Keto bøger


Jeg har skrevet to Keto-bøger, som på forskellig vis hjælper læseren til at opnå vægttab med Keto.

Madmæssigt er de baseret på samme koncept og de fokuserer begge på at sikre:

  • lavt kulhydratindtag (max 20-30 g)
  • tilstrækkeligt med protein for at bevare muskelmasse, imens man taber fedtmasse
  • brug af fedt til mæthed og energi

Sammenlagt sikrer det, at kroppen skifter over til fedtforbrænding og det muliggør vægttab uden sult.

Dette er Keto på den ikke-skøre måde. Rigtig mad i gode portioner lavet af gode råvarer og her er ingen pulvere, specialprodukter eller underlige råd om at presse mere fedt i sig. Pænt nej tak til den del.

Strategimæssigt adskiller bøgerne sig lidt. Målet er altså det samme, men vejen til målet er lidt forskelligt.

Læs om mine Keto-bøger herunder

KETO BOG: KETO - Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt af Jane Faerber

Keto – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt

Udgivelse: 27/12- 2018 – trykt i 45.000 eksemplarer og udkommet i fire lande foruden Danmark.

Dette er grundbogen. I den får du:

  • Baggrundsviden om KETO
  • Alt om ketose
  • Kaloriers rolle i vægttab med KETO
  • Håndgribelige råd til at få KETO til at fungere i praksis
  • Avancerede strategier til dig, der træner meget
  • Hjælp til portionsstørrelser og fordeling af kulhydrat, protein og fedt
  • 80 energiberegnede opskrifter med få kulhydrater
  • Kostplan til at hjælpe dig godt i gang
Læs mere om bogen her: Keto – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt
Eller bestil den online med det samme: KETO-bogen hos Saxo.com (reklamelink)

Keto på 4 uger - bog af Jane Faerber

Keto på 4 uger

Udgivelse: 31/3-20 – trykt i 23.000 eksemplarer og solgt til Norge, Belgien og Holland.

Dette er den praktiske guide til Keto til dig, der ikke behøver at forstå biokemien men som bare vil have at vide, hvad du skal gøre.

I bogen får du:

  • en kort og overskuelig introduktion til Keto (ingen alenlang teori)
  • nemme redskaber til at lykkes med Keto uden at tælle og gå kold i matematiske udregninger
  • lister over hvilke madvarer du vælger til og fra og i hvilke mængder
  • vejledning til, hvordan du læser varedeklarationer og navigerer i supermarkedet
  • gennemgang af de hyppigste årsager til at vægttabet stopper/udebliver
  • 4 ugers komplet kostplan til alle dagens måltider (og hjælp til nem kostplanlægning)
  • 75 nye energiberegnede opskrifter med angivelse af kcal, kulhydrat, protein og fedt
Læs mere om bogen her: Keto på 4 uger
Bestil bogen her: Keto på 4 uger hos Saxo.com (reklamelink)

133 kommentarer til “Keto bøger”

Skriv en kommentar

  1. Uanset hvad jeg gør og hvor få kylhydrater jeg spiser, så kommer min krop IKKE i ketose. Min mand var i ketose efter 3 – 4 dage og nu har jeg levet på lav-karbo i flere uger. Min mand har tabt sig 35 kg – han har levet på lav-karbo i 18 måneder – og jeg fulgte med i uge 2 i år. Den eneste dag jeg var i ketose, var morgenen efter jeg havde været til fest og spist spegemad meny og drukket en hel flaske hvidvin. WTF??? Jeg har tabt mig 3 -4 kg og nu står vægten fuldstændig stille og har gjort det i 3 uger :-(
    Hvad gør jeg forkert, eller er min krop bare ikke til denne form for mad?
    Jeg har aldrig haft problemer med vægten før jeg kom i overgangsalderen. Så holdt jeg op med at ryge…. og SÅ kom Corona’en med Netflix og ingen arbejde……

    Svar
    • Hej Grethe
      Det lyder mærkeligt og meget usandsynligt😁
      Spørgsmål 1: Hvorfor måler du for ketose?
      Spørgsmål 2: Hvordan måler du og hvad definerer ketose for dig (99% af alle mennesker går galt i byen her)
      Spørgsmål 3: Har du læst dette indlæg: Måling for ketose

      Her er mit gæt:
      Du måler med ketostix, som man tisser på, hvilket man ikke kan efter 1-2 uger på Keto. Du var dehydreret efter dit vinindtag og det gav dig det længe ventede udslag.
      Please læs artiklen jeg linker til og stop det nonsens😆

      Svar
  2. Hej Jane

    Jeg elsker dine bøger og opskrifter, men er i øjeblikket et sted, hvor jeg har enormt svært ved ikke at få for mange kulhydrater, i form af bær og nødder. Jeg ved godt at det ikke er de værste syndere, men må konstatere at jeg ødelægger min vægt/vægttab i flere dage efter sådan en dag. Jeg er faldet over ‘Grøn Keto’ hvor forfatteren skriver at der i 3-ugers kuren er plads til en dag :Hver uge er der også en nydelsesdag, der giver dig plads til at hygge og til at være social. I min verden lyder det helt forkert, for forbrænder kroppen fedt, skal den vel omstille sig en dag hver uge, hvis man lægger en nydelsesdag ind, eller er det mig der har fået noget galt i halsen ?

    Vh Dorte

    Svar
    • Hej Dorte
      Det er i min erfaring et spørgsmål og mængder og om metabolisk fleksibilitet. Mængder betyder, at du fx godt kan spise 20-30 g kulhydrat om dagen de fleste dage og så have en dag, hvor du spiser fx 50 g. Eller måske endda 70-100 g. Men at spise 20-30 g i løbet af ugen og så spise 300-500 g kulhydrat en dag er nok en sløj plan (det er heller ikke det, du taler om, det ved jeg godt :))

      Hvor godt dette fungerer, afhænger af din krops metaboliske fleksibilitet, dvs. hvor nemt du går ind og ud af ketose. Målet er, at du ikke mærker noget til overgangen mellem de to forbrændingstyper. Læs om det her: Metabolisk fleksibilitet

      Svar
  3. Hej Jane
    Dejligt, at vi har mulighed for at stille spørgsmål👍
    Jeg har i ca. 5 uger prøvet at leve efter keto-principperne og med sukkerniveauet på vægttabs-niveau. Det er gået fint efter de første dages hovedpine, men jeg (og min mave) synes, at flere af retterne er for fedtholdige (tæt på kvalmefornemmelse i maven efter fx Rødkarry-retten). Retten smager jo super dejligt, så kan jeg fx. tilsætte mindre kokosolie? Og vil det være ok generelt at sætte fedtmængden lidt ned uden at miste vægttabs-effekten? Endelig undrer jeg mig over, hvorfor der er så meget mættet fedt i retterne i stedet for mono- eller flerumættede fedtsyrer? På forhånd tak.
    Mange hilsner Anne

    Svar
    • Hej Anne
      Du kan bestemt godt nedsætte fedtindtaget og du kan fint også bruge de fedtkilder, du er mest komfortabel med at bruge.

      Det er ikke pga. fedtindtaget, at du taber dig. Den tanke er helt skør.

      Det lyder ikke helt til at det er mine mine Keto-bøger, du følger? Er du mon tilfældigvis faldet i Lifesumfælden? Eller anden fælde, hvor Keto handler om fedtindtag? Den der sætning ‘sukkerniveauet på vægttabs-niveau’ gør mig lidt mistænksom…

      Svar
  4. Hei Jane! I jula har jeg spist masse karbohydrater og føler meg crap – både psykisk og fysisk. Jeg har tidligere kjørt noen dager på vannfaste for å komme inn i keto igjen, noe som fungerer godt for meg. Ingen ketoflu. Jeg har fulgt deg i et par år nå, men jeg har ikke funnet noe om hva du mener om denne metoden. Kan du si noe om det?
    De beste hilsener fra Norge :-)

    Svar
    • Hej Jorunn
      Åh det er også svært at sige. Det er nok meget individuelt. Hvis jeg skal hælde til noget, er det nok at det nok ikke er verdens bedste idé. Jeg kan være nervøs for mindsettet (overspisning efterfulgt af ‘sultning’) og også for rebound effekten efterfølgende (sultning efterfulgt af overspisning). Har man tendens til overspisning, tror jeg generelt, at faste skal behandles med forsigtighed. Eller i hvert fald skal den strategi afbrydes øjeblikkeligt efter man oplever at den fører til overspisning.

      Det er kompleks, synes jeg og ikke noget, der har et helt klart svar…❤️

      Svar
  5. Jeg købte “Keto” bogen i april. Gik igang ca. 1. maj, og har på nuværende tidspunkt tabt 32 kilo. Væk er smerter i ankler og knæ, og velværet er i top. Det er vidunderligt ikke at skulle tælle, veje, måle osv., men bare nyde den virkelig dejlige mad. Eneste bivirkning (som måske ikke har noget med Keto at gøre) er at jeg bliver meget svimmel når jeg bukker mig ned, eksempelvis for at samle noget op fra gulvet. Er det noget andre kender til?

    Tusind tak for inspiration og gode retningslinier :-)
    Mvh.
    Kasper Bregenborg

    Svar
    • Hej Kasper
      Hvor skønt at høre!
      Din svimmelhed skyldes, at du spiser for lidt salt. Genlæs kapitel 7 i bogen og få styr på saltindtaget. Så garanterer jeg dig at svimmelheden forsvinder :)

      Svar
  6. Hej Jane
    Jeg er helt ny i denne Keto verden og grundet min Diabetes T1 vil jeg rigtig gerne give dette et seriøst forsøg for at stabilisere mit blodsukker på et lavt niveau.
    Hvor starter jeg henne – Keto på 4 uger?
    På forhånd tak

    Svar
    • Hej Danni
      Ja, Keto på 4 uger er et rigtig fint sted at starte. Den er nem at forstå og giver en god grundforståelse for principperne.

      Jeg anbefaler helst at man lige har lægen med på sidelinjen, når der er medicin involveret. Som du nok kan regne ud vil de få kulhydrater have indflydelse på din insulindosis. Det har du sikkert rigtig meget erfaring med selv men det er også bare for at sige, at jeg jo ikke er læge og derfor ikke har kompetencer til at hjælpe i den retning :)

      Svar
  7. Hej
    Jeg startede på Keto den 5/7-21 , idag 2/8 siger vægten minus 7.3kg . Er vildt begejstret og kan slet ikke forstå at det er gået så nemt . Købte bogen Keto på 4 uger , ros herfra . Den er nem at gå til , overskuelig , og ikke mindst nogle lækre opskrifter som jeg ofte vender tilbage til . Har i dag købt 5 ugers madplan for at få lidt ny inspiration i jagten på de næste tabte kilo . ❤️

    Svar
  8. Hej Jane
    Kan man med fordel starte på keto, og så gå over til LCHF? Jeg er lige startet på keto, men jeg kan mærke, at på sigt vil jeg ikke undvære at spise frugt osv. Er det enten eller?

    Svar
    • Hej Kristina
      Jeg har det altid svært med det spørgsmål, fordi jeg ikke rigtigt synes, det giver mening at tale om Keto og LCHF som to forskellige ting. LCHF kan jo også være ketogen kost, det er dit valgte kulhydratindtag, der afgør det. Vi kan tale om, at din kost kan være enten ketogen eller ej. Er den ikke ketogen, kan den fint stadig være Low Carb, fx i eksemplet med frugt, som du giver. Måske er det bare mig, der hænger mig i semantikken på den måde.

      Men altså jo. Du kan sagtens spise Keto i en opstartsperiode og så øge kulhydratindtaget efter en indledende periode der. Det er sådan stort set alle mine Keto-bøger og Keto-produkter er lavet.

      Svar
  9. Hej Jane
    Hvordan går Keto sammen med cystenyrer..?
    Mine nyrer fungerer stadig fuldt ud, men sygdommen er konstateret for ca 15 år siden. Jeg er 51 år i dag og i overgangsalder..!
    Mvh Christkna

    Svar
  10. Hej Jane
    Tusind Tak for rigtig mange brugbare råd !
    Mit savn efter en KETO VEGETAR Kogebog som viser retterne, som viser kalorie indtag og som viser portion str. er stor. De eksisterer på engelsk, hvorfor ikke på dansk ?!!!

    Jeg KAN åbenbart ikke selv finde vejen, selvom jeg læser.. læser osv. Er nok nødt til at få alt “skåret ud i pap”. Jeg har problemer med at holde vægten…..

    Svar
    • Hej Nette
      Vegetarisk Keto giver bare ikke rigtigt mening. Keto handler jo om ekstrem kulhydratrestriktion og det kræver animalsk protein i centrum at lykkes med. Som vegetar vil det betyde, at du skal spise absurde mængder æg og ost, og jeg kan ikke stå inde for det. En vegetarisk Low Carb kost synes jeg derimod sagtens, man kan klare på en rigtig fornuftig måde. Det har jeg lavet et forslag til her: Low Carb Vegetar

      Svar
  11. Hvilken en af bøgerne er bedst i forhold til at overkomme keto fly? Jeg har prøvet to gange nu, jeg drikker 2.5 ltr vand dagligt, grøntsager, kød, fedt, men jeg får virkelig slem svimmelhed og voldsom hjertebanken

    Svar
    • Hej Anita
      Det er de begge. Begge beskriver nemlig hvorfor du får den slags symptomer, når du ikke supplerer med tilstrækkeligt salt og derfor får virkelig ubehagelig ubalance i din elektrolytbalance.

      Svar
  12. Hej Jane. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at tabe mig med Keto, men jeg ved ikke lige hvordan jeg skal få startet bedst. Kan du hjælpe mig??
    Mvh Alis.

    Svar
  13. Hej …
    Jeg har tidligere tabt mig med sense . Lige for tiden har jeg mange problemer med refluks Og for meget / eller for lidt mavesyre . Og har ofte en følelse af at have en klump i halsen . Vil Keto livsstil kunne hjælpe på mine problemer .

    Svar
    • Hej Lene
      Det ved jeg ikke, må jeg indrømme. Jeg synes, det lyder ubehageligt og spekulerer på, om du bør tale med lægen om det? Om ikke andet så for at udelukke at der kan være noget alvorligt på spil…

      Svar
  14. Tak for en inspirerende blog og de mange lækre opskrifter. Har lavet flere af dem og lige købt bogen keto på 4 uger.🥰

    Jeg kommer ind i en periode de næste par måneder hvor det skal være ultra ultra nem mad, dvs nem ala shake et proteinpulver med vand og tag med, det er delvist pga husrenovering og tand arbejde, er der et proteinpulver du kan anbefale?
    Jeg ved godt det ikke er optimalt, men den nemmeste løsning da jeg ikke får tid til at forberede noget og ikke vil kunne tygge noget der er hårdere end et kogt æg.
    Håber du kan hjælpe så jeg kan holde keto stilen max muligt vedlige. 😊

    Svar
    • Hej Charlotte
      Det bedste, jeg har fundet på markedet, er Vital Whey Neutral. Den er ret anstændig, synes jeg. Det kan købes hos Alun.

      Håber ikke din periode på pulver skal vare for længe… :-/

      Svar
      • Tusind tusind tak for hjælpen Jane den prøver jeg 😊
        Det håber jeg heller ikke men skal være forberedt på et par måneder, det skal nok gå 😊

        Svar
  15. Hej Jane

    Når man læser din bog Keto optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt.
    Her taler du om at når man skal tabe sig skal man holde sig på 1200 kcal.

    Skulle man købe din bog keto på 4 uger passer det så med de 1200 kcal?

    Mvh

    Svar
    • Hej Louise
      Nej det gør jeg bestemt ikke? Det vil du aldrig høre mig sige. Og det stemmer heller ikke hverken med opskrifterne eller kostplanen i bogen.

      Svar
  16. Hej Jane
    Jeg er helt ny indenfor KETO – afprøver det de kommende 4-6 uger for at se om det er noget for mig og gør en forskel. Der er i hvert fald en masse gode opskrifter :-)

    Som jeg læser og forstår det – så er det vigtigste at holde kulhydrat-indtaget lavt, få det gode fedt (smør, olivenolie osv) og protein. For at gøre det helt simpelt – hvis jeg sørger for at min tallerken er ½ fyldt med noget grønt, 1/4 fyldt med noget fedt, 1/4 fyldt med noget protein – er det så vejen frem?

    Jeg vil nemlig køre helt død i at skulle måle og veje og tælle alt hver gang jeg laver mad. På den måde er det “fremtidssikret” for mig og nemt at gå til. Læser dine bøger således, at jeg skal gøre det som jeg erfarer føles bedst i min krop og hvad jeg trives med – blot med øje for at holde kulhydraterne nede.

    Ser frem til at høre fra dig.

    Vh
    Liselotte

    Svar
    • Hej Liselotte

      mmmhh… nej jeg synes ikke helt, det er rette spor. Hvis du fylder 1/4 af din tallerken med protein og 1/4 med fedt får du for lidt protein og for meget fedt og derved også for mange kalorier. Dette afhænger selvfølgelig også af hvad dit mål er.

      Jeg vil hellere sige: Spis alle de grønne grøntsager, du lyster og spis stort set så meget protein, du vil (fordi ingen spiser for meget protein og langt de fleste spiser for lidt). Brug herefter fedt som en måde at regulere mæthed, energi og kalorieindtag.

      Så kød og grøntsager på tallerkenen til alle måltider. Og fedt som supplement til det, når det er nødvendigt.

      Læs også om andre redskaber til at spise Keto uden at tælle her: Keto uden at tælle

      Svar
  17. Har fået Keto optimér din forbrænding bogen af min mand, og opskrifterne er bare helt fantastiske ? Hele familien synes om maden og stadig efter 4-uger er hver dag er en fest. Tak for dejlig inspiration og gode facts.

    Svar