Som jeg har været inde på før, har jeg svært ved at finde et ståsted mellem Madbanditten, som jo er min blog, mit firma og min arbejdsplads og mig selv, Jane, der skriver og lever herude på den anden side af skærmen. Jeg har en masse ting, jeg gerne vil skrive, men det meste ender med at ligge som upublicerede kladder, fordi jeg enten ikke tør eller har lyst til at trykke send, når det kommer til stykket. Og det er lidt ærgerligt.
Bloggen her indeholder snart 10 års skriverier. Og selvom der de seneste år er kommet færre af de personlige indlæg, så har jeg utroligt meget gavn af de gamle personlige indlæg, når jeg falder over dem.
Gud, sådan gjorde jeg dengang! Eller gud ja, hvor baksede jeg meget med det.
Og det fortæller en historie om, at intet er forevigt og at ting ændrer sig med tid. Nogle gange bare fordi tiden går og nogle gange fordi man bliver klogere og finder bedre veje.
Og det bagkatalog af erfaringer vil jeg rigtigt gerne stadig have. Så derfor tager jeg hul på en serie, som hedder Kære Dagbog. Den kommer til at indeholde lidt af hvert. Ja, hvem ved, hvad den kommer til at indeholde? Noget med mig, noget med mad, noget med træning, noget med tanker og overvejelser.
Hormontest
I det sidste års tid har jeg lavet en masse tests. Primært for at blive klogere på, hvorfor min mave i perioder spasser helt ud men andre også af nysgerrighed. Som fx hormontesten (DUTCH test). Sådan en har jeg villet lave i hundrede år, men jeg har ikke kunne finde en, som jeg havde tillid til og som kunne hjælpe mig med at tolke resultaterne.
I en anden forbindelse havde jeg fået hjælp af meget dygtige Tine fra Gut Life Clinic og da det viste sig, at hun også kunne hjælpe mig med hormontest, var det helt oplagt. En ting er at få lavet testen. Noget andet er så sørme at tolke hvad det er, den viser. Og vide, hvad man kan bruge den viden til.
Jeg havde en klar fornemmelse af, at mine hormoner overordnet set er i orden. Jeg har ægløsning hver måned, hvilket jeg ved med sikkerhed, da jeg tager min temperatur hver morgen som del af min hormonfrie prævention, som jeg har brugt de sidste 3 år. Desuden har jeg klokkeklar og regelmæssig cyklus. Med det i bagagen kan hormonerne ikke være helt skæve.
Men jeg er 43 og er derfor i det, man kalder ‘perimenopausen’, som er de 8-10 år, der går forud for menopausen, og jeg er interesseret i at følge med i, hvordan det udvikler sig. Og så skal man jo starte et sted.
Skyhøjt kortisolniveau – er jeg stresset?
Hormontesten skulle tages på en bestemt dag i cyklus og tilfældet ville, at det var lige omkring det tidspunkt, hvor Mette F lukkede Danmark ned. Som alle andre var jeg urolig og bekymret og nervøs og generelt meget overrasket over, hvor meget hele situationen påvirkede mig.
Om det spillede ind ved jeg ikke. Men min test kom tilbage med et kortisolniveau, der var fuldstændig off the charts. Tordnende højt.
Om det er et øjebliksbillede, eller om jeg vitterligt er stresset, ved vi ikke. Jeg har haft travlt siden årsskiftet med den enorme Keto-interesse, tusinde spørgsmål her, der og allevegne, bogudgivelse og produktion af mit nye store online kursus, men jeg føler mig ikke stresset. Jeg kender desværre alt til stress og ved godt hvilke symptomer, jeg skal være opmærksom på.
Men nu har jeg gjort alvor af den meditationspraksis, jeg har forsøgt at få etableret så mange gange, og jeg indlægger mange pauser i min dag, hvor jeg laver ingenting. Jeg har skruet ned for løbeturene og for de længere fasteperioder. Jeg ligger dagligt i hængekøjen og kigger op i skyerne eller nusser rundt ude i haven eller øver mig på slacklinen.
Samtidig har jeg skruet ned for min tilstedeværelse på sociale medier, hvilket betyder, at jeg prioriterer at svare på kommentarer her på bloggen og i mindre grad på andre platforme.
Om et par måneder gentager vi testen og så må vi se, om ting har ændret sig.
Træning og robusthed
En ting, jeg aldrig rigtigt har fået skrevet så meget om, er min træning. Og det er lidt skørt, for det fylder mere og mere hos mig. Både tidsmæssigt og identitetsmæssigt. Jeg er blevet ‘en, der træner’.
Det er sådan en lidt lang og kedelig historie, som startede med, at det midt i 30’erne gik op for mig, at muskelmasse ikke vedligeholder sig selv. Imens min vægt var helt stabil, var min kropskomposition blevet anderledes og… blødere. Normal vægt men færre muskler og højere fedtprocent. Not cool!
Jeg døjede desuden med en masse smerter, især i ryggen, og jeg prøvede alverdens træningsformer, hvoraf de fleste blev afbrudt af smerter.
Lige før jeg blev 40, mødte jeg Rasmus, som nu er min træner og ven. Han har hjulpet mig afsindigt meget, så jeg i dag er stærkere, end jeg nogensinde har været i hele mit liv. Og det er ret fedt altså. Vægten er den samme, nu bare med mere muskelmasse.
Vores lidt mere end 3 år sammen har været fyldt med set backs og dumme, frustrerende perioder med skånetræning og smerter, som bl.a. den sommer, hvor jeg led af det mest smertefulde piriformis syndrom. Eller hvad fanden det var, jeg blev ramt af der. Men vi har arbejdet os stille og roligt igennem det hele og en af de ting, Rasmus har lært mig er, at man altid kan træne. Der er altid noget, man kan træne. Det mindset elsker jeg.
Siden har vi jo bygget Home Gym og vi har fået indrettet vores hjem med en masse muligheder for bevægelse og træning. Og jeg er generelt bare blevet begejstret for træningen. Ellers egentlig ikke så meget for selve træningen, men for effekten af træningen.
Fokusændring
Mange kvinder har et ønske om at ville være mindre, oplever jeg. Fair at ville mindske i fedtmasse, men det er uheldigt, hvis følelsen af, at man skal fylde mindre, forplanter sig i resten af livet, synes jeg.
Jeg vil gerne være stærk og robust og styrketræning gør noget ved mindsettet, som jeg har svært ved at forklare. Hvis du er stærk til træning, er du stærk i livet.
Og så ændrer styrketræning kroppen. Både måden kroppen ser ud på og indeni. Med den højere muskelmasse følger højere forbrænding og bedre kulhydrattolerance/insulinfølsomhed. Begge dele ting, som normalt styrtdykker i min alder.
At spise for at ville være mindre og at spise for at ville være stærk er også to forskellige måder at rette fokus. Og sidstnævnte er klart sjovest, synes jeg.
Mig og maden
Som jeg har skrevet om flere gange, er min kost i de seneste par år blevet mere og mere enkel. På den måde er der kommet et skel mellem de opskrifter, jeg laver til bloggen her og mine bøger og det, jeg rent faktisk selv spiser 9 ud af 10 gange. Jeg kan stadig ikke få lov at tage en dåse makrel og to kogte æg med i en bog ;-)
Med den store Keto-bølge, der raser, er der en underlig forventning om, at Keto er min grundkost året rundt og at jeg selv lever 100% efter de retningslinjer, jeg rådgiver i til vægttab. Og det på trods af at jeg i hvert fald i første Keto-bog skrev helt tydeligt, hvordan jeg bruger Keto som et par boostende perioder et par gange om året.
Keto er super fedt og jeg elsker det. Og jeg elsker især den mulighed, det giver folk med stor overvægt for at gå ned i vægt uden at sulte. Men det er ikke det eneste rigtige for alle altid. Husk konteksten.
Jeg kan mærke, at jeg ikke rigtigt gider de spørgsmål længere. Jeg gider ikke svare på, om frugt, dessert eller kage ‘er Keto’ og derfor lader jeg som regel bare være med at vise det, hvis jeg spiser det. Hvilket jo også skævvrider billedet. At det skal være så svært at få plads til nuancerne i den snak kan godt frustrere mig.
10 års Low Carb i bagagen
Men det er svært at skelne og det forstår jeg godt. Jeg har spist Low Carb i snart 10 år. Jeg har mange måltider, der er helt fri for kulhydrater. I perioder spiser jeg Carnivore, fordi det er det eneste, der duer. Og når jeg kan og vil og det fungerer for mig, spiser jeg flere kulhydrater.
Det er en intuitiv ting baseret på, hvad der fungerer FOR MIG her og nu ift. energi, velbefindende, humør, træning, mål osv. Det er sjældent sat i system. Det eneste, der er rimeligt konstant, er mit fokus på at spise nok protein.
Jeg cirkler mellem 0-100 g kulhydrat om dagen. De fleste dage vil jeg gætte på, at jeg lander i omegnen af 50 g og det virker til at passe godt til mig i de fleste sammenhænge.
Jeg tæller dog ingenting, medmindre det tjener et specifikt formål.
Projekter i 2020
De sidste 4 mdr. har jeg arbejdet intensivt på at producere mit nye kursus, Kickstart 2.0. Det er blevet til lige knap 200 siders tekst, mere end 7 timers indtalte lydfiler, 150 energiberegnede opskrifter og en masse ressourcer til at gøre Low Carb/Keto til en nem og langtidsholdbar vej.
Jeg er meget idealistisk anlagt, og jeg har brug for, at de ting, jeg laver, er i tråd med mine værdier. Og det føler jeg, det her kursus er og det glæder mig rigtig meget. At den første feedback på kurset også er rigtig fin, glæder mig selvfølgelig også rigtig meget.
Et andet stort projekt, som kommer til at fylde meget her i 2020 er, at bloggen her skal have en stor makeover. Jeg har fundet de folk, der skal hjælpe mig, og vi er i fuld gang med at aftale design, funktionalitet og en hulens masse mere. Bloggen her har været forsømt i årevis, så det glæder mig rigtig meget at have sat 2020 af til at lave det.
Men det var da en lille update. Om et par måneder – eller når der er nye ting at berette – kan jeg lave en opdatering.
Gider du læse den slags? Eller er der måske noget specifikt, du kunne tænke dig at høre mere om? Tip mig gerne i kommentarfeltet herunder♥
Dejlig med dit personlige input fra dit liv, som ikke kun er mad. Om hvad der er rigtigt og forkert, men at der er flere veje.
Det synes jeg giver dig troværdighed og styrke.
Så tak for det.
Tak Rikke, det er dejligt at høre :)
Tak Jane. Det er virkelig dejligt at læse om alt det der foregår hos dig, altså i virkeligheden. Så ja, jeg vil også gerne læse dine tanker/refleksioner og også meget gerne om styrketræning.
Jeg spiser selv keto og følte mig i lang tid en smule “forkert” fordi jeg faktisk ikke spiser vildt meget grønt. For det fungerer ikke så godt for mig. Derfor bliver jeg glad når du skriver at det gør du heller ikke, så tak for det!
Ah ja, grøntsagsdilemmaet. Det har jeg kæmpet med i årevis.
Og jeg vil vildt gerne skrive mere om træning. Eller faktisk vil jeg vildt gerne få de af mine læsere, der slet ikke træner, i gang med at træne!
Til lykke med Kære Dagbog!
Du skriver dejligt – og det er inspirerende at følge med i dine refleksioner ❤️
Kh Annelise – hold 6, tror jeg det var ?
Tusind tak Annelise. Hyggeligt at du læser med herinde :)
Kære Jane. Lige nu rammer din artikel mig på en måde, som gør at jeg vil glæde mig til at følge dig. Primært fordi dine reflektionen er ærlige og på ingen måde behagesyge. At jeg overhovedet læste den, var på baggrund af din artikel om facebooks sorte firkanter. Det er et væsentligt partindlæg, som jeg faktisk synes du skulle råbe lidt højt med ? Jeg er vild med dine opskrifter; som jeg ofte lader mig inspirere af, ude dog at være reel ketofokuseret, men tror faktisk at jeg kommer til at følge dine indlæg mere interesseret. Tak for gode indspark til os 40+ kvinder samt livet generelt. Mvh Sussi
Åh ja, det indlæg var netop et af dem, jeg ofte ville have ladet ligge i kladderne uden at trykke ‘publicer’. Men sagen overskyggede mit ubehag. Jeg ved godt, at jeg er ekstremt privilegeret. Min grundholdning er, at alle er ansvarlige for eget liv/lykke og at alle tilvalg/fravalg kommer med en konsekvens. Og den kunne jeg mærke at jeg var nødt til at revurdere. For det er ikke sandt. Nogle af mine privilegier kommer fra, at jeg født med en bestemt hudfarve. Og det var virkelig en svær kamel at sluge.
Til gengæld var reaktionerne…ja, hvad skal jeg sige? Det gjorde mig modløs.
“Mig, mig, mig. Hvad med mig? Lidt mere om mig, mig, mig.”
Det triggede mig helt vildt og jeg var irriteret og bandede hele dagen. Udover navlepilleriet var der også noget med inaktiviteten, der generede mig helt vildt. At sidde hjemme og risikere NUL og føle, at man gør helt vildt meget med en sort firkant eller et knæk cancer sløjfe på sin profilbillede, ej men det er for sløjt altså. Gør nu noget for pokker! Stå på mål for noget. Put dine penge der hvor dine meninger er. Lad være med at tro at en sløjfe på et profilbillede gør nogen forskel.
Åh der var mange lag i den. Og se, nu blev jeg lidt irriteret igen. Folk blev vrede på mig for at påpege at de ikke havde sat sig ind i, hvad det handlede om, hvilket var sandt. Og så starter det store krænkelsesapparat, hvilket igen fjernede fokus fra den svære, aktuelle sag. Det irriterede mig også – tough day at the office altså!
Jeg kan sagtens ryste folks vrede af mig. Men det er ikke noget, jeg gider hver uge…
Kvinder +40 derimod gider jeg godt skrive mere om :))
Hej Jane!
Ja, jeg gider godt at læse dine tanker. Jeg synes, noget at det sætter gang i mine tanker, og ind imellem får jeg dit svar på noget af det, som jeg selv går og spekulerer på.
Så bliv du bare ved!
Hilsen Eva Lohmann
Det er dejligt at høre. Tak Eva :)
Jeg vil super gerne høre mere om vejen til at blive “en der træner”. Ville så gerne kunne modle mit hoved til at synes det er lækkert (lige som KETO kosten)
JA! Det vil jeg simpelthen også skrive mere om, så guide til at blive en, der træner, coming up!!
Sødeste Jane
Det giver så meget mening det du skriver, så ja bliv endelig ved….. ??
Den ting jeg hæfter mig mest ved, er dit skriv om hvordan du veksler mellem de forskellige former for madintag, der passer med low carb/keto…. jeg nærmer mig de 52, og kan lige præcis mærke alle de ting du skriver om den veksling af madindtag, om det kræver noget eller om det bare skal være nemt…. mon de perioder hænger sammen med humøret/hormonerne…??
Jeg var på det andet ( tror jeg det var) kickstart hold… og selvom jeg ikke tabte mig det jeg havde sat mig for, så skete der noget andet…. Jeg er blevet enormt bevidst om hvad det er jeg putter ind i min mund, jeg var startet i fitness world 1 1/2 før kickstart og har stadig det der drive til at træne…. lige nu foregår det udenfor…. ( og on/off ryger der da også et par kilo, så meget stille og roligt nedad på vægtskalaen, alt imens jeg taber fedtmasse og bliver stærkere….
….. så bare tak ❤️
Tak Vibeke – dejligt at du kigger forbi.
Jeg sidder faktisk og skriver på et indlæg om noget, jeg forstår som forskellige ‘faser i keto’. Og her er den sidste nemlig at keto ryger i baggrunden mod at man i stedet vælger det, man kan mærke, man har brug for. Det er helt anderledes og mere meningsfyldt end at følge eksterne regler (hvilket jeg aldrig har haft talent for), så det vil jeg glæde mig til at skrive mere om :)
Hej Jane
Tusind tak for dagbog.
Helt vildt godt.
Du har altid spændende intuitive vinkler.
? Charlotte
Tak fordi du læser med her også Charlotte :)
Hejsa
Det var så fedt at læse din dagbog for du har ret i at medierne nemt kan blive et glansbillede, men ak du er et menneske som alle andre som også kan få brug for at drosle ned, jeg er selv i en periode hvor jeg tror min krop prøver at fortælle mig cool down i form af hovepine, vågne nætter med koldsved og generelt ubehag, så måske jeg også bare skal drosle ned med min besættelse af 7 dages træning om ugen, rigtig kost i forhold til træning, lederstilling, og med 5 børn kan du nok regne ud at der er nok at se til.
Tak for et inspirerende indlæg det satte nogle tanker i gang.
Åh ja… jeg er helt sikkert også selv i den kategori, der hele tiden er i gang og hvor afslapning er noget, man kan gøre i morgen. Det er ikke holdbart i længden. Og at lære at slappe mere af er vel heller ikke det værste, man kan blive udsat for ;-)
Ja tak til “Kære Dagbog”
Mere på vej :))
Kære Jane
Nu ligner det faktisk den måde du startede på. Vi mærker mennesket bag skærmen. Jeg føler jeg kender dig fra gamle dage. Med det her har nye samme mulighed. Godt for dem.
Glæder mig til at se hvad Madbanditten har på tegnebrættet.
Hilsen en tro følger, nogle gange mere tilbagelænet end andre gange ❤
Ja, det minder lidt om gamle dage. Det er dejligt. Der er altid en stor forskel i stemningen her i kommentarfeltet og på facebook. Og jeg opfatter det som at de mest trofaste begiver sig hele vejen herind. Derfor kan jeg bedst lide det her :))
Tusind tak :)
Jeg elsker at læse alt du skriver!
I forhold til hormonfri prævention, kan du mærke forskel i din krop, humør, vægt, væske…? Efter du er stoppet med hormoner?
Hej Karina
Svært spørgsmål, for der er gået tre år nu og mange andre ting end lige prævention har ændret sig i den lange periode. En af de ting, jeg også har gjort mig markant mere i, er jo styrketræning og det ses jo på krop, kropskomposition osv. Så de forbedringer kan jeg nok ikke tilskrive den hormonfrie prævention.
Humørudfordringer var en af mine udfordringer og det synes jeg går bedre. Jeg havde desuden en fornemmelse af at min hormonspiral fik mig til at tabe mere hår end normalt og det er også stoppet. I samme periode har jeg skruet op for proteinindtaget, og det har nok spillet ind der også.
Væske… nej desværre ikke. Jeg har en irriterende tendens til væskeophobninger og har generelt dårlig cirkulation og det har jeg stadig. Men det, som den hormonfrie prævention har givet mig over så lang tid, er, at jeg nu kender min cyklus indgående og ved, at jeg ophober væske på bestemte tidspunkter (for mig omkring ægløsning og i den luteale fase). Det har gjort at jeg kan tage det mere roligt, hvilket er dejligt.
Jeg er generelt glad for den type prævention men jeg synes at bagsiden er, at den jo ‘virker’ ved at man skal afstå fra ubeskyttet sex i den fertile periode og det ender jo med at være en væsentlig del af cyklus, hvor man så skal bruge alternativ prævention :)
Jeg kan godt lide at lære dig lidt bedre at kende, det gør det hele lidt mere personligt ?
Kære Jane,
Ja tak til flere personlige indlæg :)
Det er dejligt med din lune humor og din udramatiske tilgang til tingene.
Jeg har læst Madbanditten i flere år, og synes at det er virkelig hyggeligt med de personlige fortællinger – og jeg er vild med dine opskrifter.
Jeg har spist LCHF – da det hed det ;) – i en længere periode og det var godt, men af en eller anden grund har jeg haft svært ved at holde fast i principperne det seneste års tid – jeg ‘falder i’ hele tiden og kan helt ikke komme op på hesten – heller ikke selvom jeg ved at kroppen / maven / hjernen fungerer bedre og at det i virkeligheden er ret simpelt … det er sgu lidt mærkeligt …
Nå, men tak for dig, Jane – du gør det godt!
Mange hilsner Heidi
Tak for delingen, ja det er rart at hører om dine “hverdags-tanker” og også at en dåse makrel og to æg kan gøre det ud for et måltid, så er der plads til os alle på KETO eller LCHF også på de travleste dage ?
Mvh
T
Kære Jane.
OM jeg gider læse den slags? I love it – virkelig.
Jeg har altid være glad for dine mandagsskriv, og denne dagbogsform er bestemt en værdig afløser for dem.
Jeg forstår bare SÅ godt at du er træt af hele tiden at stå på mål for at spise på en bestemt måde. Jeg spiser mest keto venligt, men jeg lytter også og ændre på min kost hvis jeg føler for det, jeg eksperimentere med fx med og uden mælkeprodukter, hvor mange måltider dagligt osv og det trives jeg super godt med. Så jo jeg forstår dig, og det jeg synes du altid har forsøgt at formidle er jo netop det at selv mærke efter hvad det mad du spiser gør ved dig. Jeg VED at jeg ikke kan bruge frugt i min mad, det har jeg fundet ud af ved at mærke efter, derfor kan det jo nemt være anderledes for andre mennesker.
Nå, jeg ville egentlig bare sige tak for dit dagbogsskriv, og at jeg bestemt gider læse med.
Kh. Pernille <3
Tak Pernille ♥
Altid hyggeligt at du har lyst til at kigge forbi.
Jeg tænker nogle gange at det også er fordi jeg ser det hele fra ‘styrerummet’. De, som kender mig, ved jo udmærket godt hvad min holdning er til alverdens ting og kender min grundholdning, men der kommer jo tusinde andre forbi også og de drypper så bare lige et ‘må jeg godt spise frugt’ eller ‘hvorfor er min vægt steget med 200 g’ eller ‘hvor meget mct olie skal jeg tage for at tabe mig’. Og så sidder jeg på den anden side og tænker, at jeg helt har fejlet min kommunikationsindsats, når folk kan spørge om det.
Jeg skal blive bedre til at minde mig selv om at det ikke er personligt – haha. For det er jo skidenemt :)
OK, det lyder spændende, bliv endelig ved med at dele, jeg tror vi er mange kvinder der gerne vil blive mere kloge på vores kroppe og arbejde med dem i stedet for imod dem:-).
Dejlig fridag til dig,
Caroline
Kæreste Jane,
Som en af de ‘gamle’ følgere siden den spæde blog-begyndelse, vil jeg pippe med i koret her med “Ja tak til flere personlige indlæg”.
Det er altid en kæmpe fornøjelse at læse velskrevne, reflekterende og indholdsrige skriv fra en kvinde med noget på hjerte ❤️
Pas på dig selv.
Kh Berit
Tak Berit♥ altid hyggeligt at se ‘de gamle’ her stadig.
Jeg har fulgt bloggen i en del år efterhånden og har gennem årene også tit lavet nogle af dine opskrifter, men var ikke klar til at gå helt LCHF/KETO før ultimo sidste år ?
Samtidig med at jeg gjorde det besluttede jeg “at starte forfra” herinde og gik derfor igang med at læse samtlige indlæg på bloggen (crazy – I know) ?…
Og noget af det jeg især har bemærket er at der bliver færre og færre af de mere personlige indlæg og det synes jeg er en skam, så derfor blev jeg glad, da jeg så dit opslag på FB tidligere i dag.
Jeg nyder at læse om, hvordan du gør, hvad du tænker, mener og “hvordan det går hos dig”.
Det giver mig – bilder jeg mig i hvert fald ind – en større forståelse for dig, din tilgang til LCHF/KETO (mad og livet generelt), giver mig mulighed for at nuancere tingene, at tænke videre/reflektere og danne min egen mening.
Jeg synes det er SÅ værdifuldt at have denne mulighed fremfor andre retninger/sites, hvor man ikke “tør” reflektere over egen praksis og ikke tør sige at man sgu ikke er perfekt.
Og jeg synes det er SÅ fedt at du bare er dig – at du tør sige at der er “forskellige Janer”, at du tør og vil fortælle at der er forskel på alt den lækre mad du laver til bøgerne og sådan som du lever til hver dag.
Det er så befriende at der er een (dig) der tør sige “Fuck…” og gør det du tror på – det der giver mening for dig.
Det blev en lang smøre, når jeg egentlig bare ville sige; “JA – vi gider godt læse andet end opskrifter” ?
Hahaaa crazy at læse hele bloggen igennem. Vildt nok!
Og ja, det skifte skete i takt med at bloggen voksede sig stor. Med næsten 0,5 mio. unikke besøgende pr. måned er det ret svært at krænge sin sjæl ud og blive mødt med alverdens eksperter i mit liv, der liiiige kunne se, at hvis jeg bare tog aloe vera eller besøgte lige netop den behandler eller spiste lige netop på den måde, ville alle mine problemer blive løst. Ment i sød ånd og alt muligt men det kræver lidt hår på brystet. Og så er der hensynet til børnene. For ikke at nævne alle haterne, som jo bare sidder og venter på at jeg viser tegn på svaghed eller træder ved siden af, så de kan komme stormende. Alt sådan noget.
Og det er skideærgerligt. Det synes jeg også. Og derfor skriver jeg hellere om ting retrospektivt end når jeg bakser med det. Og det er nogle gange lidt ærgerligt også.
Well… det var bare lidt af overvejelserne. Jeg skal prøve at komme lidt ud af busken igen :)
Kære Jane
Tak for dig. Jeg følger dig på FB og suger alt til mig. Bruger dine opskrifter i stor stil og de er fantastisk??. Jeg har nu læst din dagbog og noteret at du tidligere har haft mange smerter trods træning.
Jeg har normal vægt og forsøger i det daglige at leve keto, som jeg kan mærke er godt for min krop. Jeg har mange smerter og ved træning bliver det kun værre. Er nu 55 år og vil meget gerne holde min krop stærk og sund, men træning er et problem når det giver smerter. Hvad fanden gør jeg, hvor finder jeg en Rasmus som dig? Jeg bor i Valby
Du må gerne låne min Rasmus :) Han er fantastisk!
Jeg linker til hans Instagram i indlægget men du kan også finde ham på Facebook her: https://www.facebook.com/rasmuskelbaek/
Han tilbyder både personlig træning og online træning og en kombination.