsmål om hvad du mest er til.
Kostplanen her er super-super enkel. Den er egnet til dig, der synes, det er lidt overvældende og som gerne vil have det så nemt og enkelt som muligt. Den er bygget op om helt, helt enkle måltidsforslag. Sådan 3 spejlæg, 50 g skinke og lidt tomat, en hakkebøf med dampet broccoli og lidt smeltet smør osv. Altså så enkelt at en redaktør på et fint forlag ikke vil tillade at bringe det i en trykt bog, fordi ‘det kan de selv finde ud af’. Så det er Keto-versionen af de nemme måltider, man trods alt spiser flest af. Ligesom rugbrødsmaden i det gamle liv. Keto kostplanen er desuden bygget op om en del repetition, altså at man spiser de samme måltider gentagne gange. Det er et veldokumenteret tip til at lykkes med at spise mindre, men ikke alle vil det men synes, det er ‘kedeligt’. Selv elsker jeg det.
Bogen er grundigere og lækrere og opskrifterne er lækrere og mere fantasifulde. Her er mere ‘inspirationsmad’. Men måske står du ikke og spiser ‘bagte æg i estragonsauce’ mandag morgen. Det gør jeg ærligt talt ikke (om end det da ville være dødlækkert, men du ved, livet…).
Ingen af de to produkter gennemgår ting med mindset, vaneændring, real life strategier osv. Den slags dækker mit Keto kursus (sammen med alt det andet), så det kan du overveje om kunne være en god start for dig også. Det er den mest helheds-kommen-hele-vejen-rundt-om livsstilsomlægningen, jeg kan tilbyde. Næste kursusstart er d. 8/5.
Så jeg vil sige: Vælg den af keto kostplanen og bogen, som tiltaler dig mest og start der. Gør dig nogle erfaringer og se hvordan det går. Ofte er det bare meget nemmere, når man lige kommer et par uger ind i den. Føler du dig stadig på herrens mark, kan du altid overveje kurset men det kan fint være også, at du bare føler dig fint kørende allerede❤️
Jeg har i en periode overvejet at gå tilbage på LCHF. Brugte principperne for 10 år siden og tabte mig enormt meget. Men jeg det var ingen dans på roser, fodi min mave går helt i stå uden mit hjemmelavede rugbrød (selv med normal kost – tager sogar hjemmelavet rugbrød med på ferie ). Jeg orker ikke skifte til en diæt hvor jeg konstant har ondt i maven og ikke kommer af med noget. Jeg kan kun se på din hjemmeside at man bliver oppustet og får ondt i maven når man spiser normalt, at nogen også får maveproblemer med ketodiæten, men jeg kan ikke læse noget om hvad keto-spisende folk gør for at få maven til at fungere og ikke gøre ondt. Jeg kunne godt tænke mig at læse lidt om det du foreslår som behandling eller tiltag inden jeg kaster mig ud idet igen, for hvis jeg allerede her prøvet det og ved det ikke virker, så gider ikke engang prøve (igen).
Hej Mette
Jeg forstår 100%. Fungerer maven ikke, er der ikke noget, der duer.
Jeg kan dog ikke forudsige, hvordan din mave vil have det på Keto, men jeg kan dele nogle gode og generelle overvejelser og tips til at slippe for forstoppelse på Keto. Jeg har en artikel om det her: Keto og forstoppelse Artiklen er til PLUS-medlemmer men kan læses gratis i prøveperioden, hvis du ikke er medlem allerede.
jeg vil gerne afmelde mit abbonnement. jeg prøver denne vej
Hej Ulla
Jeg tror ikke, du har et abonnement hos os, så der er ikke rigtigt noget at afmelde. Keto kostplanen her er jo fx ikke et abonnement. Det er et engangskøb.
Jeg mistænker, at du er en af dem, der er blevet snydt af Keto 963 og fejlagtigt tror, at det har med mig at gøre. Hvilket det ikke har. Læs mere her: Snydt af Keto
Alt det æg.
Min søn på 16 kan ikke tåle æg.
Hvad kan det evt erstattes med?
Spørgsmål inden endelig beslutning om køb.
Hej Heidi
På Keto er alternativet til æg at man i stedet spiser animalsk protein, dvs. kød, fjerkræ, fisk osv. Se de mange forslag her: Keto uden æg
Jeg er en lille person og har derfor brug for færre kcal end en gennemsnitsperson og er derfor bange for at tage på ved at følge en generel kostplan. Er der kcal beregninger og macrofordeling med i kostplanen?
Hej NN
Ja, det hele er med i kostplanen. Den ligger omkring 1400 kcal dagligt👍🏼
Vil det ikke være forskelligt hvor mange Kcal men har brug for afhængig af hvor stor man er? om man er 150 eller 180cm høj.
Jo men forskellen er mindre end man tror og Keto kostplanen er et godt startsted for langt de fleste.
Keto er en kost, som regulerer appetitten, så man spiser mindre. Jo mere fedt man har på kroppen, jo større kalorieunderskud kan man slippe afsted med (dvs. jo mere fedt kan man regne med skal komme fra egne lagre hver dag). Når kulhydratindtaget er lavt og proteinindtaget højt/tilstrækkeligt som her, behøver der derfor ikke være kæmpe forskel på hvor mange fedtkalorier man får ind.
Er man en meget stor og meget aktiv mand, vil det dog være rimeligt at øge på både protein og fedtindtag.
Vil man have lagt sine personlige macros, kan man overveje det, men det koster jo bare mere end 10 gange så meget, som en standardplan, der vil virke for langt størstedelen, så det ville jeg ikke synes var pengene værd, for at være ærlig.