Kakaomousse


Denne kakaomousse er et ret lækkert bekendtskab. Meget kulhydratfattig (2-3 g pr. portion) og tung, fed og fyldig smag med diskret sødme og et strejf af kaffe. Namme!

Den tårnhøje fedtprocent kan vi jo godt lide på LCHF, og det betyder også, at man bliver tilfreds med ganske lidt. Faktisk syntes jeg kun, det tog et par skefulde virkelig at føle, at jeg havde fået noget lækkert.

Den naturlige stopklods har jeg slet ikke med sukkerholdige desserter. Her oplever jeg omvendt, at jeg for hver bid får lyst til mere og mere. Og så spiser jeg mere, end jeg egentlig gerne ville, og det gider jeg ikke.

Kakaomousse - sukkerfri og perfekt til dig, der spiser LCHF, Low Carb eller keto

Kakaomousse

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
6 personer
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Pisk fløden til let skum med vanillepulveret.
  • Pisk flødeosten i en skål for sig (evt. med en sjat fløde) sammen med kakaopulver, kaffe, salt og fibersirup og vend eller pisk flødeosteblandingen ind i flødeskummet.
  • Lad moussen hvile et par timer på køl inden servering. Server gerne med lidt friske bær for at give et lidt frisk modspil til den fede mousse.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Sukkerfri = sundt (nej)

Det er så nemt at lave den fejlslutning, at fordi noget er sukkerfrit, er det automatisk sundt. Og sådan hænger det ikke sammen. Særligt når vi taler desserter som denne kakaomousse og LCHF, er det en fælde, mange falder i.

Jamen, den indeholder jo nærmest ingen kulhydrater, så den kan jeg lystigt spise løs af!

Mjaaah, men ikke hvis du gerne vil gå ned i vægt…

Så hvor tit man man egentlig spise LCHF-desserter og lækkerier?

Mit svar plejer at lyde i retning af, at det kan du gøre lige så tit, som du ville gøre det på enhver anden kost.

Kage er kage og dessert er dessert. Uanset hvilke bogstaver, du sætter foran.

Et andet svar kunne være: Når det passer til din kontekst. Læs mere om det her: Hvad er din kontekst?

Eller læs mit uddybende indlæg her: Hvor mange søde sager må jeg spise på LCHF?

Kakaomousse - sukkerfri og perfekt til dig, der spiser LCHF, Low Carb eller keto
Kakaomousse - sukkerfri og perfekt til dig, der spiser LCHF, Low Carb eller keto

Gør hverdagen nemmere med personlige madplaner

Madplaner er geniale til at holde fast i den sunde livsstil, også når hverdagen rammer. Vi kender alle situationen med at stå med snuden i Nettos køledisk kl. 17.10 og i stedet ende med dyr takeout.

Med et MadbandittenPLUS-medlemskab kan du lave et ubegrænset antal madplaner og få indkøbsliste til at tage med ud og handle.

Du kan simpelthen med få klik lave madplaner med de retter, som du (eller din familie) kan lide. Slut med at smide ud, fordi der altid er ret i planen, man ikke bryder sig om. For du vælger selv retterne!

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Herudover får du også:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • færdige madplaner, jeg laver
  • madlister og visuelle tabeller og grafikker til Low Carb og Keto (perfekt til køleskabet)
  • adgang til eksklusive sundhedsartikler og guides (fx min store guide til protein, min guide til fedt og guiden til at tælle kulhydrat)
  • adgang til at lytte til min podcast

Prøv MadbandittenPLUS her

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

13 kommentarer til “Kakaomousse”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stjerner
    Mums den er altså god. Jeg har kun lige lavet den for første gang. Jeg lavede den fordi vi har møder om onsdagen på jobbet og alle æder kager hele tiden og jeg har det med at falde i og når først jeg spiser noget med mel og sukker og smør ja så bliver jeg så voldsomt sulten. Nu prøver jeg det her, så har jeg da i det mindste noget der kulhydrat mæssigt er okay i regnestykket. Og kcal også da jeg ikke kommer særlig højt op i kcal når jeg er på keto. Så hurra for denne dessert. ❤️

    Svar
  2. Hejsa…
    Den ser spændende ud – men der står ikke hvor meget salt der skal i..? ☺️ Der står bare 1.. 🤷‍♀️😁
    Mvh Nanna

    Svar
    • Hov ja. Jeg har rettet det til ‘1 nip’. Det er bare lige en lillebitte smule for smagsforstærkning :)

      Svar
  3. Hej Jane
    I indlægget skrev du bl.a.:
    “For det handler ikke om hvor meget sukker, du spiser. Det handler om, hvor meget sukker, du har i blodet. Og det er højst individuelt!”
    Jeg tænker, at det for nogle også handler om insulin. Selvom man har normalt blodsukker kan et højt indtag af sukker (eller hvide ris, hvidt mel, kartofler, juice, tørret frugt osv) medføre rigeligt af insulin i blodet, som så kan give overvægt, PCO, for meget triglycerid og andre uønskede ting.

    Svar
    • Ja det er rigtigt, at insulin er vigtigt, det er jo hele idéen bag at spise LCHF. Men blodsukker og insulin følges næsten altid ad. Og har du god glukosetolerance vil det oftest være et tegn på god insulinfølsomhed. Og har du god glukosetolerance og god insulinfølsomhed kan du spise kulhydrater og sukker uden at det bliver i blodet særligt længe. I virkeligheden handler det om, at hverken niveauerne sukker (glukose) eller insulin skal være forhøjet i blodet hele tiden.

      Bogen berører kun insulin kort men fokuserer på sukkeret i blodet. Jeg har skrevet mere om bogen men det kommer først på bloggen i løbet af weekenden :)

      Svar
  4. Jeg har prøvet den og den er virkelig lækker, vi fik lidt friske blåbær til ?
    Portionen vil jeg synes kan række til 6 voksne ???

    Svar