Disse kerneboller uden mel er i virkeligheden bare en variant af det gode kernebrød uden mel. Faktisk kan man variere kernerne i en uendelighed og sammensætte sit brød eller sine boller nøjagtig, som man gerne vil have dem. I disse boller bagt i muffinsforme, som jeg lavede i dag, varierede jeg en del i opskriften ift. kernebrødet, men de blev stadig virkelig vellykkede.
Ingredienser
- 100 g hørfrø
- 50 g sesamfrø
- 85 g græskarkerner
- 75 g solsikkekerner
- 50 g hampefrø
- 30 g chiafrø (kan udelades)
- 5 g nigellafrø (jomfru i det grønne)
- 4 tsk loppefrøskaller (husk)
- 50 g ost med god smag (jeg brugte en lagret cheddar)
- 3 æg
- 1-2 tsk salt
- 1 dl koldt vand ca.
Sådan gør du
- Bland alle de tørre dele i en skål og bland osten deri.
- Pisk æggene i en skål ved siden af og vend dem i kernerne.
- Saml dejen med vandet og brug en ske til at putte dem i muffinsforme. Pres dem lidt sammen i formene.
- Jeg puttede halvdelen af mine direkte i silikoneformene og den anden halvdel fik en papirform ned i silikoneformen.
- Bages i 35 minutter ved 160 grader.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Nigellafrøene giver en rigtig god smag, hvis man altså kan lide dem. Ellers kan man jo udelade dem. Lækker smag af kernerugbrød lige til frokostbordet. Bon appétit!
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik
Jeg vil gerne tabe nogle kg.
Det kan jeg godt hjælpe med :)
Et godt sted at starte er her: https://www.madbanditten.dk/keto-paa-4-uger/
Hej Jane
Kan der bruges f.eks. olivenolie eller måske kokosolie i stedet for æg? Jeg kan ikke tåle æg, så jeg vil gerne lave dem uden.
Har netop lavet din opskrift med Chiafrø-knækbrød, de er super :-)
Jeg ved det ikke helt. Jeg tænker, at du måske skal tilføje chia- eller flere hørfrø for at få dem til at gelere og agere bindingsmiddel…
Kan bollerne/brødet fryses? :)
Det kan de godt!
Hvor længe vil du skyde på at de kan holde sig ved stuetemperatur?
Jeg skal i praktik i England i 3 uger og bo på vandrehjem hele turen, så ved ikke rigtigt hvordan mulighederne for frys eller lignende er.
Jeg tror desværre de bliver tørre og begynder at smuldre efter en dags tid :-/
Kære Jane
Tusind tak for en fantastisk blog. Jeg elsker at have så stor inspiration lige ved hånden.
I går aftes bagte jeg disse kerneboller – hold nu op hvor er de bare fantastiske. Og med ostesmagen, går de også fint an som en eftermiddagssnack. Jeg har ikke problemer overhovedet med at undvære brød og boller i alle afskygninger, til trods for at jeg i dén grad er brødelsker, dog lige med undtagelse af rugbrød. Et lækkert groft, mørkt rugbrød med en hård skorpe er fantastisk, men netop denne her variant bliver vist en skøn erstatning når der bare skal brød på bordet :-)
Velbekomme, Natascha!
Hvis du savner rugbrød, er dette brød genialt: https://www.madbanditten.dk/kernebrod-og-knaekbrod/
Det er jo næsten det samme som kernebollerne :-)