I forfattereksil på den fede måde


Forfattere har kummerlige kår. Det ved alle. De lever i usle kælderværelser, hvor de udlever deres passion for at skrive, og når bogen udkommer, kan de lige betale huslejen. Medmindre de har giftet sig ind i hotelbranchen og derved har mulighed for at indkvartere sig på 16. etage med udsigt over Søerne i København, når kreativiteten skal have afløb.

I går sendte jeg mig selv i eksil på Scandic Copenhagen, den store klods inde ved Planetariet. Og det kan godt være, at det ligner en kedelig kasse udefra, men tag ikke fejl. Det er nyistandsat indenfor, og det er toptjekket.

Og her kan jeg så sidde og skrive med denne udsigt.

København er en smuk, smuk by. Grunden til at jeg sidder her er – udover at det burde være en menneskeret med et par dage i eksil for alle, der har overlevet julen i familien – er, at jeg har fået mit bogmanus retur fra forlaget med rettelser og kommentarer, og jeg sidder derfor nu og laver de allersidste justeringer. Det er altså en smule angstfremkaldende, kan jeg godt afsløre, at bogen nu er i sin allersidste fase. Allerhelst ville jeg skrive på denne bog i et par år mere og bare lade den blive trygt på min egen PC, hvor den ikke gør nogen fortræd. Men det rykker man nok desværre ikke meget af.

Min redaktør er übercool og stiller kun få relevante spørgsmål. Det er anderledes med ekstern redaktør, som også har fået et par skud i bøssen, for hun (jeg formoder, det er en hun, men jeg ved det faktisk ikke) køber nemlig som udgangspunkt overhovedet ikke præmissen, at mættet fedt er sundt. Altså, hvis det er det, hvorfor har vi så lært, at det er så usundt? Og skulle et højt kolesteroltal være ok? Ej, kom nu! Hvorfor er der så så mange, der får kolesterolsænkende medicin?

Og jeg kan mærke, at jeg blev helt træt og også lidt provokeret, da jeg læste kommentarerne igennem i går. Men nu har jeg sovet på det og kan godt se, at det er meget relevante indvendinger. For kommentarerne repræsenterer jo den overvejende holdning derude i verden, og den er jeg jo nødt til at lære at håndtere. Uden at blive provokeret. Nogle gange er det bare så nemt at sidde her og blogge til folk, som overvejende er enige. Og hvis nogen synes, jeg er en tosse, kan de jo bare læse et andet sted, hvor deres holdning bedre matcher skribentens. Og sådan kan man selvfølgelig også sige om en bog. Lige bortset fra, at det helt anderledes forventes, at man står på mål for de holdninger, som man udtrykker i en bog, fordi den kommer til at stå der på hylden til evig tid. Og jeg vil mægtig gerne stå på mål med det, det er slet ikke det. Jeg vil bare rigtig gerne gøre det, uden at hverken følelserne eller temperamentet løber af med mig. Og her har jeg noget at lære.

Nå, men imens jeg sidder her i luksuriøse forhold, er Bedre Halvdel i gang med at smadre vores eget hjem. Indtil videre dog kun badeværelset og stuen, men det betyder, at når jeg forlader disse skønne omgivelser, så kommer jeg hjem til at hus uden badeværelse. Bliver det lige hyggeren eller hvad? Så enten skal jeg begynde at besøge mit meget forsømte fitnesscenter for at bade der, eller også skal jeg vente med at bade, til vi skal til Thailand i midt januar.

Den tid, den sorg. Lige nu er jeg her, og det er luksus. Jeg har en ræv i soveværelset og et badekar på ben, to store fladskærme og et sofaarrangement. Jo, jeg klager såmænd ikke.

Og hvis jeg keder mig, kan jeg smutte en tur ned i lobbyen. Hotellobbyer er ellers sjældent et sted, hvor man sådan har lyst til at hænge ud, men denne undtaget, vil jeg sige.

Og der er en supertjekket lobbybar. Og alle ved jo, at forfattere har brug for alkohol til at få den kreative proces til at flyde.

Selv holder jeg mig dog til kaffe. For der er en Nespresomaskine på værelset. :-)

Men man kan jo heller ikke sidde og skrive hele tiden, og derfor benyttede jeg mig i går af muligheden for at catche up med denne skønne dame. Som udover at være meget talentfuld også er min barndomsveninde helt tilbage fra folkeskolen. Efter vi havde snakket i munden på hinanden i tre timer, var vi nødt til at tie stille, for vi skulle nemlig i biffen og se denne film.

Og jo, det var 2. gang, jeg så den. Men den er simpelthen så god! Altså, virkelig! Og den kan sagtens ses flere gange.

Men nu går det her driverliv ikke længere. Jeg må i gang med arbejdet, hvis jeg altså kan løsrive mig fra udsigten. God dag derude!

Lad mig gøre dit sunde liv ENDNU nemmere!

Med MadbandittenPLUS får du:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • velkomst e-bog Den Store Keto-guide (værdi 149,-)
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler og guides
  • adgang til at lytte til min podcast

OG jeg fjerner alle reklamer fra siden🥳

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

16 kommentarer til “I forfattereksil på den fede måde”

Skriv en kommentar

  1. Kære Jane,

    Hvor er det dog dejligt, at du har sådan en mulighed. Jeg kan virkelig godt forestille mig, at det er en uovertruffen og helt vidunderlig luksus.

    Jeg har boet på RIGTIG mange hoteller og har det generelt lidt (læs: ret) svært med kædehoteller, men jeg må altså indrømme, at dine billeder fra det nyrenoverede hotel, ser virkelig dejlige ud.

    Nyd det nu og rigtig god arbejdslyst.

    kh, Mette

    PS Får du mon også løbet om søerne?

    Svar
    • Tak, Mette! Og jeg kan sagtens følge dig. Kædehoteller er bare ikke så sexede som små selvstændige. Men jeg er jo gift ind i Scandic, og de har efterhånden fået lavet flere af deres hoteller ret lækre.

      Og nej, desværre ingen løbetur. Løbeskoene måtte lade pladsen for bøger og papirer… Men det var jo helt oplagt ellers!

      Svar
  2. Sikke da en udsigt; det må absolut give kreativiteten et frisk pust. Jeg har kun været i vor hovedstad 4-5 gange i mit liv, men der er noget magisk ved KBH: Man føler sig hjemme, på en måde. Skøn by. :)
    Jeg har godt tænkt på, at emnet om fedt og kolesterol ville (-og vil) blive et følsomt og debatteret emne. Du bliver den der skal argumentere for det men lov mig at huske på, at vi er MANGE der støtter op og er enig med dig, -selv diverse læger. -Og hvis ikke LCHF var så fremherskende, veldokumenteret og interessant, var du aldrig blevet bedt om at skrive en bog. Så: Tro på dig selv og dit projekt. Du skriver fremragende og véd så meget om emnet. Det skal bare ud i den store verden! (Jep, det gælder også TV. Og du dør ikke, pråmis!) ;)

    Svar
  3. Hej Jane

    Det er da superfedt med din redaktør, og lige netop hvad jeg skrev til dig for lidt tid siden: du skal forberede dig på, at den samlede etablerede sundhedsstab kaster sig frådende over dig. Jeg selv er enormt dårlig til den slags og bliver nemt ophidset og rød i hovedet, og hvis du skal på tv – (det skal du da!) så skal man jo kunne klare den slags. Så øv dig på at argumentere med damer på vores mødres alder, så skal du bare se.

    Dejligt med sådan en tur på lækkert hotel ;-)

    PS. Har gemalen din ikke lige splittet badeværelset ad for kort tid siden?

    Svar
  4. Hej
    Det ser meget skønt og lækkert ud . Ønsker dig held og lykke med din bog.Jeg følger din blog og bruger ofte dine opskrifter uhhm mange gode.
    Jeg har mange gange undret( følt mig Provokeret ) mig over ,at du omtaler din mand som bedre halvdel, er du så den den dårlige halvdel ?
    Et Godt Nytår ønskes du og din familie

    Lise

    Svar
  5. Held og lykke med skrivearbejdet! Jeg glæder mig helt vildt til at få fingrene i din bog!

    Og sikke en skøn udsigt – jeg bliver da helt misundlig. Godt nytår herfra :)

    Svar
  6. Hejsa

    Har netop opdaget dit blog, som er rigtig inspirerende. Jeg har i et godt stykke tid levet efter at spise “clean”. Jeg har altid været slank, så har som sådan ikke brug for at spise noget bestemt – men siden jeg er begyndt at træne, har jeg haft brug for masser af sund mad, så jeg kunne få mere styrke/energi til træningen. LCHF tiltaler mig meget især fordi man må ty til lidt sauce til alt det andet som jeg plejer at spise og som derfor tit kan blive tørt og kedeligt. Skøn ting :) Men jeg kæmper som mange andre mod tanken om de mange kalorier og fedtforskrækkelsen, som stadig hersker. Men jeg må blot øve mig – for det er et princip der er relativ let at følge :) Glæder mig til at følge dig :)

    Svar
    • Ja, der skal sluges lidt kameler, når man skal vinke farvel til et helt livs fedtforskrækkelse. Men det kan varmt anbefales. For krop og sind. :-)

      Svar
  7. Med fare for at hjælpe dig til en oversrpingshandling ;-) : Skriv skriv skriv skriv! Jeg glæder mig SÅ meget til at købe din bog, og jeg håber, du holder et par signerings-events så jeg kan få din autograf; for det ville være uber-cool!
    :-) Jytte

    Svar