Karrystegt kuller med grøntsager og dip

Om to uger rejser vi til Thailand. Og tak skæbne! Familien er helt udbrændt, og de to uger føles som to år. Ungerne er trætte og er begyndt at skrante lidt. Faren (formerly known as die Übermensch) hoster, har mistet stemmen og har hold i ryggen, som igen har bænket ham til det flade gulv. Altså, når han ikke lige napper en tur til Stockholm, for det kan man altid finde kræfter til. Og så er han stresset. Over alt det, han skal nå og alt det, han ikke når, fordi han ligger der på gulvet. Og mig? Jeg er mit eget gode, gamle. sprudlende selv! Aarh… vel? Der er vist ingen fare for, at jeg sprudler nogle steder hen lige i øjeblikket. Jeg kører på benzindampene her i den sidste tid. Jeg er træt. Træt og tom.

Forleden sad jeg i et møde med vores Kommercielle Direktør, som er en meget karismatisk mand, som er god til at motivere, og som er sådan en, man gerne vil opføre sig ordentligt foran. Sådan en slags over-far. Eller Über-Vater, nu vi er ved det tyske. Men jeg kunne ikke engang mande mig op til at stille et fjæs op, der simulerede, at jeg var interesseret. I stedet sad jeg bare og stirrede på ham med tomme øjne, imens mine tanker kredsede omkring, hvor uvedkommende, det hele er. Karrieremæssigt selvmord. Flot! Jeg trænger så meget til ferie. Jeg er også begyndt at vrisse af mine kolleger, og jeg synes, de fleste af dem er nogle idioter. Og det plejer jeg faktisk ikke at synes. Så det er, som om at pilen drejer rundt og peger på mig selv. Idiot! I dag arbejdede jeg hjemme. Det var nok bedst for alle parter. Men i morgen rammer jeg verden igen. Jeg vil gå den i møde med en taktik om tavshed. Tavshed og ophøjet ro. Jeg kan lige se det for mig.

Udover at have fået tjekket understellet for forskellige ting og sager tilsyneladende, har jeg også i januar nået en tur hos tandlægen, frisøren og optikeren. Så alle løse dele er lissom blevet tilset, og det er vigtigt, når man sådan begiver sig ud på en længere rejse. Den mest glædelige nyhed kom jo altså fra lægen, men den andenmest glædelige nyhed kom fra optikeren, som anede mikrotegn af noget i mit højre øje, som hun tolkede, som at jeg burde købe mig nogle nye solbriller med beskyttelse mod UV. Jamen, det sagde hun! Går du med solbriller om sommeren? spurgte hun. Nej, svarede jeg. Så må du se at få købt dig et par. Det er meget vigtigt! Og det tager jeg såmænd meget bogstaveligt! Mindst gode nyhed kom fra frisøren, som kørte hænderne igennem mit tynde, fjerlette hår og spurgte, om jeg havde været meget stresset på det sidste. Mmmjoooh, svarede jeg. Hun syntes, at jeg havde tabt meget hår. Great. Nu også med hårtab. Just add one to the list!

Men på den gode side, fik vi lækker aftensmad i dag. Den bestod af noget karrystegt kuller med rå grøntsager og cremefraîche dip. Jeg sagde lækker, ikke opfindsom. Fisk stegt i karry med rå grøntsager. Og det var altså virkelig dejligt. Sådan en cremefraîche 34 % (den kom fra Sverige, og de kører altså nogle andre procenter end os herhjemme) kan virkelig redde meget. Bare lige rørt op med en smule hvidløgsalt, lidt persille og lidt peber. Mmmh….