Du har sikkert hørt om insulinresistens men forstår ikke helt, hvad det er. Eller du forbinder det med noget med diabetes 2, og det har du ikke, så derfor er det ikke rigtigt relevant.
Men jo, det er relevant. Der er nemlig masser af grunde til at interessere sig for insulinresistens alligevel.
Lad os kigge lidt nærmere på det i dag.
Hvad er insulinresistens?
Insulinresistens er en tilstand, hvor kroppens celler reagerer langsommere på hormonet insulin og derfor fjerner sukker fra blodbanen langsommere end hos en insulinfølsom person. Denne langsommere fjernelse af sukker fra blodet, betyder at sukker og insulin får lov at være i længere tid i blodet efter man har spist noget med sukker eller kulhydrater.
Spiser en insulinresistent person og en insulinfølsom person den samme skål havregryn til morgenmad, vil den insulinresistente person have højt blodsukker og insulin længe efter, mens den insulinfølsomme person vil få en blodsukkerstigning, som hurtigt stabiliseres igen.
Et andet ord for insulinresistens kunne være kulhydrat-intolerance.
Forstå hormonet insulin
Insulin er et hormon, som hjælper sukker fra blodbanen og ind i cellerne. Når kroppen bliver insulinresistent, virker insulin ikke så godt. Som reaktion på dette producerer bugspytkirtlen endnu mere insulin for at få fjernet sukker fra blodbanen.
Så det, vi har her, er egentlig en situation med for meget insulin.
Fordi bugspytkirtlen ved at producere en overflod af insulin lykkes med at holde blodsukkeret indenfor normalområdet, opdager vi ikke, at den er gal. For når vi laver helbredsundersøgelser, er det blodsukker og ikke insulin, vi måler. Så du kan altså gå fra lægen med beskeden om, at dit blodsukker er normalt og alt er godt, samtidig med at dine insulinværdierne er alt, alt for høje.
På et tidspunkt går den ikke længere, og insulin evner ikke længere at tage hånd om det blodsukker. Først nu begynder blodsukkeret at stige og diabetes 2-diagnosen er bliver hurtigt en realitet.
Men inden vi når dertil, kan der have været et årti, måske endda to årtier, hvor insulinresistensen har stået på. Men vi har ikke opdaget det, fordi vi ikke måler insulin men kun blodsukker, og kroppen i årevis har været på overarbejde med at holde blodsukkeret indenfor normalområdet.
Tænk, hvis vi havde grebet ind tidligere….
Insulinresistens er et stille råb om hjælp
Det er et stille råb om hjælp fra din krop om, at kursen for dit helbred er på afveje, og risikoen for alvorlig sygdom er forøget. Foruden at være en risikofaktor for diabetes 2, er insulinresistens også en risikofaktor for hjertekarsygdom, flere cancertyper og Alzheimers.
Insulinresistens kan også være selve årsagen til, at kolesteroltallet er for højt, og at blodtrykket er for højt. Og det er vigtigt, for det er jo netop ting, vi måler på og som vil komme op i helbredsundersøgelsen.
Men i stedet for at en snak om at tage hånd om insulinresistensen, forsøger vi at sænke kolesterol og blodtryk med medicin. Og medicin er et moderne mirakel men at sænke kolesteroltal og blodtryk ved hjælp af medicin, fjerner ikke insulinresistensen.
Årsager til insulinresistens
Man kender ikke de præcise årsager til at insulinresistens opstår, men vi ved, at både alder, overvægt og inaktivitet er bidragsydere.
Der er en hormonel faktor forbundet med det også, og det ser vi ved at kvinder i overgangsalder bliver mere insulinresistente, hvilket bidrager til den vægtøgning, der ofte sker i den fase af livet. Østrogen bidrager nemlig til insulinfølsomheden og selve kernen i overgangsalderen er et fald i østrogen.
Alderen kan vi ikke gøre så meget ved, men vi kan ændre på både overvægt og inaktivitet.
Insulinresistensens mange ansigter
Insulinresistens påvirker alting i din krop og det er ikke usædvanligt, at folk lægger kosten om og pludselig forsvinder et utal af skavanker, som de aldrig havde tænkt på at relatere til kost og livsstil.
Nævner i flæng: fordøjelsesproblemer, humørudfordringer, infertilitet, søvnproblemer, hudproblemer osv. Samtidig slipper mange for hjernetåge (følelsen af at være diffus og at hjernen er pakket ind i vat), ledsmerter, hovedpine og migræne og ja, overvægt.
På de mere objektive markører ses lavere blodsukker, normaliseret blodtryk, lavere inflammationsmarkører, bedre kolesterolfordeling osv.
Hvordan ved man, om man er insulinresistent?
Hvis man er overvægtig, er man med overvejende sandsynlighed insulinresistent. En undtagelse hertil kan være, hvis man er overvægtig men er i supergod form og har høj muskelmasse.
At måle taljemålet kan give en hurtig indikation. Er dit taljemål mere end halvdelen af din højde, er du formentlig insulinresistent. At fokusere på at nedbringe taljemålet kan føre mange sundhedsgevinster med sig.
Jeg plejer at sige, at hvis lige så mange interesserede sig for deres taljemål, som de gør for deres kolesteroltal, ville de være langt bedre stillet. Det er et kontroversielt synspunkt i dag, det ved jeg godt.
Dette kan du selv gøre
Tidligere på året døde Dr. Sarah Hallberg efter en årelang kamp mod cancer. Hvis du ikke kender hende, var hun en kæmpe pioner indenfor Low Carb og Keto. Hendes TED talk om hvordan løsningen på diabetesepidemien starter med at ignorere de officielle kostråd er set af millioner og har haft enorm betydning, både for de folk, der har set den og for feltet.
Jeg genså TED talken forleden, og en af de ting, den mindede mig om var, hvor vigtigt det er, at vi tager vores helbred alvorligt, FØR sygdommen er en realitet.
Mistænker du, at du er insulinresistent, er der nemlig masser af ting, du kan gøre selv. Alle punkterne er dog ting, som alle vil have gavn af at gøre, insulinresistens eller ej.
1) Spis en blodsukkerstabil kost
Du kan kalde din kost, hvad du vil, men nøjagtigt som Dr. Sarah Hallberg var inde på i sin TED talk, er et godt sted at starte at vende ryggen til de kulhydratrige kostråd. I stedet vil du gerne erstatte dine korn-kulhydrater med grøntsager.
Det vil betyde en mindre blodsukkerstigning efter dine måltider og derved mindre behov for bugspytkirtlens hjælp til at få blodsukkeret ind i cellerne.
At spise blodsukkerstabilt (kald det Low Carb eller Keto) vil øjeblikkeligt sænke dine insulinniveauer. Mindre blodsukkerstigning = mindre insulinbehov.
Dette lyder måske som kontroversiel snak men er det faktisk ikke. Selv Fødevarestyrelsen, som laver vores kostråd, anerkender, at de officielle kostråd er lavet til raske mennesker. At raske mennesker efterhånden er et mindretal, er de dog ikke begyndt at tale så meget om endnu.
Men har du insulinresistens, er de ikke lavet til dig.
2) Opnå sund vægt eller taljemål
At følge punkt 1 vil gøre punkt 2 nemmere. Og sådan hænger ting jo ofte sammen. Men at nedbringe kropsvægten, hvis du er overvægtig vil også forbedre din insulinfølsomhed (dvs. nedbringe insulinresistens).
Forholdet mellem insulinresistens og overvægt er kompliceret og lidt af en hønen-eller-ægget situation.
3) Vær aktiv
Overvægt og inaktivitet er to væsentlige bidragsydere til insulinresistens, og derfor er det også disse to, vi tager fat i her.
Ingen forventer, at du skal være fitness-stjerne, men motion og træning er en uundgåelig del af sund livsstil.
Både kredsløbstræning og styrketræning kan hjælpe dig til bedre insulinfølsomhed. Kredsløbstræningen ved at det forbedrer din krops evne til at fjerne blodsukker fra blodbanen og styrketræning ved at det giver dig mere muskelmasse. Jo mere muskelmasse, du har, jo større lagerplads har du til sukkeret og jo nemmere kommer det derfor væk fra blodbanen.
Er din tid til træning begrænset, får du størst ‘return of investment’ fra styrketræning, men det absolut vigtigste er at gøre NOGET.
4) Indlæg perioder med faste
At faste, dvs. helt afstå fra at spise i kortere perioder er super effektivt til insulinresistens, men det er vigtigt at gå forsigtigt til værks, så du skaber resultater og ikke problemer. Lad min bog om Forsvarlig faste hjælpe dig til at gribe faste an på den mest sikre og effektive måde.
Hvor skal man starte?
Hvis det virker overvældende, vil jeg sige: Start med kosten. Kost er den største faktor for sund vægt. Træning og motion er sundt men ikke i sig selv gode redskaber til vægttab. Kan du kun overskue én ting, så start med kosten.
Det pudsige er, at mange som taber sig ved kostomlægning på et tidspunkt i løbet af deres vægttab får en spontan lyst til at bevæge sig mere.
Forbered din sunde livsstil
Her på Madbanditten.dk har jeg mere end 1.900 blodsukkerstabile opskrifter, der ligger og venter på dig. Du kan bruge dem ganske gratis.
Med et medlemskab på MadbandittenPLUS får du adgang til energiberegninger på alle opskrifterne, så du kan holde øje med kulhydrater/kalorier, og du får mulighed for med få klik at lave personlige madplaner med tilhørende indkøbslister.
Du kan altså lave madplaner og kostplaner, der passer lige netop til DIG, til din hverdag, dine smagsløg og til din familiesituation. Det bliver ikke nemmere!
Det koster mindre end 1 krone om dagen, og du kan prøve det gratis i 7 dage, inden du beslutter, om det er noget for dig.
Læs mere om MadbandittenPLUS >>
Og foretrækker du at følge madplaner, som jeg har lavet, får du faktisk også det med i dit medlemskab. Så du kan frit vælge, om du vil lave dine egne eller følge mine.
Hej
På Keto kikstart står der noget om et evighedsmedlemskab der følger med.
Er de det medlemskab man ellers giver 49/30 kr. pr. md. for ?
Venlig Hilsen
Bitten
Hej Bitten
Der er evighedsadgang til alt kursusmaterialet. Dvs. at du beholder adgangen til kursus-siden med alle opskrifter, lektioner osv. til evig tid og kan gå dem igennem så mange gange du ønsker.
Mit MadbandittenPLUS-medlemskab er et separat produkt og er ikke inkluderet i kursets pris.
Jeg har faktisk fået konstateret diabetes 2 og kæmper for at tabe mig. Jeg vil gerne prøve at følge lchf opskrifter men har svært ved at finde på morgenmad. Jeg har i mange år spist brød og ost og det er svært at finde alternativer . Har du nogle foreslag? Vh Karin
Hej Karin
Jeg forstår godt at det kan være en omvæltning men mit bedste råd er bare at gå ombord i det. Smagsløg og præferencer skyldes det, vi er vant til og derfor kan vi også vænne os til at have lyst og trives med noget andet. Æg er super morgenmad (kogte æg, røræg, omelet osv.). Prøv også at se de mange nemme forslag her: Keto morgenmad
Hejsa.
Jeg gær og døjer enormt meget med helbredet.
Rigtig meget med mave/tarm.
Men jeg er her på det sidste blevet meget mistænksom på om jeg er insulin resistens og om det er derfor jeg har det så skidt.
Hvis jeg spiser en kost som de fleste folk gør, bestående af masser af kulhydrater så er Mine symptomer:
-Extrem Afkræftet og træt 30-45 min efter måltid
-svimmelhed, kvalme, hovedpine når jeg vågner (specialt hvis jeg har spist kort inden sengetid)
-Tilstopning af næse og trykkende hovedpine som opstår og forsvinder, flere gange om dagen.
-Uønsket vægttab (er 192 cm høj og jeg er nu nede og veje 68 kg😥)
Har tabt 13 kg.
-øjne bliver blodsprængte og begynder at klø/svie efter måltid
-er konstant sulten (1,5 time efter et stort måltid er jeg MEGA sulten igen)
Mit langtidsblodsukker er helt normalt
Mit fasteblodsukker var for 10 dage siden på 8,5.
Men dagen efter lå fasteblodsukker på 5,8. Så derfor ville de ikke gøre mere ved det på hospitalets mave tarm afdeling hvor jeg var indlagt.
Her forleden lavede jeg et eksperiment:
Kl. 22:10 måler jeg blodsukker 6,3. MMOL
Har ikke spist i 2-3 timer.
Spiser en MCD menu med cola og en sodavandsis 22:20.
Kl. 22:40 begynder begge ben at klø sindsygt meget mellem ankel og leg. KL. 23:15 begynderne øjne at klø og der kommer en masse små røde blodårer frem.
Næse stopper en lille smule til og nakke spænder en lille bitte bitte smule.
Målt blodsukker igen 23:30 og det lå på 7,5 MMOL.
Målt blodsukker igen 00:30 og det ligger på 8,5 mmol. Måler blodsukker igen 01:30 og det ligger på 6,5 mmol.
Klø på ben og øjne
stopper igen of næse åbner op igen, omkring 00:15. Måler blodsukker dagen efter om morgenen i faste tilstand og det ligger på 6,1
Jeg har dog ændret min most de sidste 12 måneder, og mine symptomer mht kvalme og alt det er også blevet bedre, hvis jeg holder mig til den kost der hedder carbivore eller keto.
Lige nu er jeg på keto men med kartofler og rødbeder.
Hvordan i alverden finder jeg ud af om jeg har diabetes eller om jeg er insulin resistens?
Specialt insulin resistens tror jeg godt jeg kunne være…
VH Daniel
Hej Daniel
Jeg er jo ikke læge men umiddelbart lyder det som om der er mere og andet på spil end insulinresistens og umiddelbart tænker jeg, at mange af symptomerne kan være relateret til mave-tarm-problemerne. Har du drøftet symptomerne med din læge?
Low Carb/Keto-kost er godt for alle. Med eller uden insulinresistens. Men samtidig kan man sagtens være insulinresistens selvom man har normalt blodsukker. Hør evt. lægen om de er villige til at teste fastende insulin (det er de færreste dog desværre).
Andre tegn på insulinresistens er:
– hyppig sult og problemer med at gå mere end 3 timer mellem måltider
– cravings og sukkertrang
– hovedpine eller migræne
– hjernetåge eller en følelse af, at hjernen er pakket ind i vat
– skin tags (små knopper/vorter, der hænger fra huden – google det for billeder!)
– lav libido (eller impotens hos mænd)
Andre tegn, som kan optræde i blodprøverne hos lægen, som også kan have insulinresistens som årsag, er forhøjet blodtryk og for højt kolesteroltal, hvor HDL er lavt og triglycerider høje. Overvægt og taljemål som nævnt i artiklen er også gode indikatorer.
For god ordens skyld vil jeg sige at ovenstående symptomer ikke behøver betyde insulinresistens og at der sagtens kan være andre ting på spil.
Jeg er stadig meget i tvivl, om jeg er insulinresistens. Mit taljemål er ganske vidst 92 og jeg er 1.72 høj, men jeg er kendt med meget LAVT blodtryk? Jeg stortrives på køs/fisk/kylling med grønt til, men har behov for knækbrød og alm. brød (altid af meget høj kvalitet) i mindre omfang. Hvis jeg helt undgår det, får jeg cravings og overfalder alt kulhydrat og sukkerholdigt, 1-3 gange ugentligt. Men ved at få det – i mindre omfang (fx bare en skive om dagen – så oplever jeg ikke at jeg bliver energidrænet og er ved at knække. Jeg har prøvet med diverse glutenfri ting og sager og det virker bare slet ikke for mig …. jeg vil have “rigtig mad”. Heller ikke havremælk og så videre…
Jeg motionerer (går 4 km om dagen i skoven), spiser mega sundt (kun øko/ biobynamisk og aldrig præfarbrikeret mad) men jeg kan mærke, at noget ikke helt er som det skal være. Jeg har svært ved at tabe mig, fordi jeg bare bliver for sulten-agtig.
Som ung havde jeg periodiske problemer med bulimi – det er mange år siden. Og det handlede ikke om at ønske at være tynd, eller en hård opvækst, det handlede om at få en masse ned, og så op fordi det gav insulin-boost, så jeg fik ro i kroppen. Har jeg fundet ud af senere hen …. Og det kom når jeg havde følelsesmæssig stress.
Hvad mener du? Er jeg insulinresistens – eller modsat har en høj insulinfølsomhed eller hvad pokker, hvad? :-) Jeg er forvirret !!!
Hej Barbara
Ja, det kan måske fint være, at du er det, men jeg synes også, at din egen oplevelse med at trives med mindre mængder brød fx er værd at have med i overvejelserne. Det lyder til, at du spiser super sundt og tager mange gode og bevidste valg. Med de briller på ville den lille smule brød, insulinresistens eller ej, overhovedet ikke bekymre mig.
Men jeg spekulerer alligevel på, om du har prøvet Low Carb/Keto ‘rigtigt’. Det, du beskriver, kunne jo fint enten være keto flu (forventligt i starten, hvor kroppen skifter over til fedtforbrændingen) og måske er du aldrig kommet over på den anden side? En anden mulighed er at du simpelthen har spist for lidt. Det giver lav energi og ikke den bedste trivsel.
Og må jeg spørge til din alder? Jeg tænker ift. om du kunne være i perimenopause eller måske overgangsalder? Det er din sætning med at ‘noget ikke helt er som det skal være’. Det hører jeg tit fra kvinder i den alder og her er der jo nogle hormonelle forandringer på spil.
Det var lige lidt skud i forskellig retning :)
Kære Jane
Dit hurtige og fyldige svar er meget værdsat, tak!
Ja, jeg er 50 år og tænker selv, jeg er i noget overgang, da mine menstruationer ændrer sig og har gjort det et par år nu. Jeg begyndte på RegoMeos østrogren med mælkesyrebakterier (rødkløverblomst i flydende form) for tre år siden og det afhjalp de grimme symptomer som nattesved (som jeg faktisk har lidt af siden slut tyverne …..) og humørsvingninger. Min kære mand beretter, at jeg er mere stabil nu, efter jeg tager rødkløver og har været det i de seneste tre år. Jeg bruger progestron creme tillige. Begge dele virker fortrinligt på mig.
Jeg har droppet alkohol (jeg har drukket meget rødvin) for nogle måneder siden og jeg ryger naturligvis ikke.
Da jeg var på stenalderkosten for nogle år siden, spiste jeg nok og fulgte den rigtigt (Thomas Rohde style), MEN jeg drak jo rødvin nogle gange om ugen, og det er måske det, som har drillet. Derudover følte jeg efter 9 mdr på palæo, at min tarm virkelig ikke havde det særlig godt med det. Så skiftede jeg til vegansk i 9 mdr (kommer i spirituella kredse, hvor det er meget almindeligt) og herefter 9 mdr vegetarisk, eftersom jeg mærkede kroppen kalde på smør, æg mm. Og så kunne jeg mærke, at nu skulle der altså kød indenbords. Igen. Men balanceret.
Ja vi lever utrolig sundt, Slow Living på landet, biodynamsike gårde, kun græsfodret dyr (også grise) fra Varde Ådal osv osv. Jeg mediterer og holder stress fra døren og bruger mig selv meget kreativ og lever et dejligt liv.
Men overgangen er der, selvom jeg må indrømme den er let for mig, måske grundet livsstilen og rødkløveren. Hvem ved.
Jeg har overordenlig let ved at mærke mig Selv og min krop.
Det glæder mig meget, at du mener en anelse brød ikke gør skade, når jeg ellers lever som jeg gør.
Kan det simpelthen være overgangsalderen der driller og gør, at jeg måske skal ændre kosten lidt? Eller hvordan?
Tak igen, Jane.
Er vægttab det primære mål? Eller at komme følelsen af at ‘noget ikke er helt som det skal være’ til livs?
Hvis målet er vægttab og du lige nu er vægtstabil, skal du finde noget, du kan pille fra. Min erfaring her er mest med Keto, hvor vi har fokus på protein (ekstra vigtigt i overgangsalderen også), godt med grove grøntsager og en moderat mængde fedt, så kalorieunderskuddet nås. Men kan du komme længere ned i kalorieindtag med højere kulhydratindtag vil det virke lige så godt.
Den anden følelse er lidt sværere… især hvis den er hormonelt betinget. Jeg er ingen ekspert i hormonbehandling men måske skal lægen med på råd her. Progesteroncreme er jo en super løsning i perimenopausen men bør, såvidt jeg har forstået, have selskab af østrogentilskud i takt med at overgangsalderen bliver en realitet. Jeg er kun selv nået til peri-progsteron-fasen, så jeg har ingen erfaring med det (endnu) ❤️
Kort svar: Ja. Vægttab er ønsket.
Jeg har i årtier kørt ‘-ismer’ og har kun oplevet dårlige ting ved det, og søger derfor balance balance balance. Det gider mening for mig, som du nævner, at spise godt med protein, grove grøntsager (mange) og lavt fedtindtag. Det er også det, jeg har naturligt lyst til. At få lidt brød, lidt god mørk chokolade og at der ingen forbudte ting er, men at det skal balanceres, er den eneste vej der virkelig virker for mig. Men basis skal naturligvis være i orden, og der er dit råd med den proteinrigekost en stor hjælp for mig. Det giver helt mening. Mange tak !
I sidste uge begyndte jeg at tage Chrom tilskud, da jeg uden tvivl mangler chrom, og jeg mærker allerede at det hjælper mig. Som supplement, til en sund koststil og livsstil. For mange år siden tog jeg Chrom i en periode, og der tabte jeg mig en del.
Ja, det med hormoner ved vi i virkeligheden ikke så meget om :-) Men det virker at tage østrogen for mig (rødkløverblomst) og progestroncremen, selvom sidstnævnte er noget jeg skal være opmærksom på jeg bør stoppe med igen, når jeg er kommet lidt længere hen. Helt sikkert.
Tak igen for det hele, jeg føler mig lidt klogere på det nu.
Kære Jane.
Det lyder måske som om jeg ikke kan tænke selv, men blev pludselig i tvivl, om jeg ikke har fattet det her med insulinresistens. Har læst dit skriv om det flere gange, men har et enkelt spørgsmål, for bedre at forstå afsnittet her … Jeg tænker, at der skal stå Insulinresistens er en tilstand…? Eller er jeg helt hægtet af?
Hvad er insulinresistens?
Insulin er en tilstand, hvor kroppens celler reagerer langsommere på hormonet insulin og derfor fjerner sukker fra blodbanen langsommere end hos en insulinfølsom person.
Tak for alle dine fantastiske informationer, tror jeg bedre når i mål med din side, end jeg nogensinde har gjort før :-)
Bedste hilsener
Saga
Åh hvor er du sød. Der skulle selvfølgelig stå insulinresistens og er straks rettet❤️
Tak Jane, så faldt tiøren vist på plads her 🙏
Hejsa
Nu har jeg en datter der gerne vil på dette her men hun har diabetes 1 må hun så godt det
Hej Maria
Det er et meget kontroversielt spørgsmål, som jeg næsten ikke tør svare på. Men start med at læse om Ann-Cathrine, der spiser Keto med type 1 diabetes og tag evt. en udskrift af historien med til lægen/det sundhedsfaglige personale og bed om en snak om det.
Undlad evt. at bruge ordet Keto men kald det ‘kost med fokus på protein og grøntsager og uden sukker og raffineret kulhydrat’. Så har de ofte lidt sværere ved at argumentere for at det er en dårlig idé.
Og læs gerne bogen Dr. Bernsteins Diabetes Solution, som er den bedste og mest seriøse ressource om lavkulhydratkost til type 1 diabetikere.
God læselyst :)