IBS – 100 point systemet

IBS (irritabel tyktarm) er en diffus lidelse og det kan være utroligt svært at hitte hoved og hale i. Man kan have gode perioder, hvor det føles, som om tolerancen er stor og man kan ‘slippe afsted’ med flere ting og så kan man have perioder, hvor det føles, som om det er ligemeget, hvad man gør og hvor alting genererer.

Få ting har frustreret mig mere end dette. Hvordan pokker skal jeg finde ud af, hvad jeg reagerer på, når det kan føles, som om det hele tiden ændrer sig?

I var (forbavsende) mange, der læste med, da jeg tog hul på emnet for nogle uger siden og jeg var så glad for åbenheden og selvom jeg ikke ønsker disse udfordringer for nogen, trøstede det mig alligevel en smule at vide, at vi er mange i samme båd.

Fik du ikke læst det første indlæg, kan du gøre det her: IBS – maden, symptomerne og mine triggere

Min oplevelse – mine erfaringer

Som sidst vil jeg gerne understrege, at de her skriverier er baseret på mine erfaringer og ikke er nogen endegyldig opskrift på, hvordan det føles at have IBS eller hvordan man afhjælper det.

Symptomerne er meget forskellige og forskellige ting hjælper forskellige mennesker.

Jeg er dermed ikke den, der sidder med den gyldne nøgle. LCHF/KETO kan mange ting og har gjort og gør mange gode ting for mig. Men det har krævet nogle individuelle tilpasninger fra min side.

Jeg deler bare min erfaring og ikke en altforkromet løsning. Det synes jeg er vigtigt lige at få sagt.

Ferie og IBS – sådan plejer det at gå for mig

Når jeg holder ferie, plejer det oftest at gå sådan, at ferien starter med et udbrud af IBS. For mit vedkommende betyder det ekstrem oppustethed med kraftig udspilning af maven og alt for hyppige toiletbesøg.

Ikke ligefrem det fedeste, hvis man er på strandferie, vel?

Sådan går de første 2-4 dage og så falder der ro over det hele og resten af ferien plejer jeg at mærke, at jeg kan slippe afsted med flere ting. Jeg kan spise flere kulhydrater, end jeg gør herhjemme, mere frugt og jeg kan spise en is, hvis jeg vil, uden at det har negative konsekvenser.

Det føles dejligt og frit.

Når jeg så kommer hjem og prøver at implementere det samme herhjemme, fungerer det pludselig ikke længere så godt.

Hvad pokker er meningen?

100 point systemet

For nyligt læste jeg en virkelig spændende bog med titlen Take Control of your IBS – The Complete Guide to managing your symptoms.

Det er første gang, jeg har læst en bog om IBS, som virkelig talte til mig, og hvor jeg følte mig hørt.

Normalt er det den typiske snak om at spise flere fibre og undgå fødevarer med Fodmaps, men denne bog var anderledes og tog faktisk afstand fra den der konstante fibersnak.

I stedet beskrev forfatteren, hvordan andre ikke-madrelaterede faktorer spillede en rolle for symptomerne på IBS. Stress, søvn, mentalt velbefindende for bare at nævne få.

Han brugte et system, som han kaldte 100 point systemet, som kort fortalt gik ud på, at du forestille dig, at du har 100 point at gøre godt med, før det trigger symptomer.

Er du glad, tilfreds, afslappet, veludhvilet osv. bruger du få point på den del. Lad os sige 20-30 point for eksemplets skyld. Du har altså nu 70-80 point at gøre godt med på madsiden, før dine symptomer trigges, og det opleves som øget tolerance. Du kan skeje lidt mere ud uden at opleve de store konsekvenser ved det.

Omvendt er det, når du er i en stressende situation, måske tillagt et søvnunderskud eller en masse bekymringer. Her bruger du måske 80 point på den del. Nu har du kun 20 point tilbage at bruge på maden og derfor oplever du nu, at din tolerance er lav og  at alting trigger dine symptomer.

Stress og bekymring trigger symptomer

Jeg ved godt, det lyder banalt, men for mig har det været en kæmpe hjælp for mig at få sat nogle ord på, hvorfor mine symptomer kan svinge så meget. Og hvorfor selve madvarerne, jeg spiser, kun er en del af forklaringen.

Stress er en kæmpe trigger for mig. Og stress er måske i virkeligheden for hårdt et ord at sætte på. Ængstelse er måske et mere rigtigt ord. Og det er ofte noget, jeg påfører mig selv ved overtænkning og overbekymring (ja, sådan er jeg også).

Rejser, fester og andre ting, jeg glæder mig til

Rejser giver mig fx vildt meget ængstelse. Jeg kalder det ‘travel anxiety’. Jeg kan ikke sætte ord på hvorfor.

Men det kan også være andre gode ting som fx at skulle til en fest, et bryllup, holde et foredrag eller andre ting, som jeg glæder mig til og hvor jeg gerne vil tage mig pænt ud.

Den situation er næsten garant for, at jeg på dagen oplever, at min mave udspiler sig som en ballon og jeg føler mig utilpas og ikke kan være i noget af mit tøj.

I stedet for at tage til den fest/bryllup/arrangement, jeg har glædet mig til, er det nu med utilpashed over ikke at kunne trække vejret frit, føle at alt tøj strammer de forkerte steder og samtidig skulle forholde mig til andre mennesker, når mit eget overskud er langt under gulvbrædderne.

Hvorfor falder det altid så uheldigt sammen, tænker jeg og synes, at verden er skide-unfair.

100 point systemet hjælper mig med at forklare det.

Fordi rejsen/festen/whatever skaber ængstelse, bekymring (åh nej, hvad nu hvis?) osv. bruger jeg utroligt mange point på det. Jeg har altså få point tilbage til maden, hvis jeg skal undgå, at mine symptomer kommer i udbrud.

Det ved jeg nu og den viden kan jeg bruge strategisk.

Hyper-opmærksomhed

Bogen havde også et udtryk for den her her over-opmærksomhed, man kommer til at give sin mave og jeg vil bare sige, at det er noget, jeg vedkender mig 100%.

Og det er overhovedet ikke konstruktivt og jeg vidste faktisk ikke, at jeg gjorde det, før det en aften slog mig, at jeg ikke havde tænkt på eller mærket min mave hele dagen.

Selv i det, jeg selv betegner som gode perioder, er der hele tiden en lille føler nede i maven. Hvor er vi på skalaen lige nu? Rumler det? Er der utilpashed? Og det konstante fokus er jo en stressfaktor i sig selv. En stressfaktor, som også optager point.

At opleve hvordan det føles at være fri for det er/var utroligt… befriende. Sikke mange ressourcer, man pludselig har til andre og vigtigere ting!

Forståelse og accept

Alt dette har hjulpet mig til at blive bedre til at bruge mine point strategisk.

Er jeg i en periode med stress, bekymringer, dårlig søvn osv. er jeg mere forsigtig med, hvad jeg spiser. Jeg forsøger så vidt muligt at undgå mine kendte triggere og holder mig så tæt på ‘safe foods’, som jeg kan.

Er det helt galt i en periode, trækker jeg til sidst i nødbremsen og spiser kun kød og fedt i en periode. Det hjælper øjeblikkeligt.

Er jeg derimod i en periode, hvor jeg er glad, afslappet, udhvilet osv. kan jeg nyde en øget tolerance og udvide mine madvalg mere.

Kunsten er jo selvfølgelig at opnå så høj tolerance som muligt så ofte som muligt, men jeg er ikke helt nået dertil endnu. Men jeg arbejder på det og alene det at have givet mig forståelse for, hvorfor jeg nogle gange ‘reagerer på alt’ og andre gange ikke på noget, har været en stor hjælp for mig.

Læs mere om mave og fordøjelsesproblemer her >>