Katrine – Slank og fit efter 40

Katrines historie er historien om at fylde 40 og indse, at kroppen ændrer sig med alderen, medmindre man sætter målrettet ind. Det er også historien om, hvordan ændrede vaner langsomt barberer overflødige kilo af – også selvom udgangspunktet er en hel normalvægtig krop.

Keto er ikke kun for overvægtige

Og det synes jeg faktisk er en vigtig historie at fortælle. Succeshistorierne med Keto handler ofte om folk, der har tabt 30-40-50 kg og det er jo super-imponerende, men det fører også til, at jeg tit har folk, der spørger, om de egentlig også kan spise Keto, selvom de kun vil tabe 5-10 kg.

Og svaret på det er ja. Alle, der har lyst, kan spise Keto. Det kræver ikke en bestemt vægt at kvalificere sig til at spise Keto.

Katrines vej fra 72 kg til 65 kg er et super eksempel på det.

Læs Katrine selv fortælle herunder:

Jeg har egentlig spist Low Carb/Keto-ish i 7-8 år. Jeg har også haft perioder med Low Carb før det, men det er gået lidt frem og tilbage. Jeg har altid været normalvægtig med tendens til at der satte sig lidt ekstra på sidebenene, men aldrig decideret overvægt eller vægtproblemer. Bare nogle uklædelige hygge-kilo. Da jeg var yngre (studerende) tabte jeg mig en masse med helt klassisk kalorietællende spis-mindre kur, og det fungerede godt for mig dengang. 

Da jeg efter mit første barn prøvede at tabe mig med samme tilgang, kunne jeg godt se, at det ligesom ikke fungerede mere. Og træt af cravings forsøgte jeg mig første gang med Keto, og holdt det egentlig fint indtil min næste graviditet et par år efter. Vægttabet udeblev, men jeg nød den stabile mæthed og at få fokus væk fra mad. Min anden barsel faldt jeg i kulhydratfælden igen, og meget af min tankevirksomhed kredsede pludselig om kage – hvornår kunne jeg få kage igen, er der mon kage til mødregruppen, får jeg ikke også snart gæster jeg må hellere bage… Så jeg fandt tilbage til de gode råd fra Madbanditten, Janes bøger og Low Carb. 

Sådan har jeg egentlig levet, Low Carb men ikke Keto, godt tilfreds i mange år – men aldrig helt tilfreds med hvad jeg så i spejlet, og hvad jeg så, når jeg så mig selv på billeder og video. Men ikke helt med nok overskud til at gøre noget ved det. 

40 ÅR – NU SKAL DER SKE NOGET!

Så skete der et eller andet, da jeg blev 40. Jeg læser jo trofast med på Madbanditten, og alle Janes indlæg om muskelmasse, overgangsalder, nedsat forbrænding mm. begyndte at vække en vis genklang, og jeg tænkte, at hvis der skal gøres noget ved det er det vist ved at være nu. Hvis jeg skal være en frisk og sund 40-årig mor, der stadig har energi til aktiviteter mange år endnu.

I starten tænkte jeg, at det kunne jeg da godt klare selv, hvis jeg bare begyndte at skrive ned, hvad jeg spiste og passede lidt på. Men efter et par uger uden resultater kunne jeg se, at jeg skulle have hjælp. 

TID TIL KICKSTART

Drevet af en ambition om at være en top-lækker og frisk 40-årig fik jeg endelig meldt mig ind i et Kickstart kursus i april. Jeg fandt badevægten ned fra loftet (den har jeg ellers ikke brugt i mange år), og den sagde lige omkring 72 kg. til start. Ikke overvægtig, men heller ikke optimalt for mine 170 cm. 

Jeg besluttede mig for, at målet var 65 kg., for det kunne jeg huske at veje, sidst jeg var godt tilfreds med min krop. 
Timingen var rigtig, da jeg pga. corona var hjemmearbejdende. Så jeg kunne selv styre mine måltider på en anden måde, end når hverdagen dikterer, hvad og hvornår man skal spise. Og jeg havde adgang til køkken til alle mine måltider.  

ET PAR AHA-OPLEVELSER FRA MIN FØRSTE TID

Hov, Keto-flu? Mig? Men jeg spiste jo allerede Low Carb?

Jeg var temmelig overrasket de første par dage over, at jeg skulle igennem det. Men det viser jo bare, at jeg nok ikke var helt så Low Carb, som jeg troede. 

Det lyder skørt, men at finde tilbage til at det er ok at mærke sult, når formålet er, at spise færre kalorier end man forbrænder. Det havde jeg fuldstændig glemt. Tror jeg havde lullet mig ind i, at bare det var Keto/Low Carb, så havde jeg mit på det tørre – uden at tænke på, hvor ofte jeg spiste eller hvor store portioner.

Men altså, goddag mand økseskaft. Selvfølgelig kan man ikke tabe sig, når man spiser for meget. Det var skønt at finde tilbage til, at sult ikke er farligt på Keto. 

TING, DER FUNGEREDE RIGTIG GODT

– Jeg kan godt faste! Jeg kan godt gå en hel eller en halv dag uden at spise, det er ikke farligt at være sulten, og det giver en dag helt uden fokus på mad, hvor jeg kan koncentrere mig om noget andet. Jeg har både brugt halv- og heldagsfaster, når det har passet ind med hvad jeg skulle. Og prøvet at lægge en fastedag om ugen på dage, hvor jeg vidste, jeg ikke skulle være så aktiv, men mest bare sidde og arbejde.  – Jeg kan faktisk godt gå ned og træne på tom mave – også på fastedage! Det ville jeg have forsvoret. 

– Træning: Jeg kommer aldrig til at elske at træne. Men med Janes svadaer om vigtigheden af muskelmasse for forbrændingen, måtte jeg jo i gang. Jeg meldte mig ind i Loop, hvor træningen kan overstås på en halv time. Den form passer mig rigtig godt. Jeg træner hårdt og hurtigt tre gange om ugen, og så er det ligesom overstået, og jeg kan komme videre med mit liv. Bare ind og tage to hårde runder, og så videre. 

Jeg siger, jeg hader at træne, men jeg elsker den følelse, det har givet mig i min krop, at den er blevet stærkere. Og at kunne følge resultaterne i spejlet. Og bare det at kunne mærke min krop på den måde igen, det giver en ny selvtillid at vide, at den/jeg er stærk, og kan noget. 

FRA 72 KG TIL 65 KG

Hele turen fra 72 til 65 kg. har taget ca. et halvt år. Og det skal ikke lyde, som om det bare har været smooth sailing hele vejen, og vægten kun har gået én vej. Der har været masser af op- og nedture, og plateauer, hvor der bare ikke er sket noget på vægten en hel måned.

Især 70 kg. var virkelig svært at knække!

TOUGH LOVE, GODE STRATEGIER OG RÅD

Så det har været guld værd at have Jane i ørerne med lige dele gode råd og tough love. At hvis jeg bare fortsætter, skruer lidt på saltindtag, portionsstørrelser, indfører lidt faste, sammensætter måltider anderledes, og stoler på processen, så skal den nok gå nedad. 

I det hele taget har ‘stol på processen’ været et mantra for mig, når det har føltes lidt uretfærdigt, at vægten stod stille på trods af en god indsats. 

GODT TILFREDS MED 65 KG

Jeg er lige nu omkring de 65 kg., og er faktisk godt tilfreds med mit spejlbillede. Mit tøj sidder pænt, og jeg er begyndt at sælge ud af det, der er blevet for stort. Bukser, jeg før havde lagt bagerst i skabet, er kommet frem igen, og er faktisk blevet for løse. Jeg holder fortsat et godt øje på vægten, og sørger for at komme ned og træne.

Overvejer om jeg skal stoppe her, eller forsøge at smide et par kg. mere. Men lige nu er målet stabilisering på de 65, og på at fortsætte træningen, da det virkelig gør noget godt for min krop og mit velvære – selvom det aldrig bliver noget, jeg nyder. 

Og det er simpelthen så skønt at gå ind i mine 40’ere med forvisning om, at jeg er sund, slank og føler mig rent ud sagt ret lækker :-) Og det er dejligt, at vægten og hvordan jeg ser ud, er én ting mindre, jeg behøver at bekymre mig om. 

Vil du læse flere succeshistorier?

Bliver du motiveret af at læse andres fremgangsmetoder, kan du gå på opdagelse i tidligere bragte historier her: Succeshistorier

Har du selv en historie, du har lyst til at fortælle til mine læsere, er du velkommen til at sende den til kontakt @ madbanditten.dk