Kefir-cremefraiche og en anbefaling


Se lige denne her! Det er hjemmelavet cremefraiche! Og den er så nem at lave, at jeg tror, jeg ville kunne have sat mine unger til at lave den! Det er dog ikke helt almindelig cremefraiche. Det er mælkekefir-cremefraiche, hvilket vil sige, at den samtidig er fyldt med gavnlige mælkesyrebakterier. Det er dem, som lever i tarmene og hjælper til med, at den mad, vi spiser, fordøjes, som den skal.

Opskrift på hjemmelavet kefir-cremefraiche --> madbanditten.dk

Kefir-cremefraiche

Føj til favoritter Udskriv Pin
4 dl
|
12 timer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hæld fløde og mælkekefirsvampe i et glas med låg og stil det udenfor køleskab i 12-24 timer. Ryst glasset lidt ind imellem.
  • Stil herefter glasset på køl i 12 timer.
  • Fisk svampene op med en ske. Det er lidt svært, fordi cremefraichen nu er blevet så tyk, men jeg rørte bare forsigtigt i den med en plastik-ske, indtil de to knolde viste sig. Tilbage havde jeg nu den fedeste cremefraiche fyldt med gode mælkesyrebakterier.
  • Jeg hældte straks ny fløde over svampene og startede dermed en ny portion med det samme.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Kefir-cremefraiche – mislykket

Jeg mislykkedes faktisk med min første portion. Sikkert fordi mine mælkekefirsvampe kom lige fra dvale i køleskabet.

Så jeg endte med en tynd, syrlig fløde, som jeg ikke rigtig kunne finde anvendelse for. Anden gang blev den dog fed og lækker, og nu kører produktionen bare. Det færdige resultat er dog stadig noget mere syrligt end de fede cremefraiche, jeg plejer at købe, men jeg tænker, at jeg bare skal eksperimentere lidt med fermenteringstiderne.

Anbefaling – hjælp til fermentering

Er du vild med fermentering, så besøg Michelle, som er Danmarks dygtigste fermenterings-mama. Du finder det ikke bedre andre steder. Afsted, afsted! Hendes blog hedder Alt om Fermentering, og der er vitterligt svar på ALT. Det er også her, jeg har fundet opskriften på den lækre cremefraiche.

Du kan også læse om mine første små skridt ud i fermentering her: FERMENTERING

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

12 kommentarer til “Kefir-cremefraiche og en anbefaling”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Kære Jane,

    Dette er et lidt gammelt opslag, men jeg synes alligevel jeg vil komme med et lille tip. Hvis man alligevel laver mælkekefir, så erstat grynene med din hjemmelavede kefir, et skvæt i fløden, et døgn på køkkenbordet, den er stensikker hver gang.

    I øvrigt læste jeg for nyligt at lader man mælkekefiren stå på køkkenbordet længere (op til 72 timer), så mindsker man kulhydraterne ret meget (gad virkelig godt vide hvor meget, for jeg holder dem under 20 gram.

    En anden ting, jeg er netop i dag startet op på at spise grynene, en lille knold som ikke kunne måles på min vægt. Efter sigende skulle det også være ret gavnligt, og mine gryn formerer sig helt vildt, sikkert fordi jeg laver kefir på råmælk.

    Det eneste jeg virkelig savner på Keto er min daglige kefir, der bliver noget at se frem til den dag jeg når min vægtabsmål <3

    Bedste hilsener

    Camilla

    Svar
    • Hej Camilla
      Hvis du savner din kefir så meget er det måske værd at huske, at vægttab kommer af kalorieunderskud, ikke af kulhydratrestriktion. Kefir kan ikke indeholde mange kalorier, tænker jeg.

      Svar
      • Jae, I know. Min bekymring er heller ikke kalorier, men at jeg bliver usikker for om jeg “drikker mine kulhydrater” op.

        Men jeg har aldrig haft det så godt med kalorieunderskud som nu på Keto. Det vinder altså over kefir. Stort set alle måltider starter med at jeg tænker “muhhaaa jeg er heldig 🤩🥳”

        Nu er jeg jo også blevet lidt bidt af Cronometer og så bliver det jo lidt nørdet.

        Svar
        • Jeg forstår 100% og når noget bare spiller, er det også værd at holde fast i og ikke udfordre for meget. Og ja, Cronometer er fed, ikke? Jeg tracker udvalgte vitaminer/mineraler i øjeblikket og det er virkelig et spændende puslespil at få det til at gå op.

          Svar
          • Det er en mega fed app, det tog lige nogle dage at vænne sig til den, men nu er jeg mega glad for den. Pt. har jeg fokus på mit protein indtag som virkelig godt kan trænge til et løft. Jeg må næsten have tabt muskelmasse de sidste par måneder, så fra næste uge har jeg planlagt at køre kalorieligevægt, med fokus på træning og protein indtag (med stadig maks 20g kulhydrater) i 4 uger.

  2. Kære Jane.

    Først og fremmest tak for en fantastisk blog og nogle geniale kogebøger! Du har vitterligt givet mig madglæden tilbage, efter jeg fandt ud af, at mine 10 år med maveproblemer skyldtes, at jeg ikke kunne tåle gluten.
    Jeg synes alt det her med fermentering og kefir er super spændende, men hvordan ser det egentlig ud med kulhydrater og kefir? Bliver fløden mere kulhydratrig når den bliver fermenteret?
    Tak!

    Svar
    • Nej, jeg tror, at kulhydratindholdet er det samme. Men kefirsvampen lever af laktosen, så nogle mener, at laktoseintolerante kan tåle mælkekefir, men jeg hører lidt forskelligt i praksis.

      Og hvor er det fedt med maven, hva? Det er jo præcis som mig! :)

      Svar
  3. Aaaaaah tak søde Jane❤️❤️. Skulle jeg lige til at lave de der nødde/frø/choko-ting du lagde op igår, så falder jeg over denne her. Så dejligt, så må fløde skyr være næste projekt??!

    Svar
    • Velkomme, søde Michelle. Og tak for alt det, du deler ud! Jeg synes, skyr-opskriften ser lidt omstændelig ud. Jeg laver jo i forvejen yoghurt selv, og det er sgu lidt bøvlet. Men cremefraichen, den er lige mig! Easy-peasy! :)

      Svar