Italiensk rullesteg med pesto (porchetta)


Porchetta, eller italiensk rullesteg, er bare så dejlig mad! Kød med god fedtmarmorering og med sprøde flæskesvær hele vejen rundt. Jamen, det holder sguda! Dog tager den lidt tid at lave, så den egner sig bedst til et weekendprojekt. Kødudskæringen skal man også som regel bestille hos slagteren en eller to dage før, men lad ikke det stå imellem dig og denne lækre rullesteg.

Italiensk rullesteg - porchetta

Italiensk rullesteg med pesto (porchetta)

Føj til favoritter Udskriv Pin
8
|
5 timer

Ingredienser

  • 1,5 kg svineslag (bed slagteren om at snitte det for dig)
  • kødsnor

Saltscrub til ydersiden

  • 3-4 spsk havsalt
  • 1 spsk tørret basilikum

Pestorub til indersiden

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 100 grader.
  • Bland saltrubben i en skål og bland herefter urterubben i en anden skål.
  • Gnid urterubben på svineslagets inderside (det uden skind) og rul stegen, så stramt du kan. Dog ikke så stramt, at skindet ruller med ind i rullen. Skindetskal helst samles i bunden. Det bliver sejt, hvis det rulles med ind.
  • Bindrullestegen sammen med kødsnor. Gnid nu resten af saltrubben godt ind i rullestegen hele vejen rundt.
  • Læg rullestegen i et ovnfast fad og steg den i ovnen i ca. 3,5-4 timer eller til centertemperaturen er ca. 65 grader.
  • Skru herefter ovnen op på 250 grader og vend rullestegen gradvist, så den får sprødt skind hele vejen rundt. Giv den en tur under grillen, hvis skindet driller og ikke vil blive helt sprødt.
  • Tag stegen ud, lad den hvile i ca. 20 minutter, inden du skærer den i skiver. Udover at den smager pragtfuldt, gør den sig også herligt til frokost, både kold eller genopvarmet.

Noter

* Hvis du køber pesto, så gå efter en, der lavet på olivenolie og ikke solsikkeolie eller unavngiven vegetabilsk olie.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Italiensk rullesteg med urterub

I Mæt & Slank har jeg en italiensk rullesteg lavet med en lækker urterub med masser af friske urter, hvidløg og olivenolie, som jeg gnider på indersiden, men her skulle det gå lidt hurtigere, så i stedet brugte jeg pesto. Det fungerede udmærket, men det er jo selvfølgelig snyderi ift. originalopskriften. Ikke desto mindre…

Det tager lang tid at lave porchetta, så du skal i gang lidt efter frokost. Til gengæld passer den så sig selv hele eftermiddagen.

Se lige denne basse! Fannerme da i orden aftensmad!

Italiensk rullesteg - porchetta

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

5 kommentarer til “Italiensk rullesteg med pesto (porchetta)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane.

    Tak for en super blog. Jeg ved denne tråd ikke er den mest nærliggende at stille mit spørgsmål i, ( jeg kunne ikke lige overskue at finde et relateret indlæg, der er ret mange…;), men nu gør jeg det alligevel.
    Jeg har fået lyst til at prøve kræfter med en juicer og mangler derfor råd omkring hvilken, jeg bør anskaffe mig. En god, rengøringsvenlig med hestekræfter til hele grøntsager…. Eventuelt.
    Kan du anbefale en? Hvad bruger du?
    Igen, jeg beklager at jeg bryder den udmærkede porchetta-tråd. Som i øvrigt ser rigtig lækker ud.

    Mange hilsner Sabrina

    Svar
    • Hej Sabrina
      Jeg har haft en Philips juicer, som jeg har været rigtig glad for. Den er dog træls at rengøre, men jeg har været glad for den alligevel. Jeg har også haft en Wilfa Slowjuicer. Den vandt aldrig mit hjerte. På det seneste har jeg dog byttet alle juicere ud med en Vitamix blender, som er så kraftig en blender, at den kan purere sten til støv. Sådan sat lidt på spidsen, ikke? Men den finpurerer alle frugter og grøntsager og fortynder jeg med vand, har jeg juice. Den tager 1 minut at rengøre og den blender alt. ALT. Eneste minus: Den er MEGA-dyr. Du kan læse om min maskinpark her: UDSTYR

      Svar
  2. Gosh det ser lækkert ud. Jeg fik lavet noget estragon pesto, mon ikke det også ville være lækkert i sådan en bandit?
    Jeg har i øvrigt fundet ud af formålet med at blanchere krydderurter og grøntsager inden frysning. Det nedbryder et enzym, der fortsætter modningen selvom det er frosset ned og derved forkortes holdbarheden og smagen forringes til noget høagtigt. Jeg ved ikke om det forholder sig anderledes med pesto, men jeg kan forestille mig at blendningen og olien også forlænger holdbarheden.

    God weekend
    Anne-Marie

    Svar