Karry-røræg med grønkål


Karry er et superlækkert match til æg, både til spejlæg og røræg. Her har jeg brugt det lækre krydderi sammen med grønkål, og på den måde fik jeg så let som ingenting taget hul på dagens grøntration allerede fra morgenstunden.

Lækker LCHF-morgenmad: Røræg med karry og grønkål. Opskrift her: Madbanditten.dk

Karry-røræg med grønkål

Føj til favoritter Føj til favoritter Print Pin
1
|
20 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Pisk æg sammen i en skål.
  • Skær stænglen af grønkålen og snit bladene fint. Masser dem godt med fingrene, til de bliver bløde i det.
  • Opvarm kokosolie på en pande og rist karrypulver kortvarigt herpå. Tilsæt grønkål og rod den rundt i karryen og lad den stege, til den er blevet endnu blødere. Hæld de piskede æg ned over blandingen og rod det hele rundt, som når du laver røræg. Smag til med salt og peber.
  • Anret på tallerken, drys med friske basilikumblade og evt. en tomat skåret i tern.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Energiberegning

PR. PORTION
Kcal 271
Kulhydrat 6g
Protein 22g
Fedt 17g

Masser din grønkål!

Tænk, at jeg engang ikke kunne lide grønkål!

Jeg syntes, det var det mest fjendtlige af alle kåltyper med sine stive, strittende, umedgørlige blade. I dag er grønkål blandt mine favoritter.

Fidusen med grønkål er, at det bliver blødt og dejligt, hvis det behandles godt. Ligesom vi andre også bliver søde og rare, hvis vi stryges på ryggen, vil grønkålen gerne masseres.

Hvis du ikke allerede gør det, så prøv næste gang at massere din snittede grønkål. Enten med lidt olivenolie eller uden. Men grabberne ned i skålen og masser. Og mærk så, hvordan de stive blade skifter karakter og bemærk også, hvordan farven bliver endnu mere mørkegrøn.

Når du er færdig med at massere kålen, kan du gå ud og massere en, du elsker.

Dejlig og mættende morgenmad

Men nu til maden. Karry-røræg med grønkål. Dejlig, kulhydratfattig morgenmad, der både smager godt og mætter godt.

Et super værn mod alle decembers fristelser. Lidt revet ost ville gøre sig glimrende i også, men jeg havde kun en æblerøget cheddar, og det syntes jeg alligevel blev for mærkeligt.

Lækker LCHF-morgenmad: Røræg med karry og grønkål. Opskrift her: Madbanditten.dk

Som altid drak jeg min morgensjus sammen med og en kop kaffe med kokosolie. Og så var jeg mæt til frokost.

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Karry-røræg med grønkål”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Sikke nogle flotte farver :-)
    Min morgenmad er ofte røræg med bacon og broccoli – a match made in heaven!
    Først sprødsteger jeg bacon-tern, så tilsætter jeg lidt smør og steger broccoli’en med (kan være både rå eller blancheret) og til sidst æggene – og vupti, så er der lækker morgenmad til både min datter og jeg ;-)
    Tak for megen god inspiration :-D

    Svar