I går til frokost lavede jeg italiensk pizza à LCHF. Hør lige. Jeg har ikke spist brød i 7-8 år, og jeg savner det aldrig. Vitterligt aldrig. Men jeg er åbenbart ikke helt immun overfor synet og duften af de lækre italienske pizzaer, som er på de her kanter. Hold op, de ser gode ud.
Ingredienser
- 100 g skinke
- 50 g små tomater
- 125 g frisk mozzarella
- Lidt frisk basilikum
- olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Opvarm ovnen på grill-funktion.
- Fordel skinkestykkerne i bunden af et smurt fad.
- Skær tomaterne i mindre stykker og fordel dem over skinken.
- Hak basilikum og fordel dem over tomater.
- Læg til sidst skiver af frisk mozzarella ovenpå og gratiner i ovnen i 3-5 minutter (min ovn var sådan en svag bordovn).
- Stænk med olivenolie og drys med salt og peber.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Skinke med tomat og mozzarella
Og selvom den sprøde og let-seje bund er en del af det at spise pizza, så var jeg faktisk fint tilfreds med min egen nemme løsning på italiensk pizza à la LCHF.
Vi bor i hus her på Sardinien og laver en del mad selv. Dette var min frokost i går.
Og ja, det er jo bare pizzafyld. Varmet i ovn. Men efter at have spist så mange Caprese-salater, at jeg ikke længere kan tælle dem, fatter jeg ikke, at jeg ikke er kommet på denne idé før.
Senere på eftermiddagen, når det bliver virkelig varmt, kan man jo passende tage en portion af den sukkerfri yoghurt-is.
Der er noget dejligt over så simpelt, det med mad er, når man er væk fra sit vante køkken.
Kære Jane, tak for inspiration.
Jeg har i årevis lavet “bundløs pizza” – jeg elsker tun på pizza, så det er ofte tun, div grønt og ribeligt med pesto eller hvidløgsolie. Så længe der er ost og krydderier på, smager og dufter det stadig lige så dejligt som ægte pizza.
Er iøvrigt vild med mange af dine opskrifter. Så tak for det ;-).
På ferie her tæt på Rom faldt jeg i snak med en anden dansker og hun fortalte om bønner i ovn, det søgte jeg på, og landede derfor på denne side.
Nu ved jeg ikke hvordan jeg skal formulere mig uden at lyde alt for fordomsfuld, men jeg undrer mig til fulde, når jeg hører om folk, der dropper brød, ris, pasta osv., hvis de vel at mærke ikke har allergi overfor dette. Og jeg synes samtidig, at det er påfaldende, hvordan I bekræfter jer selv i, hvor lidt I savner brød, når I nu kan huske, hvor godt det smager. Altså vi har kun det her liv, hvorfor ikke i stedet leve efter devisen lidt men godt og ikke lade sig nægte noget!?
Personligt spiser jeg hvad jeg vil og mine 70-100 km i løbeskoene om ugen gør også, at jeg skal anstrenge mig for at tage på.
Og lur mig om ikke langt de fleste læsere her er af hunkøn. Konen er af samme type! Hun vil hellere spise sig til en sund krop, rettelse til en slank krop, i stedet for at motionere sig til det, hvilket alt andet lige må være bedre for lunge, hjerte og knogler. Men derfor, og pga. af hendes dovenskab vil jeg fremadrettet lade mig inspirere af din side.
Lidt fordomme blev der vist luftet her, men læs mit indlæg to gange og tæl også gerne til 10, inden det kommenteres!
God sommer og jeg vender glad tilbage
Hej Peter
Tak for dine fordomme. Det interessante for mig er ikke så meget din vurdering af mit eller andres valg, men hvorfor det vækker så stærke følelser i dig. Det er jo ligemeget, hvad andre gør, ikke? Når du nu er tilfreds med det, du gør. Jeg bliver fx ikke det mindste påvirket af dit valg om at gøre tingene anderledes.
Men uanset, så er du så hjertelig velkommen tilbage. Og du behøver slet ikke at købe ind på holdningerne, men kan nyde den gode mad alligevel :)
Du fortjener ferie men hold nu fast jeg har savnet dig. Det er frygteligt jeg skal komme op med gode mad ideer selv. Men fik lige en ide. Vi grillede kalve cuvette igår mums men jeg er nu mere til de grillede grøntsager så der er meget kød til overs. Så i dag Vitello Tonnato. Det er lige hvad mine kreative evner formår ?
Elsker min nye fade der er bare et eller andet over dem og prisen var altså i den helt gode ende.
Dejlig søndag ?
Let og mega lækker. Jeg havde parma skinke i mit køleskab så der blev det denne gang , men i læbet af ugen bliver det dem med “rigtig” skinke.
Psssst bye the way, fandt House Doctor fadene i en forretning ovre i Herning så en lille og en lidt større på vej. Tak for hjælpen.
Ej hvor fedt at du fandt fadene, Heidi!
Og PS: NU er jeg hjemme igen, så forbered dig på ny inspiration fra… snart :)
Det er jeg også begyndt på med en del retter, altså at lave retten helt som sædvanligt, bare uden alle kulhydraterne. Jeg har lige spist asiatisk til aften, uden ris. Og jeg lægger knapt mærke til det.
I øvrigt, det med ikke at savne brød, så kan jeg godt blive skuffet over, hvor lidt jeg savner det. Altså jeg husker hvor godt det var, og tager et stykke bagermorgenbrød, eller min mors tærte, eller Urtekrams de gode kiks….og det smager bare blaah. Den der “Wauw, det her er det lækreste nogensinde” -følelse er væk.
Sært, og lidt skræmmende, hvor ligegyldigt det faktisk smager, når afhængigheden er væk.
Hvor er det fantastisk at høre, Saga og jeg kan fint følge dig i det med det udeblevne savn. Folk har så travlt med at fortælle mig/os, hvor meget vi må savne dit og dat men sagen er, at det gør man faktisk ikke. Og hvis man en dag spiser det, smager det slet ikke så godt som man husker det.