Karrypandekager fyldt med grøntsager


Disse karrypandekager er fyldt med grøntsager og smager fuldstændig fantastisk!

Sunde pandekager med grøntsager

Hvis der er noget, jeg godt kan lide, så er det hurtige og nemme løsninger til at få flere grøntsager indenbords. Og her er grøntsagspandekager geniale. De holder sig fint i køleskab og kan spises kolde som sandwichbrød, eller hvad man nu finder på.  Disse er lavet med karry og har derfor en fræk, gul farve og smag.

karrypandekager - opskrift på sunde grøntsagsbrød

Karrypandekager fyldt med grøntsager

Føj til favoritter Print Pin
8 stk
|
40 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hvis du har en god foodprocessor, kan du bare kaste alle delene derned og køre. Hvis ikke, kan det være nødvendigt at male mandlerne først og rive grøntsagerne og osten.
  • Opvarm ovnen til 180 grader. Form pandekager og læg dem på bagepapir. Jeg bager dem fire af gangen. De skal have ca. 15 minutter i ovnen.

Noter

Jeg opbevarer dem i køleskab med madpakkepapir i midten. De bliver som regel spist, inden der er gået en uge.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Jul og sygedage

Nå. Og så er der 11 dage til jul. Man skulle tro, jeg var totalt på forkant i år, hvor jeg ikke er bundet af faste arbejdstider og den slags. Men det er jeg slet ikke. Langt fra, faktisk.

Ungerne har været så venlige at udskyde deres sygedage, til efter jeg havde afleveret mit bogmanus. Til gengæld har jeg så også haft et barn hjemme de fleste dage siden.

Det er pudsigt med tvillinger, ikke? De er synkrone på så mange ting, men mine er max asynkrone, når det kommer til sygedage. I 7 år tror jeg ikke, de har haft en eneste sygedag sammen. Sygedage tager de derimod i forlængelse af hinanden, og jeg husker stadig den vinter, hvor de fik skoldkopper i forlængelse af hinanden og derfor skulle være hjemme i ti dage. Hver!! Min arbejdsplads begyndte at spekulere på, om jeg stadig var ansat. Når de bliver syge nu, passer de jo i høj grad sig selv og ligger bare og ser film eller spiller nintendo.

Der er også stadig en del arbejde med bogen i form af forberedelser, møder, marketingstrategi, valg af fotograf og grafiker, fotoshoots (jeg skal lige finde noget sommertøj, der matcher mine blå læber og gåsehud), og jeg har givet mit første interview. Kæft, hvor er det mærkeligt, altså! Nogle gange bliver jeg bange og ville ønske, jeg havde skrevet en bog om cupcakes i stedet. Det skal jeg vist skrive mere om det en anden dag.

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

16 kommentarer til “Karrypandekager fyldt med grøntsager”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg har lige lavet dem uden ost, jeg kom et ekstra æg i. De fik lidt længere i ovnen, men de blev rigtig gode :-)

    Svar
  2. Et lille tip, de kan også laves i et vaffelen :). Jeg har netop lavet en version med en skudefuld spinat og hvidkål, og de blev superfine. Sidst “vaflede” jeg en version med gulerødder og selleri, også vewy Nice.

    Svar
    • Loppefrøskaller kender du måske som den grønne HUSK. Det er fibre, som får bagværk uden mel til at hænge bedre sammen. Pandekagerne kan sagtens laves uden men de bliver en anelse mere porøse i det :-)

      Svar
  3. Så er pandekagerne i ovnen, dog med moderationer. 400 gr. broccoli, 80 gr. mandler, 2 små æg, 2 æggehvider og så er det bare bredt ud i et tyndt lag. Er spændt på resultatet. Tak for en inspirerende side.

    Svar
  4. Helt enig med Rikkeprikke – genial opfindelse :) Og jeg hepper i den grad også på dig – altid! Er interviewet et man kan se/læse et sted? Så forresten lige et interview med Frede Damgaard, som har været vist på DK4 (ligger på youtube og på hans FB-profil), og han støtter op om mange af de ting, du skrev om kolesterolet i går :)

    Svar
  5. Jeg er tosset med de pandekager, genial opfindelse :)

    Mine tvillinger er heller ikke synkrone med sygdom, de er lige præcis også i forlængelse af hinanden, også med skoldkopperne for et par år siden, hvor vi også lige snuppede 16 dage i december.

    Der må være mange ting, du prøver for første gang for tiden, det må være rigtig spændende, men jeg kan godt forstå, det giver lidt kriller i maven. Jeg hepper på dig Jane, anytime :)

    Svar