Jordbærtærte på mazarinbund


Jordbærtærte på mazarinbund er den perfekte danske sommerkage. At lave den i en version som både er Low Carb, så godt som sukkerfri og glutenfri giver lidt udfordringer men jeg synes, vi kommer overordentligt godt i mål her.

Jordbærkage på mazarinbund - glutenfri og sukkerfri opskrift

Jordbærtærte på mazarinbund

4,50 fra 4 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
8 personer
|
30 minutter

Ingredienser

Mazarinbund

Chokoladelag

Vaniljecreme med mascarpone

Pynt

Sådan gør du

Mazarinbund

  • Forvarm ovnen til 160 grader varmluft.
  • Skyl bønnerne godt under koldt vand.
  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør til en ensartet dej.
  • Kom dejen i en smurt springform (20-22 cm) med bagepapir i bunden. Glat overfladen meden dejskraber.
  • Bagkagen i den varme ovn i ca. 20-25 minutter, til du kan stikke en pind i midten af kagen uden at få dej med op.
  • Tag kagen ud af ovnen.

Chokoladelag

  • Hak chokoladen og fordel den over den varme kage, så den smelter. Fordel den så ensartet over kagen, som du kan. Sæt evt. kagen tilbage i ovnen et kort øjeblik, hvis chokoladen ikke smelter nok ved kagens varme.
  • Sæt kagen i køleskab og lad den afkøle helt.

Vaniljecreme

  • Kom mascarpone, fløde, Sukrin Melis, vaniljepulver i en skål og pisk det godt sammen. Fordel cremen ud over kagen med en dejskraber.

Topping

  • Skær jordbærrene i tynde skiver og anret dem ovenpå cremen.
  • Pynt med friske mynteblade inden servering.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Jordbærkage på mazarinbund med hemmelig ingrediens

Denne jordbærtærte på mazarinbund skal næsten nydes på terrassen en god sommerdag. Vil du gerne lave kagen, hvor det ikke er sommer, vil jeg hellere anbefale dig at lave den traditionelle mazarinkage med chokolade, som denne jordbærkage er inspireret af.

I mazarinbunden finder du en lidt speciel ingrediens, nemlig bønner. Jeg har brugt de hvide butterbeans, og det fungerer forbavsende godt. Det giver god fylde i bunden og giver samtidig den der lidt faste konsistens, som mandelmel og smør alene ikke giver.

Bønnerne har samtidig for mig en præventiv funktion. Min mave kan simpelthen ikke tåle dem og det betyder, at jeg kun spiser et lille stykke. Indbygget impulskontrol. Smart ikke?

Jordbærtærte uden mel og gluten

Ingen traditionel mel og gluten i denne opskrift og den er jo temmelig sukkerfri også. Dog har jeg brugt almindelig chokolade 70% og der er jo sukker i. Jeg spiser ikke sukkerfri chokolade, og det er jo selvfølgelig et personligt valg.

Hvis du vil lave kagen i forvejen, synes jeg, du skal nøjes med at lave bunden med chokoladelaget. Så skal du bare piske vaniljecremen sammen og pynte med jordbær på selve serveringsdagen.

Men prøv opskriften på mazarinkage med jordbær her. Jeg er sikker på, du vil blive vild med den.

mazarinkage med jordbær, den lækreste jordbærtærte med mazarinbund
Foto: Columbus Leth til De bedste fra Madbanditten

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

22 kommentarer til “Jordbærtærte på mazarinbund”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Det ved jeg ikke lige men jeg lavede jordbærkagen her med bundene fra sommerkagen for nogle uger siden og det blev eminent godt. Det tror jeg er en bedre – og langt mindre tidskrævende – løsning.

      Svar
  1. 4 stars
    Den smager dejligt. Ikke-LCHF-folket var begejstret.
    Det plejer gerne at være en god målestok.
    Jeg syntes ikke at den mindede mig om mazerinkage, men den smager virkelig godt 😊

    Svar
  2. 5 stars
    Første gang jeg lavede denne kage var i påsken, og gik siden og tænkte på den meget tit. Kunne næsten ikke vente med at lave den igen. Sååå lækker. Nu er det blevet lavet indtil flere gange.

    Svar
  3. 4 stars
    Hej. Vil du ikke godt skrive hvor mange kulhydrater der er i hele kagen og evt per portion? Jeg har sukkersyge, spiser low carb for at holde sukkertallet stabilt så det ville hjælpe enormt meget hvis jeg lige hurtigt ku se om det her var noget for mig – for den lyder jo lækker nok 😁

    Svar
    • Hej Anja
      Det står jo allerede under opskriften i feltet ‘energiberegning’?!😅

      Du skal være PLUS-medlem for at kunne se selve beregningen. Det koster 1 krone om dagen.

      Svar
  4. Kære Jane

    Dette er et spørgsmål til sødemidler. Jeg kan se at du ofte henviser til Sukrin – i lidt varierende typer .
    Er der forskel på hvordan de forskellige sødemiddelmærker (og deres indhold/ingredienser) påvirker ketosen ? – Og hvad er op og ned i denne sammenhæng?

    Bedste hilsner
    Pia

    Svar
    • Hej Pia
      Jeg tror, du hænger for meget ud i kagesektionen😅

      Og ja, der er forskel på, hvordan forskellige typer sødemidler påvirker ketose. Sukrin, som består af sukkeralkoholen erytritol, optages ikke i blodet og kan derfor ikke influere med ketose. Så er ketose 100% målet, er Sukrin et fint valg. Noget, der ikke er så fint, er alle de kulhydrater, der følger med i de opskrifter, der indeholder sødemidler (kager). Her vil du ofte bruge op mod halvdelen af dit daglige kulhydratration på kage. Medmindre dine øvrige måltider den dag er grøntsagsfattige, bliver det et problem.

      Ketose og vægttab er desuden ikke det samme. Og kage med sødemidler vil give mange kalorier uden tilsvarende mæthed. Det er et problem ift. kalorieunderskud og vægttab. Af samme grund finder du aldrig denne type opskrifter i mine Keto-produkter.

      Det var ikke helt det, du spurgte til, det ved jeg godt. Men jeg synes, det er en del af historien. Mere info her: Keto og sødemidler

      Svar
      • … og ja har hængt ud et par dage i kagesektionen ;-). Prøver at finde kageemner med en mindre mængde kulhydrat… og kan godt se at kalorierne hurtigt tæller op. Tak for svar.
        Hilsner fra
        Pia

        Svar
  5. Hej Jane!

    Vil først lige sige at jeg er så fornøyd med opskrifterne dine!
    Fandt nyligt din side, da jeg er lidt interesseret i lavkarbo kost, og efterfølgende har fået tag i dine bøger – og synes de er så utrolig bra! Enkle opskrifter, med lidt vri, og alt sammen er super lækkert. Og måden du skriver på 👍🏻 Så alt det skal du ha ros for.

    Tenkte på en ting angående denne kagen tror du det havde gået an å lave den i muffinsforme?
    Skal ha forskellige gæster både lørdag og søndag, men orker ikke et kage-projekt begge dagene, men samtidig er det ikke lige hyggelig å servere en halvspist kage søndag 😅 Da havde jo været fint med muffins, man kunne pynte og servere individuelt.

    Hilsen en lidt doven husmor, eller måske bare en helt almindelig en 😄

    Svar
    • Det var da en super idé! Det tror jeg sagtens man kan👍🏼

      Og dejligt du kan lide opskrifterne❤️

      Svar
  6. Hej Jane

    De 400 g butterbeans kogte/fra dåse, det er drænet vægt ikk? Altså ca. 1,5 dåse ?
    Mvh Maj

    Svar
    • Dælme et godt spørgsmål… Jeg har to enslydende opskrifter på den mazarinbund, hvor den ene siger 400 g og den anden 240 g (1 dåse drænet). Jeg synes, det ville ligne mig dårligt at vælge et ulige tal som 1,5 dåse, så jeg tror jeg retter det til 240 g. Og så må jeg lige i køkkenet og teste den igen snart :)

      Svar
  7. Hej Jane.
    Nu har jeg lige læst lidt med, der hvor I skriver om næringsværdierne.
    Hvis jeg nu laver en kage til 8 personer, men skærer den ud til 16, ændre næringsværdien sig så ikke?

    Svar
    • Vi kan desværre ikke se hvor mange stykker du vælger at skære kagen ud i, men hvis beregningen er lavet til fx 8, men du skærer den til 16, vil du selv skulle halvere beregningen, fordi du så kun har spist halvdelen af det, beregningen er lavet på :)

      Det kan være, vi er enige. Mængden af kalorier/kulhydrat, du spiser, ændrer sig selvfølgelig. Men beregningen her på siden vil være den samme.

      Måske er det det, I mener, slår det mig lige… Så antallet, man kan justere, ændrer ingrediensmængden ikke næringsberegningen. Ej virkelig kringlet at forklare😅🙈

      Svar
      • Det er et fint svar :)
        Det var nemlig også sådan jeg ville gøre. Jeg er helt med på, at man selv skal udregne eller halvere næringsværdierne, ud fra den udregning du har lavet pr. Stk/person.
        Jeg kom bare ligepludselig i tvivl om man kunne gøre det, for så havde gjort noget forkert i et lille års tid 😂🙈.

        Svar
        • Det giver også fuldstændig mening for mig nu. Jeg skulle lige have grejet hovedet om hvad det, vi faktisk talte om😅

          Svar
  8. Hej Jeg er lige blevet plus medlem :-) jeg undrer mig over at næringsværdierne ikke ændrer sig i ft når jeg skifter “antal personer” :-) jeg er virkelig vild med dine lækre opskrifter

    Svar
    • Hej Jane
      Det er fordi de er lavet pr. person/pr. stk. Portionsstørrelsen er den samme, selvom du vælger at lave dobbelt portion fx.

      Håber, det giver mening :)

      Svar
      • okay men der er jo forskel på hvor store stykker.. hvordan kan jeg vide, at i det stykke er der 16g kh?.. normalt når jeg fx laver en gryderet, kan jeg regne ud hvor mange kh osv der er i ved at dividere med fx 4 personer. håber jeg for forklaret det rigtigt :-)

        Svar
        • Det er nøjagtigt det samme her. Hvis beregningen er lavet på 8 personer svarer det til, at du tager kagen og skører den i 8 lige store stykker. Har du lavet dobbelt op, skærer du kagen op i 16 stk. Hvert af disse stykker vil svare til beregningen.

          Jeg er helt med på at det i det virkelige liv ikke foregår så minutiøst som beskrevet her, men det er en rettesnor for hvad det stykke kage, du vælger at spise cirka indeholder.

          Håber det giver bedre mening ;)

          Svar