Sådan en italiensk æggepande med pancetta og parmesan går lige så fint til aftensmad eller frokost, som den gør til fx en sen morgenmad i weekenden. Og den smager bare helt forrygende og er super nem at lave.
Italiensk æggepande med pancetta og parmesan
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
Sådan gør du
- Skær pancettaen i tern, hvis den ikke allerede er det, og steg den gylden i en pande sammen med løg og hvidløg.
- Tilsæt tomat i tern, hakkede tomater, spinat, chiliflager og krydderurter og rør godt sammen og smag til med salt og peber.
- Rør fløde, vand og parmesan sammen og rør det i tomatblandingen.
- Lav små fordybninger i panden og slå æggene ud i fordybningerne.
- Sæt panden i ovnen ved 170 grader i ca. 10 minutter, til hviderne er stivnet eller læg låg på panden og lad æggene stege færdigt heri.
- Server evt. på en bund af friske spinatblade.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Go-to opskrift til frokost
Pancetta er jo en slags italiensk bacon og er det ikke lige noget, dit lokale supermarked har, køber du bare baconstykker i stedet eller måske lidt parmaskinke som du skærer i små stykker.
For mig er denne sådan en go-to opskrift, når køleskabet er halvtomt og jeg ikke ved, hvad jeg skal finde på.
Æg har vi altid, det samme med parmesan. Og bacon eller i det her tilfælde pancetta eller andet tilsvarende, har vi næsten også altid. Så selvom køleskabet ser tomt ud, kan jeg lige trylle sådan en omgang her frem.
Prøv den i weekenden til sen morgenmad, brunch eller frokost. Den smager dejligt og mætter virkelig godt.
Den er virkelig velsmagende og kan spises både morgen, frokost og aften. Man kan sagtens proppe andre grøntsager i, bruge frossen spinat, pølser eller hvad man nu lige har. Det er en dejlig opskrift som man kan lege lidt med hvis man har noget i køleskabet man skal have brugt.
Prøvede den her til aften, smagte bare vildt godt, jeg fik det som aftensmad, skal helt sikkert serveres til morgenmad i weekenden, når kæresten er kommet hjem👌👍
Jaa så godt! Og rimelig ok morgenmad, han har i sigte i weekenden❤️
Ser lækker ud – og skal prøves.
Hvad er der i den midterste skål?
Det ligner creme fraiche
Det snyder lidt, tror jeg, for det er faktisk bare en tom hvid skål, som lidt ekstra (dekorative) urter ligger i :)
Har netop afprøvet – og uhm hvor lækker :-) Jeg havde ikke spinat og flåede tomater hjemme (whats going wrong), så brugte i stedet en squash og lidt øko pizzatopping som jeg spædede op med lidt vand. Det fungerede fint. Lækker brunch-agtig ret :-)
Dejlig, nem og lidt luxus agtig morgenmad. Tror den må gentages i morgen ?