Hytteostpandekager er en klassiker blandt pandekageopskrifter hos os, der spiser Low Carb eller Keto. Og det er den pandekageopskrift, jeg selv bliver ved med at vende tilbage til. De er nemme, de er proteinrige og de smager virkelig godt.

Hytteostpandekager
Føj til favoritter Print PinIngredienser
Pandekager
- 200 g hytteost
- 4 æg
- ½ spsk loppefrøskaller
- 1 spsk Sukrin Gold kan udelades
- ¼ tsk stødt kardemomme
- ½ tsk bagepulver
- smør eller kokosolie til stegning
Topping, fx: (ikke medregnet i energiberegning)
Sådan gør du
- Blend alle ingredienser til dejen sammen med stavblender
- Opvarm smør eller kokosolie på panden og steg pandekagerne heri. Vend dem forsigtigt med en spatel.
- Fortsæt til du ikke har mere dej.
- Server med fx peanutbutter, bærsylt eller måske (Sukrin-)ahornsirup.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Hytteostpandekager kan laves både som en sød morgenmadspandekage eller som en salt pandekage, som du kan bruge til fx pandekagetoast eller pandekagesandwich.
Proteinrige pandekager med hytteost
Hytteostpandekagerne består helt enkelt af hytteost og æg. Som smagstilsætning har jeg lidt sødning og en anelse kardemomme.
Jeg har jo utroligt mange forskellige opskrifter på pandekager men disse pandekager med hytteost er dem, jeg oftest laver. De er nemme, jeg har tit ingredienserne i mit køleskab og de smager virkelig godt.
Se tip til pandekageopskriften under opskriften.
Pandekager og Keto
Disse hytteostpandekager er ret kulhydratfattige og kan ud fra et kulhydratsynspunkt fint spises på Keto. Mange oplever at denne type opskrifter trigger enten sukkertrang eller spisetrang og at der er noget ved det søde/bløde, der ikke fungerer lige så selvregulerende som et måltid bestående af kød, grøntsager og fedt.
Sådan har jeg det bl.a. selv.
Jeg spiser dem derfor ikke i mine Keto-perioder, men det er jo et personligt valg.
Læs hvordan jeg skifter mellem Low Carb og Keto her.
Pandekager bagt i vaffeljern
Man kan også godt lave hytteostpandekager i vaffeljernet. Til mit Tefal Snack Collection har jeg købt pandekageplader (reklamelinks). Jeg har testet dem nogle gange og har ikke været særligt tilfreds med resultatet. Men hver gang jeg luftede min mellemfornøjethed, meldte så mange læsere begejstret ind med hvor glade de var for at lave pandekager på den måde.
Derfor måtte jeg selvfølgelig prøve igen.
Og mjaaah… det blev lidt bedre end de andre gange. Jeg tror, jeg havde puttet for lidt dej i de andre gange, så denne gang var jeg lidt bedre til at få puttet nok dej i. Samtidig smurte jeg jernet med en anelse kokosolie og det synes jeg virkelig hjalp på den ellers lidt mærkelige overflade, de fik.
Så ok, jeg overgiver mig. Delvist. De smager jo også virkelig godt stegt i smør på panden :)
Hytteostpandekager og tips til flere pandekageopskrifter
Jeg har efterhånden virkelig mange pandekageopskrifter her på bloggen, og jeg har derfor samlet dem i en kategori for sig, så de er nemme at bladre igennem, når man skal finde sin favorit. Find dem allesammen her: Pandekageopskrifter
Hvis jeg skal vælge to favoritter ud, bliver det disse hytteostpandekager eller de oprindelige keso-plätter eller de tynde pandekager med bærsylt. Bærsyltetøjet er virkelig lækkert her, både sammen med eller i stedet for peanutbutter.
Jeg har efterhånden bagt disse hytteost pandekager mange gange og jeg elsker bare at nyde dem med din sukkerfri syltetøj med hindbær/chiafrø på.
De er vitterligt også både de bedste og de nemmeste :)
Er loppefrøskaller og HUSK det samme? Hvis jeg bruger HUSK (den til bagning), er det så samme mængde som loppefrøskallerne?
Hej Tanya
Ja det er samme indhold men i fiberhusk er loppefrøskallerne pulveriserede, så de suger mere væske. Jeg plejer at regne med at der så skal bruges cirka halv mænde ift. loppefrøskaller.
Havde ikke lige loppefrøskaller, så brugte pofiber. Dog dobbelt mængde. Det krævede lidt af temperamentet når de skulle vendes, men efter lidt øvelse gik det ok. Man skal ikke spare for meget på kokosolien😅 de smager overraskende godt, taget i betragtning at jeg ikke kan li hytteost. Dog er de lige lidt voldsomme med peanutbutter på. Friske hindbær ville være topklasse.
Haha ja det kan jeg levende forestille mig. Det er jo noget af en fiberbombe så😅
De fik en fik struktur, og var stadig luftige. Så bare tip videre til dem der heller ikke lige har loppefrøskaller😄
Det er så vildt så skønne pandekager . Og en dejlig keto kur. Starte for en ugen side .det gør så godt tak for dig kære Jane faerber
Jeg er hel vild med dem. Kan de frys så jeg kan lave en stor portion
Ja sagtens👍🏼
Super tak
Ha ha. Har lige lavet disse skønne pandekager med rød frugtfarve i til halloween. Jeg kan dårligt beskrive hvad de ligner. Nyhavn søndag morgen måske. 🤮🤮
🤣🤣. Eller kirurgens fejltagelse. 😂Men smager stadig himmelsk. Håber børnebørn stadig vil smage.
Hahaaa advr!! 😅
De er altså gode – havde lige et bæger hytteost, der var udløbet for 10 dage siden, så det var jo en super måde at få den brugt på 👌😋
Jeg kom lidt Xanthan Gum i dejen, og det gjorde dem lidt lettere at vende 😉
Mine erfaringer med at lave disse pandekager på en normal stegepande (Ø 28):
Tilsæt kun halv mængde loppefrøskaller. Ellers bliver dejen for tyk efterhånden, som loppefrøskallerne suger væsken.
Der bliver omkring 40 % af antallet angivet i opskriften, hvis man bager store pandekager.
Hej må jeg bruge disse pandrkager i min 5 ugers keto begyndermadplan for at afveksle lidt med æg. Tænker også at bruge kyllingefrikadellerne til morgenmad ? Eller er det for tidligt i opstarten . Er i uge 2 😀 tak for dejlig mad , er vild med livsstilen og kiloene der rasler af 😍 mette
Hej Mette
Det bestemmer du fuldstændig selv. Jeg plejer at fraråde pandekager, vafler og alt det søde, simpelthen fordi det for mange ikke fungerer optimalt. Men det behøver jo ikke betyde at det ikke kan fungere for dig. Så giv det et skud og er alt godt, er du bare heldig. Hvis ikke, går du bare tilbage til det, du gjorde før :)
Tak for svar Jane, overvejer lige en ekstra gang, de kunne jo også være guleroden i den anden ende efter de 5 uger for lækre ser de ud :). God aften. 🌺
Jeg har to ret småtspisende børn – men lige de pandekager her ryger før jeg når at få lavet den næste. En dobbeltportion er væk som dug for solen 👀 måske jeg skal begynde at lave tredobbelt for at vi voksne også kan få en enkelt 😂😂 tusind tak for (endnu) en fantastisk opskrift
Vildt lækre pandekager med dejlig smag! Meget nemme at vende (lavede dem på en pandekagepande) og ligner fuldstændig “almindelige” pandekager. De tricker ikke min sukkertrang, så et par pandekager, et blødkogt æg og nogen skriver agurk til morgenmad, så er jeg godt mæt i mange mange timer. Det bliver ikke sidste gang jeg laver dem :-)
Jaa så dejligt. Jeg vender også tilbage til dem igen og igen. Jeg synes, de både er de nemmeste og mest velsmagende :)