Det kan være rart at servere gæsterne lidt appetizers og snacks, inden julemiddagen eller julefrokosten skal serveres. Så er der god ro i køkkenet til at få det hele på plads uden sultne gæster og uden at stresse over, hvornår resten af maden er færdig.
Det kræver natuligvis lidt overskud og tid til at lave disse appetizers og snacks. Jeg har dog forsøgt at finde opskrifter frem på appetizers og snacks, som altid hitter herhjemme og nogle af dem kan også sagtens laves i forvejen og stilles frem til høflig selvbetjening.
Det hele behøver ikke være sødt
I de sidste år kan jeg mærke, at jeg har mere og mere lyst til at træde et skridt væk fra at alt, der vedrører jul skal være sødt. Der er jo så mange lækre, salte sager, der ikke riskerer at trigge den irriterende sukkertrang, som de søde julegodter godt kan finde på at gøre.
Og en ekstra sidegevinst er også, at hvis man har spist sig mæt i den rigtige mad, så lokker de søde sager mindre. Win-win.
Appetizers og snacks til julen
Jeg har udvalgt disse otte – men du kan også gå ombord i min store samling af tapas og se om du foretrækker andre.
- Appetizer med agurk og laks
- Salte æbleskiver med rogn og cremefraiche
- Serranoruller med flødeost og rucola
- Dadler i bacon
- Ostebræt
- Jule-tapasbræt
- Saltmandler
- Grønkålschips med spidskommen og salt
0 kommentarer til “Jule appetizers og snacks”