Hvordan slipper man af med sukkerafhængighed?


Jeg kender (desværre) alt til at sidde fast i sukkerfængslet og føle, at det er umuligt at slippe ud. Men jeg kender (heldigvis) også alt til at leve uden sukker og mærke den frihed, der er forbundet med ikke at være styret af sukkeret længere.

Problemet er, at vi tit får vendt dette omvendt oppe i hovedet. Vi gør sukkeret til noget, der er rart og dejligt og afholdenheden til noget, der er synd for os.

Det er også unfair, at jeg ikke bare kan spise som alle andre, æv, at jeg altid skal være den besværlige, det er så hyggeligt at sidde der og spise fredagsslik, dessert, whatever.

Men vi glemmer misbruget, der følger i halen på det. Uroen i kroppen, den lette sitren, den konstante trang til mere, tankerne om hvordan vi kan få fat i mere, irritationen over at mærke denne trang bruse igennem kroppen, frustrationen over, at der skulle så lidt til at vække den til live.

Dette er ikke frihed. At være i aktivt misbrug er det modsatte af frihed. Og der er ikke noget hyggeligt ved misbrug.

Friheden ligger på den anden side af misbruget. Og det ER træls ikke at kunne spise som alle andre, men alternativet er langt, langt værre.

Misbrug er lidt voldsomt altså!

Det kan føles voldsomt at tale om misbrug, for herregud, det er jo bare sukker. Det er jo ikke heroin, så slap lige lidt af altså! Og det er sandt. At føle sig afhængig af sukker eller opleve, at man misbruger sukker er ikke det samme som at misbruge alkohol eller stoffer. 

Men mange af mekanismerne er ens, og derfor kan man også godt skele til traditionel misbrugsbehandling, når man skal lykkes med at vinke farvel til sukkeret. Og et eksempel på afhængighed er negligering af problemet. Så slemt er det jo heller ikke.. Og det kan man så gå og sige til sig selv i årevis, imens man ser helbreddet langsomt tage form af det, man har gang i.

Men hvordan ved man egentlig, om man misbruger sukker og ikke bare har en sød tand?

Det ved du formentlig godt selv, hvis du tør være ærlig overfor dig selv. Men ellers er et tegn på det, at du oplever, at der skal ganske lidt til, før dit forbrug eskalerer. Du kan have lange perioder, hvor du ikke rører det, men en dag skal du lige have lidt og BAM, så sidder du i saksen igen.

Du starter hver dag med intentionen om, at du ikke skal spise sukker, men du ender alligevel med at gøre det. Det kan føles som en tvangshandling, som du ikke er rigtigt herre (dame) over og som noget, der bare sker for dig. 

Der er noget kontroltab forbundet med de episoder og det er meget ubehageligt. Og det bliver ikke mindre ubehageligt af, at vi allesammen går rundt og tror, at vi er den eneste, der har det sådan.

Misbrug er enormt skamfuldt. Alle slags misbrug.

Stadig i tvivl? Tag testen for sukkerafhængighed her.

Hvordan slipper man fri af sukkerafhængighed?

Man slipper fri ved at lade være med at spise sukker. Undskyld, at jeg er banal her og at jeg får det til at lyde nemt. Det er ikke nemt. De første dage er forfærdelige og mange når ikke længere end 3-4 dage ind i sukkerfriheden og så sender de sig selv fluks tilbage. Jeg ved ikke præcist, hvad der sker på 3-4. dagen men jeg ved, at de dage også indenfor stofafvænning kategoriseres som højrisikodage. Og det er de også her.

At komme over de første dage er selvsagt en forudsætning for at slippe fri.

Det, der sker derefter er, at det bliver nemmere i en forstand, men nu starter alt det indre arbejde. Og det har at gøre med at acceptere at du har en særlig sensitivitet overfor sukker. Og det kan hjælpe at sammenligne det med andre former for misbrug som fx alkoholmisbrug, for her accepterer vi uden problemer, at alkoholikeren må operere med fuldstændig afholdenhed for at lykkes. Alkoholikeren kan ikke være ‘god hele ugen’ og så lige tage en øl fredag aften. Erstat selv alkohol med sukker i den sætning.

At acceptere, at din sukkerfrihed er bedst sikret, når du ikke udfordrer den, kræver en del indre arbejde at acceptere. Til gengæld er det et nemmere og bedre liv sådan.

Vil du ud af sukkerfængslet?

Jeg kan (desværre) ikke gøre arbejdet for dig, men jeg kan hjælpe dig og guide dig i den første svære tid

Jeg kan hjælpe dig med at forstå, at du ikke er alene (selvom det kan føles sådan) og jeg kan hjælpe dig med et sæt gennemtestede strategier til at sparke sukkeret endeligt til hjørne.

Strategierne indebærer både dine madvalg men også adfærdsmæssige strategier til, når du skal begå dig i en verden, hvor sukker er allevegne. Du vil også blive tvunget til at kigge lidt indad og lære at identificere de triggere, der får dig til at spise sukker, så du kan blive bedre til at spotte dem og afværge dem, inden du sidder i saksen igen. 

Slip ud af sukkerafhængighed

Sidste Keto-kursus før sommerferien

På mandag starter forårets sidste Keto Kickstart kursus, så hvis du vil reservere en plads på det sidste kursus før sommerferien, skal du tilmelde dig nu. Kurset starter:

  • Mandag d. 15. april

Reserver din plads her

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

4 kommentarer til “Hvordan slipper man af med sukkerafhængighed?”

Skriv en kommentar

  1. Jeg spiser ret meget LCHF (altså isoleret set i forhold til mad) men når det kommer til slik og chokolade er jeg helt skæv.
    Jeg spiser slik hver dag og ofte alt for meget.
    Virkelig dårlig vane.

    Mit problem ved at skulle stoppe helt med at spise sukker, er at jeg jo synes, at det smager godt ;-)
    Det “ærgrer” mig aldrig mere at skulle smage Marabou.
    Det kunne være rart bare at kunne spise et lille stykke en gang imellem uden at blive helt “hooked” på at få noget mere.

    Det er ikke nemt ;-)

    Svar
    • Jeg forstår 100% hvad du mener. Det er nøjagtigt det, jeg mener med at første skridt er accepten. Og den er bestemt ikke nem. Men jeg holder ved at det er hjernen, der prøver at narre dig til at blive i misbruget. Og følelsen af frihed og af at ikke være styret af den trang slår smagen af marabou med mange, mange længder❤️

      (i virkeligheden smager marabou slet ikke godt. Det smager af langtidsholdbar margarine tilsat sukker og kakaosmag. Men det giver et ordentligt spark i belønningscentret pga. den meget vellykkede kombination af sødt, fedt og salt – det må man virkelig give dem)

      Svar
      • I så fald er jeg åbenbart ret vild med langtidsholdbar margarine med sukker og kakaosmør….. hahahahaha … 😃 😝

        Svar
        • Haha nej du er ej. Du er vild med belønningen og det er helt normalt :)
          Prøv at være helt sukkerfri i 4 uger og spis så marabou. Så vil du kunne smage det så tydeligt.

          Svar