I sidste weekend bagte jeg kanelbrød. Jeg bager ellers næsten aldrig! Og da slet ikke kage. Men sagen var, at vi skulle have haft gæster om søndagen til rester af nytårsdessert, men da Søren blev syg og vi måtte aflyse gæsterne, røg kagen tilbage i fryseren.
Men på en måde var jeg lige tunet ind på noget kage-agtigt, så om eftermiddagen gik jeg i køkkenet og bagte dette kanelbrød i stedet. Og det blev faktisk rigtig godt.
Udstyr
Ingredienser
- 6 æg
- 3 spsk Sukrin Gold
- 100 g smeltet smør
- 1 tsk stødt kardemomme
- 2 tsk kanel
- 2,5 dl pofiber
- 2 spsk loppefrøskaller
- 50 g smør
- 0,5 dl SukrinSirup gold
- 2 tsk kanel
Sådan gør du
- Pisk æg med Sukrin Gold. Tilsæt smeltet smør og pisk igen.
- Tilsæt de tørre ingredienser, pisk godt igennem og lad dejen hvile lidt.
- Hæld den i en lille brødform beklædt med bagepapir.
- Opvarm ovnen til 180 grader.
- Smelt smør i en kasserolle og tilsæt fibersirup og kanel. Rør rundt til blandingen er godt blandet.
- Hæld smør-kanel-blandingen ud over brøddejen. Den bliver nu våd og mærkelig.
- Bag den i ovnen i ca. 20 minutter. Tag ud, lad afkøle i ca. 10 minutter og vip så forsigtigt ud af formen.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Kanelbrød – brød eller kage?
Kanelbrød er sådan en hybrid mellem et sødt brød og en kage. Selve brødet er ikke specielt sødt, så hvis du vil have det sødere, skal du putte mere sødning i.
Det, der virkelig løfter oplevelsen er jo det lækre kanelsnask. Jeg tænker, at hvis man lavede opskriften i en kageform og måske fordoblede kanelsnasket, så ville man have en kanonlækker, melfri/glutenfri brunsviger. Nu ved du det!
Apropos brunsviger, så har jeg jo allerede en opskrift på det her: Brunsviger
Tip til opskriften på kanelbrød
Pofiber giver altid anledning til en masse spørgsmål. Derfor:
Pofiber fås på glutenfrihylden i mange supermarkeder, i nogle Matas og i de fleste helsekostbutikker. Det kan ikke erstattes med husk/fiberhusk eller loppefrøskaller i denne opskrift.
Det kan muligvis udskiftes ca. 1:1 med enten kokosfibermel eller det fedtreducerede mandelmel fra Funktionel Mad (ikke almindeligt mandelmel.)
Vil du ikke bruge sukkererstatning, kan du bytte Sukrin Gold 1:1 til rørsukker.
Spørgsmål ? kan sirup erstattes af evt 2 spsk sukrin gold? Eller er der andet der kan bruges. Har pt. ikke noget situp hjemme.
Mvh Linda
Det ved jeg desværre ikke rigtigt. Jeg har kun lavet snasket med forskellige typer sirup og jeg er helt enkelt i tvivl om om sukrin gold vil smelte helt. Det har jeg ikke rigtigt nogen erfaring med…
Ser virkelig lækker ud. Kan det passe, at der ikke skal eks. bagepulver?
Ja, det glemmer jeg faktisk tit. Jeg oplever at det ikke har den store effekt i melfrit bagværk…
Er vild med konstateringen: “Den bliver nu våd og mærkelig”. Den fik mig til at smile. Glæder mig til at bage denne herlighed imorgen.
Rigtig god søndag aften,
Kh Frederikke
Hehe, ja så er forventningsafstemningen jo ligesom på plads ;-)
Hej Jane
Kan jeg erstatte Sukrin Gold med kokossukker? Og profiber med almindeligt kokosmel? Og fibersirup med kokossukker også? :)
Tak for god inspiration!
Sukrin Gold med kokossukker = JA.
Pofiber med kokosmel = kun hvis du mener kokosFIBERmel
Fibersirup med kokossukker = Ja
:)
Kan jeg erstatte loppefrøskaller med andet, måske husk?
Loppefrøskaller og husk er det samme så ja :) Men hvis det er fiberhusk, du har (den gule) skal du halvere mængden :)
Hej Marie – Det kan du godt.
Jeg prøvede denne opskrift i går og den er bare super lækker! Tak for endnu en rigtig dejlig opskrift. Anne
Pofiber kan også købes i Lidll. Hvilket er rart eftersom det ikke kan købes i min lokale Føtex.
Jeg har heller ikke sirup, men vil prøve med Sukrin gold i stedet. Tror du jeg skal bruge samme mængde? 1/2 dl?
Kan jeg erstatte smørret med kokosolie og i så fald i samme mængde?
Jeg er i tvivl om det vil fungere i snasket. Giv gerne en melding hvis du tester det :)
.. gør man i øvrigt også hvis man putter et D i brunsviger – ved ikke hvor det lige kom fra;)
Haha! Jeg har været nødt til at fjerne det ‘D’. Du skulle jo nødigt komme i vanskeligheder ?
Der er da ikke kanel i brunsviger! Er du rigtig klog – jeg er tilflytter til Fyn, her bliver man lynchet hvis man foreslår den slags ;-)
Hej Jane, kan man udskifte siruppen med almindelig yaconsirup?
Det tror jeg sagtens!
Ser lækker ud, det må prøves i dag! Jeg har dog ikke fibersirup – kan man mon erstatte det med sukrin gold?
Jeg ved ikke rigtigt om det klumper sammen ved opvarmning. Det var derfor jeg var lidt forbeholden med det…
Jeg var alligevel heldig at de havde fibersirup i den lokale føtex. Vi har lige smagt brødet, hold op det smager godt!
Sikke en dejlig kage.
Jeg bagte den i en lille springform.
Jeg kom dog et æble i tynde både ovenpå. Jeg stak dem sådan ned i dejen inden jeg hældte snasket på. Og så serverede jeg creme fraiche til.
Manden er glad, for jeg kommer jo ikke til at bage kejserkage igen som jo er en sukkerbombe, og så var det her et udmærket bytte.
Jeg snupper lige et lille stykke mere?