Kan brød være en del af en sund livsstil?


Er brød sundt eller kan brød egentlig godt være en del af en sund livsstil? Det handler det om i dag.

Puh, det er en drøj uge, denne her. Først var det sukkeret, så var det fedtet, og i dag kommer turen til brødet. Kan brød være en del af en sund livsstil? Sådan spurgte Politiken mig for nogle uger siden.

Anledningen var, at de ville lave et brød-tema om “brødet som slagmark”. Coop kunne nemlig rapportere, at brød- og melsalget er faldende, og populære madtrends som LCHF og stenalderkost fik skylden.  Og det var jo noget værre noget, for der stod en hel række af eksperter klar til at udtale, at brød var både sundt og en vigtig del af en sund livsstil. Jeg blev ringet op, fordi jeg skulle repræsentere modpolen til det.

Og det er altså nogle gange svært. For medierne ønsker jo heller ikke nuancerne i deres artikler, de ønsker polariseringen. To parter, der modsiger hinanden, og hvem har så mest ret? Ingen af dem for det meste.

Artiklen er i Politiken i dag, hvis du skulle have lyst til at læse den. Artiklen hedder: Eksperter enige: Brød er en sund og vigtig fødevare og den er en lang forsvarstale for brødet, hvis titlen ikke afslører det allerede.

KOSTRÅDENE = DEN HELLIGE GRAL?

Interviewet var svært for mig at deltage i, fordi jeg, uanset hvad jeg sagde, blev mødt med “jamen Fødevarestyrelsen siger.… eller “i kostrådene står der“… og “kostrådene er jo evidensbaserede” eller “ en forsker hos Kræftens Bekæmpelse siger, man får tarmkræft, hvis man ikke spiser fuldkorn” og “at det får katastrofale følger for folkesundheden, hvis flere bytter deres havregryn og brød med rødt kød og bacon“.

Til sidst var jeg nødt til at sige, at hvis udgangspunktet var, at kostrådene og Kræftens Bekæmpelse var den hellige gral, der ikke må udfordres, så syntes jeg ikke, at der var lavet ordentlig research. Og så uhøflig plejer jeg bestemt ikke at være.

Jeg mener faktisk godt, at brød kan være en del af en sund livsstil (forudsat at man kan tåle det selvfølgelig), men brød er ikke en del af en LCHF-livsstil. Men de to udsagn udelukker jo ikke hinanden. LCHF har ikke monopol på at være en sund livsstil, der er masser af måder at leve sundt på, LCHF er bare en af dem. Til gengæld står jeg også ved, at man sagtens kan leve sundt, uden at det involverer brød.

MÆNGDEN SPILLER EN ROLLE

Jeg har det med brød, som jeg har det med sukker. Jeg tror, det er mængden, der udgør det største problem. Du kan fx læse DETTE INDLÆG og erstatte “slik” med “brød”, og så ville det nogenlunde repræsentere min holdning. Jeg tror ikke, at der er nogen raske mennesker, der bliver hverken syge eller tykke af at spise en skive rugbrød til frokost. Men jeg tror, at det er de færreste, der på den lange bane, kan holde sig sunde og raske ved at spise gryn til morgenmad, grovbolle til formiddag, rugbrød til frokost, franskbrød til eftermiddag og pasta til aften. 5 x korn lige der. For meget af det gode bliver stadig for meget.

JEG SPISER ALDRIG BRØD

Selv spiser jeg ikke brød. Aldrig. I hvert fald ikke brød, der indeholder gluten. Det er den eneste ting i min kost, som jeg er ret konsekvent omkring. Skulle det hænde, at jeg udfordrer skæbnen og tager en bid af en overlækker cheesecake med kiksebund, tilbringer jeg resten af eftermiddagen på toilettet. Det gør det ærligt talt nemt at sige nej tak en anden gang.

Jeg mener ikke, at man behøver forklare eller retfærdiggøre de forskellige til- og fravalg, man gør i sin kost. Hvad man vælger eller ikke vælger at spise er en individuel sag. Vil man derimod gerne gå ind i diskussionen og retfærdiggøre sin brødløse eksistens, kan man vælge fra nedenstående liste af argumenter:

GRUNDE TIL IKKE AT SPISE BRØD

1. Brød indeholder gluten, som hos mange giver problemer i form af maveproblemer, fordøjelsesbesvær, træthed, hududslæt, inflammation eller humør- og adfærdsudfordringer.

2. Gluten kan beskadige indersiden af tyndtarmen. Det er i tyndtarmen, du optager vitaminer og mineraler fra din mad, og hvis den er i dårlig stand, vil du optage færre næringsstoffer fra din mad. Hvis tarmen bliver meget beskadiget, begynder den at lække fødevarepartikler ud i blodbanen, hvor de opfattes som fremmedelementer og sætter immunforsvaret i alarmberedskab.

3. Kornprodukter indeholder lektiner, som ligesom gluten kan trænge igennem tarmen og lave ballade andre steder i kroppen. I hvor høj grad det betyder noget, er lidt uvist.

4. Kornprodukter indeholder også fytinsyre. Fytinsyre binder mineraler til sig og forhindrer kroppen i at optage dem. Alene det at stoppe med at spise kornprodukter vil derfor sandsynligvis øge næringsoptaget fra din øvrige mad. Fytinsyre kan desuden neutralisere kroppens egne fordøjelsesenzymer, hvilket er årsagen til, at mange oplever bedre fordøjelse uden kornprodukter i kosten. Fytinsyren neutraliseres ved iblødlægning eller ved surdejshævning, hvorfor langtidshævet brød er bedste valg, hvis du vil spise brød.

5. Nå ja, og så indeholder brød jo store mængder kulhydrater, som får blodsukkeret til at stige hurtigt og falde drastisk igen, så du hurtigere føler dig sulten igen. Hvidt brød hurtigere end rugbrød, selvfølgelig. Vi kender allesammen den rutchebane, tror jeg.

6. Og de sunde fibre? Jamen fibre får du også fra grove grøntsager. Fuldkornsbrød har ikke patent på at være fiberholdige.

7. Brød er næringsfattigt sammenlignet med grøntsager og frugt. Det er fyld.

Men der er også gode grunde til at spise brød. Jeg kan komme i tanke om tre:

GRUNDE TIL AT SPISE BRØD:

1. Det er billigt.

2. Det er nemt.

3. Det smager godt.

Også valide grunde. Helt bestemt.

Og nu håber jeg snart, at der skrues lidt ned for sundhedsdebatterne, så jeg kan komme til at blogge om lækker mad i stedet for disse skriverier.

Mangler du inspiration til morgenmad og frokost?

… og har du en airfryer? Så er min nye e-bog lige noget for dig. Her får du 30 nye Keto-opskrifter på morgenmad og frokost, du kan lave i din airfryer. Nemt, hurtigt, lækkert og sundt.

Du sparer 20% lige her >>

Lad mig gøre dit sunde liv ENDNU nemmere!

Med MadbandittenPLUS får du:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • velkomst e-bog Den Store Keto-guide (værdi 149,-)
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler og guides
  • adgang til at lytte til min podcast

OG jeg fjerner alle reklamer fra siden🥳

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

44 kommentarer til “Kan brød være en del af en sund livsstil?”

Skriv en kommentar

  1. Jeg har nu levet på lchf længe og er glad for det,
    MEN savner i den grad mine koldhævede surbrøds boller . Tænker jeg vil forsøge med en mere moderat form hvor jeg godt kunne tænke mig at indføre surbrødsboller ind i mellem.
    Du har vel ikke et bud på hvor lidt hvedemel man kan tilsætte sammen med kunst hør, solsikker mm

    Svar
  2. Hej Jane

    Jeg elsker tarteletter med høns i asparges og er ret ked af at skulle undvære dem i min kost.
    Det har egentlig været let nok at lave høns i asparges til en lchf venlig version. Men tarteletskallerne aner jeg ikke hvordan jeg skal få lavet i lchf version.
    Er det evt noget du har prøvet kræfter med?

    Mvh Anne

    Svar
  3. Øv, du er ellers min LCHF-guru og jeg har hidtil været meget imponeret af de ting, du skriver og det forskning, du drager ind i dine indlæg.
    Men du mister mig meget ved at du så skråsikkert fastslår, at gluten ødelægger indersiden af tyndtarmen. Dette er KUN bevist ved cøliaki/glutenintolerans – IKKE ved raske mennesker!
    De artikler, du linker til, er forsøg med hhv. 4 og 34 personer inkluderede. Dette er langt fra evidensbaseret viden og jeg synes at det er ærgerligt at så mange ‘lægfolk’, der følger din blog, bliver vildledt her! Gluten skal ikke gøres til en værre synder, end der er evidens for.
    Mvh. Kamilla, læge

    Svar
  4. Hej Jane,

    Har du beskæftiget dig med kostens indvirken på vores fordøjelse og tarmbakterier?
    Jeg har læst en del om det det sidste halve år, efter at jeg oplevede markante fysiske såvel som mentale forbedringer (bedre humør, bedre søvn, mindre “angst”), da jeg startede med at indtage flere ufordøjelige fibre og kulhydrater (prebiotika og resistent stivelse) i sommers. Jeg har de sidste fire år spist stenalderkost tendenserende til LCHF, men det fik aldrig min mave til fungere, som jeg ellers havde forhåbninger om. Jeg er begyndt at drikke kefir, kombucha og spise sauerkraut, men jeg har kunnet læse mig frem til (og fundet studier om), at indtagelse af prebiotika faktisk ændrer tarmenbakterierne mere radikalt i en gunstig retning end indtagelse af probiotika gør. Jeg finder virkelig alt dette uhyre interessant, og jeg tror, at der findes meget sundhed i en velfungerende tarm med (i hvert fald klart overtal af) gode bakterier, end vi tidligere har antaget. :-)

    Svar
    • Åh you bet! Jeg har en næsten usund interesse i tarmsundhed – haha! Som jeg forstår det, har du brug for både prebiotika og probitika. Førstnævnte er jo “mad” til sidstnævnte.

      Svar
  5. Hej Jane.

    Kender du til studier, der viser, at gluten beskadiger tyndtarmen hos mennesker – selv ved folk uden gluten-intolerans? Det kan jeg nemlig ikke umiddelbart finde evidens for.

    Svar
  6. Du har nokk rett i at det finnes flere måder å leve sundt på. Jeg har vært plaget med overvekt og slitt med slankekurer der jeg har følt meg helt utsultet. Men siden jul har jeg levd på LCHF (etter at jeg tilfeldig vis ramlet over bloggen din)og gått ned 5 kg uten å være sulten og uten å trene spesielt mer enn jeg gjorde i utgangspungtet. Jeg har vendt meg til å spise salat i stede for brød til Lunc, jeg lager stadig det samme til middag, men tibereder mer grønnsaker til meg selv, mens mann å barn fortsatt spiser både brød,poteter ris å pasta. Jeg blir nokk å begynne å spise litt brød,potet pasta etc i tilleg til litt mer frukt når jeg har gått ned i vekt. Men har vanskelig for å se for meg at jeg kutter ut salat til lunc og kvelds. Jeg trives svært godt med dette kost holdet. Jeg kan umulig se for meg at det kan være usunt å bytte ut en del brød etc m grønnsaker. Det viktikste med kost holdet er vel i grunnen at man får i seg de riktige næringstoffene :)

    Svar
  7. Hej Jane
    Bare dog alle Politikens læsere i dag OGSÅ lige læser dit blog-indlæg og alle dagens kommentarer, så ville de få et bedre og mere nyanceret indblik i emnet. Tak for din blog! Jeg synes du gør et godt og grundigt stykke arbejde for os allesammen.
    Og PS. COOP sælger nok lidt ekstra fiberrige grøntsager, hvis de har nedgang i deres brød/melsalg, eller?

    Svar
    • Mange tak, Ulla Mette. Det er sjældent, jeg lader mig irritere/provokere, men det må jeg indrømme, at jeg gjorde her.
      Og ja, Coop må jo bare justere sortimentet til. Hvilket de i øvrigt også er i gang med :)

      Svar
  8. Jeg synes det er forfærdeligt at det nærmest altid bliver enten/eller fra medierne osv. Jeg må indrømme, jeg tror overhovedet ikke at brød, ris og pasta er skide usundt (så længe det er den grove version). For mig handler det mere om hele den livsstil man har. Jeg spiser gerne brød, ris og pasta morgen, formiddag, middag og aften. Min krop fungerer ikke optimalt uden carbs. jeg er vild med dit indlæg, men synes desværre du er lidt for farvet af egen livsstil. Det et selvfølgelig din blog, men havde måske håbet på et mere neutralt indlæg :) . Men spændende indlæg

    Svar
    • Det er jeg ked af at høre, Julie. Men jeg er ikke neutral. Jeg kan sagtens åbne op for nuancerne men jeg er selvfølgelig farvet af det, jeg tror på.

      Svar
  9. Thumbs up for dig Jane (y) Igen igen et godt indlæg !!

    Selv spiser jeg ikke 100% efter en speciel model. Når det så er sagt så spiser jeg hverken: gluten, sukker o mælkeprodukter. Grunden til dette er p.g.a den negative indvirkning det har på min krop. Der findes heldigvis i dag så utrolig mange alternativer til glutenfri kost :-)
    Spiser meget raw food, lidt kylling / fisk en sjældent engang imellem, også gluten fri produkter, en sjældent gang imellem laktosefri produkter. Fortrækker at lave alt selv fra bunden af.

    Mia du kan jo købt glutenfri havregryn til din datter samt bage glutenfri boller o rugbrød. Urtekram har bl.a lige lanseret en masse nye produkter. Der er også andre der har lavet produkter hvor du bare skal tilsætte vand etc i en form også i ovnen. Det er utrolig nemt o hurtigt at lave frisk glutenfri brød etc :-)

    Svar
  10. Nogle råd til hvad man skal/kan erstatte brød med til små børn? Har selv en datter på 15 mdr. Og ja hun spiser meget brød. Hun får havregrød til morgenmad, rugbrød til middagsmad, bolle til middagsmad og ja nogle gange også til aftensmad. Syntes det er svært som travl mor at finde noget at erstatte det med. Grunden til jeg er bekymret over hendes madvaner (eller mine madvaner, det er jo mit ansvar) er at hun tit har problemer med maven, hendes mave er udspilet og har udslæt. Håber på nogle gode råd:)

    Svar
    • Ja, det er også svært, det forstår jeg godt. Havregryn findes jo i glutenfrie varianter (havre er jo faktisk naturligt glutenfrit) og der findes også efterhånden “okay” glutenfrie brødblandinger. Gå dog udenom dem, der er baseret på hvedestivelse.
      En lun grød af most banan og kokosmælk kan de fleste børn også lide.
      Jeg tror sgu, jeg skriver en glutenfri børnebog! Det kunne være et spændende projekt!

      Svar
  11. Ak ja – her i lille Danmark tager staten sig jo af os ‘fra vugge til grav’ og bestemmer dermed også hvad vi skal spise …..
    Eller ….
    Jeg er også evindelig træt af den unuancerede debat – og alle steder læser man f.eks. at når man spiser LCHF, så får man masser af kød hele tiden – øhhh hvor blev grøntsagerne lige af – ja sådan går det jo når man ikke sætter sig ordentlig ind i tingene (og der halter det lidt på journalisthøjskolen – åbenbart). Jeg synes bestemt ikke, at jeg spiser mere kød end jeg gjorde før – der findes også alle mulige former for kødpålæg til rugbrøddet – så mon ikke kødindtaget hos en LCHF og andre går nogenlunde lige op. Men der hvor der er forskel (eller ihvertfald var det for mig, da jeg startede på LCHF) er, at man får spist masser af grøntsager – og det er alle enige om er sundt. Så jeg er totalt uforstående overfor, at på LCHF spiser man så meget kød …..
    Jeg har ihvertfald ikke haft det bedre end siden jeg droppede brød, pasta og alt det andet nemme kulhydrat – min mave er blevet rolig og jeg har tabt mig 2 tøjstørrelser.
    Og jeg elsker mæthedsfornemmelsen efter et godt måltid med masser af grøntsager – ikke oppustet og tung i maven.
    En ny verden åbnede sig for mig – da jeg læste med på din blog for næsten 1 år siden Jane – og jeg synes, det er et fantastisk stykke arbejde du laver – har også dine bøger og nyder at finde nye lækre opskrifter hele tiden. (lige nu er jeg vild med Croque Madame) ;o)
    Jeg vælger at bestemme, hvad jeg spiser og det skal en ‘betalt’ forsker på et statstøttet institut ikke bestemme.
    Så jeg lytter til min krop og glæder mig over din fantastiske inspiration …

    Svar
    • Da journaisten sagde til mig, at hende fra Kræftens Bekæmpelse havde sagt, at det ville få “katastrofale følger hvis alle byttede havregryn og brød med store mængder rødt kød og bacon” var min helt spontane reaktion også: Hvem fanden har sagt, at det er det, der sker?
      Men nogle gange må man træde et skridt tilbage og tolke det, som det, det er. Frygt. Og hvis man arbejder ud fra frygt eller gerne vil indgyde frygt, så gøres det nemmere med absurd argumentation. I retorik kalder man den argumentation reductio ad absurdum – før argumentet ud i det absurde. Tsk tsk…

      Svar
  12. Hej Jane.
    Tak for (endnu) et godt indlæg. Jeg bliver dog lidt nysgerrig, på noget af det du skriver mht. kornprodukter. Jeg lever nemlig ikke fuldstændig LCFH, men uden gluten og sukker, og lader mig inspirere af både LCHF og stenalderkort.

    Jeg har længe, ligesom du, hverken spist brød eller grød, men Urtekram har netop lanceret en ny, glutenfri serie med både en brød- og grødblanding, som jeg har ladet mig friste af at prøve. Grøden er lavet på glutenfri havregryn, havreflager, risflager, hirseflager og majsflager. Brødblandingen af havremel, fuldkornsrismel, hirseflager, teffmel, majsgryn, loppefrøskaller, carob og hørfrø.

    Jeg er klar over, at du ikke ville spise nogen af delene, fordi de indeholder store mængder kulhydrater, og dermed ikke kan indgå i en LCHF-diæt, men indeholder disse listede kornprodukter også de lektiner og fytinsyrer, som du beskriver ovenfor kan skade optagelsen af mineraler? Og gælder det samme så også for Qunioa?

    Det er ikke sådan, at jeg har intentioner om at gøre produkterne til en fast bestanddel af min daglige kost, det er nu rart med både grød og brød engang imellem, men hvis det ligefrem kan skade min evne til at optage mineraler og vitaminer, så vil jeg bestemt genoverveje mine indkøb.

    På forhånd tak for svar – og selvfølgelig tak for en skøn blog og din dejlige tilgang til kost og sundhed.
    God weekend, Mathilde

    Svar
    • Alle kornprodukter, også de glutenfrie indeholder lektiner og fytinsyre. Men det samme gør mange andre madvarer også, fx nødder og kerner. Det er derfor ikke et spørgsmål om at undgå dem fuldstændigt men måske holde mængden lidt nede (især hvis man har mave-tarm-problemer) og evt. udbløde nødder inden spisning. At spise et glutenfrit brød ind imellem eller en glutenfri grød, tror jeg ingen tager skade af :)

      Svar
      • Tusind tak, fordi du har taget dig tid til at svare. Jeg vil fortsætte med at nyde det engang imellem så :) Rigtig god søndag!

        Svar
  13. “Alt med måde” synes jeg er et godt motto – for mig… For der er vitterlig forskel på fisk! Vi er ikke skruet ens sammen og vi reagerer forskelligt. For jeg kan fx ikke tåle hassel, æbler, pærer, blommer, kiwi etc. Etc., så det kan jeg ikke spise med måde – det kan jeg slet ikke spise. Ligesom du – og ikke jeg – har det med gluten.
    Jeg kan alligevel ikke lade være at tænke, at hvis det er så hårdt for tarmen (generelt), så er der mange “syge” italienere, da de nærmest lever af brød og pasta, lige som de arme asiatere, der lever af ris…..
    Livet er ikke så sort/hvidt som medierne og og visse såkaldte “sundhedsguruer” gerne vil gøre det til. Jeg er dybt taknemmelig for inspirationen, jeg får fra dig, og det er HELT mit eget ansvar at sortere og vurdere – det kan aldrig blive dit. Så tak, Jane!

    Svar
    • Jeg har det lidt svært med “alt med måde”-idéen men måske mest fordi jeg synes, den retfærdiggør at hælde alt muligt skrammel i sig. Men at mængder spiller en rolle er jeg meget enig med dig i.
      Og nej, selvfølgelig er ingenting sort/hvidt. Både italienere og asiatere har livsstilsudfordringer på lige fod med os.

      Svar
    • Tak for et godt og nuanceret indspark Jane. Marlene – hverken Italienere eller asiater lever af pasta eller ris hele tiden. Faktisk er deres kost mere nuanceret end man skulle tro. Når det så er sagt, har de som Jane nævner nogle andre livsstilssygdomme at slås med, ligesom det er gældende for alle andre nationer. Det er en del af livet iog kulturen i dag. Man kan søge inspiration, lytte, søge viden, og så bør man bruge sin sunde fornuft og lytte til sig selv, om hvad der er godt for en selv. Hvis man ikke vil høre svaret, må man jo lade være med at spørge…. Tak Jane, fordi du tager udgangspunkt i dig selv og din familie, deler ud af dine erfaringer, og netop siger at vi alle er forskellige, og derfor skal huske at mærke efter om det nu også er rigtigt for en selv, det man går og spiser

      Svar
    • Tak for det, Liselotte. Jeg må indrømme, at det her var en af de gange, hvor jeg blev helt træt indeni.

      Svar
    • Palle – prøv att google lidt og undersøg sagen, så bliver du nok overbevist. Det er ikke ligefrem nye og ukendte ting Jane fremholder.

      Svar
  14. Jeg elsker din evne til at perspektivere og dine fortolkninger. Super godt skrevet.
    (Det er nok derfor de altid vil have dine udtalelser, Jane ;) )
    Og jeg er enig; lidt mindre af den evindelige debat, og mere mad tak :P

    Svar
      • Lige et spørgsmål om brød – har lige taget et stykke knækbrød med 5 gram kulhydrat i. Er det ikke ok, hvis man kan tåle gluten. Mit kulhydratindtag er ikke over de 20-50 om dagen.
        Har været på lchf i godt en uge, og det er første gang jeg spiser brød.
        Min sukkercraving går på frugt – ikke kager og slik, det har jeg aldrig brudt mig om, men frugten er jo ligeså slem. har spist en enkelt appelsin.

        Svar
  15. Jeg synes der er en meget vigtig, og absolut essentiel pointe der er forsvundet i hele denne her sundhedsdebat, nemlig at folk skal bruge deres egen sunde fornuft. Jeg bliver så edderirriteret når folk skødesløst deler en artikel der nedskyder hvid pasta den ene dag, og så næste dag deler en artikel der siger det modsatte. Hvad er der blevet af vores egen sunde fornuft og skepsis over for de såkaldte “eksperter”, og i mange tilfælde ligeledes selvudnævnte? Bare fordi Christian Bitz siger noget er sundt, behøver du ikke være enig. Og faltum er også, at hvis man bare en enkelt dag forsøger at lukke alle de påvirkninger ude man får alle steder fra, og sætter sig ned og selv mærker efter, så er der ingen tvivl om at man godt selv ved hvad der er godt for kroppen. Det er altså en doven tilgang at have til mad, ikke selv at overveje hvordan mad påvirker DIG, i stedet for hvordan alle mulige andre siger det påvirker dig.

    Derudover synes jeg den polarisering du nævner fra mediernes side er absolut fjollet og selvskabt. Der findes altså ikke én sandhed om sundhed (det lyder næsten som titlen på politikens næste artikel), og at de forskellige kostråd/livsstile/madtilgange kun kan tilkøbes som en samlet pakke er latterligt. Grunden til at du er dejlig at følge, og at man bliver ved med at søge råd og inspiration hos dig, er netop at du godt ved at der er mange der ikke følger noget 100%, men vælger det de kan bruge. Tak for det ;-)

    Så fik jeg vist gallet lidt… :-D

    Svar
    • Ja sund fornuft og skepsis er tit en mangelvare. Jeg er fx overrasket over at Politiken vil lægge navn til så ensidigt vinklet en artikel. Det er næsten krampagtigt.

      Svar
    • Problemet er så der ikke er ret mange mennesker der har en sund fornuft at bruge. Mængden af rygere både nu og tidligere er rigeligt til at bevise det.

      Svar