Jeg starter på mandag…


Den sætning er simpelthen i sig selv så plat. Hvis man har besluttet noget, hvorfor pokker så vente til mandag? Hvorfor ikke starte nu? “På mandag” implicerer et underligt carte blanche til at hælde alt muligt i hovedet, som ikke er godt for en alligevel. “Nu” må alt andet lige være et bedre tidspunkt.

Jeg havde ellers glædet mig til weekendens stenbiderrogn med laktosefri creme fraîche, men i dag har jeg simpelthen haft det så elendigt, at jeg ikke gider vente en eneste dag mere. Og da slet ikke fire. Så jeg må lave fiksfakserier i menuen og spise stenbiderrogn med avokadocreme eller lign. i stedet. Det lyder egentlig også lækkert nok. Planlægger en tur forbi mit favorit supermarked, Øko-Best,  på Vesterbrogade på vej hjem fra arbejde i morgen, så jeg kan få nogle lækre specialvarer med hjem. Eller måske slå et smut forbi det nye Urtehuset, som er flyttet ind i Egefelds gamle lokaler på Gl. Kongevej. Der er også grobund for lidt god shopping. Både helsepusher og Egefeld måtte desværre bukke under for krisen og lukke herude i 2500.

Og bare for sådan at gøre noget helt anderledes, så overvejer jeg at give dette program en chance. For nok er løbeformen ved at indfinde sig igen, men det ændrer jo ikke på, at jeg har slappe, blævrende mormorarme. Og hvor sejt ville det ikke lige være at kunne lave 100 armbøjninger? Hånden på hjertet, jeg er ikke sikker på at jeg kan lave én eneste lige pt. Så der er absolut plads til forbedringer!

Lad mig gøre dit sunde liv ENDNU nemmere!

Med MadbandittenPLUS får du:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • velkomst e-bog Den Store Keto-guide (værdi 149,-)
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler og guides
  • adgang til at lytte til min podcast

OG jeg fjerner alle reklamer fra siden🥳

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

4 kommentarer til “Jeg starter på mandag…”

Skriv en kommentar

  1. 20 armbøjninger Rikke? Wauw. Jeg tror aldrig jeg har taget en eneste rigtig. Nu har jeg printet programmet ud i sådan en smart lommeversion. Det gør det jo ikke alene, men det er da en start!

    Carla, sejt med svømmevelvære inden svømmetur. Jeg tror også jeg vil kaste mig på sofaen i aften og nyde den løbetur, jeg har planer om at tage på lørdag :)

    Tak for tippet, Charlotte. Det vil jeg bestemt undersøge.

    Svar
  2. Sikke noget møj med maven – kender du udrensningstinkturen “Psytomin Toxiform”? Ellers vil jeg foreslå dig den kombineret med NDS Panda – det kan være med til at fremme forløbet, så du hurtigere får ro i maven :-)
    God fornøjelse.
    KH Charlotte

    Svar
  3. Sikke en energi! Jeg skal ud at svømme i dag for første gang i flere måneder, og synes i det skjulte, at det er SÅ godt gået allerede inden, jeg faktisk har gjort det hahaha. Men det er godt at blive lidt inspireret, for den dårlige samvittighed lurer lige omkring mit mål om at deltage i et 5 km-løb i år. Tak :-)

    Svar