Er du over 40 og har for meget fedt om maven?


I dag skal vi tale om insulinresistens og hvorfor det er vigtigt at interessere sig for, før lægen nævner det. I stedet for kedelige forklaringer, vil jeg introducere dig for Susan. Susan er en person, jeg har opdigtet til lejligheden, men på mange måder er Susan både dig og mig.

Susan er en ret gennemsnitlig kvinde. Hun er over 40, hun er overvægtig med tendens til fedtlagring i maveregionen og hun har et almindeligt liv med job, familie osv. Det travle liv har betydet, at Susan aldrig har fået en fast motionsrutine andet end havearbejde og gåture med hunden. Hun spiser en kulhydratrig, fedtfattig kost med tre hovedmåltider, 2-3 mellemmåltider – og hvis hun skal være ærlig, ryger der også lidt for mange søde sager og/eller alkohol indenbords. Hun vil gerne tabe sig, men det føles umuligt og hun ‘falder hele tiden i’.

Susan er insulinresistent uden at vide det

Susan er insulinresistent, men det ved hun ikke. For vi måler som udgangspunkt ikke for insulinresistens hos lægen. I stedet måler vi langtidsblodsukker og Susans blodsukker er stadig indenfor normalområdet. Derfor er der ikke nogen rød lampe, der lyser, når hendes blodprøver kommer tilbage fra laboratoriet.

Hvis du ikke kender insulin, er det et livsnødvendigt hormon, som hjælper med at fjerne sukker fra blodbanen, så blodsukkeret normaliserer sig, efter man har spist. Vi vil helst ikke have sukkeret i blodbanen og insulin hjælper derfor med at få det sikkert ud i de lagre, der er i musklerne og delvist også i leveren.

Men det, vi skal forstå om insulin, er, at insulin er super dygtig til sit arbejde og virkelig hårdtarbejdende. En rigtig knokler. Så selvom Susan udsætter sit blodsukker for store udsving med sin kulhydratrige kost, knokler insulin bare endnu hårdere for at få det blodsukker ned i normalområdet.

Dette har stået på i mange år efterhånden, så Susans celler begynder at blive mindre modtagelige over det insulin. Men fordi insulin er sådan en knokler, produceres der bare mere og mere og mere af det. Det betyder, at insulin er til stede i blodet i større og større mængder, for der skal kompenseres for, at effekten på cellerne ikke er så god længere. 

Insulinresistens – præ-diabetes – diabetes 2

Som tiden går, reagerer cellerne mindre og mindre og insulin er ved at være træt af de mange års hårdt arbejde. Til sidst når det til et punkt, hvor insulin kaster håndklædet i ringen. Jeg kan ikke mere… Først nu begynder Susans blodsukker at kravle sig opad. Lægen reagerer og taler om, at Susan har insulinresistens, hvilket også kaldes præ-diabetes, altså et forstadie til diabetes 2. 

Men det, vi fuldstændig overser her, er, at Susan har været insulinresistent i årevis, formentlig i mere end et årti, inden det når hertil. Og havde vi hos lægen målt insulin og ikke bare blodsukker, ville målingen for mange år siden have vist alt for høje insulinniveauer. Men fordi vi kun måler blodsukker, missede vi dette, og Susans insulinresistens er nu så fremskreden, at næste stop er diabetes 2. 

Selvom diabetes 2 nogle gange virker som allemandseje og som noget, vi nærmest er skæbnebestemt til at få, så er diabetes 2 altså en utroligt alvorlig diagnose, som har en masse negative følgevirkninger, og som risikerer at skære 10-15 år af livslængden. 

Insulinresistens er altså et stille råb om hjælp fra din krop om, at kursen for dit helbred er på afveje, og risikoen for alvorlig sygdom er forøget. Foruden at være en risikofaktor for diabetes 2, er insulinresistens også en risikofaktor for hjertekarsygdom, flere cancertyper og Alzheimers.

Vægttab og insulinresistens

Vægttab kan afhjælpe insulinresistens, men problemet er, at vægttab som insulinresistent kan være ekstra svært. Det høje insulinniveau forhindrer nemlig kroppen i at mobilisere energi fra kroppens egne lagre og det betyder for Susan, at hun oplever at gå kold, hvis hun ikke spiser noget hver 2-3. time. Hun bliver dårlig, ryster, får problemer med koncentration og føler sig virkelig utilpas.

Hun kalder det selv, at hun har ‘lavt blodsukker’ og skynder sig derfor at spise noget kulhydratrigt, så hun kan få det blodsukker op igen. Men faktisk er hendes blodsukker ikke spor lavt. Hun er bare i den situation, hvor en rask krop ville skifte fra at forbrænde den indkommende energi fra maden til at forbrænde energi fra egne lagre. Men pga. insulinresistensen er evnen til dette skifte begrænset hos Susan. Derfor er hun nødt til konstant at fylde ny energi på, og det gør det utroligt svært at opnå vægttab, der jo som bekendt kræver, at man spiser mindre. 

At prøve at tabe sig uden at tage hånd om insulinresistensen, svarer til at prøve at sejle i en båd med hul i bunden. Vandet pibler ind, og man kommer ingen vegne, før hullet lukkes. 

Susans løsning

Susan forstår heldigvis, at hendes førsteprioritet er nødt til at være at få bragt det konstant forhøjede insulinniveau ned. Hun ved, at kulhydrater er den madkategori, der får blodsukkeret til at stige mest, så hun lægger to og to sammen og begynder at spise en kost med fokus på få kulhydrater. 

I stedet for havregryn, pasta, brød, ris og kartoffel sammensætter hun nu sin kost af æg, kød, fisk, grøntsager og fedt. 

Det, hun næsten øjeblikkeligt oplever, er, at hun føler sig mæt på en anden måde end tidligere. Hun føler sig tilpas, hun føler ikke længere behov for at spise hele tiden, hjernetågen letter og hun har ikke længere energicrash om eftermiddagen. Søvnen er også længere og bedre og humøret virker mere stabilt. 

Efter et par uger kan hun springe mellemmåltiderne over og nøjes med at spise til hovedmåltiderne uden at blive dårlig. Hun spiser morgenmad kl. 7, frokost kl. 13.00 og aftensmad kl. 19.00. Mellem kl. 19.00 og 07.00 næste morgen spiser hun ingenting men drikker måske en kop te i sofaen om aftenen.

Susan har altså gjort to vigtige ting

  1. Hun har nedbragt mængden af insulin, der er nødvendigt for at sænke blodsukkeret efter måltider. Fordi hendes måltider ikke indeholder andet kulhydrat end det, hun får fra grøntsagerne, er blodsukkerstigningen minimal og det samme er derfor behovet for insulin.
  2. Hun holder nu gode pauser mellem sine måltider, og hun har en 12-timers pause mellem aftensmad og morgenmad næste morgen. Det betyder, at insulin får en velfortjent pause og insulinniveauet i blodet sænkes derfor. Det nye lave insulinniveau gør, at Susans krop bliver bedre til at mobilisere energi (fx fedt) fra sine egne lagre. 

Resultatet af disse to ting, betyder også, at vægten begynder at gå ned og taljemålet svinder ind uge for uge.

Et år senere er Susan til lægetjek. Hendes vægt er nu indenfor normalområdet, og der er ikke længere tegn på insulinresistens i blodprøverne. 

Hvordan ved man, om man er insulinresistent?

Som sagt er det (som regel) ikke noget, vi måler. I stedet kan vi benytte os af andre metoder, som rammer det ret godt også:

  1. Hvis du er over 40, har tendens til fedtlagring i maveregionen og ikke dyrker virkelig meget motion, er du med (næsten) garanti insulinresistent.
  2. Hvis dit taljemål er mere end halvdelen af din højde, er du med (næsten) garanti insulinresistent. 
  3. Er du i eller forbi overgangsalderen og dyrker du ikke virkelig meget motion, er du formentlig også insulinresistent

Og så er det altså tid til at gøre noget ved det. Det nytter ikke at vente, til lægen siger, at dit langtidsblodsukker er for højt, for som du forstår nu, går insulinresistensen årtier forud for, at det sker. Og du spilder værdifulde år af dit liv, hvis du venter på, at lægen rasler med diabetes-2-diagnosen.

Andre tegn på insulinresistens

Andre ting, der kan være et tegn på, at du er insulinresistent, kan bl.a. være:

  • hyppig sult og problemer med at gå mere end 3 timer mellem måltider
  • cravings og sukkertrang
  • hovedpine eller migræne
  • hjernetåge eller en følelse af, at hjernen er pakket ind i vat
  • skin tags (små knopper/vorter, der hænger fra huden – google det for billeder!)
  • lav libido (eller impotens hos mænd)

Andre tegn, som kan optræde i blodprøverne hos lægen, som også kan have insulinresistens som årsag, er forhøjet blodtryk og for højt kolesteroltal, hvor HDL er lavt og triglycerider høje. Overvægt og taljemål har vi været inde på som gode indikatorer.

Spis blodsukkerstabil kost

At sænke kulhydratindtaget og øge proteinindtaget og fedtindtaget vil næsten øjeblikkeligt opleves som en lettelse, hvis du kan nikke genkendende til ovenstående. 

Kulhydratbegrænset kost kan hedde alt fra Low Carb, LCHF og Keto. De er ikke helt ens, men de er alle ord for at spise en kost, hvor de stivelsesholdige kulhydrater er erstattet med grøntsager. Det er en kost, der vil holde blodsukkeret stabilt og sænke insulinmængden i blodet og resultatet vil være bedre mæthed og forbedret evne til at mobilisere energi (fedt og kulhydrat) fra kroppens egne lagre.

Og så er det i øvrigt megalækker mad også.

Jeg har en kostplan til hver, hvis du har brug for et konkret oplæg. Find den, der passer dig bedst her:

Kostplaner til Keto, LCHF og Low Carb

En anden ting, som er super effektivt til insulinresistens, er at indlægge perioder med faste. Periodisk faste eller intermitterende faste kalder man det også. Få hjælp til at faste på den mest effektive og mest sikre måde med min e-bog Forsvarlig faste.

vægttab efter 40 -insulinresistens

Bliv klogere på Low Carb og Keto i din sommerferie☀️

Lyt blandt andet til emner som: strategier til vægttab, hvordan du griber vægttab an efter 40, fordele og ulemper ved faste, cravings og sukkerafhængighed, mentale redskaber til motivation og fastholdelse og hvordan du kommer tilbage på sporet efter en periode med for meget af det gode.

Lige nu kan du lytte til hele mit podcast arkiv for bare 49,-

Prøv MadbandittenPLUS her >>

I gang med Keto på en nem og fleksibel måde?

Med min nye Keto kostplan ‘den fleksible’ vælger du frit tre retter pr. dag fra planen og uanset hvilke du vælger, får du den rette mængde kulhydrat, protein og fedt for at gå ned i vægt.

Prøv kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

10 kommentarer til “Er du over 40 og har for meget fedt om maven?”

  1. Jeg er over 40 og har mave+ fedt, men jeg spiser ikke ret meget eller dyrker sport, men tager stadig på. Varmt mad kan jeg ikke tage med på jobbet. / arbejder skiftende tider.

    Svar
    • Hvilke ting er du frisk på at ændre for at se, om det kan gøre noget ved det? Fortæl mig evt. lidt mere om din hverdag og din nuværende kost.

      Svar
  2. Hej Jane
    Jeg er 46 år og har haft sukkersyge type 2 i 8 år. Jeg er 166 cm høj, vejer 56 kg og er slank kun maveområde er der masser af fedt. Jeg har tit spist efter low carb men efter 3-4 måneder gået tilbage til kulhydratrig kost igen kun fordi jeg taber mig 4-5 kg og dette kan ses på mit ansigt, arme og ben. Lige nu er mit kolesterol forhøjet men jeg tager ikke noget for det, det skal jeg måske snart.
    Sover ikke godt vågner midt om natten og har svært ved at falde i søvn igen. Er i overgangsalderen som startet for 4 år siden, men har ingen gener udover uregelmæssig menstruation.
    Jeg vil gerne have en privat svar tak.
    Til fedt erstatning brugte jeg avokado/æg/ost som almindelig pålægs ost/feta/hytteost og mayonaise+plus masser af grøntsager og proteiner kød/kylling/fisk, men problemet er jeg taber rigtig hurtig derfor opgiver jeg kulrydrater😪
    Ingen træning har slet ikke tid til at træne i fitness center.
    Hvad slags hjemmetrlning anbefaler du? Styrketræning sammen med keto eller low carb? Jeg vil helst ikke tabe mig., kunne godt tænke mig at tage på bare 4 kg
    På forhånd tak
    Shama

    Svar
    • Hej Shama
      Jeg tilbyder desværre ikke at svare privat, så nu får du mit svar her.

      Jeg synes, det lyder helt oplagt for dig at prøve en fokuseret indsats med styrketræning, når du allerede har lav vægt og helst ikke må falde mere i vægt. Styrketræning vil over tid hjælpe dig med at bygge muskelmasse, hvilket vil have god effekt på blodsukkerkontrol og metabolisk sundhed. Det er dog ikke gjort over natten – men diagnosen er jo selvfølgelig heller ikke kommet over natten. Og så proteinrig kost med masser af grøntsager ved siden af.

      Jeg kan desværre ikke hjælpe dig i gang med styrketræningen. Hvis du kunne finde tid i dit skema til at gå i fitnesscenter, vil det klart være bedst og nemmest, fordi du kan træne sikkert i maskinerne. Du kan sagtens starte med et kropsvægtprogram hjemme også, men jeg kender ikke lige markedet for det og kan derfor ikke anbefale dig noget der. Men al træning du vil kunne lave, vil være godt for din diabetes.

      Svar
  3. Hej. Jeg kan ikke tåle fisk, skaldyr, nødder og æg. Især æg og fisk fylder meget i de fleste madplaner og opskrifter. Hvordan sættes der noget klogt sammen uden de ingredienser?

    Svar
    • Hej Dorthe
      Jeg synes ikke, det behøver være noget problem at undgå. Du har formentlig stor erfaring med det allerede, eftersom du ikke kan tåle de ting. Proteinkilder, der ikke er fisk, skaldyr og æg, er fx okse, gris, lam, fjerkræ osv. Alle animalske proteinkilder er gode og du kan frit vælge dem, der passer dig bedst.
      I mine opskrifter er kylling ofte den proteinkilde, jeg foreslår som erstatning for fisk. Og jeg har en artikel om Keto uden æg her.

      Dit eneste fokus er at holde kulhydratindtaget helt lavt og at ikke kunne tåle fisk og æg (eller andet) er ingen begrænsning for dette.

      Hvis du har brug for et værktøj til at lave egne madplaner med indkøbsliste, hvor du selv kan vælge de opskrifter, der indeholder det, du gerne vil spise, kan du overveje MadbandittenPLUS-medlemskabet. Du kan også prøve det gratis i 7 dage og se om det kunne være en hjælp.
      Håber det kan hjælpe dig videre.

      Svar
  4. Tak for et informativt indlæg. Kan man have insulinresistens hvis ens blodsukker ligger lavt? (Her menes i bunden af normalområdet og til tider under)

    Svar
    • Godt spørgsmål. Uden sådan at vide det med sikkerhed, vil jeg sige, at ja, det tror jeg godt, man kan. Hvis der er for meget insulin, hvilket jo er problematikken ved insulinresistens, kan det godt virke for effektivt og gøre blodsukkeret lavt. Men mit gæt er at det ikke er det mest almindelige billede. Jeg ville nok opveje det sammen med eventuelle andre symptomer.

      Svar
  5. Kæreste Jane:-)

    Tak for endnu et vidunderligt indslag fuld af dejlig viden! Jeg tænker at det her er præcis det opslag jeg mangler og vil bruge når andre ser helt blanke ud og nogle gange endda yderst mistroiske, når talen falder på insulinresistens og dermed f.eks. at selv kartofler, rugbrød eller brune ris ikke fungerer for en…

    Vi må håbe at der her snart bliver almen viden, men jeg tror at der sker noget her, for jeg oplever at flere og flere at dem jeg kender der arbejder i sundhedsvæsenet som f.eks. læger, sygeplejersker og diætister er ved at have forstået budskabet og accepteret det som valid viden…

    Du er altid gået foran og det er altså sejt også som en der ikke er uddannet indenfor lige præcis dette;-)

    KH
    Mette

    Svar
    • Tusind tak, Mette. Jeg har det også så mærkeligt med at noget, der bør være almen viden og praksis halter så meget efter. Tænk lige hvor mange penge sundhedssystemet kunne spare, hvis vi opdagede diabetes 2 flere årtier inden vi gør i dag? Det er SÅ ærgerligt at vi tager det hele på bagkant i stedet for at forebygge.

      Og TAK for dine altid søde kommentarer❤️

      Svar