Tak for alle de søde fødselsdagshilsner til de to 9-årige i går. Også tak for hilsnen fra Tobias, som så det som sit anliggende at gøre opmærksom på, at det er en skam, at mine børn har sådan en madhysterisk mor. Det er okay, vi kan godt tage det. Vi synes dog, det er lidt synd for Tobias, at han ikke har haft nogen i sin barndom, der har lært ham om ordentlig opførsel, men sådan er der jo så meget.
Vi havde en hyggelig dag, hvor vi hentede ungerne fra skole og overraskede dem med en tur ud i Columbus’ fotostudie, hvor mine kogebogskolleger, de to dygtige chokoladepiger Maja og Anne, var i gang med at skyde billeder til deres nye is-bog, Lykken er Is. Her havde de dækket op til smagsprøver med fødselsdagsflag og det hele. Og så fik vi lov at prøvesmage en masse forskellige slags is (og skyde et lille ekstra-billede til LCHF Året Rundt).
Bagefter tog vi på Halifax og spiste burgere. De fås også uden brød. Og jeg spiste pomfritter til. Ikke fordi jeg “syndede” eller “faldt i”, men fordi jeg havde lyst til pomfritter. Derefter fik jeg lidt kvalme og ondt i maven, men måske var det også, fordi jeg var træt som et alderdomshjem, fordi Silas natten forinden havde holdt mig vågen med sin hoste.
JANE PÅ KULHYDRATER
Jeg er ikke kulhydratforskrækket, og jeg spiser ofte moderat med kulhydrater (fra naturlige kilder), men det sker sjældnere, at jeg spiser high carb. Det første, jeg mærker, når jeg gør, er, min søvn forstyrres. Jeg får svært ved at falde i søvn og svært ved at sove igennem uden at vågne op. Hele mit liv har jeg haft problemer med min søvn. Jeg kunne aldrig falde i søvn, og jeg sov aldrig igennem. Hverken som barn eller voksen. Efter jeg begyndte at spise færre kulhydrater og mere fedt, begyndte jeg at sove en nærmest bevidstløs søvn.
Herudover oplever jeg, at jeg oftere “farer op” og bliver vred og skælder ud, når jeg har spist kulhydrater. Det lyder lidt fjollet, for jeg er jo et voksent menneske og burde selv kunne styre den slags, men jeg konstaterer bare, at det oftere sker, når jeg har spist mange kulhydrater. Jeg er ikke et opfarende menneske til dagligt og derfor studser jeg altid over det, når jeg pludselig farer op.
Det vigtigste, jeg oplever, er dog, at jeg ikke synes, det smager særligt godt. Slik og søde sager er alt for søde til min smag, og de smager mig faktisk ikke. Pomfritter smager udmærket, men det er vitterligt ikke et savn for mig normalt at vælge en salat med en god dressing i stedet.
OG UNGERNE….
På Silas mærker jeg ingenting. Han virker til at have en høj tolerance. Vega derimod er mere følsom, og hun bliver lidt hyper (på forhånd tak til kloge typer, der gerne vil gøre opmærksom på, at man ikke har kunne bevise, at sukker giver hyperaktive børn). Min datter, som normalt er den rolige og fordybende type, bliver sådan lidt urolig, som om hele hendes krop ryster indeni, og hun ikke ved, hvor hun skal gøre af det. Og det ender altid med tårer. A L T I D! Jeg kan ikke huske én eneste børnefødselsdag, hun er kommet hjem fra, uden at hun har grædt derhenne eller herhjemme. Der følger også altid en nat, hvor hun vågner en eller flere gange, hvilket hun ellers aldrig gør.
Det er ikke noget, vi gør et stort nummer ud af, vi bliver bare mindet om, hvorfor det er, vi ikke lever sådan til daglig. Og det kan være fint nok at blive mindet om det. Så madhysterisk er måske ikke det ord, jeg selv ville have brugt. Mad-bevidst synes jeg passer bedre. Vi har det ganske enkelt bedre sådan her. Og det gør det ikke til et fravalg af en masse ting, men til et tilvalg af en masse gode ting, både hvad angår mad men så sørme også hvad angår en lang række andre ting. Og på den måde bliver det faktisk ret nemt.
Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik.
LCHF er en fantastisk form for diæt og er man nogenlunde “strict” til hverdag, kan man godt skeje lidt ud engang imellem. Det synes jeg ihf., der skal være plads til.
Jeg synes det er okay at stille kritiske spørgsmål, men hvorfor er folk dog så bedømmende? Selv spiser jeg ofte rødebedebøffer og min kollega, som åbner sin første cola kl 08 og ikke kan lide nogen grønsager, synes jeg er SÅ stor en freak, SUK.
Men sagens kerne i denne kommentar er mere min tvivl om mad. Jeg ELSKER tanken om at leve vegansk men føler mig ikke mæt og synes det bliver utroligt kedeligt. Heldigvis har jeg der SUPER på LCHF, men frygter det kan skade min krop, da man jo i så mange år har sagt fedt er skidt for os.
Puha, jeg er virkelig splittet. Måske du kan skrive et godt indlæg med en masse tung fakta om emnet, for tror ikke jeg er den eneste som mærker denne tvivl :)
Men ellers tak for en virkelig lækker blog og en behagelig tilgang til kost og andres kost ;)
Det skal lige tilføjes at jeg spiser næsten 100% økologisk, men alligevel frygter jeg for hvordan de dyr jeg spiser, har haft det og det samme med mælkeprodukter, da der er adskillige film, hvor disse malkekøer får fjernet deres kavle med det samme og får brændt deres horn og hale :( Ja, det skubber bestemt meget til min tvivl ved at leve med animalske produkter.
Undskyld den lange kommentar (Men har jo kun levet i 25 år, så spørgsmål er der mange af ;))
Jeg kan så udmærket følge dig. Jeg tror meget bestemt på, at kød bør være en del af vores kost, men måden dyr behandles på/kødet frembringes på får også mig til at miste appetitten. Økologi kan tage os et stykke af vejen, men jeg synes også vi godt kunne gå længere. De ting, du nævner, håber jeg ikke er fra DK, for det er da i hvert fald imod reglerne.
Jeg kan også godt føle mig tiltrukket af en vegansk livsstil. Den smukke mad, alle farverne, det virker bare så levende på en måde. Mit intellekt fortæller mig dog, at det ikke er egnet menneskekost på den lange bane, ligesom jeg heller ikke synes at trives uden kød. Det, der tiltaler mig ved LCHF er, at det er fedtet – ikke kødet – der fylder mest.
Jeg forstår godt, du bliver berørt af veganerfilm. De er fulde af patos, og det er svært ikke at blive overbevist. Der er dog også masser af muligheder for at fordybe sig i litteratur, som er mindre farvet. Jeg tror ikke jeg kommer til at skrive et indlæg med udgangspunkt i videnskabelig litteratur. Hvis du gerne vil fordybe dig i studier (om LCHF), kan du starte her med de henvisninger, du finder på denne liste: http://www.kostdoktorn.se/vetenskap
Vi efterlever ikke lchf i min familie, men jeg har tankerne meget på det. For jeg har gjort det, og havde det virkelig godt. Det lader til at det er den generelle oplevelse af det. Men hos is har vi ikke helt penge til at gøre det.
MEN min mindste søn er så sukker-sensitiv, og har altid været det. Min store søn fik ikke slik før han var 3 og sukker i meget begrænsede mængder. Det var sværere med den lille. Det kender vi vist også alle. Den store hurdle er andres forståelse af dette faktum. Andre (især bedstemødre) har så svært ved at acceptere det, og så er det tit noget med meget store portioner Desert efterfulgt af virkelig hyler dreng. Jeg prøver at sige det med virkelig virkelig stor omtanke inden den der kæmpe portion bliver sat foran ham, og må så bagefter sige at ja, det er ikke så godt med alt det sukker om aftenen…. Svært. Og hvorfor kan man ikke bevise at nogen mennesker er mere sukker-påvirkelige? Ikke alle, bare nogen.
Tak igen Jane for at blive ved med at ‘kæmpe’. Elsker din blog og dine bøger!
Kære Jane,
Først et stort tillykke med de to små (snart store).
Stor tak med dit store arbejde med blog og bøger. Jeg er uden tvivl kæmpe fan af dit arbejde, ikke mindst hvilken positiv forandring det har gjort for mig.
Sagen er den at jeg nu er blevet gravid. da jeg er astma/allergiker har lægen sagt at jeg skal gå en stor bue uden peanuts og nikkelholdig mad, for ikke at inducere allergi hos fosteret. Til min store ærgrelse gik det op for mig, at lCHF livsstilen indeholder utroligt meget nikkel, hvorfor jeg nu ikke længere følger den. Det fik mig til at tænke, hvor hvorvidt der nogensinde er lavet studier der tester hvorvidt personer på LCHF har en ændret risiko for at udvikle nikkelallergi? Det kan jo være virkelig invasivt, hvis du først bliver allergisk for nikkel i kosten.
Dette skal absolut ikke fremstå som kritik, da jeg som sagt er stor fan af dit arbejde. Blot et spørgsmål jeg har gået og tænkt en del over.
De bedste hilsner
Stine
Uha, jeg har slet ikke styr på, hvilke madvarer der er nikkelholdige. Jeg fandt en liste, og ud fra den kan jeg ikke lige genkende, at LCHF skulle være særligt nikkelholdigt. Det ser ud til at topscorerne er kornprodukter og tørrede bønner, eller læser jeg den forkert?
http://www.foedevareallergi.dk/Hvad_skal_du_undgaa/Mad_med_meget_nikkel/lister_over_nikkel_i_mad/nikkel_i_mad_efter_stigende_indhold/nikkel_i_mad_efter_stigende_indhold.htm
Hvilke madvarer havde du i tankerne?
Kære Jane,
De madvarer jeg tænker på er:
Avocado
Bælgfrugter herunder tørrede bønner, ærter, kikærter og linser
Spirer lavet af bønner og lucernefrø
Soja
Tørrede abrikoser og tørrede figner
Frugtpålæg
Nødder og mandler
Alle slags Kokosmel og kokosmælk Jordnødder (peanuts)
Sesamfrø, hørfrø og solsikkekerner
Kakao
Mørk chokolade
(https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2009/Andre/NikkelallergiMad.pdf)
Mange hilsner og tak for dit hurtige respons,
Stine
Mig bekendt øger man ikke sin risiko for at udvikle allergi for nikkel i kosten ved at spise megen nikkelholdig mad, med mindre man i forvejen har nikkelallergi :)
Tak for svar, Sophie:)
Jeg synes det er en jungel med graviditet og mad. Man vil jo gerne gøre det bedste for sit ufødte barn, og dermed har jeg lidt svært ved at trodse lægens råd, selvom jeg selv har været fantastisk glad for LCHF. Vil bestemt også genoptage det når amning er overstået.
Hej Sophie
Der er jo ingen af de madvarer på den liste, som indgår i store mængder på LCHF, så den bekymring synes jeg godt, du kan være foruden. LCHF er grøntsager, kød, fedt og fede mejeriprodukter. Om man vælger ikke at spise avokado og holder igen med nødder og kokosprodukter, er næppe den store justering. :)
Hej Jane.
Vil lige skrive en lille bedsked, for selv om jeg selv er en kulhydrat synder og erkender at jeg spiser for mange søde sager, så har vores aftensmad det sidste halveårs tid ofte været inspireret af dine opskrifter. Har haft kigget her på siden og i svigermors bog “spis dig mæt og glad”, og har nu brugt nogen fødselsdagpenge til selv at investere i den.
Kan ikke påstå at jeg er blevet “omvendt”, bruger f.eks. heller sukker eller honning istedet for sødemiddel og kartofler er stadig et fast inventar på huskeseddelen, men er begyndt at tænke grøntsager mere ind i maden, hvor vi før kun en gang imellem spiste lidt salat, og skiftet fra primært lys til primært mørkchokolade, så lidt små forbederinger er der da sket :)
Så tak for at være en inspirationskilde, og keep up the good work.
Venlig hilsen Helle
Årh det er jeg bare virkelig glad for at høre, Helle! Jeg synes, det allerbedste er, når folk tager det, de kan bruge og som passer ind i deres liv. Hvor er det fedt, at du har gjort det!
Meget apropos denne dejlige debat:
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2447667/ny-film-viser-en-mors-naesten-umulige-kamp-for-at-leve-sukkerfrit/
Åh ja, jeg har ikke fået den set. Ved ikke om jeg når det… :(
Det er frygteligt, at vi lever i et samfund hvor det ikke længere er socialt acceptabelt at fravælge alkohol, syntetiske vingummier eller noget tredje, fordi det er det man har det bedst med. Og når man så ovenikøbet ikke har travlt med at prædike overfor alle andre, så skal folk da bare passe deres egen butik….
Jeg er på 13. dagen i en sukker-detox, som primært har skåret alkohol, hvide kulhydrater og alle mælkeprodukter fra. Mit mål var at gennemføre 14 dage, men jeg kommer til at fortsætte – dog i en lidt mindre strikt variant.
Jeg skal nemlig ikke sige nej forevigt til en nybagt bolle med smør, saltlakrids eller øl for den sags skyld. Men min krop fortæller mig tydeligvist, at den elsker at leve af denne type mad.
Ting, som jeg ikke før har tænkt over var et problem, priser jeg mig nu lykkeligt over at være foruden. Min mave er flad, jeg lider ikke længere af luft i maven, min hud er blevet fri for urenheder, jeg sover bedre og jeg føler mig generelt mere ovenpå og overskudsagtig.
Jeg kunne tale i evigheder om, hvor godt det her har været for mig – men jeg ville bare lige dele min oplevelse!
Jeg har nemlig tænkt mig at fortsætte med mange af de samme principper som LCHF og priser mig lykkelig over, at det findes blogs som denne, hvor inspirationen kan hentes.
God weekend herfra :-)
Sejt gået med sukkerdetox! Og fin og balanceret tanke om fremtiden. Og helt enig, man mærker mange ting anderledes i kroppen, når den ikke er bedøvet af stimulanser. skræmmende, egentlig!
Kan desværre også melde mig på banen med uro i kroppen og hjertebanken når jeg har fået for meget sukker. Det sitrer helt inden i og det er så ubehageligt – skal man “løbe” det væk, skal det soves væk….man vil næsten gøre alt for at få det væk! Det er bare så væmmeligt!
Før jeg forsøgte mig med LCHF oplevede jeg aldrig den uro på samme måde (det var bare “normalt”), men det skal jeg da nok lige love for, at jeg oplevede efter ren LCHF i 6 uger og så en skål vingummier:o( Det viser også bare hvor skidt det stads er for en!!! Der går i hvert fald lang tid inden jeg hopper på slikvognen igen!
Jeg prøvede i årevis at dulme den sitren med brød eller sukker. Sad but true… :(
Følger lige op med lidt videnskabelig info. For det store problem er ikke den sukker der forekommer i de enkelte råvarer (korn, frugt, grønt mm.) men den sukker der TILSÆTTES i næsten al den mad vi køber. Ketchup, morgenmadsprodukter, makrel på dåse, remoulade, kødpølse, supper etc. etc. http://www.forbes.com/sites/daviddisalvo/2012/04/01/what-eating-too-much-sugar-does-to-your-brain/ Og det er meget få forældre der ved/vil vide, at vi får meget store mængder skjult sukker i vores daglige kost og det derfor er meget mere usundt end man antager, når man spiser slikposen, det ene stykke kage med mere. For det er ikke det ene stykker der vælter læsset. det er al den sukker vi indtager uden at vide det!
Ja, det er megaskræmmende med alt det tilsatte sukker. Heldigvis undgår man store dele af det, når man ikke længere køber forarbejdet mad, og så er man ude over det problem.
Kære Jane. Jeg læser en kandidat i Integreret Fødevarestudier på AAU i Sydhavnen og er så småt igang med at samle data til et projekt om netop disse problemstillinger. Vi forsøger at identificere den forældretype, der reagerer aggressivt på al snak om nul-sukker og mod de forældre der tør have en holdning til deres børns sundhed og helbred i forsøget på at designe en sundheds kommunikation, der understøtter de forældre, der tør sige “nej tak” til det der famøse “ene stykke kage”. Må jeg (censureret naturligvis) bruge nogle af dine kommentarer til dataindsamlingen?
Ja, det må du da helt bestemt. Tag også et kig på samme indlæg på FB. Der gik bølgerne også lidt højt…
Og der er et par ekstra indlæg her:
https://www.madbanditten.dk/om-born-mad-og-lchf/
https://www.madbanditten.dk/kobenhavns-bedste-is-og-en-kaephest-om-bornemad/
Hvor er det sjovt, at man et en god (eller i hvert fald ok) mor, hvis man stikker sit barn en gang næringsløs cornflakes med mælk hver morgen til morgenmad og spaghetti med kødsovs (uden grøntsager) til aftensmad – men man er en madhysterisk galning, der ødelægger sine børns liv, hvis man prøver at tage ansvar for, at de får en sund og fornuftig kost, som gør dem glade og sparer dem for dårlige bivirkninger. Forsinket tillykke med tvillingerne herfra – og tillykke også til dem med, at de har en mor, som vil dem det godt :)
Hvor er du sød, Louise. Tak :)
Og ja, det virker nogle gange lidt pudsigt, at det er kontroversielt at give sine børn rigtig mad. WTF?
Jeg skal til middag med jobbet om et par uger. Jeg skrev med let bævende hjerte til den ene planlægger for at høre, om det kan lade sig gøre at tilrette måltidet lidt, så jeg undgår rodfrugter/korn/sukker/frugt. Svaret var spørgsmålet om, jeg var LCHF, og at hun naturligvis ville sørge for, at jeg fik ‘min’ mad. Hvor tjekket er det lige?
Mega-tjekket! Må jeg anbefale en af mine bøger til værtindegave! Haha!!
yes!
hej Jane,
Jeg ville ønske at alle jeg kendte læste dette og i øvrigt respekterede dette, samt det jeg vælger for mig selv og min mand og jeg vælger for min datter! Desværre møder vi ofte, at der menes, at “det er synd for barnet”, og “hun tager da ikke skade af en kage”, osv. Man bliver så træt! Hun fylder to år om 1 1/2 uge og glæder mig til at vælge et par af dine lchf kager samt aftensmad, som jeg tror jeg vil servere for stor familien helt uden at nævne, at vi har sparet på sukker osv! (De spiser det nok med stor fornøjelse hvis de ikke ved at de kommer til at mangle deres sukker-kick):)
Ville ønske Sundhedsstyrelsen lavede anbefalinger efter de principper du kører efter!
Tak for al inspiration du kommer med!
Mvh Sigyn
Ja, det kan være lidt op ad bakke med omgivelserne. Med årene synes jeg dog, at jeg primært oplever positiv nysgerrighed, så måske er der håb forude :)
Det er sjovt som der på en eller anden på er en polariseringstrang i forbindelse med kostopfattelser. Er man ikke af samme overbevisning som Tobias, er man åbenbart madhysterisk. Men så må han jo lige forklare hvad han selv mener er god kost, for ham, vel at mærke.
Jeg spiser ikke gluten eller sukker, og jeg siger til folk at jeg ikke kan tåle det. Det er simpelthen nemmere, og jeg opfatter det et eller andet sted også sådan. Selvom jeg ikke har fået stukket et kamera op i enden, er jeg fuldt ud i stand til at mærke hvad min krop bliver glad af, og ikke mindst, hvad den bliver ked af.
Jeg oplever dog tit, at hvis jeg skal på besøg hos nogen, så får jeg spørgsmålet “Hvad kan DU spise?”, og jeg får sådan lyst til at svare “mad!”. Det er på en eller anden måde besværligt, hvis man har en kostpræference der stikker bare en lille smule ud, men nu er det jo altså hverken svært at lave mad uden gluten eller sukker, men det er unormalt, og derfor må det være besværligt. Jeg har selv fulgt LCHF (nok efterhånden så liberalt at det efterhånden skal skrives med småt), og jeg synes ikke det er noget problem at gå ud og spise, eller spise hjemme hos bekendte. Hvis de har glemt at jeg har andre kostvaner end dem, og ikke får spurgt hvad jeg SÅ kan spise, så opdager de sjældent at jeg ikke tager en bid af brødet eller putter smør på min bøf. Det bliver bare registreret som forskellig smag.
Skulle vi ikke bare, som du skriver, passe vores egen tallerken, og shoppe de kostråd vi selv finder brugbare? Jeg elsker fx dine desserter, men jeg bager almindeligt glutenfrit brød a la Trine Vesteraa (nej, jeg er ikke den Trine – det er et tilfælde), men det betyder ikke at jeg synes alt andet end dine desserter er lort. Hvis du læser med, Tobias, kunne jeg godt tænke mig at spørge hvad det vil sige så ikke at være madhysterisk? For hvis det er ikke at skrive om at man bekymre sig om mad, så er der vel ikke nogen der har tvunget dig herind på siden?
Hvor er du god;-)
Og jeg er helt enig med dig. Det er klart at jo striksere kosten bliver, jo sværere kan det opleves. Min kost er også tilpas liberal til at jeg kan spise alle steder uden problemer :)
Hvis jeg spiser sukker og andre hurtige kulhydrater, bliver jeg også urolig i kroppen og har nemt ved at fare op og blive sur. Det har jeg selv lagt mærke til flere gange, og min mand lægger også mærke til det (selv om jeg faktisk troede, at han mente jeg var lidt madhysterisk ;)). Derfor er jeg lykkelig for, at jeg nu spiser LCHF, for det andet er da ikke til at holde ud!
Min ældste datter (6 år) er også sukkersensitiv, så begge børn får et minimum af slik og søde sager. Om fredagen får de en lille smule slik – så lidt, at en kollega vist også mente, at jeg mishandler mine børn, da hun hørte om det. Jeg ryster til gengæld lidt på hovedet, når vi fredag aften er ude at handle, og de andre børn køber slik for en mindre formue. Men jeg blander mig ikke, for det er jo deres valg – selv om man nogle gange har lyst til at komme med en enkelt bemærkning :)
Åh åååh, mine børn får slet ikke fredagsslik. Ravnemor ;-)
Min mand kan også bedst lide mig på LCHF. Jeg er en bedre udgave af mig selv der ;-)
Jeg har også en intention om at udsluse slikket og så selv lave lækkerier i stedet. Det kniber bare altid lidt med tiden, men jeg må lige få prioritere det lidt højere :)
Det er faktisk rart, når man får bekræftet, at man gør det rigtige for sig selv ved at spise LCHF, selv om jeg også selv tydeligt kan mærke det. Det bliver lidt nemmere at få indført nye madvaner, når der er så stor forskel på humøret :) Jeg prøver også stille og roligt at få manden overtalt til at spise LCHF – der er flere af hans mandlige kollegaer, der gør det, så jeg håber det lykkes en dag :)
Altid godt med response på folks reaktioner… tak for det… man kan så undre sig over at han læser med her, men som nævnt flere gange i indlægget her, så er der nok en grund til det også ; )
Jeg har selv spist lchf i 18 måneder nu… og alligevel tænker jeg af og til hvorfor der er så meget mere fokus på kulhydratindindholdet og ikke på det glykæmiske indeks i stedet???? For der findes jo fødevarer, hvor kulhydraterne ikke påvirker blodsukkeret, på samme niveau som andre fødevarer med samme kh-indhold….
Det er da bestemt også vigtigt. GI er lidt en upræcis målestok, synes jeg. GL (glycemic load) giver bedre mening. Er det nogle bestemte madvarer, du har i tankerne?
Hej igen
Der var egntlig ikke nogle bestemte madvarer jeg lige tænkte på, mere sådan generelt ; )
Men f.eks. har pærer og æbler et GI på 38, mens en squash som jo er er en ovenjordsgrøntsag med få kulhydrater, har et GI på 50… betyder det ikke at squashen påvirker blodsukkeret mere end pærer og æbler?
Nogen gange bliver man bare forvirret over hvorfor en ting er ok og en anden ikke er! Men det er måske det der med GL, som er forklaringen ; ) jeg synes det kunne være interessant at høre mere om det : ))
Det er netop der, hvor det glykæmiske index har sine svagheder, hvis du spørger mig. GI er et udtryk for blodsukkerstigning af 50 g kulhydrater af en given madvare, og det bliver lidt misvisende i praksis. I tilfældet æbler/squash betyder det at man sammenligner det at spise 3 æbler med at spise 1,5 kilo squash. Kan du se, hvad jeg mener med, at det ikke rigtig giver mening?
Hvis man vil skele til blodsukkerpåvirkningen er det, der hedder Glykæmisk Belastning (Glycemic Load -GL) en bedre målestok. Her tager man udgangspunkt i en “normalportion” af en given madvare x GI/100. Her kommer vi lidt tættere på, men vi mangler stadig hele aspektet med hvad madvarerne spises sammen med. Fedt og protein og fibrer sænker blodsukkerpåvirkningen, og det er der ingen af målemetoderne, der tager højde for.
Så det var lige en lang indviklet forklaring på, hvor jeg ikke synes, det giver mening at lægge alle sine sparepenge på GI/GL.
Tusind tak for det fine svar… jeg googlede det efterfølgende, men fandt faktisk ikke noget svar der gav mening, så tak!