Kære dagbog (afsnit 6)


Det føles som tusinde år siden, jeg sidst skrev et Kære dagbogs-indlæg, og det er det formentlig også. Jeg har ikke anden forklaring, end at jeg har glemt det midt i alt det andet. Eller at mit liv er for begivenhedsløst til at finde på. En af de to ;)

Hvis du ikke tidligere har læst mine dagbogsindlæg, er det mine cirka halvårlige updates på alt, hvad der rører sig på min side af skærmen. Både min egen kost og livsstil men også andre ting, jeg tumler med, er optaget af eller har lyst til at dele.

Lad os starte helt indefra med ungerne/familien og så kommer jeg til mig selv bagefter.

De to 16-årige

Silas og Vega er 16 og har lige afsluttet 9. klasse. De er jo Corona-generation og har misset en del undervisning op igennem 8. klasse. De fik derfor skåret deres mundtlige eksaminer ned til to, så de kun skulle op i mundtlig engelsk og mundtlig dansk. Herudover havde de fire skriftlige eksaminer.

Det er en stor ting at gå til eksamen for første gang, og det har været fedt at følge, hvordan de på hver sin måde har forberedt sig på det.

De har begge fritidsjobs i restaurationbranchen, hvilket Søren og jeg er rigtig glade for. Vi har jo begge arbejdet i restaurationsbranchen, da vi var unge, og synes, at vi har lært alverden i de år. Men alene det, at de har jobs er så fedt. De vokser af ansvaret, og det er bare på alle måder fedt at se.

De har det begge rigtig godt i øjeblikket, hvilket giver dejlig ro hos os. Ligesom alle andre har de og vi gode og mindre gode perioder, og lige nu er en god periode. Af hensyn til deres privatliv, er det ikke noget, jeg kan gå længere ind i.

Efter sommerferien starter de på gymnasiet. De glæder sig, men er desværre blevet optaget på et gymnasium, som er langt fra førsteprioriteten (både følelsesmæssigt og geografisk), så vi holder vejret lidt og håber, det alligevel bliver godt.

Dimission & dimissionsfejring

I sidste uge var der dimission på skolen. Jeg er ikke sådan den mest rørstrømske mor, men jeg var superstolt her og tvang dem til at stille op til fotografering af flere omgange. Det så de igennem fingre med i dagens anledning, hvilket var dejligt.

Familieportræt anno 2022

I søndags holdt vi en lille dimissionsfejring i haven for familie og venner, og det var super hyggeligt og lige, som det skulle være – selvom vi havde 28 grader og hedebølge.

Heldigvis var sangriaen kold og maden holdt vi indendøre.

Hormoner & alder

Hormoner er et emne, jeg begyndte at interessere mig for, da jeg blev 40. Så fandt jeg ud af, at det var virkelig svært og kedeligt, og så mistede jeg interessen lidt igen. Nu er den tilbage, for nu er jeg 45, og det er ikke en dag for tidligt at begynde at forholde mig til dem igen.

Jeg har skrevet et par artikler om overgangsalderen her til bloggen, og forleden skrev jeg et personligt indlæg om hormonelle forandringer i 40’erne. Sidstnævnte er til PLUS-medlemmer, fordi… du ved, det er sgu ret personligt. Den kan dog læses gratis i den gratis prøveperiode.

En af de ting, som især interesserer mig, er, om jeg skal ændre min kost- og træningsstrategi for at få mest ud af min træning, når jeg tager de naturlige hormonforandringer i denne alder i betragtning. Mit mål er jo helt beskedent at være i mit livs form, når jeg fylder 50. Lige nu er jeg allerede i mit ‘livs form’, men det er jo nemt at sige, når jeg aldrig tidligere i mit liv har været i god form – haha.

Det har taget mig 5 år at gå fra at være utrænet til sådan ok-veltrænet. Det passer nok meget godt, at jeg skal bruge de næste fem år på at nå et nyt niveau. Jeg kan godt lide at arbejde med langsigtede mål på den måde, fordi jeg oplever, at det fører en masse langtidsholdbare vaner med sig.

Tanker om strategien

Kvinder – hvis man må generalisere på den måde – er jo legendariske for at kaste sig over ‘spise mindre – motionere mere’-strategien. Ofte betyder det, at de underspiser, samtidig med at de dyrker timelang cardiotræning. Det er i min ydmyge mening en skidt cocktail, når man er på min alder, hvor et erklæret mål bør være at bevare den muskelmasse, man har og allerhelst også lægge ekstra i banken til dårligere tider.

At bygge muskler, særligt i min alder, kræver to ting: Energi (mad) og hård træning. Min strategi er derfor at spise mere og træne enten hårdere eller klogere styrketræning. Dette er grundstrategien.

Dette tænker jeg så skal veksles med perioder, hvor fokus er på muskelbevaring (og ikke vækst) og tab af fedtmasse. Jeg har god erfaring med at tage fedttab i små bidder af gangen. Særligt når fedttabet er rent æstetisk, fordi vægten allerede er sund.

Kosten

Min kost er også periodisk. Overordnet er den inspireret af en kombination af Keto Udfordringen og Sommerklar-protokollen. Det betyder, at jeg prioriterer protein/kød og grøntsager til alle mine hovedmåltiderne og dertil supplerer jeg med sundt fedt, nødder, kerner og lidt frugt. Jeg har ikke spist mange mælkeprodukter i de sidste par år. Jeg kan godt savne lækkerheden lidt og prøver i perioder at tage dem tilbage, men jeg må konstatere, at det bare fungerer bedre for mig uden. På appetitregulering, på mit humør (?!) og på min (sarte) mave.

Generelt har jeg ingen som helst problemer med at spise det samme igen og igen og igen. Det er lidt nyt, for det tror jeg ikke, jeg kunne for 5 år siden. I dag oplever jeg, det giver mig tryghed, rutine, sikkerhed, forudsigelighed og fjerner det der følelsesmæssige forhold til mad (‘åh jeg kan ikke leve uden… jeg ‘skal have’ dit og dat…).

Jeg troede ellers, jeg var sådan en intuitiv vi-tager-det-som-det-kommer-type. Men det viste sig, at jeg åbenbart er mere sikkert-er-godt-typen. Og sådan kan ens selvbillede jo ændre sig.

Tiltagende lydfølsomhed

En ting, som generer mig mere og mere, er min tiltagende lydfølsomhed. Jeg har altid været lydfølsom, men jeg synes, det bliver værre med årene.

Jeg var i anden forbindelse i kontakt med en psykolog med speciale i metakognitiv terapi, som nævnte sådan lidt en passant, at lydfølsomhed er beslægtet med OCD og tvangstanker på den måde, at man simpelthen ikke evner at fjerne opmærksomheden fra det igen. Og det vækker lidt genklang for mig. For jeg kan jo se og høre på folk omkring mig, at de slet ikke generes af lyde i den grad, jeg gør. De konstaterer at lyden er der, og derefter kan de bare ignorere den. Hos mig fungerer det ikke sådan.

Men hvordan man lærer at abstrahere fra det, har jeg ikke knækket koden til, og jeg synes ikke, jeg kan få den metakognitive metode helt til at spille med der.

Jeg har enkelte lyde, der generer i dagtimerne, men det er mest, når jeg skal sove, at det er et rigtigt problem. Herude i villakvarteret er der jævnligt havefester, og jeg har selv to teenagere, der kommer hjem på forskellige tidspunkter af aftenen/natten.

Det hjælper heller ikke helt vildt meget på det, at jeg allerhelst ville gå i seng 21.30 og stå op kl. 6.00 hver dag, fordi min rytme er sådan. I hvert fald karambolerer det lidt med andre (almindelige) menneskers liv.

Det med søvn er sgu blevet lidt bøvlet igen. Det tror, jeg skal skrive om snart igen.

Drømmen om at flytte på landet

Lydfølsomheden er måske også grunden til, at jeg er begyndt at drømme om at flytte på landet. En drøm, som dog formentlig aldrig bliver realiseret, men som er temmelig insisterende.

Vi bor ellers både dejligt og godt her, men jeg drømmer om stilhed, mere natur, længere til naboer osv. Det startede med en lille længsel, men nu kan jeg mærke, at den tager stille og roligt til. Er der mon nogle landboer på linjen, der vil fortælle om hvor skrækkeligt, der er på landet, så jeg kan få det rystet af mig?

Måske bliver kompromiset, at vi finder det landhus i Spanien. Lige nu er projektet gået i stå, fordi folk udlejer deres huse om sommeren i stedet for at sælge dem, men vi satser på, at der kommer en masse til salg til efteråret.

I mellemtiden har vi fikset alt det kedelige og praktiske og underskrevet tusinde dokumenter for at åbne en konto i en spansk bank. Længe leve bureaukratiet!

Så nu mangler vi bare huset…

Sommerferie om lidt

Traditionen tro er juli måned feriemåned her hos mig, og det betyder, at jeg trækker stikket i en måneds tid. Som selvstændig betyder ‘trækker stikket’, at jeg kun laver det absolut nødvendigste, og at jeg ikke kommer til at udgive nyt her på bloggen. Juli er det eneste tidspunkt på året, hvor jeg kan holde nogenlunde fri. Så det glæder jeg mig virkelig meget til.

Vil du gerne høre fra mig i sommerferien, er nyhedsbrevet det eneste, som ikke holder ferie. Det udkommer stadig hver lørdag morgen, så alle jer, der har en lørdagstradition med at læse det over morgenkaffen, stadig kan have den fornøjelse over sommeren.

Rigtig dejlig sommer. Håber, du får en dejlig en af slagsen❤️

Skal jeg hjælpe dig i gang med Keto?

Få hjælp fra mine madplaner, komplette kostplaner til vægttab eller mit populære Keto kursus.

Se mere her >>

Få mere ud af Madbanditten

Få adgang til energiberegninger på alle opskrifter, få din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter, lav dine egne madplaner og få en indkøbliste til eller brug de madplaner, jeg laver til dig hver måned.

Alt dette og meget mere får du som PLUS-medlem🤩

Det koster mindre end 1 krone om dagen og du kan starte med at prøve det gratis i 7 dage her:

Prøv MadbandittenPLUS i 7 dage

 

27 kommentarer til “Kære dagbog (afsnit 6)”

Skriv en kommentar

  1. Ja tak til mere snak om kost og motion – jeg er godt igang med overgangsalderen og må jo bare konstatere, at der er noget, der stædigt sidder fast der midt på maven.

    Jeg gik all-in på keto sidste efterår og begyndte så småt at løbetræne (meget langstrakt program for at undgå skader) og svømme. Fra foråret har jeg smidt funktionel styrketræning ind (fik lagt program af træner i Køge) og har i går løbet mine første 10 km nogensinde. Stærke ben og stærkere core! Det er vildt- og det kalder på mere, kan jeg godt mærke.
    Næste gang jeg runder, bliver det med 6.0-versionen – om en del år, men til den tid vil jeg altså gerne være i endnu bedre form, end jeg er i dag.

    Jeg kender desværre også til lyd- og lysfølsomhed – det har hjulpet betragteligt at flytte ud af København og til en mindre provinsby.
    Tak for det gode dagbogsindlæg, iøvrigt. Vildt, at dine børn er blevet så store. Synd med gymnasiet – håber, det bliver godt alligevel.

    Svar
    • Så fedt at høre om, Stella. Jeg elsker virkelig at høre de her historier fra jer, der trodser de almindelige tendenser og sparker røv i alle aldre. Så sejt!

      Svar
  2. Rigtig god og velfortjent ferie.

    Jeg håber du vil skrive lidt mere om dine overvejelser omkring kost og træning. Jeg endte selv som “verdens slappeste 40-årige” og har også sat mig som mål at blive en stærk og sej 50-årig. Det er næsten et år siden jeg startede op med styrketræning (som 42-årig), og jeg er allerede stærkere nu, end jeg nogensinde har været, så det lover godt.

    Svar
    • Det vil jeg meget gerne. Og så dejligt hvis vi er flere i samme båd. Jeg har sådan en formodning om at træning generelt interesserer (størstedelen af) mine læsere meget lidt og det kunne jeg godt tænke mig at være med til at ændre lidt på💪🏼

      Svar
  3. Udkanten af en mindre by kunne også være en løsning. Der er butikker indrnfor rækkevidde, gadelamper, søde naboer i god afstand på grund af store/større grunde og skov, vand eller andet grønt i baghaven.
    Det blev vores løsning da den ene ville bo i byen og den anden på landet.

    Svar
  4. Søde Jane. OCD hænger ofte sammen med misofoni, måske er det dét du skal læse lidt om. Jeg føler med dig, er der selv med lysfølsomhed og overvejer mit otium nøje (jeg er 55 og har forskellige autoimmune sygdomme.

    Nogen gange skal man bare lade livet ske, lige pludselig ved du hvor I skal være ❤️

    Svar
  5. Hej
    Din stakkel, Jeg er heldigvis slet ikke lyd generet. Fedt at læse om den slags, jeg kan godt tage mig selv i at tænke: “ej- nu må du lige slappe lidt af når nogen beklager sig..” det vil jeg tænke over fremover.
    Men jeg har boet hele barndommen uden for lands lov og ret… og kommer aldrig der ud igen. Landet er idyllisk i sommer halvåret når solen skinner og landmændene ikke gøder og pløjer og sprøjter, men husk også alle skal køres til alt da der ofte intet offentligt transport findes. Og der er bælg mørkt i vinterhalvåret.
    Og en ting som mange ikke tænker på. Naturen larmer… både dyr og trækronerne og evt havet..
    god sommerferie. Glæder mig til at læse med igen efter sommerferien

    Svar
  6. Føler virkelig med dig!

    Tjek til lydfølsomhed herfra også og så have fået en absurd tinnitus oveni – og så bo et sted, hvor det er så lydt, at man kan høre overboen trykke på lyskontakten

    Er ved at blive skingrende sindssyg og var det ikke så upassende, så ville jeg flytte hen på kirkegården 😂

    Jeg drømmer også om noget på landet…. Tænker fynsk forstad, hvor vi kan have hver vores længe og du kan tage hjem i weekenden ? 😆

    Svar
    • Haha ja, det lyder oplagt. En slags sydfynsk refugium❤️

      Tinnitus er virkelig mit værste mareridt. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere stressende. Stakkels dig😩

      Svar
  7. Jeg elsker at bo på landet. Vi bor lige i udkanten af en lille landsby i et hus, hvor vi har en dyreklinik til den ene side, en spejderhytte til en anden, og ellers mark og skov til de to andre.

    Men jeg er også lydfølsom, og selv fuglefløjt kan trigge det, når de, som nu, går i gang kl. 3.30. Så jeg kan stadig ikke sove med åbne vinduer, selvom det ikke er mange fester, vi kan høre helt heroppe 😅

    Til gengæld har det givet ro på andre områder. Ingen af os trives i storbyens tempo, vi har brug for at tage det hele lidt mere roligt. Og så ELSKER jeg, at man hilser på alle, selv dem man ikke kender. Kommer også til at gøre det, når jeg en sjælden gang bevæger mig ind til byen, og så glor folk, som om jeg er tosset 😂

    Svar
    • Årh dejligt at høre den side af sagen også❤️

      At sove for åbne vinduer bliver heller aldrig en mulighed her😅 Og jeg er også så udfordret på fuglefløjt 3.30. Hold nu kæft en fest de har der🙈🙉

      Og ja, ro og natur kan jeg virkelig også godt savne. Vi bor egentlig godt mellem by og ‘natur’, men jeg kan mærke at natur trækker mere end by og at jeg faktisk ikke bruger de tilbud, der er i byen alligevel…

      Svar
  8. Der er dejligt på landet. Min mand er landmand, og her når næste generation overtager, flytter vi til et andet hus på landet, og bliver der så længe, vi kan klare os selv. Der er langt til naboerne, og der er fred, ro og natur. Hvis det var mig alene, ville jeg nok flytte til byen, men supplere med et sommerhus i nærheden, som jeg bo i lige så ofte det er muligt.

    Ulemper:
    Der er langt at handle
    Det er dyrt med en taxa hjem
    Der er mørkt om vinteren, som i virkelig mørkt
    Byboer er trætte af landmænd – de støjer i perioder, det lugter i perioder og de optager vejene med store maskiner
    Der er ofte meget vedligeholdelse, hvis valget falder på et nedlagt landbrug

    Så hvis I gør alvor af det:
    Flyt ikke for langt væk fra indkøbsmuligheder
    Flyt til et område, hvor der er mere natur end drevet landbrug
    Flyt til et sted uden for meget bygningsvedligeholdelse – byg eventuelt et nyt lækkert hus

    Eller hav en lejlighed i byen og et sommerhus ikke så langt væk.

    Nok om det – tak for dig og dit koncept. Tillykke med de efterhånden store børn.
    Og rigtig god og velfortjent sommerferie.

    Svar
    • Tusind tak for input, Annette❤️

      Måske skal jeg ændre min definition af ‘landet’ til bare at hedde ‘flytte udenfor byen’. Måske findes der en mellemvej mellem de to.

      Og tak – rigtig god sommer til dig også.

      Svar
  9. Køb et sommerhus på landet😉
    Så er du velkommen hos mig hvis du vil @srbejde” med lydene👌Rigtig dejlig sommer til dig🥂😎🏄🏻‍♂️🏊‍♀️

    Svar
  10. Har du overvejet Misofoni mht at generes af lyde. Jeg kan genkende præcis, hvad du skriver. Er pt ved at slå alle larmende, intenst hvinende/skrigende/boldspillende børn i gården ihjel, samt min overbo – jeg vil SÅ gerne bare have fred og ro, hvilket ikke er muligt i en lille cigaræske/KBH-lejlighed. Pt bruger jeg meget tid på kirkegården med tæppe, bog og madpakke.

    Værende opvokset på bøhlandet i mine første 18 år langt uden for lands lov og ret, ved jeg, at jeg aldrig vender retur dertil. Der er også irriterende landmænd, der gøder markerne bedst som du har hængt dit lækre vasketøj ud for at tørre og dufte (min mors evige agony), samtidig med at du er nødt til at lukke vinduerne fordi stanken er så gennemtrængende. Derudover arbejder de gerne fra 0630-2200, ikke kun i høstsæsonen…..og markmaskiner larmer, bane op og bane ned – for slet ikke at tale om al støvet, der også kommer ind til dig.

    Der er for langt til lufthavnen og de få kulturelle tilbud, jeg alligevel bruger i byen, og herinde er åbningstiderne lange, på landet meget tidligere.

    Svar
    • Misofoni lyder helt rigtigt. Oprindeligt troede jeg kun det var, når det var rettet mod bestemte lyde – og andre folks smasken kommer bare altid op der – men beskrivelsen med at hjernen ikke kan filtrere irrelevante lyde fra er spot on! Og jeg føler med dig i lejlighed. Jeg tror ikke jeg kunne det i dag😭

      Og tak for modstemme til landet. Jeg havde netop tænkt både på lugte og lyde og det går jo selvfølgelig heller ikke🙈

      Svar
      • min egen misofoni udfordret dagligt, ikke kun på kontoret (fuck gulerodsspisere og bolchegnaskere!) men også her på de 45 m2….hvor man især om sommeren er indlagt til folks larmer og skrigeri. ELSKER vinteren = stilhed.
        Der findes få misofoni-behandlinger. Følg evt Misofonigruppn på FB.

        Jeg kan også argumentere for landet er en god ting, hvis du når dertil.

        og ellers glemte jeg lige at nævne: edderkopper, fluer (!!), rotter og mus

        Svar
    • Fortæl, fortæl… Kan min hørelse være FOR god? (mine børn ville nok sige ja 😅)

      Jeg fik speciallavet nogle ørepropper på et tidspunkt men det fungerede desværre ikke for mig heller😭

      Svar
      • Det kan da godt være 😉 desværre kan lydoverfølsomhed også være en følgevirkning af støjskade og dermed hørenedsættelse i de højere frekvenser. Så det synes jeg lige skal udelukkes.
        Man kan få høreapparater, der har en forholdsvist lukket prop i øret, så lyden man hører er forstærket. Høreapparaterne skruer automatisk ned, når der kommer lyde over et vis niveau. Man kan også bruge dem til at træne lyd, så lydstyrken gradvist øges.
        Jeg har selv lydoverfølsomhed, og har bare måtte indstille mig på at bruge ørepropper til fx crossfit.
        Jeg ville nok henvende mig til en ørelæge og derefter det lokale kommunikationscenter.

        Svar
        • Interessant, tusind tak for input.
          Har du selv knækket koden til lydfølsomhed og søvn? Det er der, jeg er mest generet.

          Svar
  11. Hej Jane
    Fra en som har boet på landet hele mit liv. Først i en landsby tæt på hvor jeg bor nu, Slog pjalterne sammen med næsten- nabo sønnen og vi flyttede 3 km sydvest for mit hjem.
    Jeg var en smut i Sorø i 3,5 år – stadigvæk med bondemanden i nettet, vi havde lige købt vores gård da jeg startede i Sorø.
    NÅ… er et fedt at bo på landet?? ABSOLUT!!
    Når solen skinner og fuglene pipper… her er højt til loftet og luft under vingerne. Vi har landbrug med en stor jordbærproduktion derfor bliver vi hvor vi er MEN du kan tro jeg drømmer om et lille hus i byen….
    Vinteren er mørk og lang herude… nu er børnene flyttet hjemmefra – så bliver der lidt stille – det er jo tit store huse herude…
    Dine børn er teenagere… LAD VÆRE med at flytte dem på landet med mindre de tigger og ber😁
    Landet er for mindre børn og voksne!!
    Desuden er der altid noget der skal laves herude, altid et eller andet der hænger..
    Hvis I kigger på his i Spanien, så bliv i byen – ellers vil I konstant have dårlig samvittighed over det andet sted når I er det ene sted…..
    Jeg elsker at bo på landet… HAR elsket det… men nu glæder jeg mig faktisk til om 20 år når jeg får bondemanden med til byen🤣🤣🤣🤣

    Svar
    • Tak for input❤️ Jeg hører fuldstændig hvad du siger. Min tanke er når de to teens flytter, men så er min tanke samtidig at jeg jo gerne vil bo et sted, hvor de nemt kan komme forbi. Og så vinder Valby lidt igen. Kommer børn på besøg på landet?🙈

      Det bliver formentlig ved drømmen men åh altså…

      Svar
  12. Det er altid dejligt at læse det du skriver, både din dagbog og nyhedsbreve. Tak for dig.

    Svar