KETO kostplan med indkøbsliste

En Keto kostplan til vægttab med indkøbsliste – er det lige det, du har brug for at komme i gang? Så er du kommet til rette sted. Jeg har nemlig lavet en supernem Keto-kostplan, der er lavet til at være realistisk og skabe resultater i en fart.

Den nemmeste Keto-kostplan på markedet

Keto kostplanen er bygget op omkring 27 ultra-nemme og simple madforslag, som du skal bruge som dine basis-måltider. Se dem som Ketos pendant til skålen med havregryn eller rugbrødsmadderne, som du spiste i dit tidligere liv.

De simple og enkle måltider er dem, vi spiser flest af. For vi har allesammen et liv, der skal leves udenfor køkkenet. De simple opskrifter kan vi så veksle med, at vi ind imellem laver lækrere og mere kreative retter i køkkenet.

De simple måltidsforslag har jeg brugt til at lave fem forskellige kostplaner med indkøbslister til.

Vi taler altså komplet kostplan til alle dagens måltider, 7 dage i ugen. Komplet med indkøbsliste.

Det bliver ikke nemmere!


Keto kostplan til vægttab

Konceptet er Keto til vægttab. Dvs. at kulhydratindholdet er holdt helt lavt (max 20-30 g pr. dag), protein er i centrum for at sikre så næringsrig kost som muligt og for at beskytte mod tab af muskelmasse, imens du taber fedt, og fedtindtaget (dvs. kalorieindtaget) er holdt i et leje, hvor vi sikrer, at vi forbrænder fedt fra kroppens egne depoter og ikke kun fra maden.

Kostplanen følger mantraet kød, grøntsager og fedt – til alle måltider. Men helt enkelt. Tænk spejlæg og avokado. Hakkebøf, broccoli, smør. 

Tænker du, at ‘det kunne du sgu da lige så godt selv have fundet på’, har du helt ret. Der er INTET fancy eller avanceret i denne kostplan.


Kostplan til dig, der vil have det ULTRA-nemt

Keto kostplanen er bygget op om, at du spiser de samme måltider flere dage i træk. Det er et strategisk og veldokumenteret kneb til at få styr på appetitten og undgå overvældelse.

Vil du gerne have stor variation i din kost og spise kreative og spændende retter hver dag, skal du i stedet vælge at følge kostplanerne i min bog Keto på 4 uger.

Forstår du derimod, at de simple basis-måltider er et supereffektivt redskab til at opnå appetitnedsættelse, regelmæssighed og kalorieunderskud i en travl hverdag, er Keto kostplanen her til dig.

Alle måltidsforslag, kostplaner og indkøbslister er til 1 person.

Keto kostplan til vægttab med indkøbslister

5 forskellige strategier

Der er fem Keto-kostplaner med indkøbslister med i produktet og de repræsenterer forskellige grader af enkelthed og variation. 

  • Kostplan 1: Repetition & tryghed
  • Kostplan 2: Nem hverdag & fleksibel weeekend
  • Kostplan 3: Repetition & variation
  • Kostplan 4: Fleksibelt men realistisk
  • Kostplan 5: Til dig med frokostordning

Min tanke er, at man prøver kræfter med de forskellige strategier på en måde, hvor jeg har sørget for al planlægning og herefter laver man sin egen plan med de retter, man synes fungerer og med det niveau af enkelthed/kompleksitet, man foretrækker.

Det helt overordnede mål er at vise, at alle, som ønsker at spise Keto, kan få succes med Keto. Uanset hvordan deres liv og hverdag i øvrigt ser ud.

Få intro-rabat hele oktober og spar 23%


Hvem er den lavet til?

Keto-kostplanen har jeg lavet:

  • til dig, der gerne vil have et fast oplæg at starte ud fra, som er 100% realistisk
  • til dig, der synes at Keto virker svært og overvældende og som tiltrækkes af at holde det så enkelt som muligt
  • til dig, der har efterspurgt en indkøbsliste, så du bare kan købe ind og vide, at der nu er styr på alle måltider i den kommende uge
  • til dig, der ikke har nogen intention eller interesse i at tilbringe dit halve liv i køkkenet, men som bare gerne vil have noget mættende og sundt på tallerkenen i en fart 
  • til dig, der er ok med at spise de samme måltider flere dage i træk og slippe for beslutningsudmattelse

Dvs. at den IKKE er til dig, der gerne vil spise en hel masse forskelligt, og som gerne vil tilbringe timevis i køkkenet med at lave spændende og kreative retter. Eller det kan du sådan set godt gøre som en del af Keto-kostplanen. Men grundmåltiderne er baseret på enkelthed og regelmæssighed.

Bliver du provokeret ved tanken om at betale for at få at vide, at du skal spise de samme tre spejlæg til morgen hver dag og den samme hakkebøf til frokost, er planen IKKE til dig.


Enkelthed og regelmæssighed… forklar lige det…

Enkelthed og regelmæssighed er måske ikke det mest sexede budskab, men det er til gengæld super effektivt, og jeg tilskriver det en stor del af min succes med at spise sådan her i mere end et årti.

Det har altid undret mig, at folk, der har spist havregryn til morgen og rugbrød til frokost hver dag i mere end 30 år, pludselig forventer enormt meget variation, når de vælger kulhydraterne fra. Hvorfor ikke bare spise noget kulhydratfattigt men stadig køre enkle og genkendelige måltider?

Skønheden i det enkle og i regelmæssigheden er, at hjernen godt kan lide det. Måltidet er forventeligt, du kan lave det i søvne, du ved, hvordan det fungerer i din hverdag, hvordan føles at spise det, og hvor længe det mætter.

Du slipper for at bruge ressourcer og tankevirksomhed på at skulle tage stilling, vælge til og fra og vurdere mængder og sammensætning, for de ting er allerede på plads. 


Hvad indeholder Keto-kostplanen?

Keto kostplanen er bygget op om 27 ultra-nemme måltidsforslag, som alle er afbilledet og energiberegnet (kalorier, kulhydrat, protein og fedt)

Keto-kostplanen indeholder 24 sider i alt fordelt på:

  • Kort introduktion til konceptet i Keto kostplanen
  • Kort introduktion til Keto som kostretning
  • 27 supernemme måltidsforslag
  • 5 komplette kostplaner (morgenmad, frokost, aftensmad) med indkøbslister
  • svar på de oftest stillede spørgsmål
  • no bullshit retningslinjer for at sikre din succes.

Kan Keto kostplanen kombineres med andre opskrifter?

Ja, det ville være helt oplagt at kombinere de ultra-nemme måltidsforslag med de mere spændende opskrifter fra enten mine Keto-bøger eller fra De bedste fra Madbanditten. De indeholder energiberegnede opskrifter, der gør det nemt at holde øje med dit daglige indtag af kalorier, kulhydrat, protein og fedt.

keto kostplan

124 kommentarer til “KETO kostplan med indkøbsliste”

Skriv en kommentar

  1. Hvordan pokker får jeg adgang til indkøbsliste – har betalt en gang men fornemmer jeg skal betale igen nu?😀

    Svar
    • Hej Thomas
      Nej du skal bestemt ikke betale for noget to gange.
      Jeg kan ikke umiddelbart se at du har købt Keto kostplanen her. Det ser ud til du har købt Keto madplanen Sensommer. Den har indkøbsliste til alle ugerne også men er jo kun aftensmad og ikke en komplet kostplan. Men skriv evt. lige til [email protected]. De kan undersøge det bedre for dig.

      Svar
  2. Hej Jane.
    Jeg har nu fulgt dig et stykke tid, og din bog, keto på 4 uger. Der er meget dejlig mad i den, MEN alle de æg om morgen er svært for mig at få ned om morgen. Oksekød er også noget jeg helst ikke spiser, da min mave har svært ved at fordøje det. I starten, da jeg prøvede dine meget lækker retter, fik jeg forstoppelse. Jeg er en af dem der sjældent drikke sodavand mm. jeg drikker mindst 2 liter vand hver dag. Kaffe om morgen, og drikker i perioder the om aften, hvilket har hjulpet på min sukkertrang efter aftensmaden. (Måske er det bare mig??). Købte også din bog, for at få mere varieret mad, især frokost og aftensmad. Måske skal jeg købe din “keto-plan bog” for at blive “holdt i hånden med planer og indkøbslister mm.” Kan den købes i bog og ide??. Jeg spiser mest fisk, kylling. Ikke svinekød. Kalkun bliver jeg dårlig af. Jeg er begyndt at komme salt i mit vand, hvilket jeg synes er godt for mig. ( Måske indbildining). Måske kan jeg ikke tåle for meget protein . Spiste engang nogle riskiks, hvilket jeg bare kastede op af, prøvede en gang til, med samme resultat :o)). Måske kan du give mig lidt vejledning??. Pft.
    Venlig hilsen Bente Kofoed

    Svar
    • Hej Bente
      Det lyder helt sikkert til at du mangler salt. Læs bogens kapitler om salt igen og kom op på tilstrækkelig supplement. Så forsvinder din forstoppelse.

      Du er helt velkommen til at spise andet end æg og kød. Alle bogens opskrifter kan bruges til alle måltider og det nemmeste er bare at lave stor portion til aftensmad, så du altid har rester i dit køleskab.

      Jeg tror ikke Keto kostplanen er for dig, når du har så mange ting, du helst ikke vil spise. Gå hellere ombord i mit store opskriftarkiv og find selv de opskrifter, der passer til dine præferencer.

      Hvis du mangler en lækker og inspirerende bog med opskrifter, så overvej hellere De bedste fra Madbanditten. Jeg tror, du vil finde mere i den, som vil kunne passe til dig. Den fås i alle boghandlere.

      Fortsat god vind❤️

      Svar
  3. Hej kære Jane.. Tak for hurtigt svar, og ja, må se om jeg kan få talt med hende Tine.. Hvor har hun klinik??. Er det noget der er dyrt?? .. Det med diarre`en er desværre en kronisk tilstand, den kan der aldrig rettes op på.. Mine tarme er stråleskadede.. Har forsøgt alt i samråd med hospital og speciallæger.. Det er desværre mit livsvilkår, men prøver at få det bedste ud af det.. Du svarede mig ikke på det med brusetabletterne og allround salt blandingen – er det okay??.. Samt har du erfaring med om lymfødem væsketab indtræffer ved keto, altså om man også mindskes i omkreds/vægttab der??.. Jeg giver ikke op, og har tænkt mig at fortsætte i dit spor, for det er det eneste der har hjulpet mig til at tabe i vægt.. Jeg har hørt til den store gruppe af misforståede omkring budskaber om at spise light produkter, fuldkorn mm.. Tror også at jeg kan være laktoseintolerant, så ved keto er dette blevet bedre.. Tænker at keto ikke kan forværre min problem stilling, som du selv siger, det er jo bare “normal” mad kombineret med sund fornuft.. Men ja, skal arbejde på at kunne spise et måltid mere, evt i mangel af appetit, så måske lidt nærende “mellemmåltider”.. Min franske fætter har tilbudt mig, at jeg kan komme og bo hos ham i frankrig et stykke tid, så vil han hjælpe mig med kosten, og livet efter vægttabet, altså stabiliseringen.. Han går nok ligeså meget op i det som dig, er meget vidende på det felt.. Jeg fortryder, at jeg ikke er gået i gang med keto allerede for 10 år siden.. Nå, men den udlandsrejse kan jeg desværre ikke foretage, hvor meget jeg end gerne ville.. Jeg er meget bundet i mit hjem pga alt dette her med mit helbred, har meget svært ved at færdes ude for længe af gangen.. Tak for dit lyttende øre, Jane

    Svar
  4. Hej Jane.. Først en stor tak for mit vægttab indtil videre på ligeved 17 kg, deltog i dit kursus. Det er min franske fætter som har tudet mig ørerne fulde af denne fantastiske måde at spise på i snart 10 år, og nu tænkte jeg at det var på tide at give det et skud. Jeg har desværre mange helbredsproblemer efter at have haft cancer for en del år siden. Har fået adskillige mén efter operation, kemo og strålebehandling. I den svære grad at jeg nu er uarbejdsdygtig. Jeg tog meget på efter disse behandlinger, hormonbehandling mm. Før det var jeg kun en lille spirrevip på 43 kg, nok en smule undervægtig. Nu i den anden grøft, men ved at rette op på det. Nu til spørgsmålene. Jeg har meget svært ved at goutere fedt i min mave, lider af kraftige diarreèr, i den grad (toiletbesøg +40 gange dagligt), Hyppige svære mavekramper, med sengeligning til følge og kvalme med opkastning, madlede mm Må tage smertestillende. Min tarme har taget skade af strålerne, og min galdeblære er også brændt væk. Har fået fjernet 50 lymfeknuder i lyskerne, følgeskade= lymfødem i det ene ben i svær grad. Kan det mindskes- taber man sig også der på benet??, syntes ikke der er sket noget der endnu. Det er ikke særligt flatterende. Og er det farligt at indtage så meget salt i min situation??. Ved godt du ikke er læge, tænkte bare at du måske har haft andre med samme problemstilling??. Så har svært ved at indtage nok fedt, og måltider. Ofte spiser jeg kun et måltid om dagen, mangler energi og har altid måtte økonomisere med min tid/overskud pga dette. Læge siger dette pga min diarreé, energien ryger ud i toilettet sammen med alle de vigtige mineraler, salte osv. Et stort problem. Tager div tilskud, jern, magnesium mm. Nok henved 13 forskellige piller, incl de ting der er foreskrevet af lægen. Desværre ender de jo så i toilettet, så ved ikke hvor meget gavn jeg får af det hele??. Så det er op ad bakke. Men jeg holder ved, dog med lidt falden i vandet ind imellem. Er bange for at jeg skal opereres for løst maveskind og brystløft, har jo angst og respekt for hospitaler. Især efterlæge sjusk og overbehandling. Nå, men er bange for at gøre noget forkert. Sørger for at få min salt, bliver dog taget som allround krydderi i håndfladen, da vand med salt i tricker min opkastning. Tager også 2 daglige brusetabletter med elektrolytter fra High5, er det helt forkert?? Så mht madlavning bliver det holdt helt simpelt, derfor glad for at se du har barslet med den lille nye lette for os med manglende overskud. Den må jeg bestille hos dig. Et andet spørgsmål, er om du kender Niels Ehlers bøger??. Han lægger sig lidt op ad dig mht ikke at være så fedtforskrækket, og taler også meget om at få styr på sit stofskifte.. Omegametoden. En anden bog jeg også kan anbefale er: Fedt og følelser af psykolog Joan Folkmann, den er værd at læse, for at blive klogere på grunden til sin overvægt. Man må samle de guldkorn sammen man nu finder og dele dem med andre. Er i øjeblikket ved at læse din nye bog, samt den du også har anbefalet, Hvorfor sukker er farligt af Kathleen Desmaison. Tankevækkende læsning. Har dine 3 keto bøger, de er mine bibler. Så tak for dem. Undskyld denne lange smøre..En stor hilsen til dig.

    Svar
    • Hej Gitte
      Åh sikke en omgang. Jeg er desværre nødt til at sige, at dine problemstillinger ligger langt udenfor mit kompentenceområde. Det lyder for mig som om der er et grundlæggende problem, du skal have løst først (diarréen), så du kan begynde at optage næring fra din mad. Man kan ikke løse så alvorlige problemer med kostomlægning. Jeg kan anbefale dig at tage fat i Tine fra Roots Clinic. Hun har hjulpet mit med nogle maveproblemer og hun er superdygtig (og sød).

      Jeg synes idéen om at man skal spise ‘nok fedt’ er forkert, som vi også har været inde på på Kickstart. Du skal spise nok protein. Og det er til gengæld vigtigt. Et måltid om dagen er ikke tilstrækkeligt og du risikerer at sætte dig selv i en endnu værre situation. Jeg forstår godt udfordringen med tid, lyst og overskud men dette er et af de punkter, der bør prioriteres.

      Men først og fremmest synes jeg, du skal have den professionelle hjælp, som dine udfordringer indbyder til. Jeg synes ikke det lyder som noget, du skal stå alene med.

      Rigtig god bedring ❤️

      Svar
  5. Kan der skræddesyes en special kostplan for en ekstrem kræsen person, som osse er fiske og skaldyrs allergiker?

    Svar
    • Hej Janni
      Ja, det kan der sagtens men jeg tilbyder desværre ikke at lave individuelle planer. Men du kan sagtens spise Keto med både kræsenhed og fisk- og skaldyrsallergi. Det eneste, det kræver at spise Keto, er, at du spiser få kulhydrater. Dine proteinkilder kan du variere, som du foretrækker det.

      Svar
  6. Tak for (endnu) en god inspirationskilde til KETO (og LCHF)!
    Jeg har en lille ydmyg bøn: I en PDF fil kan du lave links. Det vil være super dejligt (brugervenligt) hvis der i indholdsfortegnelsen som minimum opskrifterne var som aktive links. På den måde kan man hurtigt komme frem til en bestemt opskrift eller indkøbsliste.
    – Og ikke som nu skulle scrolle igennem mange sider. Jeg taler ikke specifikt om denne udgave men generelt for de små men effektive PDF bøger du laver. De er perfekt som inspiration og stor hjælp til, at komme tilbage på sporet (eller blive der 😊)

    Svar
  7. Er startet på kostplanen i dag og blev så mæt af morgenmaden at jeg på intet tidspunkt følte den sædvanelige trang til at spise konstant. Kunne faktisk ikke spise frokost før kl.15. Ved godt det er en myte at det kolestorol man spiser bliver optaget direkte i kroppen, men vil alligevel spørge om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at spise 2 æg hver dag eller om det er bedst at vælge måltider uden æg, nogen af dagene?

    Svar
    • Hej Christa

      Hvor dejligt at høre 🙌🏼

      Du kan spise ligeså mange æg, du overhovedet orker at spise dig igennem dag efter dag, og det vil have minimal indflydelse på dit kolesteroltal. I det hele taget er kolesteroltallet et godt stykke nede af listen over ting, der er værd at bekymre sig om. I hvert fald ville jeg bekymre mig om overvægt, særligt fedtlagring i maveregionen, blodsukker og blodtryk først. Disse biomarkører er klart vigtigere – om end det hele helst skal ses i en helhed. Men det vigtige først og der er du godt på vej til at rette alle parametre med Keto kostplanen.

      Keto og kolesterol er dog et lidt kontroversielt emne og du kan læse mere om det her: Keto og kolesterol

      Svar
  8. Hej Jane jeg har bestilt og betalt men jeg kan ikke åbne den med det login jeg har fået tilsendt, jeg har aldrig før haft problemer jeg har fået rigtig meget materiale fra dig som jeg er super glad for, håber der er en løsning

    Svar
  9. Hej Jane

    Jeg vil rigtig gerne købe den nemme kostplan, men er der grød ( havregrød, hirsegrød og lign.) til morgenmad er den ikke noget for mig – jeg hader at spise grød, alle former for grød bliver til klister i min mund.
    Jeg har tid til at lave æg om morgnen (elsker din opskrift på æggetoast med spinat)
    Ved godt det er en, vi selv skal printe ud.

    Rigtig god dag til dig

    Mvh
    Ulla Balslev Tranberg

    Svar
    • Hej Ulla
      Nej ingen grød og heller ingen kornprodukter. Det er en Keto kostplan, hvilket vil sige at du spiser kød, fjerkræ, fisk, æg, grøntsager og fedt. That’s it :)

      Svar
  10. Hej Jane
    Har været super glad for dine bøger. Har købt en enkelt madplan som desværre ikke fungerede så godt for mig. Oven på sommerferie mv har vi brug for at komme op på hesten igen.
    Hænger kostplanen sammen så hvis man bruger 1/2 blomkål den ene dag så bliver den resterende blomkål brugt en af de efterfølgende dage?

    Svar
    • Ja det gør den så godt, som det er muligt. Kostplanen er baseret på repetion, altså på at man spiser det samme flere dage i træk.

      Men det bedste ift. at undgå madspild, vil altid og uden undtagelser være at spise efter hvad man har i køleskabet og ikke efter en fast plan. Det kan vi simpelthen ikke komme udenom.

      Svar
  11. hej jane, jeg har købt din senest bog, og er vild med den – nu har jeg så også købt dine keto madplaner
    Jeg vil gerne opnå et vægttab. Men jeg vil gerne vide om jeg ikke kan bruge bogens opskrifter til vægttab? I dine keto madplaner m1,m2,m3 osv. der føler jeg at der er utrolig lidt grøntsager i opskrifterne, det undre mig. jeg har yderligere en udfordring, jeg kan ikke spise æg, jeg kaster op, hvis jeg får hvide og blomme for sig, – og selvom de er pisket sammen, så skal jeg ha noget ekstra blandet i.
    ketoplanerne minder om en sultekur? Det tror jeg ikke på er holdbart, jeg tænker livsstilsændring istedet – har jeg lavet et fejlkøb ved at købe ketoplanerne?

    Svar
    • Hej Helle
      Jo, helt sikkert at du kan bruge min nye bog til vægttab. Vægttab er ene og alene et spørgsmål om at være i kalorieunderskud og alle typer kost og kostsammensætning, der fører til kalorieunderskud, vil føre til vægttab. I min nye bog er alle opskrifter energiberegnede og det gør det nemt for dig at holde øje med kalorieindholdet (og kulhydraterne for den sags skyld).

      I Keto kostplanen er hensigten at lande temmelig lavt i kalorieindtag og for det sigte har vi protein og grøntsager i centrum. På den måde får vi den mest mættende og næringsrige kost på færrest kalorier. Så jo, det er ‘sultekur’, for du skal spise mindre for at gå ned i vægt. Men din krop vil ikke opleve det som sultekur, fordi du spiser nok protein og næringsstoffer og tager resten af kalorierne fra dine egne fedtdepoter.

      Det er ikke få grøntsager, når du får dem ud på tallerkenen. 150 g kål/gulerod fylder mere end en halv tallerken. Jeg ville ikke vide hvordan jeg skulle spise mere end det.

      Jeg er 100% med dig på at det kræver en livsstilsomlægning at opnå et varigt vægttab. At følge en kostplan vil heller ikke være mit foretrukne værktøj men mange føler tryghed i at gøre det i starten. Og derfor foreslår jeg også at kostplanen her kombineres med opskrifter fra mine bøger. Derved får min, efter min mening, den mest realistiske og langtidsholdbare løsning.

      Svar
  12. Er det en bog eller selv printe? Jeg har købt din sidste bog 😊. Hvis ovennævnte er til selv print orker jeg det ikke. Hvis det er i bogform, så vil jeg GERNE Købe den. God weekend. Hilsen Bodil

    Svar
    • Det er svært at sige men jeg vil sige, at inden for et Keto koncept er den ret budgetmæssigt lavet. Som du kan se på billederne, er det jo helt enkelt mad. Kød, fjerkræ, fisk, æg, grøntsager. Punktum. Ingen fancy ting, ingen specialprodukter, ingen dyre udskæringer af kød osv.

      Men disse madvarer er jo så til gengæld dyre sammenlignet med hvedemel, pasta, ris og andre stivelsesholdige produkter. Så det er i det lys, det skal ses.

      Og samtidig vil jeg sige, at den ALLERBILLIGSTE måde at spise Keto på er at lave sin egen plan baseret på ugens tilbud, produktion af retter i store mængder og spise det samme, til det er spist.

      Svar
  13. Hej Jane
    jeg følger lige nu dit kickstart online kursus. Som jeg synes er meget lærerigt. Men jeg kunne godt tænke mig noget mere viden. Er det den sammen viden man får ved køb af din e-bog STRIKS LCHF – en praktisk guide, Eller kommer den ind på andre områder/emner?

    Svar
    • Hej Heidi
      Der er ikke noget viden i den strikse guide. Den er meget praktisk orienteret. Er det noget specifikt, du savner? Jeg tænker at fx min første Keto-bog dykker en anelse mere ned i Keto men ellers, at hvis du har lyst til at læse endnu mere teori også ville kunne have glæde af bogen The Art and Science of Low Carbohydrate Living. Det er absolut den bedste og mest dækkende ressource for teori om lavkulhydratkost, der findes. Den kan jeg i hvert fald varmt anbefale.

      Svar
  14. Hej . Jeg har kørt 30 dages Challenge længe og hænger lidt fast og taber mig ikke mere . Hvad koster den kost plan ? Mvh betina

    Svar
    • Hej Betina
      Jeg ved ikke hvad den Challenge, du omtaler, indebærer men kunne min bog Keto på 4 uger måske være en idé for dig? Mange, som sidder fast med andre ‘typer Keto’, får succes med den.

      Svar
  15. Sidder og kigger på din Keto kostplan. Jeg har spist keto af flere omgange og har det bedst på keto men tror jeg har brug for noget mere planlagt. Derfor kiggede jeg lidt på din keto plan. Der står der er 2 uger kostplan med, er det alle dagens måltider så der er hvad jeg behøver til 14 dage? Eller skal jeg selv regne morgen og frokost udover?

    Svar
  16. Hej Jane.

    Jeg vil rigtigt gerne bestille en keto kostplan fra dig, men har du den i vegetar udgave?

    Tanya

    Svar
    • Hej Tanya

      Nej ikke rigtigt. Keto som vegetar kan i princippet godt lade sig gøre men da man på Keto spiser animalsk protein til alle måltider bliver det bare til virkelig mange æg og virkelig meget ost, synes jeg. Min forestilling er at det ikke er så tiltrækkende på den lange bane, så jeg foreslår i stedet en lidt mere liberal low carb kost til vegetarer. Det har jeg lavet et bud på her: https://www.madbanditten.dk/low-carb-vegetar/

      Svar
    • Hej Jette
      Madplanen sendes til dig med det samme på mail. Finder du den ikke i dit spam/reklamefilter har du sikkert skrevet din emailadresse forkert og så skal du lige skrive til [email protected] for at få den rettet, så vi kan sende den det rigtige sted hen.

      Svar
  17. Hej Jane
    Fortalte min læge om min beslutning om at prøve KETO for et effektivt vægttab. Hun var bekymret for mit kolesterol tal og jeg blev hende svar skyldig, kan du hjælpe?

    Svar
  18. Hej Jane

    Jeg har nu læst de første 64 sider i din keto bog, men jeg savner et afsnit om drikkevarer. Jeg drikker normalt dagligt ca. 1 krus kaffe med piskefløde, 1 cafelatte lavet på sødmælk, grøn te, sort te og masser af vand. Kan jeg fortsætte med det uden problemer? I bogen tales der om vand med salt eller kaffe med 1 spsk fløde, udover det kan jeg intet finde. Måske har jeg overset det afsnit?
    Jeg starter keto kur her den 1 november efter din bog.
    Venlig hilsen Margit

    Svar
    • Hej Margit

      Hele bogens pointe opsummeres jo på den allerførste side: Spis få kulhydrater – max 20-30 g pr. dag. Det er det, Keto handler om. Hvordan du vælger at forvalte dine kulhydrater betyder langt mindre.

      At bruge dem på mælk og fløde er dog sjældent der, jeg ser de bedste resultater. I stedet anbefaler jeg at man har grøntsager, kød og fedt som base og lader alt andet spille en birolle.

      Svar