Inspiration til lækker efterårsmad


Det har været en dejlig sommer, men jeg er faktisk ikke spor ked af, at det er blevet efterår. Selvom jeg kan gå hele vinteren og sukke efter sol og varme, holder jeg faktisk mere af forår og efterår. Mit efterår byder på en masse spændende arbejde, efterårsferie i sommerhus med uldsokker, gåture i skoven og ild i pejsen og fejring af 2 x 10 års fødselsdag. Om jeg begriber, at jeg om lidt om har børn på 10 år! Og hvis jeg tænker på, at jeg for 10 år siden gik rundt med en kæmpemave uden det mindste begreb om, hvordan mit liv om lidt ville blive vendt på hovedet, kan jeg blive helt rørt. Lad mig sige det sådan, at jeg hellere vil være 38 og mor til to 10-årige, end jeg vil være 28 og mor til to 0-årige. Og på den måde får ens egen alder pludselig også en ny dimension.

Efteråret byder også altid på en masse dejlig mad. Og mangler du inspiration til at lave lækker mad med efterårets råvarer, kommer her en lille reklame. Efterårsmad arbejdede jeg nemlig rigtig meget med sidste år, da jeg lavede LCHF Året Rundt. Og det kapitel i bogen er fyldt med opskrifter med svampe og græskar og dejlige varmende efterårsretter. Så har du bogen, er det nu, du slår op i den og finder ud af, hvilke lækre retter du vil lave her i efteråret. Og skulle det hænde, at du endnu ikke har anskaffet dig bogen, så lad mig lave en lille teaser her.

Lækre efterårsopskrifter fra LCHF året rundt
Lækre efterårsopskrifter fra LCHF året rundt

Efterårskapitlet var det kapitel (sammen med sommer), hvor jeg havde sværest ved at begrænse mig. Se bare alle de lækre sager, vi fik i:

  • Tarteletter med høns i asparges
  • Svampepakker med brie og pinjekerner
  • Svampeterrin
  • Langtidsbagte svampe
  • Kyllingetærte med svampefyld og smørstegt grønkål
  • Bradepandebrød med oregano og ost
  • Thai-style græskarsuppe
  • Braiserede svinekæber med rosenkålssalat
  • Bagt butternut med gedeost og valnødder
  • Kylling i harissa med bagte grøntsager
  • Moussaka med smørstegte porrer og spinat
  • Confiterede andelår og bagte græskar med chili og feta
  • Lammekebab med spicy aubergineskiver og sellerislaw
  • Æbletærte
  • Guddommelige gulerodsmuffins

Og som om det ikke var nok, så lærte Silas mig i går at bruge iMovie. Ja, det er sguda godt gjort, at man nu skal have en 9-årig til at hjælpe med arbejdet. Vi lavede denne lille promo-film (promo IKKE porno, som jeg ved, nogle af jer med garanti læste det som), og jeg var så opslugt af det, at jeg glemte at lave aftensmad, og ungerne måtte selv smøre en rugbrød, og jeg selv endte med at spise lidt rester stående foran køleskabet. Jo, jo, superstil og mindfuld spisning og alt det der! Men vores lille sekvens kan du se ved at klikke på billedet her:

Lækker efterårsmad fra LCHF Året Rundt

Er du blevet nysgerrig på bogen, kan du få den uhørt billigt (125,- eller deromkring) hos Saxo.com (affiliate links) eller hos din boghandler ude i virkeligheden.

Og det var så dagens reklame!

Lækker efterårsmad - mange LCHF opskrifter

De flotte billeder her i indlægget er alle fra LCHF Året Rundt og er taget af Columbus Leth.

Bliv Sommerklar med Madbanditten

Sommerferien nærmer sig, men du kan stadig nå at blive Sommerklar med Madbanditten.

Nem og realistisk protokol til vægttab på en sund og sikker måde❤️

 

 

3 kommentarer til “Inspiration til lækker efterårsmad”

Skriv en kommentar

  1. Jeg ser også frem til efteråret :-D God (comfort)mad, tæppe på sofaen, stearinlys, en kop te og en god bog, mens vinden hyler udenfor… nårh ja, så er det jo også jagtsæson, som byder på en masse flotte oplevelser i naturen og lækkert kød til fryseren (hvis man er til den slags altså) ;-)

    Svar