I LCHF siger man: Spis få kulhydrater, tilstrækkeligt med protein og fedt til du er mæt.
Men hvordan ved man, om man er mæt?
Havde du givet mig det råd i mine blodsukkersvingende High Carb Low Fat-dage, havde jeg kigget forvirret – og måske lidt olmt – på dig.
For jeg følte mig aldrig rigtig mæt, eller hvis jeg gjorde, var det kortvarigt, og jeg blev altid sulten igen inden for 2-3 timer.
HANGRY (HUNGRY+ANGRY)
Når jeg observerede folk omkring mig, virkede det ikke, som om de havde det på helt samme måde.
Enkelte gange oplevede jeg Søren blive “hangry”, men det var, hvis det var blevet sidst på eftermiddagen, og han havde glemt at spise frokost.
Hos mig indtraf den tilstand få timer, efter jeg havde spist, og jeg glemte aldrig, aldrig, aldrig at spise et måltid!
Tværtimod begyndte jeg at tælle ned til næste måltid næsten i samme øjeblik, jeg havde rejst mig fra bordet.
LCHF OG MÆTHED
Da jeg lagde min kost om til LCHF, var det også det første, jeg oplevede: Mætheden. Tænk at være mæt!
Endnu vildere var det, at jeg kunne være mæt i 5-6 timer, efter jeg havde spist!
I starten holdt jeg næsten krampagtigt fast i mine mellemmåltider, for det lå simpelthen så dybt i mig, at jeg ville blive utilpas, hvis jeg ikke spiste med få timers mellemrum.
I dag kan jeg faste i 24 timer, hvis jeg vil. Uden at føle sult vel at mærke.
Hvorfor denne forskel?
“SUKKERDREVET ELLER FEDTDREVET”
En del af forskellen ligger i, at min krop tidligere var sukkerdrevet.
Og sukkerdrevet er måske lidt et misvisende ord, men det henviser til, at min krop brugte glukose som primært brændstof.
Når kroppen er sukkerdrevet, har den behov for at få fyldt energi på jævnligt for ikke at gå sukkerkold.
Følelsen af at gå sukkerkold kommer fra, at den kulhydratrige kost får blodsukkeret til at stige.
Især hvis man spiser meget raffinerede kulhydrater, får man en stor blodsukkerstigning.
Højt blodsukker får bugspytkirtlen til at udsende insulin. Insulin hjælper blodsukkeret ud i muskler, lever og celler, så det kan blive brugt som energi eller lagret til senere brug.
Men insulin er samtidig et lagringshormon. Det betyder, at insulin lukker af for adgangen til fedtcellerne og signalerer at kroppen skal holde på reserverne. Så længe der er meget insulin i blodet, kan kroppen derfor ikke effektivt hente energi fra fedtcellerne.
Har kroppen haft en høj blodsukkerstigning, fx efter at have spist mange raffinerede kulhydrater, kan man desuden se, at blodsukkeret ofte falder til lavere, end det var før.
Lavt blodsukker får din hjerne til at udsende spis-eller-dø-signaler.
Men tit er det faktisk det pludselige fald i blodsukker, som får din hjerne til at tro, at der er fare på færde.
Du kan altså godt føle, at du “går sukkerkold”, før du rent faktisk gør det.
DEN FEDTDREVEDE KROP
LCHF er en kost, der sigter efter at sænke insulin, så kroppen bedre kan forbrænde fedt. Ikke kun for at gå ned i vægt men simpelthen som energi.
Når insulin er lavt, har kroppen adgang til at hente energi i fedtcellerne, så skulle det ske, at du ikke spiser i en længere periode, løber din krop ikke tør for brændstof. Den tager jo bare fra fedtlagrene!
Og selv hvis du er slank med normal fedtprocent, vil du til enhver tid have mere end 40.000 kcal lagret som fedt på din krop.
Så der er vitterligt ingen fare på færde.
Måske er det en del af forklaringen på, hvorfor sult opleves som en mildere følelse på LCHF og ikke som en spis-eller-dø-reaktion.
LCHF er dog ikke den eneste vej til fedtforbrænding, og alle mennesker forbrænder både glukose og fedt, uanset kost.
Du kan også sagtens have god fedtforbrænding, selvom du spiser en kost med flere kulhydrater, end LCHF anbefaler.
Det gælder især, hvis du er aktiv og har god insulinfølsomhed.
SÅ HVORDAN VED MAN, OM MAN ER MÆT?
Min oplevelse er, at mæthed på High Carb Low Fat og på LCHF føles meget forskelligt.
På min gamle kulhydratrige, fedtfattige kost var mæthed især noget, jeg mærkede i maven.
Mæthed føltes som en slags udvidelse af mavesækken. Kornprodukter og stivelse (ris, brød, pasta, kartofler etc.) gav god fylde i maven og den volumen, de tilbød, gav mig følelsen af at være mæt.
På LCHF oplever jeg mæthed helt anderledes. Jeg oplever det, som om mætheden sidder i hjernen. Min hjerne er tilfreds og rolig, når jeg er mæt.
FEDT OG MÆTHED
Og det er her, at fedtet spiller ind, oplever jeg.
Spiser jeg fx et måltid, men føler mig ikke helt tilfreds, har jeg formentlig ikke spist nok fedt.
Når jeg har spist nok fedt, er der ikke noget at være i tvivl om. Min mæthedsfornemmelse signalerer tydeligt tak for mad!
Spiser jeg for meget fedt, får jeg kvalme.
Det er svært, men ikke umuligt, at spise for meget fedt.
Lettest går det, hvis man drikker det à la bulletproof kaffe eller kombinerer fedtet med sukker/sødning i fx lækkerier eller bagværk, men det er også muligt at spise for meget fedt i fx bearnaisesovs. Særligt hvis man ikke er god til at spise langsomt, så man når at spise for meget, inden man registrerer mætheden.
På min gamle kulhydratrige, fedtfattige kost blev jeg sulten efter 2-3 timer, uanset hvad jeg spiste. Jeg kunne spise hele posen med havregryn og stadig blive sulten få timer senere.
På LCHF afgør fedtmængden, hvor længe jeg føler mig mæt. Og kommer jeg til at spise for meget fedt til et måltid, udligner det sig ved, at der bare går længere tid, før jeg bliver sulten igen.
APPETIT – ET MYSTERIE
Appetit er på mange måder et mysterie. Hvorfor har nogle en superfin appetitregulering, mens andre synes at have næsten umættelig appetit?
Svaret ligger i vores hormoner, men da vores hormoner fungerer i samspil og indbyrdes påvirker hinanden, er det svært, hvis ikke umuligt, at pege på præcis, hvor det er, forskellen ligger.
Vi ved, at ting som slankekure, yoyovægt og faktisk også vægttab øger appetitten. Og det er virkelig nederen, hvis man gerne vil ned i vægt.
For mig har det gjort en stor forskel at lade min krop skifte over til at forbrænde fedt som primær energi.
Ryger jeg i en periode tilbage i en higher carb kost, er det første, jeg oplever at min appetit stiger, og jeg må spise oftere.
Og hver gang det sker, tænker jeg, at mit liv simpelthen er for kort til hele tiden at være på jagt efter noget, jeg kan putte i munden.
Jeg oplever det som tidsspilde, og jeg gider det ikke. Og så justerer jeg min kost til igen. Det er en lettelse at mærke, hvordan min appetitregulering kort tid efter begynder at fungere “normalt” igen.
Læs mere om LCHF her: Hvad er LCHF?
Eller få hjælp til at få din krop til at skifte over på fedtbrænding ved at tilmelde dig mit 28 dages online forløb. Vi starter et nyt hold op på mandag og du skal tilmelde dig senest søndag, hvis du vil være med.
Læs mere om forløbet her: LCHF Kickstart
Det forklare også hvorfor jeg ikke trives uden kulhydrater, min fedtprocent er lav, som hos en trænet 20 årig mand, kroppen går simpelthen i undtagelsestilstand, hvis jeg ikke spiser nok.
Min pointe er egentlig at selv med en lav fedtprocent vil du have 40.000 kcal fedt lagret på kroppen. Ikke at trives uden kulhydrater skyldes oftere at man ikke henter de manglende kalorier ind i fedt.
Men når det er sagt, så tænker jeg at lav fedtprocent, høj muskelmasse og et aktivt liv er en indikation på god insulinfølsomhed, hvilket betyder, at man ikke “behøver” spise LCHF. Man kan godt, men man er blandt de heldige, der kan trives super fint på en high carb low fat kost.
Hej Jane
Kan du komme med nogle eksempler på, hvad fedt er? Hvad er det for noget fedt, man helst skal spise? Jeg spiser ret meget avocado, men hvad kunne fedt ellers være?
Jeg er vist vokset op i en fedtforskrækket tid og har lidt svært ved at spise nok af det ?
Gode fedtkilder på LCHF er smør, kokosolie, olivenolie og så fedt fra at vælge fede udskæringer af kød, fedt fra fede mælkeprodukter (fløde, ost, cremefraiche 38%), og selvfølgelig avokado, som du nævner, oliven og lidt nødder.
Jeg forstår godt at det er svært. læs evt. mere her: https://www.madbanditten.dk/lchf-og-fedt-og-kolesterol/
Tusind tusind tak for dit svar ?
Hej Jane,
Tak for en fantastisk blog og nogle super gode opskrifter. Du er en stor inspiration!
Min kæreste og jeg har forsøgt at leve efter LCHF det sidste halvårstid. Jeg oplever at jeg er utrolig sulten vores kost er som regel:
Morgenmad, Æggelatte med 2 æg.
Frokost: 1 kylling fillet, med broccoli og lidt feta og 2 spsk Helmanns mayo.
Aftensmad: Ex din kyllingetærte med råkost.
Spiser vi for lidt fedt, er det der vi går galt??
Lige nu sidder jeg og spise 2 stk. glutenfri knæbrød, fordi jeg er sulten.
Jeg håber du kan hjælp med et par råd.
De bedste hilsner
Anne
Hej Anne
Ja, jeg vil tro, det er for lidt fedt. Og for mange kulhydrater, hvis du så spiser glutenfrie knækbrød også.
Prøv evt. at spise morgenmad i stedet for at drikke den. Dvs kød eller æg + fedt og evt. grønt, som du tygger, lidt mere fedt til frokost, især hvis kødet er magert som kylling og mere fedt til aftensmaden, hvor der i det, du har skitseret ikke er lagt ekstra fedt til. Du skal lægge 1-3 spsk fedt til pr. måltid. Yes, pr. måltid. :)
Hej Jane,
Mange tak for dit hurtige svar :)
Min kæreste og jeg har nu ændret vores morgenmads vane og det hjalp! Min mave skriger ikke længere efter mad kl 10, men bliver derimod overrasket over at det allerede er tid til frokost 12.30.
Så igen tusinde tak for dine råd og super gode opskrifter!
Kære Jane
Man skulle altså tro, du sad inde i min krop, og kan mærke, hvad jeg mærker. For det du beskriver med mæthed, er præcist det, som jeg har oplevet ved spise meget mere fedt og mindre kulhydrat. Og jeg oplevede bestemt ikke samme mæthed ved at spise en skål havregryn sammenlignet med fx æg.
Og jeg oplever også sådan ikke tilfreds krop, hvis jeg har spist et måltid med lidt fedt. Det er især min frokost, hvor jeg skal være ekstra opmærksom på at fylde ekstra fedt på tallerken, for så er jeg mæt og tilfreds, og kan let sige nej tak til alverdens søde fristelser på kontoret og holde mig mæt helt til aftensmaden.
Og samtidig har jeg også lært, at det ikke er “farligt” at blive lidt sulten, når jeg spiser en kost med meget fedt i, for jeg reagerer ikke på det på samme måde som tidligere. Jeg blev også særdeles “hangry” og olm. I dag kan jeg nærmest gå og glæde mig til et stort måltid mad fremfor at spise en lille hapser, hvis jeg mærker en lille sult. Det giver så god mening for mig med kun tre store måltider fremfor at småspise hele tiden.
Venlig hilsen Anette
Gider det mening at deltage, hvis jeg ikke kan være med fra start? Vi er på ferie indtil den 27. og jeg kan derfor ikke rigtig deltage før den 28. Ferien er uden adgang til køkken eller internet. KH. Denice
Hej Denice
Det synes jeg ikke rigtigt det gør. Den første uge er rigtig vigtig.
Nyd heller ferien og hop i stedet med på årets sidste hold til efteråret :)
Tak for dit ‘ærlige’ svare :-) Jeg må vente til efteråret, selvom det er lidt surt at misse det næste hold ;-)