Kære Post Danmark


I dag er en rigtig stor dag i mit liv, for i dag udkommer min første bog. Den har været længe ventet, ikke bare af mig, men også af alle læserne på min blog, madbanditten.dk, som har købt bogen fra mig mod lovning om at få leveret bogen i postkassen på udgivelsesdagen i dag. Jeg er et meget samvittighedsfuldt menneske, så for at være sikker på, at jeg ikke gjorde regning uden vært, har jeg naturligvis haft mit lokale posthus i Valby med på råd. De forsikrede mig, at hvis jeg indleverede bøgerne tirsdag og sendte med A-post, ville de nå ud til modtagerne onsdag (i dag). De lavede en beregning på, hvad fragten ville koste, og jeg fik de nødvendige papirer med hjem. 

 

Da jeg kom ned med alle bøgerne i går, ville posthuset i Valby ikke tage imod dem alligevel og henviste mig til erhvervsposthuset på Finsensvej. De var dog heller ikke specielt begejstrede for at tage imod dem, men gjorde det dog modvilligt. Fragten blev dyrere, end hvad der oprindeligt var aftalt, men det betalte jeg selvfølgelig, for jeg havde jo en forpligtelse over for alle de læsere, som spændt ventede på at modtage min bog. I alt tre medarbejdere på posthuset forsikrerede mig, at bogen ville blive leveret i dag.

 

Nu er jeg så imidlertid blevet ringet op af den medarbejder, som håndterede sagen på Frederiksberg Posthus i går, og hun fortæller mig, at Post Danmark ikke har ekspederet bøgerne videre, fordi I har lavet en fejl med den type frankering, I har solgt mig. Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan det nogensinde kan blive mit problem, at I har lavet en fejl, men jeg føler mig totalt taget som gidsel, idet jeg har flere hundrede forventningsfulde læsere, som venter på min bog. Men pyt med pengene. Det er jo bare papir. Det, som gør mig vred og ked af det, er, at jeg har fulgt jeres retningslinjer til punkt og prikke, og så overholder I ikke jeres del af aftalen. Jeg kan på ingen måder se rimeligheden i, at jeg skal bruge denne glædelige og længe ventede dag på at være skuffet og ked af ikke at kunne overholde mit løfte over for mine mange læsere.

 

Jeres medarbejdere har erkendt, at I opdagede denne fejl allerede i går eftermiddags, men alligevel kontakter I først mig i dag efter frokost og orienterer mig om problemstillingen. Og det giver os ingen som helst mulighed for at nå at redde den. Jeg er rystet over at møde så dårligt et serviceniveau hos en af Danmarks største virksomheder, men jeg håber da, at de ekstra 4 kr. pr. bog, som jeg nu har betalt, er pengene værd for at ødelægge min og flere hundrede forventningsfulde læseres dag. Og så håber jeg da også, at I denne gang vil holde jeres ord og levere bøgerne ud til modtagerne.

 

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

45 kommentarer til “Kære Post Danmark”

Skriv en kommentar

  1. Stakkels dig, det fortjener du ikke på sådan en dag som skulle fejres! Men et stort tillykke med bogen! Nu har vi ventet i spænding så længe på din fine bog, så selvfølgelig kan vi vente en dag til :-) Ser frem til den med spænding! Du er altid så inspirerende, og elsker din blog, og følger dig hver dag her og på instagram. Har kun rosende ord til dig, og forsæt endelig i denne stil! Er sikker på at din bog bliver en kæmpe succes, vi har jo fået lidt “smagsprøver” i form af billeder osv igennem det sidste stykke tid.
    Så endnu en tak for al det inspiration og glæde du giver! Og ser frem til at få din bog i morgen.

    Svar
  2. Kære Jane, øv bøv hvor træls (et dejligt jysk udtryk ;-) ). men som man siger: der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget….. nu er der en undskyldning for at spise ekstra meget chokolade ;-).
    Glæder mig til at bogen når min postkasse..

    Svar
  3. Ah, øv jane. Kan godt forstå at du er muggen…… Men så har alle et døgn mere at glæde sig i ;)

    Jeg håber at du alligevel har overskuddet til at glæde dig over din nye baby. Mit eksemplar er landet, men blev nappet af gemalen :) godt jeg havde set den på jobbet :)

    Svar
  4. Hej Jane
    Jeg fik din bog i morges ((ør kl 8 fra Saxo), og jeg synes, at det er en utrolig flot og inspirerede bog. I de, der venter på at få den, kan godt glæde jer! Jeg vil glæde mig til at prøve alle opskrifterne af.

    Svar
  5. Øv hvor træls :(

    I modsætning til jem og fix’s slogan “lavere pris, mindre service”.. Hos PD “højere pris, lavere service”

    Svar
  6. NOOOO!!! Hvor er det fucking langt ude!!!! Og Jane, det handler ikke så meget om os, som det handler om, at dette er din store dag!!! Håber du alligevel får drukket en masse champagne, og fejrer, at dette er din dag! ØV!!!!!

    Svar
  7. Forstår din frustration og har efterhånden intet pænt at sige om Post Danmark. Kun at de er gode til konsekvent at fucke alt op…
    Til gengæld vil jeg sige til alle der venter – bogen er værd at vente på!
    Og Jane – nu har du jo gjort, hvad du skulle, så tag et glas bobler mere og fejr din store dag.
    Kram til dig og slag til posten fra mig

    Svar
  8. Hvor et det bare ærgerligt, men jeg kan forsikre alle som venter på bogen om at den er værd at vente på. Og der er ingen grund til at lade det slå skår i din glæde, for det er bare en super bog som jeg glæder mig til at fordybe mig i, når der skal laves mad. (Har modtaget den i dag via Saxo)

    Svar
  9. Kære Jane.
    Jeg drønede også i postkassen i dag, for jeg glæder mig til at læse din bog. Og ved du hvad – jeg venter gerne på den – er sikker på, at den er det værd. Og lad ikke din store dag ødelægge af PostDanmark. Det er kun, hvad man kan forvente – det er så typisk. Vi har flere gange testet deres leveringer på min arbejdsplads, for det er vigtig for os, at breve når frem dagen efter. Og gang på gang tager det 3-5 dage.
    Men det er ikke din skyld – og det kommer ikke bag på mig – så jeg håber du får en FANTASTISK aften – og hjertelig tillykke med udgivelsen :-)

    Kærlige hilsner Majbritt

    Svar
  10. Jeg var lige i postkassen og ingen bog og det forstår jeg så nu, men skal ærligt indrømme, at min tanke var, at PostDanmark havde svigtet og ikke du, kære Jane. Jeg glæder mig til at modtage den i morgen.

    Svar
  11. Kære Madbandit,

    Ikke engang et udueligt postvæsen kan sætte skår i glæden – tillykke med bogen.

    Mvh.
    Henrik Johansen

    Svar
  12. Jävla Post Danmark!! Hvor er det groft. Men bogen er færdig og den er stadig flot! Jeg har i dag hentet den hos min lokale boghandler på Godthåbsvej og hold da op, hvor er den flot. jeg havde store forventninger, men den er endnu federe end jeg havde håbet på. jeg har kun skimmet indtil nu og storglæder mig til virkelig at dykke ned i den:-)
    Og Jane, jeg tror den bliver stor! Den havde i min boghandler fået kongepladsen og lå så flot og inviterede til køb. Det er altså virkelig flot og må betyde, at politikens forlag virkelig satser stort på dit værk. Sturt sturt TIL LYKKE!!!!!

    Svar
  13. Typisk Post Danmark!
    Den service de yder er SÅ ringe, jeg er sikker på at de i længden er ved at grave deres egen grav!
    Men fortvivl ikke, jeg GLÆDER mig til at modtage din bog, når Post Danmark har tid til at aflevere den :)
    Mvh. Lotte

    Svar
  14. Kæreste Jane.
    jeg VIDSTE bare du var uskyldig :) men masser af ØV til Post Danmark. De skulle simpelthen på kursus i “God Borgerservice”! Jeg er helt enig med Frk. Dronningemad – nyd dagen med god samvittighed, du har gjort ALT hvad du kunne for at få kabalen til at gå op. Håber Post Danmark giver dig en KÆMPE undskyldning, 2 flasker champagne samt ekstra-portoen retur. Jeg kan forøvrigt anbefale, at du skriver et brev til ledelsen.
    Masser af knus herfra.

    Svar
  15. Hej Jane
    PostDK når de er bedst … typisk.
    Men tænk ikke på det, venter glædeligt en dag mere på din skønne bog. Bekymre dig ikke om det, men nyd din STORE dag.
    Kh Britt/hugicuru

    Svar
  16. Kære Jane,
    Hvor er det bare træls for dig, at PostDanmark ikke alene opkræver ekstra porto, men oven i købet slet ikke får sendt bøgerne! Jeg stemmer i koret som synes, at vi så glæder os så meget desto mere til i morgen, og at det endelig ikke skal ødelægge din dag. Drik bobler, spis chokolade, nyd din bedrift i fulde drag og fryd dig over, at det er lykkedes! Godt og sejt gået!
    Stort virtuelt knus fra
    Marianne

    Svar