Julefrokost, mærkelig mad og nyt hår

Julefrokoster er sådan en mærkelig størrelse. I mine unge dage slog jeg mine folder i restaurationsbranchen, og jeg husker december måned som hæslig. Alle de her mennesker, som kun bliver luftet en gang om året, og som derfor skal have maksimalt udbytte af aftenen, og som parkerer alt, hvad der hedder hæmninger, pli og god opførsel derhjemme. Sammen med vielsesringen, naturligvis. Det har ikke ændret sig, kan jeg afsløre. Det, der har ændret sig er, at jeg nu er en af dem. Damn it! Minus det med vielsesringen.

Nå, men faktisk var det slet ikke julefrokost, jeg var til i går, for hvis det havde været en julefrokost, havde der vel været mad involveret. Så det var nok bare en drukfest. Af den slags som for mit vedkommende varede i 11 timer. Det kan jeg så starte med at ryste lidt på hovedet af.

Og når man erstatter mad med alkohol, så vågner man om morgenen (tidligt!) med et kæmpe hul i maven, og alle ved, at hvis man ikke får sovet sin brandert ud, så har man det endnu mere elendigt. Lose-lose. Så bedste tip til en vellykket julefrokost er spis! Spis for pokker!

Så inden jeg overhovedet kunne føle mig som menneske igen, måtte jeg inhalere en tallerken med æg, ost og bacon. Jeg prøvede virkelig også at drikke min røde juice med rødbede, for rødbede virker angiveligt leverrensende, og hvis der er noget, jeg har brug for i dag, må det da være det. Men rødbedejuice giver mig kvalme, og i dag kan jeg bare ikke få det ned.

Farvelfest og mærkelig mad

Aftenen i går var en slags farvelfest med ex-kollegerne, og det var rigtig dejligt at se dem allesammen igen. Det er folk, jeg har arbejdet sammen med i mange år, og de kender mig på godt og ondt. Så jeg skal ikke forklare noget eller vise, hvad jeg står for, for det ved de godt. Og det er faktisk virkelig befriende, når man står midt i noget nyt, hvor man i den grad bliver bedt om at gøre rede for, hvem man er og hvorfor, og hvad man står for.

Inden jeg mødtes med dem, greb jeg en alt for sen frokost på PALÆO. Denne gang valgte jeg hotdog’en, og det var ærligt talt et lidt brutalt valg. Jeg vil vælge meatzaen til enhver tid. Det slog mig denne gang, at der næsten ingen grøntsager er i PALÆO-køkkenet, og det er da lidt sært, er det ikke? Måske er det meningen, man skal drikke grøntsagerne i de her “livseleksirer”, man kan købe til. Den, jeg fik sidst, var dog meget, meget sød i forhold til de veggiejuices, jeg laver herhjemme. Det var bare en forbipasserende strøtanke. Bær over med mig. Jeg har tømmermænd.

Nyt hår

Og når der sker en hel masse nyt i ens liv,  kan man godt have brug for at markere det. Så jeg har klippet mit hår kort. Det virkede mindre voldsomt end at få en ny tatovering. Selvom jeg da ikke er helt afvisende over for det. Men altså i går var det håret, der fik en tur. Helt op til skuldrene. Her er det i selskab med heftig beruselse. Klokken er vel 17 eller noget, så det kan ikke forklare det trætte blik.

Jeg skal spare jer for efter-billedet…

Aftenen endte med, at vi crashede en anden julefrokost ude på Frederiksberg. Det var i bedste fald mærkeligt at gøre. Og jeg dansede til virkelig dårlig livemusik med fremmed mænd på min fars alder, som kom med slibrige tilbud. Så på den måde var det en rigtig julefrokost. Og så gik jeg hjem. Ræsonnementet var vist nok, at Valby jo ligger lige ved siden af Frederiksberg, så det virkede som en god idé der kl. 2 i nat. Set i baksepejlet var det nok også sikrere end at cykle…

Og nu vil jeg gå tilbage i seng og være taknemmelig for, at det ikke er mig, der er til juleklip på skolen.