Hvorfor spiser du for meget?


Overvægt er på mange måder stadig et mysterie. Vi ved godt, at kroppen øger fedtmasse i kalorieoverskud og ‘spis mindre – motioner mere’ har derfor i årevis været det mest gængse råd. Og det er ikke, fordi det er forkert som sådan. Det fejler bare i, at det ikke tager fat om roden af problemet: Hvorfor nogen spiser for meget.

Heldigvis begynder flere at tænke på overvægt og fedme som en appetitreguleringsforstyrrelse. Man spiser for meget, fordi hjernen sender signaler om, at man skal spise. Sultsignaler, cravings, lyst til noget… 

Hvis disse signaler mindskes, nedsættes indtaget spontant. Over tid fører det til en mindskning af kropsvægten.

Overvægt handler hverken om grådighed eller dovenskab

Ved at se fedme og overvægt som en appetitreguleringsforstyrrelse og ikke som en særlig karakterfejl som grådighed og dovenskab, forstår vi også, at løsningen (hvis den findes) indebærer en livsstilsintervention, der må vare livet ud.

At komme af med overvægten løser ikke appetitreguleringsforstyrrelsen, og går man tilbage til sin gamle kost, kommer de uregulerede sultsignaler tilbage. Uregulerede sultsignaler, som fører til, at man spiser for meget, og de tabte kilo derved kommer retur.

Et fokus på at spise alt med måde men indenfor sin kalorieramme er dødsvært, hvis appetitreguleringen ikke fungerer, som den skal. Og at kontrollere sit indtag med viljestyrke er cirka lige så svært som at trække vejret mindre eller at tisse mindre, når vi går på toilet.

Når vi ændrer mindset fra ‘hvor mange kalorier indeholder denne madvare” til “vil denne madvare gøre mig mere eller mindre sulten” begynder der derimod at ske noget.

Keto mindsker appetitten 

En af de effekter, vi ser igen og igen ved Keto, er, at det nedsætter appetitten, så folk spiser mindre. Nogle i en grad, at de fuldstændig mister lysten til mad.

Helt at miste lysten til mad er dog ikke målet, og det er heller ikke på sigt ønskeligt, for vi skal tage føde og næring til os for at være i optimal trivsel. Men det er interessant, at vi kan påvirke appetitreguleringssystemet ved at sammensætte vores kost på en anden måde.

Er det kun for overvægtige?

En teori, der står helt for egen regning er, at det især er dem med stor overvægt, som får den kraftigste appetitreduktion på Keto.

Men det betyder ikke, at der ikke også er noget at hente, hvis man vejer 10 kg for meget, eller hvis man er normalvægtig. Jeg ville formentlig være overvægtig i dag, hvis jeg ikke i de sidste 12 år havde spist Low Carb/Keto.

Genetisk er jeg ikke disponeret for overvægt, men jeg får kraftige og vedvarende sultsignaler, når jeg spiser kulhydratrig kost. Det er, som om jeg aldrig er rigtig mæt eller tilfreds. Jeg tænker på mad hele tiden, der er en ubehagelig uro indeni mig, som jeg føler skal slukkes med mad, og jeg ender med at spise langt mere, end jeg har brug for. 

Når jeg derimod spiser, som jeg gør i dag (Low Carb/Keto), føles det, som om jeg har helt normal appetitregulering.

Jeg spiser, er mæt i 5-6 timer og spiser derefter igen. Sker det, at mine spisetider forskydes, er det intet problem. Jeg kan udskyde et måltid eller springe det helt over, hvis jeg er nødt til det, uden at det giver hidsige sultsignaler eller påvirker min kognitive funktion. Og jeg kan gå i et ret heftigt kalorieunderskud, hvis jeg vil, uden at være ved at dø af sult.

Og det er jo bemærkelsesværdigt i en tid og en verden, hvor så mange slås med vægten.

Hvorfor virker Keto appetitnedsættende?

Ærligt, vi ved det ikke. Appetit er subjektivt og ekstremt svært at undersøge.

Her er dog mit bud:

1. Det lave kulhydratindtag sikrer helt stabilt blodsukker. Ved at undgå højt at flyve, dybt at falde normaliseres sultsignalerne.

2. Skiftet til fedtforbrænding betyder, at kroppen hele tiden har adgang til utømmelige lagre af energi (dine fedtdepoter). Derfor behøves ingen hidsige sultsignaler. 

3. Selve ketosetilstanden har en appetitnedsættende effekt (via ketonstoffet Beta-hydroxybutyrat). 

4. Et højere proteinindtag er i stort set alle studier associeret med bedre appetitregulering og mæthed på færre kalorier.

5. Kød, grøntsager og fedt giver lav aktivering af belønningssystemet. 

6. En kost med animalsk protein i centrum tilsat godt med grøntsager er en ekstremt næringsrig kost. At stille kroppens behov for næringsstoffer har også betydning for reguleringen af sultsignalerne.

Hvad, du spiser, har betydning

Men den opmærksomme læser vil også bemærke, at punkt 4-6 er variabler, og det er her, hvor det spiller en rolle, hvad du rent faktisk spiser på Keto.

Hvad, du spiser, afgør, hvor meget du spiser, husker du måske, vi har talt om tidligere.

Sparer man på protein for i stedet at spise mere fedt (et kendt Keto-råd ude på internettet), får man ikke samme nedsættende effekt på appetitten.

Og spiser man Keto, men trigger hele tiden belønningssystemet med sødemidler, sød-blød-skemad, store mængder mælkeprodukt, brød og bagværk, får man heller ikke samme effekt.

Den vigtige individuelle tilpasning

Uanset hvor meget vi kunne ønske, at der fandtes en One Size Fits All – én perfekt plan, som vil være den rette for alle mennesker i verden – er det bare ikke sådan.

Du kommer ikke udenom at skulle turde prøve dig frem, og du skal turde mærke efter, hvad din krop fortæller dig.

Det ved jeg godt lyder urealistisk, hvis du lige nu befinder dig i en krop, som sender fuldstændig uregulerede spisesignaler, men jeg forsikrer dig, at det bliver tusinde gange nemmere, når vi lige får din grundkost på plads. 

Vil du have styr på appetit og vægt?

Er du parat til at bevæge dig ind på et spor, hvor vi arbejder med en normalisering af din appetitregulering og lader den være fundamentet for din livsstil og vægtnedgang, så har jeg en gennemtestet og effektiv metode til det. 

Igennem 6 uger pakker jeg dag for dag viden og forståelse på dig og lærer dig derved de teknikker, du skal bruge til at komme af med overvægt og til at undgå, at kiloene kommer tilbage. 

Det er ikke magi, og det er ikke et quickfix. Det er realistiske redskaber, du kan bruge fra nu af og resten af dit liv. 

Ja tak – jeg er klar!

Hvordan foregår det?

Det foregår ved, at du hver morgen i 6 uger får en mail fra mig med dagens lektion, som du kan læse eller lytte til (10 minutter). Derved sætter vi takten for hele din dag og undgår, at du kommer på slingrekurs.

Udover de daglige lektioner får du naturligvis adgang til en masse ressourcer til at spise Low Carb/Keto (opskrifter, kostplan, hjælp til måltidsplanlægning osv.) 

Har du aldrig været på online kursus før, kan du smugkigge ind i vores ellers lukkede medlemsside og få en fornemmelse for, hvordan det foregår. 

Smugkig på medlemssiden her >>

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Hvorfor spiser du for meget?”

Skriv en kommentar

  1. Hej søde Jane.

    Jeg har tænkt over noget
    Hvorfor ikke mælk i kaffen men gerne fløde?
    Prøver at spare på at spise for meget at indjustere om mælken gør den store forskel.

    Vh Marlene fra Middelfart

    Svar
    • Hvis du bruger 1 spsk mælk, er det formentlig ligegyldigt men ellers er det et mængdespørgsmål. Forklaret her: Keto og kaffe

      At stoppe med at bruge (mange) mælkeprodukter, særligt dem man drikker, er noget af det bedste, du kan gøre for din appetitregulering, sukkertrang, cravings osv.

      Svar
      • Tak det var sødt af dig at svare!
        Jeg har også skåret ned og det er kun en svat jeg bruger sååååå fortsætter jeg med minimum
        God w og tak for al den gode info elsker det

        Svar