Hvad spiser du, når du skal hygge dig? Det spørgsmål fik jeg forleden, og så gik jeg helt i stå…
Hvad pokker gør jeg egentlig..?
Og så slog det mig, at der er nogle (u)vaner, der så effektivt dør, at man helt glemmer, at man har haft dem. Og sådan har jeg det med hyggespisning, aftenspisning, sofaspisning, biografspisning, teaterspisning og anden spisning, hvor det egentlig er en anden aktivitet, der er i centrum, men hvor vi kulturelt eller socialt er blevet opdraget til, at det ikke er rigtigt nok eller hyggeligt nok, hvis ikke vi putter i munden samtidig.
At tro, at man ikke kan nyde en film eller et teaterstykke uden at hånden kører i pendulfart fra slik/popcorn til mund, er det da skørt!
Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne kvæle nogle af mine andre uvaner lige så effektivt.
Lækkerier, jo tak!
Det betyder dog ikke, at vi ikke spiser noget lækkert, for det gør vi såmænd tit.
Vi spiser tit dessert (siddende ved spisebordet) men vi spiser sjældent i stuen. Mad spises i køkkenet.
Det kan også være, det bare er, fordi vi har en lys sofa. Lys sofa og chokolade er sgu en skidt kombi.
Spisning på autopilot
Så det er egentlig det automatiske spisning, vi ikke dyrker så meget.
Eller “vi” er nok så meget sagt, for ungerne har da en klar forventning om, at biograftur er lig med popcorn, så på den måde er de sociale konstruktioner stærkere end min påvirkning.
Men for mig ligger det fjernt. Hvorfor skal jeg spise popcorn for at nyde en god film?
Faktisk går jeg meget sjældent i biografen, så det er et virkelig dårligt eksempel men altså, når jeg gør.
Intet af ovenstående er dog uden undtagelser, fordi livet er sådan.
For mig handler det om at bruge mad som brændstof og energi. Superfint, hvis der også er nydelse med i købet, men mad er primært bare mad. Og hvis jeg spiser mig mæt til hovedmåltiderne, har jeg hverken brug for eller lyst til at spise imellem dem.
Sult, tørst eller trøst?
Når jeg tager mig selv i at snacke, handler det næsten altid om, at jeg 1) faktisk er sulten, fordi jeg ikke har spist nok mad, 2) er tørstig eller 3) prøver at stille et andet behov (dulme ensomhed, rastløshed, vrede, frustration, tristhed, smerte etc.)
Jeg oplever punkt 3, som meget sværere at eliminere end den obligatoriske hyggespisning, men det kræver vist et indlæg helt for sig selv.
Om du vil hyggespise eller ej, vil jeg slet ikke blande mig i. Men jeg synes, at opmærksomhed på, hvornår autopiloten eller tanker som “jamen det plejer vi” eller “det hører jo med” slår til, er spændende.
Prøv fx i ugens løb at lægge mærke til, hvor tit du putter noget i munden, uden at det egentlig har at gøre med sult, men hvor det i stedet handler om situationen, du er i.
Her tænker jeg især på de situationer, hvor du er blevet opdraget/manipuleret til at tænke, at det her slet ikke går uden at putte noget i munden. Biografen er jo et oplagt eksempel her, men det kan også være teatret, strikkeklubben, forældremødet, fodboldkampen eller anden situation, der slet, slet ikke går, hvis ikke der er… kage.
Jeg forstår dig SÅ godt. Det med automatik i spisning ift en bestemt begivenhed, fatter jeg heller ikke. Så om ikke andet, så er vi to???
Åh.. jeg tror du ramte hovedet på sømmet der ?
Jeg har spist KETO i 4-5 uger nu og stortrives med det (anden omgang, da første omgang gik galt i vinterferie hygge og efterfølgende COVID-19 ?)
Jeg kan så tydeligt mærke forskel og kan mærke alle de ting, som du beskriver: (herunder nogle af de helt store ting)
– fantastisk, mættende, mad
– forbedret søvn (SÅ rart for en der normalt vågner bare katten hopper ned fra sofaen i rummet ved siden af)
– mere energi (så fantastisk ikke at gå kold kl. 16 og tømme den nærmeste slikbutik eller bager)
– bruger langt mindre energi og vilje på at lade være med at købe “dit og dat”/at sige nej tak, når der handles/er ude socialt
– oppustetheden er væk – og der er for det meste en helt fantastisk ro i krop og sind.
MEN… jeg oplever at jeg hver gang jeg sætter mig for at læse en bog, kigge internet eller se en film, så bliver jeg “sulten” – jeg oplever en utilfredshed, som er så svær at beskrive. Jeg tror at du lige har sat ord på det – “At hygge uden at tygge”.
Det er da dét der er galt – jeg (vi) er vokset op med at, når der hygges, så tygges der. Det giver så meget mening!
Jeg tænker og tror, at det også bliver nemmere at arbejde med nu, hvor jeg faktisk har fået sat ord på det. Det er jo at sidestille med alle de vaner man havde som ryger – tænk, at jeg ikke har kædet det sammen før nu ?
Jeg føler jeg gentager mig selv, men.. Tak for dig ❤️
Hvor fantastisk at høre – og ja, nogle vaner er så sejlivede.
Og det slår mig tit at det er så pudsigt hvordan de sejlivede vaner er forskellige fra person til person. Selv har jeg slet ikke det der sofa-spisning eller trang til at jeg absolut må spise for at nyde en god bog, film eller lign. men jeg har hørt fra så mange igennem årene som virkelig oplever det som en kamp.
Nogle af mine tidligere kursister har nævnt at det handler om hændernes aktivering, så de er begyndt at strikke eller hækle. Tip hermed videregivet :)
En god kop te kan også nogle gange hjælpe..
Tak for dette fine og tankevækkende indlæg. Jeg bliver så inspireret af disse indlæg, hvor du stiller spørgsmålstegn ved nogle af de madvaner, som mange af os har med i baggagen.
Og hygge og mad hænger virkelig sammen her i Danmark, og jeg er selv slem til, at hygge og mad hænger sammen.
Det sidste år har jeg øvet mig meget i kun at spise, når jeg er sulten, og kun spise tre gange om dagen. Og har jeg lyst til at spise noget mellem måltiderne, så spørger jeg lige altid mig selv, hvorfor jeg vil spise, er jeg reelt sulten, eller er det fordi, jeg er træt, sur, tørstig eller noget helt andet.
Det at have fokus på, hvorfor jeg har lyst til at spise, har fjernet masser af små unødige måltider. Men især måltiderne omkring hygge som en kollegas fødselsdag eller lidt weekendhygge er svære at fjerne, men jeg arbejder på det, og jeg bliver langsomt bedre til det.
Jeg tænker, at man skal prøve at skille hygge og lækker mad fra hinanden. Man kan jo sagtens hygge sig over et lækkert måltid mad oppe ved spisebordet. Men man behøver jo ikke spise, bare fordi man skal se en god film i fjernsynet eller biffen. Jeg kan stadig huske min første biftur uden slik, det var helt mærkeligt, men den kop kaffe jeg havde med, var jo lige så god.
Igen en stor tak for at sætte fokus på vaner omkring kost, det er virkelig et input, som jeg nyder at få selv at arbejde videre med.
Hej
Jeg var til foredrag i fredags om unge og misbrug. En skøn og belært sygeplejerske fortæller, at vi som spæd får det søde ind med modermælken, imens moren ganske automatisk sidder og vipper fra side til side. Altså allerede som spæd bliver vores tryghed, stimoli og velbefindende skovlet ind i os :-) og vores hjerne finder ud af belønning er en fantastisk ting..
Når vi så bliver ældre og mere erfarne skal vi til at finde andre belønnigsmetoder og igen kaste cigaretter, stoffer osv. væk…. Kan godt forstå mange har svært ved at fortælle krop og hjerne, at belønning ikke behøver at være sukker, cigaretter osv osv. Jeg kæmper også, har ikke spist sukker, eller dukker alkohol i snart en mdr. Da jeg trænger til en udrensning efter sommerferien. Kroppen bliver glade og giver mig mere energi. Men tro ikke at jeg ikke mærker sukker djævlen på min skulder.
Jeg er stadig en stor tilhænger af Lchf, men ville bare oplyse om den lille kamp vi kan have med os fra spæd. Hav’ en fantastisk dag derude og nyd alt det gode og sunde du putter i kroppen…
Ja, det er så rigtigt og så spændende! I det hele taget er vores belønningssystem helt vildt interessant, og med den verden, vi har fået indrettet os i, bombarderes det hele tiden med stimuli. Det betyder, at de fleste af os har et belønningssystem ude af balance, og det giver “krav” vi hele tiden skal prøve at stille.
Og nej, det er ikke nemt. Heller ikke for mig. Men hold op, hvor er det umagen værd, når det lykkes :)
Ja, det er sjovt som køleskabet og slik/kage-skabet trækker mere end vandhanen. Jeg får virkelig tit taget snack i stedet for vand.
Jeg har gjort mig en sjov observation i den forbindelse også – min kæreste rejser en del i forbindelse med arbejde, og når han ikke er hjemme, så ryger en stor del af “hygge”-elementet sjovt nok og faktisk også “tygge”-elementet for mit vedkommende. I hvert fald det der snackeri, der er forbundet med sofa, film og den slags. Det har virkelig gjort mig opmærksom på, hvornår jeg har lyst til noget sødt, og hvornår det bare kører på automatpilot eller fordi jeg forbinder det med hyggen.
Nå hvor pudsigt, ja. Jeg hører egentlig ofte det modsatte. Altså at snacks bruges til at “erstatte selskabet”, når man er alene, men selvfølgelig kan man også have par-vaner omkring mad og hygge :)
Vi hyggespiser heller ikke noget videre, for der har en tendens til at sætte sig som deller?