Hvis man googler LCHF og bulimi sammen, ser det ud til, at der kan være noget om snakken. Fx kan du på den svenske dr. Annika Dahlqvists blog finde en lang række personlige beretninger fra piger, som har spist sig fri af bulimi. Det er på en gang skræmmende og opløftende læsning.
For noget tid siden fik jeg en mail fra en læser, som spurgte mig, om jeg kendte til, at LCHF havde hjulpet nogen med bulimi, og i dag vil jeg gerne dele mine tanker med jer.
Først vil jeg dog undskylde, hvis jeg kommer til at forenkle tingene lidt for meget. Jeg er ikke helt på hjemmebane, når det kommer til spiseforstyrrelser. Jeg har aldrig hverken sultet mig selv eller kastet op, så jeg kender ikke til de følelser og mekanismer, der ligger bagved disse. Jeg ved også godt, at spiseforstyrrelser ofte handler om noget helt andet end mad, men jeg tror også, det der er tilfælde, hvor sygdommen har grund i en slags “uorden i kroppens biokemi”. Og hvis sidstnævnte er tilfældet, tror jeg godt på, at LCHF kan være en hjælp.
Bulimi og sukkerafhængighed
Hvis der er tale om uorden i kroppens biokemi, tror jeg, at bulimi og overspisning har mange ligheder med sukkerafhængighed. Selvom sukkerafhængighed ikke er en godkendt diagnose, er jeg slet ikke i tvivl om, at det findes i større eller mindre grad. Sukker og herunder kulhydrater er ekstremt vanedannende, især når det kombineres med fedt. Jeg har aldrig mødt nogen, der overspiste i kød og grøntsager, men jeg har mødt flere, der gør det i slik, kager, brød og pasta.
Jeg har i perioder følt mig afhængig af sukker. Afhængig til en grad, hvor jeg simpelthen ikke fattede, at et voksent, rationelt tænkende menneske ikke kunne lade være med at spise det.
Set i bakspejlet kan jeg bedst forklare det med:
- et ustabilt og svingende blodsukker, som fik min hjerne til at udsende “spis eller dø-signaler”. Hvis blodsukkeret dykker for meget, tror hjernen, at kroppen er i fare for at dø. Den skal bruge glukose (sukker) til at overleve, og derfor skriger den på mad, som hurtigst muligt kan få blodsukkeret op igen. Det er sukker og kulhydrater. De signaler er så stærke, at man ikke kan stå imod dem med viljestyrke, og det kan føles som en ren besættelse. Det er jo kroppens overlevelse, der er på spil her.
- en konstant indre uro forårsaget af, at jeg spiste fedtfattig mad og mange kulhydrater. Også selvom dette blev anset som “sundt”. Men manglen på fedt i min kost og sikkert også manglen på næringsstoffer, fik min krop til at skrige på “noget”. Det “noget” tolkede jeg som sukker.
Striks LCHF dæmper den fysiske sukkertrang
Når man spiser striks LCHF, forsvinder den fysiske craving efter sukker og kulhydrater. Bemærk, at jeg siger fysiske. I starten kan det være drøjt at komme i gang, for kroppen skriger på sit drug, men allerede efter nogle dage eller en uge, er det min erfaring, at der er faldet ro over kroppen. Og så sidder man der tilbage og føler sig lidt som idiot. For var det bare det, der skulle til?
Så ja, jeg mener meget stærkt, at LCHF kan være en stor hjælp til bulimikere og overspisere, hvis baggrunden for sygdommen ligger i kroppens biokemi. Jeg forestiller mig, at der ofte ligger andre ting bag også, men dem kan man jo så passende arbejde med, når der er kommet ro i kroppen.
På den lange bane….
Men LCHF udretter selvfølgelig ikke mirakler – selvom det kan føles sådan – og der vil være masser af ting at tage hensyn til. Også på den lange bane. Såsom:
1) Kosten skal sandsynligvis være temmelig striks LCHF. Dvs. kød, grøntsager, fede mejeriprodukter (primært smør, ost og evt, fløde) og fedt. Evt. suppleret med en lillebittesmule nødder og bær. Nødder kan trigge lysten til at overspise, og det kan andre madvarer som fx nogle af mælkeprodukterne (yoghurt, fløde..) også. Her må man prøve sig frem.
2) Kosten skal indeholde meget fedt. Fedt er nøglen til det stabile blodsukker, og til at kroppen falder til ro. Det er derfor vigtigt ikke at lave en Low Carb Low Fat High Protein her. På samme måde er det vigtigt ikke at spise hverken for lidt eller for meget. Og det ved jeg godt kan være svært at vurdere.
3) Alle de her lækre LCHF-nøddebrød og godter og lækkerier og kager hører ikke hjemme i en striks LCHF. Og slet ikke i starten. På sigt kan man måske forsøge sig med lidt og se, om det udløser tilbagefald. Men der må også høre en accept med om, at man måske altid skal leve med en anderledes kropskemi end andre. Lidt ligesom en afvænnet alkoholiker. Og det er jo bare surt. Men dog ikke lige så surt som at sidde fast i bulimiens eller sukkerets klamme greb.
4) Tilbagefald er en del af gamet. Sådan er livet, og ingen er ufejlbarlig. Accepter det og kom videre.
5) Selv i perioder med superstabilt blodsukker og god periode, kan trangen til sukker overmande en. Jeg ved ikke, hvorfor det er. Jeg tror, vi er ude i nogle ting som fald i serotoninniveau, stress eller andet, som ikke lige er til at få øje på, og som ikke nødvendigvis har med maden at gøre.
Mange af jer nævner nødder som en “trigger” til overspisning – og det er i høj grad noget jeg kæmper med! Spiser alt alt for mange nødder næsten dagligt og til trods for jeg kan mærke maven er fyldt, så er det ikke altid det stopper mig…
Er der nogen som har nogle gode råd til at bryde den onde cirkel og få et “moderat” forbrug af mandler? Er det en “kold tyrker” eller vil det forstærke lysten endnu mere?
Jeg synes, det hjælper at øge mængden af øvrig mad, så man ikke går og er sulten og falder i snackfælden. Det var i hvert fald et hurtigt bud herfra :)
supersupergod blog! jeg er faldet fuldstændigt for lchf – og jeg havde aldrig troet jeg skulle blive glad for at spise fedt nogensinde!! I 17 år har jeg haft svær anoreksi og bulimi, der er ingen rigtig mellemvej – fedt var forbudt og bortset fra ædeflip, så levede jeg på under 10-20 g. fedt om dagen. Jeg trives ikke på proteinrig kost, har aldrig gjort det – og mit blodsukker har i årevis været en voldsom rutchebane, så de hurtige carbs kunne ikke være i fred i køkkenet – overhovedet! ikke en gang ris, pasta og hvad de fleste ellers har i skabene. Jeg tror mange ædeflip kunne være undgået, hvis jeg havde jeg spist fedt og styret udenom selv frugt, rugbrød og andre ellers sunde, fiberrige sager. Men jeg er så kulhydratfølsom, så spises det uden andet til – så er det en tricker. Der er andre og store årsager til spiseforstyrrelser. Men blodsukkercravings kan undgåas – og den enorme skam og angst der følger med bagefter. For ikke at snakke om de fysiske følgevirkninger ved bulimi – og anoreksi.
Det var kun fordi, at jeg mistede en højtelsket hest til alderdom og kolik, hvor jeg mistede al lyst til mad og til at tygge, og tahin var det eneste min mave tålte.
Så det levede jeg af et stykke tid og tabte mig – det var en ahaoplevelse!! Fedt feder ikke…og da jeg kom lidt mere ovenpå igen, begyndte jeg at læse om lchf.
Jeg er ikke ude af min spiseforstyrrelse,
men mit blodsukker er så stabilt, som det ikke har været siden jeg var 13 år – jeg har ingen ædeflip og trods undervægt, har jeg virkelig flot hår, hud, rimelig energi og mit så ødelagte mave, trives på kokos, kerner, nødder, lidt mælk og ovenjordsgrønsager. Jeg skal spise mere – men når jeg kan det, så er det bare lchf der dur for mig – bare med mere mad!
Selvom det føles mærkeligt, efter så mange år med fedtforskrækkelse.
Jeg synes det er så ærgeligt, at fedtskrækken sidder så dybt i mange af os, er man blodsukkerfølsom, så er vejen lagt til ædeflip. Godt der kommer fokus på det, det var aldrig fedtet der skurken – det var sukkeret!!
Hvor er det bare en superdejlig historie! Tak fordi du deler den her! Som vi har været omkring flere gange er der mange mekanismer i spiseforstyrrelser – også mange, jeg ikke forstår mig på – men at starte med at få stabiliseret blodsukkeret og få den her følelse af ro i kroppen, det er i hvert fald et godt udgangspunkt for at arbejde videre med det. For du har nemlig helt ret: Synderen var ikke fedtet! Det var sukkeret!
Tusind tusind tak for dette indlæg. Det må jeg hellere få sagt nu, efter at have læst det igen og igen! Jeg lider af bulimi og overspisning, og vender tit tilbage til dette indlæg, fordi det har gjort så stort et indtryk på mig. Jeg bliver bekræftet i, at jeg ikke er helt alene i verden med mine spiseproblemer og at der er håb forude. Jeg er enormt sukker og kulhydratsensitiv, og har meget svært ved at stoppe igen, hvis jeg først er kommet igang med brød eller sukker.. Ja selv havregryn tænder jeg af på! Jeg ved at det er grønt, kød og fedt min krop har brug for. Jeg fungerer så godt de dage, hvor det kører for mig at holde mig til LCHF. Ved ikke, hvad der gør, at jeg ryger tilbage af og til.. MEN det vigtigste er, at jeg bliver klogere og efterhånden finder ud af, hvad der virker for mig. Lang kommentar jeg fik skrevet her. Ville faktisk bare sige tak. Jeg elsker din blog for at være så professionel og menneskelig på samme tid.
Årh hvor fint at høre. Tusind tak! Og rigtig meget held og lykke med at komme videre! :-)
Fantastisk blogindlæg!
Jeg er helt nybegynder i LCHF, og jeg prøver virkelig at holde det – og for en gangs skyld virker det ikke som en uendelig kamp. Jeg har læst din nye bog (flere gange), og jeg vil bare gerne sige tak! Det er en fantastisk inspirere de bog, og jeg elsker dit afsnit om, at sundhed er mere end udseende og kropsvægt. Især det afsnit satte spark i mit ønske om at spise LCHF, netop fordi det gik op for mig, at min krop fortjener at blive behandlet bedre!
Jeg har kæmpet/kæmper med bulimi og overspisning, men for første gang i lang tid virker det som om, at der er håb forude!
Tusind tak!
Det gør mig simpelthen så glad at høre. Tak! Jeg synes faktisk, det afsnit var det vigtigste af dem alle!
Jeg fandt din blog for lang, laaaang tid siden, og jeg har haft god erfaring med at følge elementer af LCHF. Problemet for mig er dog, at jeg altid efter lidt tid ender med at skære fedtet fra igen, og så er det bare et spørgsmål om tid, før jeg falder i. Men jeg kan huske, da jeg læste om din idé om “fedtshot”. Jeg måtte virkelig overmande min frygt, da jeg pakkede en skefuld grøn pesto ind i saltkød og spiste det. Men jeg husker, at det alligevel hjalp på de sindssyge cravings, som kan overtage både sind og krop i en helt uhyggelig grad.
Det er bare virkelig svært at huske det der med at spise fedt…….
Jeg har startet et nyt projekt under navnet projekt “Vælg Livet” (som tager udgangspunkt i hjemmesiden http://www.projekt-vælglivet.dk). På hjemmesiden refereres der bl.a. også artikler og andet læsestof, og jeg vil rigtig gerne bede om lov til at henvise til dit flotte indlæg her. Selvom de gængse kostråd for spiseforstyrrede stadig er at der skal kulhydrater til, så synes jeg det er spændende at få andre vinkler på og især det med at LCHF for nogen giver et mere stabilt blodsukker giver så meget mening i forhold til behandling af bulimi. Det er selvfølgelig også helt i orden hvis du ikke har lyst til at blive vist på siden, men spørge måtte jeg simpelthen :)
Selvfølgelig Michelle, det gør du bare!
Hej :)
Jeg tænkte at jeg lige ville smide en kommentar,
Efter mange år ( 5-7år ca ) med spiseforstyrrelse, bulimi. ( er 20, men bliver 21år)
Været i gemmen et behandlings forløb på 9 måneder, men uden hjælp, at det kunne hjælpe mig ud af overspisninger og opkastninger. Så ville jeg prøve nogle af dine opskrifter af :) og håbe på at det kan hjælpe mig,
Tager man på af disse opskrifter?
Knus.
God beslutning! Jeg håber, det kan hjælpe dig på vej :)
Man kan vel i et eller andet omfang tage på af alle opskrifter, hvis du spiser for meget af dem. Fordelen ved LCHF er, at mange oplever at maden mætter mere og derfor bliver trangen til at spise for meget mindre. Derfor oplever de fleste stabil vægt eller vægttab med denne type mad.
Pøj pøj med det!
Interessant indlæg:-) Nu er vi jo alle forskellige også bulimikere. I mit tilfælde har det ikke virket at skære ned på kulhydrater og leve efter LCHF principperne. Jeg er en af dem der uden at blinke med øjnene kan drikke en ½ liter piske, æde en pakke smør uden noget osv. og trangen til sødt har været et tilbageendende problem oveni. Jeg har også prøvet sukrin men det giver mig også en voldsom spisetrang ligesom nødder også gør. Til gengæld har det virket for mig at blive vegetar (dvs. heller ingen mælk, smør, æg, kød, fisk, fjerkræ osv.) og spise efter Dr. John Mcdougall’s pricipper med mange dejlige kulhydrater, grønt og lidt frugt:-) Sukker-/fedttrangen er fuldstændig væk og jeg har det FANTASTISK:-)
Men det jeg egentlig bare vil frem til, er at INTET er perfekt for alle og hurra for det – for ellers ville verden være et kedeligt sted….
Det er så rigtigt. Og hvor er det bare dejligt at høre, at du har fundet en kostsammensætning, der har hjulpet dig fri af bulimi. :-)
Super godt indlæg og dejligt, at du endnu engang minder os om, at vi ikke kan spise løs af alle de gode LCHF sager uden at tage på. Jeg kæmper til stadighed med + 6-8 kg, som jeg troede ville smelte af mig så let som indenting, da jeg begyndte at spise LCHF. Det smelter desværre ikke så let, så jeg eksperimenterer også med at udelade forskellige ting fra min daglige kost – præcis som du skriver: nødder, nøddebrød, de “søde” sager og de fede mælkeprodukter. Samtidig er jeg så begejstret for LCHF, så jeg hænger på. Men det skal selvfølgelig være uden at blive tykkere – det går jo ikke ;-)
Mvh Kathe
Min pointe var nu ikke så meget omkring vægtøgning men mere at visse madvarer kan trigge lysten til at spise for meget. Og selvfølgelig deraf overvægten ;-)
Jeg tror, at LCHF er populært fordi mange oplever at kunne gå ned i vægt uden sult. Men mange spiser jo af en hel masse andre årsager end netop sult, og de går jo ikke nødvendigvis væk, fordi man spiser LCHF. Og det drukner lidt i alle succeshistorierne, synes jeg.
Jeg hører nok til i moderat overspiser , og bestemt ikke i bulimi kategorien. Men det er vel i sidste ende samme surdej? Og som overspiser, og som en, der kan have svært ved at vinde kontrol, så er det dælme også svært at holde sig til striks lchf. Det er jo netop det, der er hele problemet. At man ikke kan styre det. Nå, det er en lang historie, og jeg ville egentlig bare sige, spændende emne :)
Nej men det er også en relevant pointe. Men igen også et udtryk for at LCHF jo ikke bare ryddet tavlen fuldstændigt. Selvom blodsukkeret er stabilt og appetitreguleringen under kontrol, så kan der jo stadig være masser at tage fat på :-)
Rigtig rigtig spændende indlæg.
Jeg er gammel overspiser (eller jeg er det stadig, bare mere begrænset) og lider af insulinresistens, derfor har jeg også være nødsaget til at lave mange ændringer i min kost og jeg har kigget efter inspiration hos LCHF og Paleo. Jeg kører ikke den kost 100% men tager det jeg kan bruge og tilpasser det mit liv og min krop. Det fungere meget godt for mig og efter at jeg føre en næsten non tolerance overfor sukker og stivelse er det blevet meget nemmere at overleve dagene uden at overspise. Jeg kan stadig falde i, men jeg er blevet bedre til at komme tilbage på rette spor igen.
Jeg er meget enig i din opfattelse med de søde LCHF sager, dem er jeg i hvertfald helt nødt til at gå uden om. Det er heller ikke så svært, jeg har bare ladet hver med at købe sukrin osv., så bliver jeg ikke fristet.
Jeg er på mange måder meget overrasket over at jeg har formået at spise mig ud af overspisningen. Det er ikke længere en tanke i min hverdag og det er sjældent jeg decideret har lyst til at overspise. For bare seks måneder siden var det en daglig tanke “hvornår kan jeg få mit næste fiks”, men det er det bestemt ikke længere. Jeg prøvede faktisk fornyligt at skrive et indlæg om min overspisning (http://kathrine-g.blogspot.dk/2013/03/de-der-kalorier.html). Det er stadig meget svært at sætte ord på det, men jeg bliver bedre til det.
Desuden vil jeg da lige takke for en dejlig blog med mange spændende opskrifter :D
Rigtig godt indlæg :) jeg tror spiseforstyrrelser i alle former er forankret i psyken og har stor sammenhæng med ens selvværd. Dermed ikke sagt at den rigtige kost (f.eks. LCHF) ikke kan udgøre damage control. Jeg havde faktisk ikke tænkt over den sammenhæng før, men kan da fortælle at jeg ikke har kastet op i 10 måneder, og jeg i den periode har spist overvejende LCHF. Personligt har jeg dog erfaret at det fungerer bedst for mig at være lidt mere large i weekenderne, hvor jeg ikke lever 100% korn- og sukkerfrit. På den måde kommer jeg lidt uden om forbudene der kan trigge overspisning og opkast hos mig. Jeg vil dog sige at jeg stadig skal kæmpe med “fristelsen” ved at kaste op indimellem. Sådan vil det nok altid være, men viden om blodsukkerstabilisering har helt sikkert hjulpet mig :)
Uha din blog i dag rammer hårdt på. Jeg har i de sidste 10 år haft et ret så anstrengt forhold til mad. I de perioder jeg ikke synes jeg havde nok kontrol over min vægt har jeg brugt overspisning og derefter opkastnig som kontrolredskab – hader at indrømme det!!! Overspiste i søde og især fede sager da de jo var forbudte.. Set i bagklogskabens skarpe lys har jeg VIRKELIGT manglet fedt i kosten og været hamrende sulten. Da jeg startede på LCHF kosten var jeg i gang med et psykolog forløb og tog hul på snakken om opkastningerne. Siden da har jeg ikke praktiseret denne form for kontrol og tortur på mig selv. Tror helt klart det stabile blodsukker (og lidt terapi) har gjort en kæmpe forskel i mit forhold til mad og spisemønster.Fedt at du bringer dette emne på banen – fik mig lige lidt ud af busken.
Hilsen Louise
Det er dejligt at høre, Louise. Tak fordi du turde dele :-)
Jeg tror du har ret i at spiseforstyrrelser (herunder overdreven fokus på hvad man spiser/ikke spiser) ofte har rod i noget psykisk – og kun når der er tale om en påvist, fysisk årsag vil kostomlægning hjælpe. Hvis man “kun” omlægger kosten uden at have bearbejdet det psykiske aspekt tror jeg nissen flytter med :)
Jeg tror slet heller ikke, vi taler om at kurere noget, snarere om at give en hjælpende hånd :-)
Hej Jane
Hvor pudsigt, at jeg lige støder på dette indlæg i dag.
Jeg er startet på LCHF for to uger siden fordi jeg gerne vil tabe 10 kg.Der sker bare ikke noget – faktisk er det endda en lille smule i den forkerte retning :-(
LCHF HAR også været for godt til at være sandt…og jeg vidste i baghovedet godt, at det var usandsynligt at jeg ville tabe mig, for jeg syntes at det jeg havde mest lyst til var nødder, paleobrød og fede yoghurtprodukter. Og i og med, at disse produkter er “lovlige”, så har jeg bare (over)spist dem efter lyst – for det der var vigtigts for mig, var at lære at spise naturligt, og at forsøge at spise når jeg havde lyst/var sulten.
Sagen er, at jeg har haft bulimi i mange år. Jeg har vekslet mellem perioder med bulimi og perioder, hvor jeg har forsøgt at lære at spise normalt. Det sidste har desværre bare aldrig lykkedes, for som du så fint beskriver, så har den fedtfattige kost med mange kulhydrater bare givet mig uro, rastløshed og en konstant følelse af at “mangle noget”. Det har så ført til overspisninger, som har ført til at jeg har taget på. Og så starter hele cirklen forfra.
Det var derfor noget af en øjenåbner at lære om LCHF, men fordi status nu er, som den er, så var jeg begyndt at blive lidt opgivende. Altså lige indtil jeg læste dit indlæg.
Så på baggrund af det, revurderes nu min kostplan:
– ingen nødder (eller MEGET lidt som drys på salater m.m.)
– ingen yoghurt m.m.
– ingen sødemidler
Så håber jeg at jeg bedre kan holde igen. Men ahr, det bliver strengt, tror jeg…når der ikke er noget af comfort-maden tilbage, så kommer jeg virkelig til at forholde mig til, hvad der sker indeni mig, når jeg er mæt, men alligevel har lyst til at spise. For med yoghurt, paleobrød osv, har jeg altid bare kunnet overspise – det kan jeg altså ikke når det kommer til grøntsager, fedt og kød.
Summasummarum: Din artikel kom lige på rette tidspunkt og har inspireret mig meget. Tak!
Venlig hilsen Jane
Du kan godt opleve lidt vægt’gning i starten, men det er rigtigt_ du skal holde igen med nøddder. Det er heller ikke alle, der kan klare for store mængder af mælkeprodukter og ost.
Prøv at skaffe et par gode bøger om lchf og arbejd ud fra den viden og erfaring du får sammen med kroppen.
Hvis du har mulighed for det, så prøv at fange en diætist, der kører med denne livsstil.
Det er rigtigt, at det nogle gange kommer til at se ud som om man på LCHF kan vælte sig rundt i low carb kager dagen lang og stadig tabe sig. Det er selvfølgelig ikke tilfældet.
God idé at skære ned i nødderne. Vær forsigtig med forbudene. De har det med at ramme en i nakken som en boomerang ;-)
Helt enig.. og det handler om at lære at lytte til kroppens signaler.
Godt du også bringer den slags emner.
Nogle spiseforstyrrelser af den art, hvor man overspiser/har bulimi kan uden tvivl bunde i noget psykisk, men jeg tror også, der er mange tilfælde, hvor det netop er kroppens biokemi, som du selv skriver. Hvis man fejlernærer sig selv i årevis – og godt nok æder hele dagen, men enten kaster det op eller svinger mellem overspisning/diæt, så får kroppen ikke det, den skal have. OG man får uro i kroppen – og den vil jo ‘bare’ fortsætte kampen for at få den næring, den er desperat efter.
JEg synes, det er rigtig godt at høre, at der er gode erfaringer med en del tilfælde af bulimi og overspisning. Det siger jo to ting:
– at den ‘gængse’ kost med mange kulhydrater (af de forkerte) ikke er gode for mange kroppe
– at lchf ikke ‘bare’ skal betragtes som endnu en modediæt, men som en livsstil, som mange trives med, får styr på kroppen med -både når det gælder spisesygdomme, men også diabetes osv.
Jeg har selv haft voldsom overspisning / bulimi og gennem denne blog og andre lchf. Blogge samt professionel hjælp , har jeg idag et normalt forhold til motion og kost :) kulhydrater , er for mig roden til alt ondt kostmæssigt !
Dejlig weekend til dig Jane !
Hvor er det dejligt at høre. Tak fordi du ville dele det :-)
Som tidligere bulimiker – kan jeg kun sige ” GOD ARKTIKEL”.. Du rammer spot on.
Jeg har dog valgt at spise nøddebrød og lækkerier ( fra dine opskrifter) – og faktisk kan jeg overbevise mig selv om : at det er okay! Jeg bliver ikke stor og tyk af at spise nøddebrød og kokosmuffins – bare det ikke er sukker. Det bilder jeg mig selv ind – og den overbevisning vil jeg faktisk gerne fortsætte med at have.
At så længe jeg følger kostrådende i LCHF – så bliver jeg ikke tyk.
Jeg havde en snak med Thomas Rode på et tidspunkt – og da jeg spurgte ham, om man kunne spise så meget fedt uden at bliver overvægtig ( hvis man ikke motionerede) – svarede han : Du og din krop vil aldrig kunne spise så meget fedt alene at du bliver overvægtig. Din krop har en helt naturlig begrænsning. Derimod kulhyldraterne – her kan kroppen ikke stoppe. Den første chips, smager lige så godt som den sidste, og ofte også den sidste pasta på tallerknen. Men den store fede bøf – her smager første bid fantastisk – men den sidste – ja den kunne man godt have været foruden.
JEg har senere erfaret, at han jo har helt ret.
Tak for din gode kommentar, Beate!
Det med fedt er så rigtigt. Den svenske Anna Hallén siger det samme. Hun illustrerer det ved at du aldrig ville kunne spise en halv pakke smør uden at få kvalme. Men rør den op med sukker og kakao, og så ville du spise den uden problemer. Sukker kupper hjernen og sparker mæthedsfornemmelsen væk under en. Scary shit! :-/